Dansk bølgekraft klar til stortest på Horns Rev

Tak for det Thomas Gade.

Det skal lige siges at det ikke er mig der skal have æren for analysen, at det ikke er een type anlæg der vil overtage hele markedet, det er noget der står at læse i et brev fra bølgekraftforeningens bestyrelse til folketingets energipolitiske udvalg, fra tidligere i år.

Det kan læses her:

https://folketinget.dk/samling/20061/almdel/EPU/Bilag/261/384359.PDF

Der er tilstrækkeligt mange forskellige steder og situationer som Lars nævnte til at forskellige anlæg kan have berettigelse, derfor er det ikke givet at udviklingen vil ende med een type. Danmark har lav- eller middel-bølger, vi kan ikke bruge højbølgeanlæg til noget. Om et anlæg i Danske farvande vil kunne betale sig er en anden sag. Men først skal vi også lige HAVE en udvikling.. ;-> Jeg synes det er for tidligt at lægge sig fast på een eller to typer, der kan ske meget endnu. Jeg støtter ideen om konsulentstøtte.

Det gode ved et diskussionsforum er jo at alle kan udtrykke deres mening og synspunkter. Og der vil jeg straks også understrege, at de ovenstående indlæg naturligvis kun er udtryk for min egen personlige vurdering, ud fra hvad man kan snuse op på nettet. Der er jo indtil videre ikke noget endeligt svar på spørgsmålet, så i princippet kan du jo lige så godt have ret som jeg. :-)

Derfor vil det ende med at der er flere forskellig teknologier, der vil eksistere side om side på markedet, alt efter de krav der stilles på de forskellige placeringer på havet.

Det tror jeg ikke på Lars! Det vil som i al anden teknologiudvikling være den teknologi der leverer det billigste output, alle omkostninger taget i betragtning, som vinder. Der vil naturligvis være mange bud, lige som det var i vindkraftudviklingen, i begyndelsen, men den vindende teknologi vil uden tvivl være baseret på dybt vand, mere end 200 m, hvor bølgerne er størst, uforstyrrede og samtidig "bløde" overfor den kraftabsorberende konstruktion. Systemer med en lav virkningsgrad (stor bølgebrydervirkning) vil ikke have en chance og kystbaserede anlæg eller anlæg på lav vanddybde vil kræve for store investeringsomkostninger og mange af disse placeringer er politisk umuligt at give koncessioner til; der vil være for mange andre interesser, rekreative, fiskeri, og anden offshore-virksomhed. Dertil kommer at skibsfarten ikke vil finde sig i at fx Nordsøen er fyldt op til 50 procent med WECs! Larses bekymringer om dyre søkabler har ikke så meget på sig, idet den vindende teknologi ikke vil bestå at tusindvis af "point absorbers", hver med en lille specialfremstillet lineargenerator. Sådanne systemer vil være for dyre, både i etablering og vedligeholdelse. Den vindende teknologi skal kunne bruge eksisterende "hyldevarer", generatorer, ensrettere mv, nøjagtig som ved hver anden kraftværksprojektering! Derfor kræves der ikke tusindvis af km søkabel, men blot ét kraftigt kabel på 50-300 km til nærmeste landstation. Sammenlign med søkabler fra Jylland til Norge og Sverige!

Det skal også lige tilføjes at bølgeenergi ikke ligner vindkraft på den måde at alle vindmøller efterhånden er mere eller mindre ens. Et rørtårn, drejelig nacelle og tre vinger med pitchregulering.

Bølgeenergianlæg vil ikke ensrette sig på samme måde, dels fordi bølgeenergi ikke er todimensionel, som vind, men tredimensionel, og fordi forskellige bølgeklima vil fordre forskellige typer bølgekraftanlæg. Nogle steder er der f.eks. meget store tidevandsudsving, der vil et bundforankret anlæg ikke kunne fungere. Nogle steder er der relativt små bølger, her vil een type fungere bedst, mens en anden type vil fungere bedre på åbent hav med store bølger. Sidst er der retningsbestemthed, hvis der er stor snadsynlighed for retningsbestemte bølger vil een type anlæg fungere mere rationelt end en anden, der producerer godt i uregelmæssige bølger med blandet retning.

