Dansk atomskrot bliver på Risø

Sagen om det danske atomskrot tager nu en højest overraskende drejning. Nu vil et politisk flertal have genovervejet Risø som placering for det danske atomskrot.

Ifølge tidligere minister og nuværende miljøordfører for Venstre, Henrik Høegh, tegner sig et politisk flertal på Christiansborg for at det danske atomaffald skal blive på Risø bestående af Enhedslisten, Venstre, Radikale og Dansk Folkeparti.

»Risø blev valgt fra på grund af marginaler. I stedet prøver man at presse beslutningen ned over hovederne på seks kommuner, der ikke ønsker depotet. Det er ikke i tråd med en oprindelig tanke om dialog og samarbejde, og det holder ikke,« siger Henrik Høegh til Ingeniøren online.

Han kræver nu, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet stopper seks prøveboringer i fem kommuner, som er udvalgt til at lægge undergrund til depotet.

Sagen om det danske atomskrot har stået på i årevis og har været kastebold mellem flere ministerier, der ikke vil vide af sagen. Det samme gælder kommuerne, der har lobbyet kraftigt for at undgå depotet, hvilket nu lader til at have båret frugt.

Ikke engang udlandet vil vide af affaldet, og trods ihærdigt arbejde fra Dansk Dekommissionering har en international aftale meget lange udsigter.

Seks danske placeringer er udvalgt som de geologiske set bedst egnede til et depot, der bygges ned i undergrunden. Det er Østermarie på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Kertinge Mark ved Kerteminde, Hvidbjerg på Thyholm tæt ved Struer, Thise ved Skive samt i det vestlige Skive.

Men det er for snævert synet kun at se på geologi, mener Per Clausen miljøordfører i Enhedlisten.

Han påpeger, at man skal tage en mere holistisk tilgang til hele projektet, der ikke kun handler om geologi og droppe ideen om at gennemtrumfe en beslutning, der ikke er ønsket i nogle af de fem kommuner.

»Det er vigtigt, at vi ser på hele projektet. Risø var med blandt de 22 oprindelige udvalgte steder, og det er marginaler, der gjorde, at Risø ikke kom med blandt de seks. Men der er ingen grund til at ødelægge industri og turisme i flere kommuner for at placere affald, der sådan set ligger fint hvor det gør,« siger Per Clausen.

Miljøordfører for Dansk Folkeparti Jørn Dohrman mener også, at Risø bør fastholdes som depot til atomskrotet, og at man bør tage midlerne fra de igangværende undersøgelser og bruge dem til at sikre Risø på lang sigt.

»Det duer ikke, at man omkring hovedstaden gerne vil have de højtuddannede arbejdspladser, men ikke vil have det affaldet, vores samfund generer. Vi er bedst tjent med, at det bliver, hvor det er,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har idag fået lidt af min tiltro tilbage på politikkere.

Like: »Det er vigtigt, at vi ser på hele projektet. Risø var med blandt de 22 oprindelige udvalgte steder, og det er marginaler der gjorde, at de ikke kom med blandt de seks. Og der er ingen grund til at ødelægge industri og turisme i flere kommuner for at placere affald, der sådan set ligger fint, hvor det gør,«

  • 0
  • 0

Har idag fået lidt af min tiltro tilbage på politikkere.

Enig, men flertallet er udenom regeringspartierne. Andre løsninger vil regeringen komme i mindretal med. ;-)

  • 0
  • 0

Så kan man også lade bygningerne "dampe" af i stedet for at bruge penge og tid på at rive ned, flytte og deponere.

Så vidt jeg husker, var det ikke store mængder høj radioaktivt materiale, og disse kan muligvis sælges eller foræres til nogen der kan bearbejde til genbrugs uran.

  • 0
  • 0

Har idag mistes lidt af min tiltro til politikkere.

I stedet for at lytte til folk der ved noget om radioaktiv stråling og opbevaring af atomaffald. Vælger politikkere nu at lytte til flok der intet ved om radioaktiv stråling og opbevaring af atomfald fordi det er en politisk varm kartoffel, og debattere nu en mindre optimal læsning.

Jeg kender ikke til nogle tilfælde hvor et atomaffalds lager har ødelægge industri og turisme.

Kender der imod til at det modsatte er sket, der er nu guidet ture til Tjernobyl by.

