Dansk bakteriesuppe fra 1980’erne får ny chance som medicinsk behandling

Klinisk mikrobiolog Michael Tvede i sine nye omgivelser på MT-MicroSearch. Illustration: Michael Tvede

I 1983 læste speciallæge i klinisk mikrobiologi Michael Tvede en artikel, der gav ham en idé.

Artiklen var publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet og var forfattet af en gruppe svenske læger, som havde haft held med at behandle en patient for diarré, forårsaget af sygehusbakterien Clostridium difficile, ved at bruge afføring fra patientens mand.

Afføringen indeholdt nemlig alle de gode bakterier, som patienten selv havde mistet på grund af antibiotikabehandling, og mandens bidrag genoprettede balancen.

»Så prøvede vi det også af på nogle patienter på Bispebjerg Hospital, men det førte kun til en vis succes. Da en patient ikke blev rask på behandlingen med fæces-transplantation, tænkte jeg, at det måtte kunne gøres på en anden måde,« siger Michael Tvede.

Læs også: Danske hospitaler opbygger fæces-lagre til transplantationer

Ideen var at undgå maset og eventuelle risici ved at indkalde familiemedlemmer til at donere afføring på kommando, og i stedet udvandt han bakterier fra donorafføring, hvorefter disse bakterier blev opdyrket og opskaleret i laboratoriet.

På MT-MicroSearch opformerer Michael Tvede sin bakterieblanding. Illustration: Michael Tvede

»Jeg syntes egentlig også, det var uetisk at bruge fæces, for det indeholder måske virus, som vi ikke kan teste for endnu, men som kan få en effekt på længere sigt. Så er det bedre at give nogle definerede bakterier,« siger Michael Tvede.

Han gik straks i gang og prøvede sig frem for at finde den rette bakterieblanding – blandt andet undersøgte han, hvordan forskellige typer bakterier blev hængende i tarmen, og hvilke der overhovedet overlevede.

Til sidst udvalgte han ti bakteriearter til formålet (se boks), som var nogle af dem, forskerne formodede var særligt gode mod Clostridium difficile. Han fik dem fra raske donorer – både voksne og børn.

»I tarmen kan vi måske dyrke 200-300 forskellige stammer. Vi har kun valgt ti ud, men de er til gengæld de mest hyppigt forekommende, vi har,« forklarer Michael Tvede.

»Fem patienter fik min blanding efterfølgende, og de blev raske, og så fortsatte vi med det,« fortæller han om resultaterne, som han sammen med sin daværende kollega, professor Jørgen Rask-Madsen, i 1989 fik publiceret i netop The Lancet.

Læs også: Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv

Siden har ’bakteriesuppen’ fulgt Michael Tvede i tykt og tyndt. En videre karriere på Statens Serum Institut førte til mere end 25 år på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Var patienter i kritisk tilstand på grund af den genstridige bakterie, kunne de få tilbudt behandling med Tvedes mikstur.

De kendte fæcestransplantationer med donorafføring, som udføres på bl.a. Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital, udførte man ikke på Rigshospitalet.

Efter sin pensionering i 2014 var der stadigvæk efterspørgsel efter bakterierne fra både Køge, Hvidovre og Odense, så Michael Tvede besluttede sig for at oprette sin egen produktion i lokaler hos Copenhagen Bio Science Park (Cobis) på Nørrebro i København. Virksomheden kalder han MT-MicroSearch.

Her har han indrettet sig med en stor fryser, hvor ampullerne med bakterier er opbevaret, og et arbejdsbord, hvor han kan sidde med podepinde og medier og lave blandingerne. Når han har en ny portion klar, hælder han den på en sprøjte og sender den afsted til det hospital, som har efterspurgt behandlingen.

Læs også: Grafik: Her er dine gode bakterier

Bakterierne bliver opbevaret i ampuller i en fryser ved -80 grader celcius. Illustration: Michael Tvede

Den dag i dag indeholder suppen fortsat de bakterier, som blev isoleret fra donorer dengang i 1980’erne. Fra ’surdejen’ i fryseren opformerer han den i petriskåle efter behov. Patienterne skal have 200 ml væske til tarmen, og i hver ml er der 10^10 bakterier.

Eftersom han er gået solo, har Lægemiddelstyrelsen understreget, at han skal have en fremstillertilladelse, og den er han i gang med at søge. Han regner herefter med at kunne starte produktionen i august eller september.

Han har siden december 2015 behandlet 15 patienter med godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen, som fra patientens læge skal have en ansøgning for hver enkelt patient. Men med en fremstillertilladelse i hånden vil lægerne formentlig snart kunne bestille miksturen direkte hos MT-MicroSearch.

»Jeg har ikke tidligere tænkt over, at der skulle være tale om et lægemiddel. Vi behandlede efter behov, hvis en patient havde alvorlige problemer med Clostridium difficile,« siger Michael Tvede, som gennem årene har givet flere end 200 patienter i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og USA et skud af suppen.

Når produktionen er kommet i gang, bliver det også startskuddet for et stort projekt, der skal fortælle, om Michael Tvedes blanding kan erstatte de klassiske fæces-transplantationer mod tilbagefald forårsaget af Clostridium difficile. Det foregår bl.a. i samarbejde med læger og to ph.d.-studerende fra Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Læs også: Bill Gates og Det Hvide Hus vil investere milliardbeløb i tarmbakterier

450 patienter fra regionernes hospitaler får enten bakteriesuppen, donor-fæces eller standard antibiotika som behandling, og så skal det vise sig, hvad der virker bedst.

Virker suppen bedst, eller lige så godt som fæces, vil den være nemmere at have med at gøre, og man undgår fordyrende screeninger af donorer, fremhæver Michael Tvede.

Michael Tvedes bakteriesuppe er 'kogt' på den samme surdej, som blev skabt i 1980'erne. Illustration: Michael Tvede

»Det ville være rart, hvis det viser sig at være lige så godt som fæces – og gerne bedre. Det er praktisk, fordi bakteriesuppen medfører en ensartet standardbehandling uden risiko for ukendte sygdomsfremkaldende mikroorganismer,« understreger han.

Læs også: Er det sundere for en grønlænder at leve af fede sælbøffer end grøntsagsstænger og fuldkorn?

Foruden sit lager i fryserne hos Cobis har han en backup på Statens Serum Institut, så det stadig er muligt at opdyrke bakterierne, selv om strømmen til fryseren på Nørrebro skulle ryge.

»Jeg har en forventning om, at hvis dette lykkes, kan det blive rigtig godt. Tænk at noget, jeg arbejdede med i 1985, måske snart kan blive et hit,« siger Michael Tvede, som har masser af ideer til kommende projekter.

»Det ville være spændende, om man kunne konstruere en ideel tarmflora, så immunforsvaret forblev i top med alderen. Eller måske kunne man kurere fedme ved at lave en genial slankepille ... eller paradentose ved at finde bakterier, der har en effekt i mundfloraen. Det er ikke ideer, der mangler,« understreger Michael Tvede.