Dansk bænk skal rense luften på Oxford Street i London
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk bænk skal rense luften på Oxford Street i London

Den luftrensende bænk fra Airlabs har oprindeligt været udstillet på en messe, men nu er universitetet King's College i London ved at undersøge den nærmere, inden den bliver opstillet på gaden. Foto: Airlabs

Verden over bliver mennesker stadigt mere opmærksomme på, at luftforurening er skyld i, at tusindvis af mennesker dør for tidligt. Luftforurening stammer primært fra biler, industrivirksomheder og brændeovne og afhænger af vind og vejr og gadernes bredde.

Nu forsøger det danske spinoff-firma Airlabs at udvikle skræddersyede luftrensere, der lokalt renser luften i områder af storbyen.

I løbet af marts flytter firmaets første luftrensende bænk ind på den store forretningsgade Oxford Street i London.

»Butiksejerne i Oxford Street er bekymrede over luftforureningen, fordi den kan få kunder til at fravælge gaden. Derfor er butiksejere interesserede i at rense sektioner af gaden,« forklarer Carl Meusinger, erhvervs-postdoc på Kemisk Institut ved Københavns Universitet og produktingeniør på Airlabs i København.

Læs også: Forskere: Brændeovne er skyld i rekordhøj luftforurening

»Pointen er, at selv om du tager en miljøvenlig offentlig transport, bliver du udsat for luftforurening, mens du venter på bussen. Derfor kan man f.eks. lave en luftrenser til et busstoppested, så man opretter en slags ren luftboble lokalt i byen,« siger han.

Luftrensende baldakiner og luftmur i busskur

Ud over bænken er Airlabs også i gang med at udvikle store luftrensende skorstene i gadeniveau, busstoppesteder med indbygget luftrenser og et innovativt udhæng, der danner en slags luftmur, som sikrer, at den rene luft bliver inde i ’skuret’.

Læs også: Leder: Retten til at tænde ild er ude af trit med den moderne storby

Ligesom man udvikler på en slags baldakin til cafeer, som sørger for både tørvejr og ren luft, når gæsterne vil nyde kaffen udenfor.

Dele af teknologien bygger på mere end ti års forskning, der begyndte på Kemisk Institut på Københavns Universitet og siden er videreudviklet i samarbejde med to spinoff-firmaer, først Infuser og siden Airlabs.

De to firmaer har i alt over 40 mennesker ansat i København til at forske i innovative luftrensningsteknologier; et område der stort set ikke eksisterede for få år siden.

Klistrer gasmolekyler sammen

Selv om Airlabs ikke vil ud med, hvilke patenterede teknologier den luftrensende bænk er udstyret med, har universitetet tidligere beskrevet den oprindelige teknologi.

Læs også: Brændeovne gør Londons luft værre end Beijings

Luftforurening består af kemiske stoffer i gasfase, og der er langt mellem molekylerne.

I stedet for at brænde stofferne af eller f.eks. opfange dem med et filter, tilsætter man ozon (O3) og accelererer med ultraviolet lys. Det sætter en kemisk proces i gang, der får gasmolekylerne til at klistre sig sammen til større støvkorn, der både er lettere og billigere at rense luften for.

Talentpriser for luftrensningsteknologier

Torsdag har Carl Meusinger i øvrigt sammen med to andre yngre forskere modtaget en helt nyoprettet talentpris fra Innovationsfonden på 50.000 kroner som en anerkendelse af hans forskning inden for luftforurening.

I 2015 var Carl Meusinger også på præmieskamlen, bare på Københavns Universitet, hvor han modtog Science-fakultetets erhvervspris til yngre forskere for sit arbejde med netop teknologien til at klistre gasmolekyler sammen til store støvkorn.

Jo jo... men det interessante er jo hvor mange m3 luft der bliver filtreret i timen og hvor meget koster bænken.

Ja lad os få en pris på 1 m3 ren storby luft. Det vil helt sikkert være en attraktiv vare det dersens REN luft, ja jeg tror ligefrem det er noget der vil blive meget populært i fremtiden.
Når vi har fundet prisen så er det bare at finde frem til partikel grisene og lade dem betale ved kasse et.

Måske det billigste er at slibe kniven og skære roden over. Lur mig om ikke de opfindsomme menneske aber finder på teknologiske løsninger i løbet af ingen tid, så de sliber for at gå på arbejdet.

  • 3
  • 0

men det interessante er jo hvor mange m3 luft der bliver filtreret i timen og hvor meget koster bænken.


Ude i virkeligheden er første del af dit spørgsmål er inderligt ligegyldigt; speltfolket og det offentlige synes det er smart!
Den anden del af dit spørgsmål omkring prisen.....ØV hvorfor var det ikke mig der fandt på den ide?

Men for os der gerne vil forholde os til om ting faktisk kan bruges og om de giver værdi for pengene, er dine spørgsmål yderst relevante.

  • 3
  • 0