  • 0
  • 0

Så kan man også lade bygningerne "dampe" af i stedet for at bruge penge og tid på at rive ned, flytte og deponere.

Så vidt jeg husker, var det ikke store mængder høj radioaktivt materiale, og disse kan muligvis sælges eller foræres til nogen der kan bearbejde til genbrugs uran.

Eller måske kunne diverse A-kraft tilhængere deles om deponeringsopgaven, måske de 3 mest aktive A-kraft tilhængere her på forum kunne have interesse?

"sarkasme kan forekomme i ovenstående"

  • 0
  • 0

Selv om jeg er enig med den ærede medkommentator, at der ikke er de smarteste årsager til forslaget om at lade atomskrottet blive på Risø, så er forslaget i sig selv godt.

NIMBY og uvidenheden i sig selv i de områder, der var udset, har tydeligt vist hvor dette skrot hører hjemme. Hjemme hos forskerne.

Så kan A-kraft-kundskaben og skrottet ligge sammen og uddø ude ved tangen, som var stedet for Niels Bohrs fremtidsdrømme. Så ligger det der som monument for grundforskningen i Danmark. RIP

  • 0
  • 0

@ Anders: Alt brugt brændsel er blevet fragtet "hjem" til USA. Intet uran-affald herfra altså.

Størstedelen af det radioaktive affald stammer fra det indre af forsøgsreaktorerne, brugte kilder fra hospitaler og industrien, samt diverse isotoper fra forskningsbrug i øvrigt.

Derudover en masse beton og slagger fra uranudvindingsforsøgene, med et mindre indhold af U end fra naturens hånd, men dog kaldt radioaktivt affald, fordi det ligger indenfor visse myndighedsgrænser.

Max 10.000 m3, nok snarere mindre. En ny stor landingsplads af beton til Tune-lufthavnen, hvis det blev kvaset og knust, sku jeg mene....Hvis ikke der var en stor andel bitumen i affaldet ville det være en god ide. Måske en motorvej ud til Risø i stedet?

Eller vi kunne lægge nyt tag på Christiansborg (Det af kobber er så flot og nyt og fint, så nåh nej). Måske ville intelligensniveauet derinde have godt af lidt sund stråling og mulighed for mutationer?! :-)

  • 0
  • 0

Lad nu det affald være hvor det er. Eneste udgift bliver vedligeholdelse af tagene på bygningerne.

Følgende er sakset fra Dansk Dekommissionering hjemmeside: Mængden af radioaktivt affald til et fremtidigt slutdepot anslås til 5- 10.000 m3 svarende til 1-2 fodboldbaner i 1m højde eller et areal på ca. 150 m*150 m. Affaldet består primært af: Metalskrot og beton fra nedbrydning af de nukleare anlæg. Handsker, plast, kanyler mv., dels fra drift og nedbrydning af de nukleare anlæg og dels fra hospitaler og laboratorier m.fl. Kilder fra eksterne brugere (hospitaler, industri og undervisningssektoren). Bitumen (Koncentrat fra destillation af vand med radioaktive partikler i. Koncentratet nedstøbes med asfalt i tromler). Tailings (affaldsprodukt fra oparbejdning af uranmalm). Tailings er kategoriseret som potentielt affald). Størstedelen af affaldet er kortlivet. Dvs. det indeholder isotoper som har en halveringstid på under 30 år. En mindre del af affaldet indeholder en større del af langlivede isotoper, herunder det særlige affald, som stammer fra forsøg med bestrålet brændsel. Affaldet stammer fra: Drift af de nukleare anlæg. Dekommissionering (afvikling) af de nukleare anlæg. Eksterne bruger, fx hospitaler, laboratorier, industri og undervisningssektoren. En større andel af affaldet er pakket i 210 liter cementforede tromler. Resten af affaldet opbevares i store ISO- eller stålcontainere. Affaldet opbevares på mellemlager, indtil et slutdepot står klar.

  • 0
  • 0

t.o. det uran man anskaffede fra USA til egenproduktion af brændselsstave har man ikke kunnet returnere, da det blev anskaffet til produktion og ikke forskning. Ud over de 233 kg særligt affald = højaktivt i 2001 = nu omdefineret til langlivet mellemaktivt affald, der indeholder bla. plutonium-239, findes der også plutonium-239 i andet affald. Man kan se indholdet her: http://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten