Dansk betonelement nytænker 60 år gammel konstruktion

29. november 2014 kl. 15:004
Ingeniørens Produktpris: Med et langt større spænd, bedre lydisolering og mindre miljøbelastning har dansk professor og virksomheden Abeo nytænkt betondækket og vinder dermed kategorien Ingeniørens Globalpris 2014.
Artiklen er ældre end 30 dage

Praktisk talt bliver alt etagebyggeri i Danmark samlet med betonelementer, hvis konstruktion ikke er blevet nytænkt siden 1950’erne.

Nu har danske Abeo A/S sammen med professor Kristian Hertz fra DTU Byg fundet en måde at kombinere stærk beton med letbeton på, der i tværsnit ligner betonbølger, som er smeltet sammen. Teknologien kaldes SL-dækket og vinder Inge­niørens Globalpris 2014, der er en delkategori under Ingeniørens Produktpris.

Ifølge Kristian Hertz og Abeo giver det et betonelement, som opnår op til 70 procent større spænd kontra traditionelle betondæk. Ideen til de lette konstruktioner og dermed SL-dækket kommer fra Romerriget. Kristian Hertz, der er professor ved Institut for Byggeri og Anlæg ved DTU, forklarer:

»Romerne brugte lag af beton med forskellig lethed i samme konstruktion. Det var her, jeg fik ideen til at kombinere moderne stærk beton med den lette, som det sker i SL-dækket. Det giver et langt bedre spænd, lavere vægt og en mindre miljøbelastning i fremstillingen. Noget, som moderne byggeri efterspørger,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lægger man et traditionelt præfabrikeret betonelement på en vægt, viser den 440 kg/m2, hvis det skal opfylde kravene til lydisolering. SL- dækket vejer tilsvarende 350 kg/m2.

Udlandet venter

Lige nu indgår SL-dækket i en række byggeprojekter rundt om i Danmark. Blandt andre det såkaldte Innovest i Skjern, Gammel Hellerup Gymnasium og Krøyers Plads i København. Fælles for alle byggerierne er, at de indeholder former og konstruktioner, som kan være svære at løse uden SL-dækket.

Hans Terney Rasmussen, der er administrerende direktør i Abeo A/S, mener, at SL-dækket foruden vægten har nogle klare forcer:

»Vores nye dæk er langt mere modstandsdygtige over for brand, de er mere fleksible, og de reducerer støj. Og så gør den lettere vægt, at der skal bruges mindre CO2 i fremstillingen og fragten af elementerne.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kristian Hertz følger op:

»Jeg har forsket 30 år i at brandsikre byggeriet bedre, hvilket SL-dækket gør fire gange så godt som tidligere,« fortæller han og fortsætter:

»Og besøger man Gammel Hellerup Gymnasium, kan man høre, hvordan SL-dækket også virker støjdæmpende. I klasselokalerne er der langt mindre refleksion af lyd, end der er på gangene.«

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
1. december 2014 kl. 08:03

Dette er vel reelt set et massivt dæk? Fordelen ved huldæk er jo at hullerne ikke vejer noget. Nu står der jo ikke noget om hvad der sammenlignes med, men et 220 mm huldæk vejer 3,24 kN/m2 inkl. fugebeton - altså groft sagt 324 kg/m2. De sammenligner med noget, der vejer 440 kg/m2 - hvis det er huldæk de sammenligner med, kunne dette måske være et 320 mm huldæk, der vejer 436 kg/m2.

Men derudover, må det være lidt kompliceret at producere denne type dæk elementer. Du skal have to forskellige blandeanlæg, 2 forskellige transport anlæg for betonblandingerne osv. - og hvordan opnår man bølgeformen, som man ser i tværsnittet? Og kompliceret betyder normalt dyrere.

3
30. november 2014 kl. 11:58

Catalanerne udviklede, sikkert p.b.a. romerne, det vi idag kalder et catalansk hvælv, som på samme måde består af flere lag med forskellige egenskaber. Hvælvfaconen gør disse hvælv enormt stærke, og da man ofte gerne vil have et fladt gulv ovenpå, udjævner man ganske enkelt med et lag løst sand og lægger stengulv ovenpå dette.

Lyddæmpningen i sådan en konstruktion er selvsagt kollosal. Jeg bor selv i sådan et 800år gammelt hus, med 2 teen-agere ovenpå. No problemas :-)

Forskellen er, at hvælvkonstruktionen næppe er egnet til industriproduktion, men skal udføres på stedet (oftests af lokale håndværkere og af lokale materialer), og det duer jo ikke idag ;-)

Som Kristian Hertz siger, er det sådan set gammel vin på nye flasker, og ikke engang den bedste der er blevet "brygget".

2
30. november 2014 kl. 01:51

Kunne være interessant at høre hvordan støbningen udføres rent praktisk.

1
29. november 2014 kl. 16:19

Kunne det være relevant at fortsætte forskningen med at reducere egenvægten?

I givet fald var det måske relevant at indtænke nanofibre eller nanovæv i forskellige materialer og strukturer, som øger bæreevnen med reduceret materiale og dermed egenvægt. Hvis omkostningerne samtidigt kan nedbringes er det naturligvis ideelt.