Dansk atomskrot bliver en årelang møgsag

Debatten om det kommende danske slutdepot for radioaktivt atomaffald fik ny næring i ugens løb, og det bliver en fantastisk interessant sag at følge i de kommende år. Etableringen af den danske atomlosseplads rummer nemlig alle nødvendige elementer for at udvikle sig til en miljøpolitisk bombe for det ministerium og den minister, der bliver ansvarlig for at etablere depotet. Det er der flere årsager til.

  1. Netop ordene 'atom' og 'radioaktivt' bliver nøglen. Uanset mængderne eller typen af isotop, skaber radioaktivitet frygt hos mange almindelige mennesker, og problemerne på atomkraftværket Fukushima i Japan har øget den frygt. Arbejdet med at opbygge den nødvendige lokale opbakning til slutdepotet bliver op ad en meget stejl bakke.

  2. Mængderne. Der bliver tale om 5.000-10.000 m3 primært lavaktivt atomskrot. Om det er meget eller lidt, afhænger af øjnene, der ser. I forhold til lande med atomkraftværker som Sverige og Finland, er der tale om meget små mængder, som i øvrigt er relativt uskadeligt set i forhold til det affald, de håndterer dagligt i de lande. Men det ændrer ikke på, at affaldet er en realitet, og at mange danskere har svært at se, hvorfor vi overhovedet har atomaffald, når vi ikke har atomkraft, og hvad de har fået ud af det arbejde, der skabte affaldet?

Læs også: Tre typer atomdepoter

  1. Dansk Dekomissionering har allerede nu åbnet for, at depotet vil eksistere betydeligt længere tid end 300 år som depot for farligt affald. Årsagen er, at affaldet indeholder tungmetaller og andre kemiske stoffer, som kan være sundhedsskadelige, og som modsat de radioaktive materialer bliver ved med at være miljø- og sundhedsskadelige. Det drejer sig blandt andet om 50-70 ton bly (dog i metallisk form), 200 kilo cadmium og 40-50 ton bitumen. Da man ikke kan udskille stofferne, kategoriseres det samlet som farligt affald.

  2. Spøgelserne rumsterer fra andre miljøsager som Høfde 42, CO2-lageret i undergrunden ved Nordjyllandsværket samt ikke mindst Kommunekemis mislykkede import af 6.100 ton australsk HCB-affald. Danskerne vil ikke have HCB, testvindmøller eller unge kriminelle i deres baghaver, så hvad med 10.000 m3 radioaktivt og andet sundhedsskadeligt affald? Dansk Dekommissionering prøver at forsikre om, at der ikke vil være fare ved depotet, men det bliver svært at overbevise danskerne. Atomkraftdebatten i 1970'erne viste med al tydelighed, at følelser vinder over rationelle argumenter - især når det kommer til atomkraft. Vi fik en smagsprøve i marts, hvor frygten for et tysk atomlager 125 kilometer fra Bornholm nåede helt ind på Christiansborg.

  3. Danmark kan i udgangspunktet ikke sende affaldet til udlandet, fordi vi i 1998 underskrev det internationale atomenergiagenturs affaldskonvention. Den siger, at radioaktivt affald så vidt muligt skal deponeres i de lande, hvor det er genereret.

Samlet har de fem punkter betydet, at man i statsadministrationen for længst har lugtet en rigtig dårlig sag nærme sig.

Alle vil væk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har siden 2003 haft formandskabet for en særlig arbejdsgruppe, der har forberedt et beslutningsgrundlag (B48) og som lagde grunden til en redegørelse, der blev præsenteret for Folketinget i januar 2009. Men nu vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet ud af formandskabet. Officielt fordi man samtidig er tilsynsførende myndighed på det nukleare område, og fordi man ikke mener, at etableringen af depotet hører under ressortområdet for ministeriet.

Men hverken Miljøministeriet, der for mange virker som det naturlige ressortministerium for slutdepotet, Videnskabsministeriet, der har Dansk Dekommissionering under sig, eller Klima- og Energiministeriet står på spring for at overtage sagen. Snarere tværtimod.

Siden 2009 har de fire ministerier helt op på departementschefniveau kæmpet om at slippe for opgaven, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har omtalt slutdepotet som en sag, som 'må frygtes at ville volde offentligheden mange bekymringer'. Det er embedsmandssprog og betyder oversat til jævnt dansk: Evakuér skuden!

Tilbage står, at etableringen af en dansk atomlosseplads vil være en klassisk miljømæssig møgsag i mange år fremover. Mange ved, at nogle få kan løse opgaven, men ingen ønsker at tage ansvaret. Resultatet er, at alle flygter fra det, som de fleste er enige om, nogen skal tage sig af, og som alle ved, er nødvendigt. Det kan stå på i årevis.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hermed er vi kommet til et afgørende tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor det vil stå helt klart, hvem der tager ansvar, og hvem der svigter sit ansvar.

Indtil videre står det klart, at både Ingeniørforeningen og Ing.dk på ussel vis svigter deres ansvar. I stedet for at repræsentere faglighed, saglighed og ingeniørmæssig realitetssans, synger Ing.dk med på den generelle klagesang, der høres overalt i medierne og i befolkningen, og som vi som ingeniører ved, langt hen ad vejen skyldes uvidenhed.

Jeg taler ikke om at Ing.dk nødvendigvis skal lovprise atomkraft eller underspille dens problemer. jeg taler om, at man som ingeniørmedie skal være de, der står forrest i kampe om at sikre god, lødig og grundig information om tekniske forhold.

Som Erik Holm korrekt skriver, så skal ordene "atom" og radioaktivitet" blot nævnes, før de fleste er villige til at gøre hvad som helst, koste hvad det vil, for at undgå disse farlige ting. Her skal Ing.dk konsekvent og grundigt være de første, der maner til besindighed og forklarer, hvordan tingene hænger sammen.

Det nytter ikke noget at IDA og ing.dk har berøringsangst overfor atomkraft og på den måde på skammelig vis bidrager til at tabuisere dette emne. Om hvorfor har Ing.dk ikke for længst været fremme i skoene for at anbefale politikere at sende Risøs affald til nabolandene i stedet for at det nu bliver et kæmpe problem at finde en baghave, man kan grave skidtet ned i.

Hvorfor tilbyder IDA ikke at opmagasineringen kan ske under "fortet" på Kalvebod Brygge 31, med deraf følgende mulighed for at udnytte den termiske energi til opvarmning af det i øvrigt relativt miljøvenlige hus?

Jeg savner i den grad en aktiv profil fra Ing.dk, hvor man viser respekt for sin faglighed og ikke taler politikere og populistiske strømninger efter munden.

  • 0
  • 0

Hvis vi forholder os til virkeligheden, og erkender at folk uanset sikkerheden, ikke vil bo tæt ved atomaffaldet (mistilliden er komplet og ændres højst sandsynligt ikke lige med det første).

Imidlertid skulle man måske så se på hvilke muligheder der er, for at undgå folkelig modstand (man skal ikke bide den hånd der fodre en), samtidigt med at opgaven løses effektivt.

Kunne en mulighed eventuelt være at finde en ubeboet dansk ø, med den rette undergrund, og lave denne til lager for alt det farligste affald i landet der ikke på anden måde kan bortskaffes. Ingen adgang for uvedkommende, og lade øen gå direkte under miljøministeriet.

Dyrt - ja - men hvis det kunne løse problemet en gang for alle ville pengene vel være givet godt ud?

  • 0
  • 0

"Kunne en mulighed eventuelt være at finde en ubeboet dansk ø, med den rette undergrund, og lave denne til lager for alt det farligste affald i landet"

Ja, det kunne man - men dertil hører atomaffaldet fra Risø jo ikke. Det er ikke særlig farligt!

  • 0
  • 0

hvorfor ikke en ø....hvad med Risø :o)

Undskyld men jeg kunne ikke nære mig.!

Jo selvfølgelig kunne man opbevare det på en ubeboet ø.

Sprogø der er nem at komme til og ubeboet med en kendt geologi, beliggende midt ude i et gennemstrømmet bælt, hvor der i forvejen er et brokonsortiums medarbejdere der holder justits på boens område.

  • 0
  • 0

Tja, man kan godt forstå hvorfor den sætning hænger så godt fast..

Vi render rundt og tror at ingen andre kan end os selv, kk landene omkring os har haft med denne type affald at gøre i mange år. Så betal dog dem for at tage sig af den slat, set i forhold til det de har. De har ekspertisen og erfaringen og vi har ingen. Vi skal begynde helt fra bunden og det ender med at blive så ektremt dyrt.

Desuden vil jeg mene at når vi ikke tør tage ansvar for affaldet, så burde Risø stoppe omgående med at producerer mere affald. Indtil der er en politiker med hår på brystet, som tør tage tyren ved hornene. Det her er sgu pinligt.

  • 0
  • 0

Vi render rundt og tror at ingen andre kan end os selv, kk landene omkring os har haft med denne type affald at gøre i mange år. Så betal dog dem for at tage sig af den slat, set i forhold til det de har. De har ekspertisen og erfaringen og vi har ingen.

Og hvem er det, som har løsningen på problemet? Sverige? USA? Tyskland?

Mig bekendt er der ingen lande i verden, som har fundet de vises sten, og dermed et slutlager for denne slags affald.

Sverige "er igang med det", og USA har så vidt jeg kan erfare, droppet slutlageret i Yucca mountain, som de ellers har arbejdet på i mange år.

Tyskland er et godt eksempel på at det bliver meget svært. Mellemlageret i Gorleben har "kun" været igang i 30 år, og alligevel nærmer det sig en skandale.

Som PH har skrevet i en anden tråd: Vi er ikke store nok til at lege med det her.

Alligevel har vi gjort det siden WW2, gør det stadig, og problemerne og skandalerne tårner sig op, efterhånden som mængderne af affald bliver uoverskuelige.

Føj for et problem at efterlade... Historien viser at alt affald der graves ned, fortrydes før eller senere.

Det eneste rigtige - og politisk gennemførlige - er at lade affaldet ligge i en lagerhal på Risøs område. Kun således har man kontrol med affaldet. Det vil desuden næppe være dyrere at opbevare det på Risø, end at deponere det under jorden.

/Rasmus

  • 0
  • 0

Desuden vil jeg mene at når vi ikke tør tage ansvar for affaldet, så burde Risø stoppe omgående med at producerer mere affald. Indtil der er en politiker med hår på brystet, som tør tage tyren ved hornene. Det her er sgu pinligt.

Hmm bliver nok svært, og det er desuden ikke kun Risø der producerer affaldet. Måske vores danske medborgere og politikere skulle indstille sig på at radioaktivt affald også hører det moderne samfund til.

  • 0
  • 0

På Risø har de lavet en høj effect laser. Meget lidt tab. Det er nu muligt at borer huller i jorden adskillige kilometer dybe. Er det så svært at forstå. Det er muligt at sende en beholder ned så ingen strålerning komme op. Et kable flere kilometer lang er ikke i stand til at bære sig selv men en hul med en vinkel er det muligt at sætte en bræmse på beholdern så den ikke falder så hurtigt og bliver smadred. I har teknologien i Danmark. Hvorfor ikke bruge den?

  • 0
  • 0
  • naturligvis ønsker ingen ved deres fulde fem at få anbragt strålingsfarligt a-skrot i baghaven. Og modstanden mod at få anbragt dette affald i baghaven er absolut ikke tabubelagt - den er dybt berettiget - al den stund ingen ved, hvordan dette a-skrot vil opføre sig i de kommende århundreder. Der er al mulig god grund til at være skeptisk.
  • 0
  • 0

Og modstanden mod at få anbragt dette affald i baghaven er absolut ikke tabubelagt - den er dybt berettiget - al den stund ingen ved, hvordan dette a-skrot vil opføre sig i de kommende århundreder. Der er al mulig god grund til at være skeptisk.

Det er noget vrøvl. Og husk lige at vi taler om lavradioaktivt materiale. Der findes meget andet industriaffald som er langt farligere!

Teknisk set er det et simpelt problem. Hvis politikerne ikke tager sig sammen ender vi med at folk dør fordi vi ikke kan bruge simple diagnostiske apparater i vores sundhedsvæsen som producerer en stor del af dette affald. Så kan man virkelig tale om "die dummen dänen".

Mvh Steen

  • 0
  • 0
  • "teknisk set" har vi styr på alt atomart affald i verden. Og så er det naturligvis ikke farligt. Men hvorfor så nedgrave affald med lav stråling i et dybt hul i mindst 300 år?

Man troede heller ikke Windscale / Sellafield ville være farligt. Forekomsten af kræfttilfælde i mange varianter er TYDELIGVIS langt større hos befolkningen i denne del af England - og Det Irske Hav leverer ikke spiseegnede fisk. (Og her har jeg set de mærkeligste gopler i verden!)

Forlydender om massevis af lækager i franske atomkraftværker taler sit eget makabre sprog - for ikke at tale om rustne atomtønder i tyske saltminer, Tjernobyl, Three Mile island etc.

At man nu forsøger at stoppe en revne i en reaktor på FUKUSHIMA er ikke en 1. aprilsnar - men den pureste sandhed - det er galimathias.

Kun en tåbe frygter ikke affald fra atomindustrien. Det ville jøderne Einstein, Bohr og Oppenheimer have skrevet under på, hvis de havde levet i dag.

  • 0
  • 0

Far artiklen:

Alligevel er depotet allerede en rigtig møgsag både politisk og miljømæssigt

Nej, det er kun en politisk møgsag, fordi ingen politikere vil tage noget ansvar.

naturligvis ønsker ingen ved deres fulde fem at få anbragt strålingsfarligt a-skrot i baghaven. Og modstanden mod at få anbragt dette affald i baghaven er absolut ikke tabubelagt - den er dybt berettiget - al den stund ingen ved, hvordan dette a-skrot vil opføre sig i de kommende århundreder. Der er al mulig god grund til at være skeptisk.

Du har allerede masser af uran og thorium i baghaven, for slet ikke at tale om radioaktive isotoper i dit indeklima. Det er galimatias at bruge så mange ressourcer på et så lille sundhedsmæssigt problem. Få det dog deponeret så vi kan komme videre. Holger: det hjælper ikke at sprede propaganda.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten