Dansk bidrag til Mars-mission reddet på målstregen

Illustration: NASA/JPL-Caltech

Forskerholdet Marsgruppen fra Niels Bohr Institutet, som skal deltage i Nasas 2020-mission, blev fik oktober et ‘red flag’ af Nasa som en potentiel risiko for missionen. Det blev den, fordi det ikke var muligt for gruppen at finde den nødvendige finansiering til to vigtige kamerasystemer, der skal bruges til Nasas Mars-mission i 2020.

Marsgruppen skal levere det radiometriske kalibreringstarget til det videnskabelige hovedkamera, Mastcam-Z, samt dele til et kalibreringstarget til SuperCam, der skal bruges til at bestemme, hvilke mineraler der er i Mars’ undergrund, og til at analysere, hvilke grundstoffer den indeholder. De radiometriske kalibreringstargets er nødvendige for at være sikker på, at de billeder, der kommer fra Mars, har et pålideligt sammenligningsgrundlag, selv om der på Mars er andre lys- og støvforhold end på Jorden.

Men nu har Carlsbergfondet tildelt gruppen de 2,5 millioner kroner, der manglede. Det skal dække løn til Kjartan Kinch til og med første halvdel af 2019 samt materialer til færdigudvikling, fremstilling, levering og kalibrering af Mars-køretøjets radiometriske kalibreringstarget inden opsendelsen i 2020.

»Heldigvis har vi arbejdet på tingene, som om vi fik pengene. Det ville have været uansvarligt ikke at bruge penge på at lave det her, for det ville forsinke Nasa. Raketten venter ikke,« siger leder af Marsgruppen, Morten Bo Madsen.

Det er i sidste øjeblik, at pengene kommer, for Nasa og Morten Bo Madsen havde sat 15. december som den absolutte slutdato til at finde pengene. Ellers måtte Nasa træde til, og det ville skabe en risiko for, at andre måtte overtage det arbejde, som Marsgruppen på Niels Bohr Institutet har lavet.

Stod i samme situation i 2003

Ingeniøren skrev om Marsgruppens del af 2020-mission i februar, hvor Morten Bo Madsen også nævnte, at der manglede penge.

»Vi har været for dårlige til at fortælle de bevilgende myndigheder herhjemme om projektet. Der er ikke meget forståelse fra amerikanerne, fordi for dem er det en meget stor ære at være med på mission, og de har meget svært ved at forstå, at det skulle være så svært at skaffe pengene,« siger Morten Bo Madsen.

Marsgruppen var i en tilsvarende situation i 2003, hvor de manglede finansiering til at kunne deltage i Nasas Mars Exploration Rover-mission med de to rovere Spirit og Opportunity. Her var Morten Bo Madsen ved at trække Marsgruppen ud af projektet og fortælle Nasa, at de skulle finde alternativt mandskab. Lykkeligvis blev pengene fundet i tide, omend først i allersidste øjeblik – ligesom denne gang. I 2003 var det afdelingsmidler fra andre afdelinger på instituttet samt en logistikbevilling, der blev tildelt gruppen 18. december – en måned over Morten Bo Madsens frist. Den måned blev brugt på at krydse fingre samt på samtaler med fondsbestyrere, hvoraf én – på trods af at han egentlig ikke måtte – tilkendegav, at han ville træde til, hvis alt andet glippede.

»Dagen efter bestilte jeg to lejligheder i Pasadena, og 2. januar flyttede vi fire mand derover og arbejdede i fire måneder,« siger Morten Bo Madsen.

Søger stadig penge til missionen

Hele året brugte han dengang på at søge støtte – 20 timer om ugen. Det har ikke været muligt denne gang at bruge så meget tid på at rejse penge. I modsætning til 2003 har Marsgruppen ikke haft instrumenter til projektet klar, og derfor har de simultant arbejdet med udvikling og finansiering. Der har lagt ekstra pres på gruppen og Morten Bo Madsen til at skaffe pengene.

Selv med den store bevilling er han endnu ikke færdig med at skrive ansøgninger for at søge støttemidler.

»De 2,5 millioner kr. er ikke tilstrækkeligt i det lange løb, men det betyder, at vores deltagelse i missionen ikke slutter her. Vi skal fortsat skrive ansøgninger om midler til vores deltagelse i de øvrige forberedelser til 2020-mission – og ikke mindst til de videnskabelige undersøgelser på overfladen af Mars, som er formålet med hele aktiviteten,« siger lederen af Marsgruppen.