Dansk biotek har skærpet forretningsmodellerne

Illustration: Das Büro

Steen Knudsen havde en flot akademisk karriere. Han arbejdede i ni år som akademisk medarbejder på DTU, men trangen til at prøve noget nyt fik tag i ham i 2004.

»Jeg havde arbejdet i universitetsverdenen hele mit liv, og jeg ville gerne prøve noget nyt. Jeg kunne se, at det forskningsområde, jeg arbejdede med, kunne få betydning inden for hospitalsverdenen,« fortæller han.

Steen Knudsen tog kontakt med Seed Capital, der er en dansk fond med venturekapital, og de hjalp ham med at skabe Medical Prognosis Institute.

Virksomheden røg dermed ind i Dansk Bioteks statistikker, der viser, at 12 virksomheder så dagens lys i 2004. Sidste år var der kun halvt så mange nye virksomheder på trods af tidligere tiders høje ambitioner. Lige efter årtusindskiftet dukkede 18-19 virksomheder op om året, og dengang var ambitionerne høje.

Men blandt de 84 selskaber, som blev dannet i perioden 2000-2005, er 30 lukket eller har ingen aktiviteter, og yderligere 7 har hverken omsætning eller ansatte.

Samtlige kilder, Ingeniøren har talt med, peger på én årsag til, at branchen har det svært: Mangel på kapital. Den finansielle krise har fået privatforbrugere, virksomheder og regeringer verden over til at lægge spenderbukserne tilbage i skabet, og det rammer biotekbranchen, der er blandt de mest risikofyldte at investere i.

Stig Jørgensen, der er direktør i Medicon Valley Alliance, vurderer, at det lykkes for mindre end fem procent af alle biotekselskaber at få medicin på markedet, og få investorer har haft lyst til at tage de risici i perioden fra 2008 til 2010.

Nye forretningsmodeller

Det har blandt andet betydet, at flere biotekvirksomheder har måttet lukke. Sidste år måtte 13 selskaber dreje nøglen om. Det skete kun for henholdsvis 1 og 6 selskaber i 2006 og 2007, viser tal fra Dansk Biotek.

At biotek er så dyr en fornøjelse skyldes blandt andet, at det kan tage op til 10-15 år, inden virksomhederne får et produkt på markedet. Af de 54 overlevende virksomheder, der blev grundlagt i begyndelsen af forrige årti, havde kun 16 overskud i deres regnskab for 2010. Samlet tabte virksomhederne 647 millioner kroner før skat.

Manglen på kapital har også forårsaget, at biotekvirksomheder, der bliver grundlagt i dag, har et helt andet udgangspunkt end tidligere. En iværksætter får i dag i højere grad investorer til ét enkelt projekt, og samtidig skal organisationen styres så stramt som muligt.

»Tidligere så man selskaber som Symphogen, Santaris og Zealand Pharma, der blev startet som selskaber med alt fra dyrestalde og laboratorier til kliniske udviklingsafdelinger. I dag ser man i stedet semivirtuelle selskaber, hvor nogle få eksperter arbejder på deltid med at rådgive virksomheden, der primært benytter sig af eksterne konsulenter,« forklarer Peter Nordkild, administrerende direktør i Adenium Biotech og medlem af bestyrelsen hos brancheforeningen Dansk Biotek.

Investorerne er glade for den forretningsmodel, fordi den dels kræver mindre kapital og dels giver hurtig afklaring, fortæller Carsten Schou, der er General Partner i Seed Capital.

»Med den nye type forretningsmodel når man relativt hurtigere hen, hvor man kan beslutte, om man skal lade projektet køre videre,« siger han.

Hjælp til forretningen

Steen Knudsen fra Medical Prognosis Institute fik råd og vejledning hos Seed Capital til blandt andet at ansætte en professionel bestyrelse og en administrerende direktør, og hans virksomhed er netop et eksempel på et enkelt projekt, der på længere sigt skal blive en forretning.

»Seed Capital hjalp mig med at få sat min idé i det rigtige forretningsmæssige perspektiv, for jeg kom jo fra en mere videnskabelig baggrund. Vi fik lavet den vigtige struktur, der skal være, når man skal starte et selskab,« fortæller han.

Nu er virksomheden klar med nogle diagnostiske redskaber, som Steen Knudsen i dag arbejder på at sælge til hospitaler verden over.

I biotekbranchen håber mange aktører på flere eksempler som Steen Knudsens. Selv om tiderne er hårde, er branchen så småt ved at finde sine ben igen. Der findes endnu ikke nogen oversigt over, hvor mange nye virksomheder, der har set lyset i år, eller hvor mange, der måtte lukke ned, men Peter Nordkild vurderer, at adgangen til kapital har fulgt verdensøkonomien.

»Fra sidste efterår til forsommeren i år var det som om, markederne stabiliserede sig, og vi var ved at vænne os til et nyt, lavere niveau. Men med den nye gældskrise, vi så hen over sommeren, har mange investorer igen lukket for kassen,« siger han.

Højt innovationsniveau

Der er dog nogle investorer, som stadig ser sig om efter biotekvirksomheder. Blandt andet stiftede Lundbeckfonden i efteråret 2009 Lundbeckfond Ventures, der har ambitioner om at investere 30-50 millioner euro, svarende til 223-372 millioner kroner, i biotekvirksomheder.

De første år har fonden fået i alt otte selskaber i porteføljen, og der er potentiale til langt mere, fortæller Mette Kirstine Agger, der er direktør for Lundbeckfond Ventures. Hun møder mange interessante projekter og virksomheder, og hun ser det ikke udelukkende som negativt, at der er adgang til mindre kapital end i starten af det nye årtusinde.

»Vi får rigtig mange henvendelser, for der er meget få investorer at tale med. Det betyder, at vi får længere tid til at se på en sag, og investor og virksomhed har bedre tid til sammen at få en større strategisk forståelse af projektet,« forklarer hun.

Seed Capital er sammen med Novo A/S en af de helt store investorer i dansk biotek. Carsten Schou er meget optimistisk på branchens vegne.

»Vi er nogle af dem, der er aller tættest på forskerne, så vi er jubeloptimister. Vi møder masser af mennesker, der har gode ideer, som er værd at føre ud i livet,« fortæller han.

Både brancherepræsentanter og investorer er enige om, at innovationsniveauet og menneskerne i branchen er konkurrencedygtige i forhold til udlandet. Til gengæld skal de blive bedre til at sælge deres projekter, hvis de skal have del i udenlandsk kapital, vurderer Stig Jørgensen fra Medical Valley Alliance.

»Når der er begrænset kapital, skal selskaberne frem i bussen. De skal være meget bedre til at komme ud på markederne og præsentere deres cases, for de kan ikke forvente, at kapitalen kommer rejsende hertil,« siger han.