Derfor vil det ende med at der er flere forskellig teknologier, der vil eksistere side om side på markedet, alt efter de krav der stilles på de forskellige placeringer på havet.

Hvordan klarer man forsikringsproblemet med en tung genstand der ligger og banker ind i møllefundamenterne hvis den river sig løs?
Hvordan er støttemulighederne og viljen i Danmark, det tager jo 20 års udvikling at opnå rentabel produktion (10år med høje elpriser) ?
Hvad kan gøres for at gøre støttemiljøet mere attraktivt?

Med hensyn til forsikringsproblemet er det ikke så stort hvad angår Wave Star, eftersom den står fast forankret på havbunden, og ikke kan drive rundt. det er der dog andre typer bølgekraft anlæg der gør, men disse befinder sig i det hele taget bedre i et kraftigere bølgeklima end Horns Rev. Så det skulle ikke være et problem i praksis.

Der findes støttemuligheder i Danmark, og såvidt jeg kan se er der gode muligheder for at danne en fremtidig industri på bølgekraftområdet.

Den danske bølgekraftbranche domineres af de to store projekter Wave Star og Wave Dragon. Begge er ved at være så langt fremme at full scale stadiet er i sigte, omend der er et par års arbejde endnu. Dernæst findes det tredie projekt Wave Plane, som har lovende perspektiver, men desværre ikke er testet under samme vilkår som de to store projekter endnu. Ud over dette findes der yderligere 11-12 aktive projekter, hvor man ikke kan afvise at nogle af dem har et godt potentiale. Projekterne drives med stor entusiasme af opfinderne selv, som også har skudt alle deres sparepenge i at udvikle bølgekraft. Desværre er det ikke alle der er lige forretningsmindede, og det med at lave en business plan, budgetter, markedsundersøgelser osv ligger måske ikke så højt på prioritetslisten som det at få teknikken til at fungere. Derfor kan man på en måde sige at der er en kløft mellem opfinderne og støttesystemet, som jo kræver en god business plan og en del papirarbejde. Man kan altid diskutere om det ikke også er godt nok, men på den anden side kunne det måske være en ide at prøve at bygge en bro her.

Jeg mener ikke det er en god ide at lave et megabudget med mange milliarder statskroner til bølgekraft. Det vil kun bevirke at der opstår et Gold Rush, som det man ser i USA hvor smarte 'easy buck' forretningsfolk går ind med mere eller mindre falske projekter, for at score støttemidler, uden at der kommer noget som helst ud af det. Altså ud over at de får flotte kontorbygninger og nye biler. Det er IKKE der vi skal hen.

Men man kunne evt. overveje muligheden for at sætte en enkelt medarbejder af som konsulent f.eks. under energinet eller energistyrelsen, til at sætte den danske bølgekraftudvikling lidt i system. Det er jo en overkommelig opgave at holde styr på de 11-12 projekter. Man kunne tilbyde hvert projekt midler til at afprøve teknologien, og få vurderet og gerne kvantiseret mulighederne i teknologien. Vi taler måske om 0,5 - 2 mill. pr projekt. Altså det man betegner som 'stage 1 funding' af de små projekter. Uden business plan, uden EU ansøgning, uden samarbejdsorganisation, uden papirarbejde osv. Men under supervision af den udpegede konsulent. Man skulle opsætte krav til alle projekterne om 'deliverables' i form af en model med power takeoff, power kurve, business plan, budget, økonomiudregning osv. Også her kunne konsulenten, hjælpe med at organisere de praktiske detaljer for opfinderne. Resultatet af denne investering ville sandsynligvis være, at man efter et par år ville stå med 2-3 nye gode solide projekter, med dokumenteret funktionalitet. Disse projekter ville så være særedeles godt rustet til at gå videre til investorer, industrien, EU FP7 osv. De store projekter har naturligvis også brug for støtte, men mon ikke de selv har en plan klar for det.

Man kan selvfølgelig diskutere om det er statens opgave at gå aktivt ind i denne type forskning, men på den anden side ville det ikke kræve en særligt stor investering, og kunne bringe dansk bølgeenergiforskning fremad med turbofart.
Hvis det fører til et nyt industrieventyr i fremtiden, er der jo rigtig mange gode skattekroner og eksportkroner i bølgeenergi.

Bølgekraft kompineret med havvindmøller kan nærmest betegnes som en sikker vinder. For det reducere anlægsudgiften til landanlægende kraftigt ved at kompinere de to løsninger.

Til de debatøre der er bekymret over at vi kommer til at få en periodisk stor overkapasitet med strøm produktionen ved stærkt blæsevejr og høj bølgegang.

Til dem kan jeg kun sige at. dette "problem" kan effektivt løses ved at elbilerne de gemmer kapaisteten til perioder hvor der ikke er overskud af energi i perioder med meget stort overskud der er det effektivt at bruge overskuds el til varme produktion med varme pumper i vores kraft varme anlæg. En lille rest overskud kan eventuelt som sidste fase gemmes i form af brint men det er først efter at el lageret (el bilerne) er fuld af strøm og at varmelaget er fuld af varme der vil det være klogt at gemme eventuelt overskuds el i form af brint.

1 el biler ( da dette overskud af energi kan hentes tilbage til el nettet direkte iform af el ) 2 varme lager ( da det er den mest energi effektive måde at gemme
3 brint lager med udnyttelse af varmetabet til kraftvarme

ved at kompinere

1 sol celler der bliver indbygget i vores huse samt sol varme paneler alle huse skal i fremtieden selv kunne producere minst 20 % af eget el og varme behov direkte.

2 naboskabs vindmøller der producere en stor del af den nødventige strøm så borgernært som muligt. el gemmes i el biler hvor lastbiler og busser er hybrid el biler der kan køre på både DME og el.

4 bio masse til kraft varme ved at forgasse biomassen det giver en unik mulighed til at bruge gassen til transport ved at lave den til DME når der er overskud i varme og el produktionen. alle fjenvarme værker vil i fremtiden kunne sifte i mellem bio masse eller eldrevne varme pumper når der er overkapasitet af el i systemet.

https://www.biopress.dk/PDF/FiB%20nr.%2020-2007_01%20-%20DK.pdf

https://www.biopress.dk/PDF/FiB%20nr.%2020-2007_02%20-%20DK.pdf

Fordele ved dette system er at det er realistisk at udfase kunne både olie kul og naturgas ved at satse bredt på alle vedvarnde energi kilder samtidigt og bruge overskudet der hvor det er bedstnår det er bedst. Det giver god mening at brænsels cellen i kraftvarme værket både kan bruges til at den forgasede biomasse til kraft varme produktion samt brint til kraft varme. varme pumpen udnytter overskudet af el til varme når der formeget el i systemet.I de perioder der kan den forgassede bio masse bruges til DME produktion til transport. den eldrevne transport sektor skifter automatisk i mellem energi formeren ved at el produktionen variere i mellem sol kraft, vind og bølge kraft, bio masse til kraft, og brint. til den tunge transport der har vi mulighed for at udnytte det lille bio masse overskud som der vil komme ved at kompinere energi kilderne. til livsnødventigt tung transport af exembelvist fødevare mm.

for samfundet skal gøre hele sin transport sektor primært eldreven dog med undtagelse af lastbiler og busser hvor hybrid i mellem el lager og DME giver god meing.

systemet vil ikke altid ha en fornuftigt energi profit især når energi overskud det lages i brint og DME vil energi profitten være meget begrænset med ved at kompinere med sol varme og seson varmelagere samt kræve en varme plan for alle husstande i Danmark ved at kræve at der maximat må bruges en vi af varme kalorie opvarmede pr kvadrat meter.

Det er både relativt let og billigt at isolere huse så huset ikke behøver mere varme end højst nødventigt.

Det samme glæder transport indfør bompenge og roadpricing så unødvendigt privat transport udgåes. sporvogne, og eldrevne tog skal være standart i hele landet.

