Dansk biotekselskab klar til test af kræftmiddel - får 750 millioner

Det danske biotekselskab Symphogen får ifølge DR Nyheder 750 millioner kroner af investorer. Der er tale om en af de største kapitalindskud i den danske biotekbranche.

Symphogen arbejder blandt andet med kræftbehandling, hvor virksomheden nu er klar til at teste et kræftbehandlingsmiddel på mennesker.

Hvorvidt det er årsagen til den store kapital indsprøjtning er uklart, men det vil muligvis stå klart på et pressemøde senere i dag.

Ifølge DR Nyheders oplysninger er det blandt andet Novo og det danske pensionsselskab PKA, der står klar med pengene.

Dokumentation

DR.dk: Dansk biotekselskab får 750 millioner