Hvordan klarer man forsikringsproblemet med en tung genstand der ligger og banker ind i møllefundamenterne hvis den river sig løs? Hvordan er støttemulighederne og viljen i Danmark, det tager jo 20 års udvikling at opnå rentabel produktion (10år med høje elpriser) ? Hvad kan gøres for at gøre støttemiljøet mere attraktivt?

Jeg mener at have gjort rede for hvorledes de 69% er fremkommet i indlægget ovenfor. :-) De der har fulgt diskussionen om bølgekraftanlægget Oyster her på ing.dk, vil vide at jeg ikke mener den procentmæssige effektivitet er af særlig stor relevans.

Derimod er det langt mere interessant hvor meget det koster at producere el målt i kr pr. kwh. Her har bølgekraften generelt (men dog med få undtagelser) indtil videre svært ved at følge med andre energiteknolgier. Ikke mindst på grund af de exorbitant dyre søkabler ind til land, og når vi taler Danmark, et forholdsvist ringe bølgeklima. Det er dog set før at ting bliver billigere og mere konkurrencedygtigt efterhånden som teknologien udvikles, og produktionen strømlines.

Wave Star har måske en god mulighed for at overvinde disse forhindringer, idet de til dels har udset lokationen ved Horns Rev, hvor der i sagens natur allerede er el-tilslutning, og en særdeles stor del af investeringen derved kan spares. Desuden gør Wave Star's særlige konstruktion med mange små point absorbere i eet stort system, at den har en unik evne til at producere maximal energi ved forholdsvis ringe bølgeklima. Her kan de fleste af de store internationale projekter slet ikke være med. Her satses på at producere bedst ved meget kraftigt bølgeklima.

Derfor kan Wave Star's planer om et ½ scala anlæg ved Horns Rev siges at være særdeles godt gennemtænkt, og et godt skridt fremad for dansk bølgekraft og energiteknologi i det hele taget.

Hvor mange kwh der vil blive leveret til nettet er måske mindre interessant i denne udviklings fase, der er nok heller ikke mange der fokuserer på hvor mange kwh Tokamak Fusionskraftværket har leveret til nettet. :-) Først skal teknologien modnes, derefter kan man sige præcist hvor meget energi der kan produceres og ikke mindst hvad det koster.

OK, ifølge Lars Clausen er den beregnede virkningsgrad nu 69 procent! Heller ikke så ueffent, men var det ikke en god idé hvis Lars præsenterede læserne for alle mellemregninger, eller i hvert fald oplyste, hvor mange (elektriske) kWh det 120 m lange anlæg forventes at levere til Dong Energy A/S på årsbasis!

Ville lige tilføje at 'installeret effekt' er max. produktionseffekt, ligesom en vindmølle f.eks. er på 500 kW.

Nu er jeg ikke klar over hvilken gennemsnitlig bølgehøjde der er i Nissum Bredning, men ved Horns Rev er den vel næppe over 80 cm. Det betyder at en bølgefront på 120 m totalt rummer en kinetisk effekt på ca 600 kW. Med Wave Star skulle man altså kunne opnå en virkningsgrad på ca 83 procent!

Disse tal må vist betragtes som John Larsons egen lommefilosofi. Der er intet der passer med gængse formler.

Men jeg kan dog oplyse, at bølgeklimaet ved Horns Rev, i henhold til de officielle tal (som kan ses på www.waveenergy.dk ) ligger på noget der ligner 6 kW pr. m.

Når John Larson så om lidt kommer og håner Wavestar for at de så må have 500 / 720 (120 m * 6 kW/m) = 69% effektivitet, så kan jeg da oplyse at John Larson helt har misforstået koncepterne.

De 500 kW er den installerede effekt, altså ikke den gennemsnitlige effekt over et år.

De 6 kW pr. Meter er gennemsnitlig effekt pr. meter, målt over f.eks. et år, og altså ikke den øjeblikkelige max effekt.

Man kan altså ikke sammenligne æbler med kameler.