Regeringen har sammen med samtlige Folketingets partier indgået en aftale om at lade Danmarks radioaktive affald blive på Risø i et midlertidigt lager frem til 2073.
Dernæst skal der igangsættes undersøgelser af undergrunden, så der kan blive etableret et slutdepot, hvor affaldet kan blive opbevaret permanent, lyder det i beslutningsforslaget:
»Forslaget vil på mellemlangt sigt muliggøre, at der foretages undersøgelser af Danmarks geologi i ned til 500 meters dybde med henblik på at identificere mulige lokaliteter til et dybt geologisk slutdepot.«
Læs også: Leder: Atomskrot – gør nu affaldet til en folkelig vindersag
I 2003 besluttede Folketinget at afvikle de nukleare anlæg ved Risø, samt at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for et slutdepot i Danmark. I maj 2011 var forstudierne til et slutdepot klar. Det udpegede 22 egnede og 6 særligt egnede placeringer. De 6 særligt egnede placeringer var på Bornholm, på Lolland, ved Kerteminde, ved Struer og to steder i Skive. Alle stederne protesterede imidlertid mod udpegningen. I marts 2015 ændrede Folketinget kurs og besluttede i stedet at arbejde på et mellemlager. Slutlager eller eksport til udlandet var dermed parkeret. I august 2016 kom der så en delrapport om drift, sikkerhed og økonomi på et slutlager. I september 2017 annoncerede Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind (V), at man vil igangsætte nye undersøgelser af undergrunden med henblik på et slutdepot i 500 meters dybde. Kilde: Dansk Dekommisionering og Ing.dkSagen kort
I forslaget står der yderligere, at Dansk Dekommisionering arbejdsopgaver med at håndtere Danmarks radioaktive affald, der udløber i 2023, skal forlænges.
S: Vi udviser rettidig omhu
Tidligere beregninger viser, at et mellemlager til atomskrot skal kunne rumme knap 6.000 m3 atomaffald, fordelt på: 125 stålcontainere på maks. 13 ton/stk. Desuden er der en række større tromler og enheder til særligt affald. Med tiden vil der løbende blive skabt mere affald svarende til ca. 2.900 tromler på maks. 650 kg/stk. Kilde: Dansk DekommissioneringAtomskrot i Danmark
518 ISO-containere på maks. 23 ton/stk.
4 jumbocontainere på maks. 100 ton/stk.
5.500 210L tromler på maks. 650 kg/stk.
Desuden findes der 3.670 ton lavaktivt uranmalm fra det grønlandske Kvanefjeld, og på Risø opbevares ca. 600 m3 tailings fra uranekspeditionerne i 1970'erne og 1980'erne i to bassiner, der er konstrueret af omkring 500 m3 beton.
Hos Socialdemokratiet bakker man op om forslaget og muligheden for, at få lavet flere undersøgelser:
»Vi har et ønske om, at der skal findes en permanent løsning. Det har ikke været muligt endnu, fordi vi stadig mangler at få undersøgt undergrunden. Indtil det sker, må vi gå med en midlertidig løsning. Vi må ikke gøre noget forhastet på det her område,« siger Mette Reissmann, der er uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet.
Hun tilføjer, at politikerne stadig undersøger muligheden for, om affaldet kan blive opbevaret i udlandet, hvor man allerede permanente løsninger, men det er endnu ikke lykkedes. Hun er derfor positiv overfor, at vi nu skal have undersøgt mulighederne for et slutdepot på dansk grund.
Læs også: Seniorforsker: Mest ansvarligt at vente med deponering af dansk atomaffald
»Det nytter ikke noget, at vi arbejder med permanente løsninger, uden at have gjort vores arbejde godt nok. Vi har haft mange eksperter inde over processen, og jeg er helt tryg ved de ting, der er blevet fremlagt. Vi udviser rettidigt omhu og en omhyggelighed,« siger Mette Reissmann (S).
Tidligere undersøgelser har udpeget seks lokaliteter for et slutdepot, men forslaget mødte dengang modstand fra borgere i nærheden. I efteråret meldte Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind ud, at man nu i stedet vil igangsætte nye undersøgelser for et dybtliggende slutdepot.
Dansk Dekommissionering skal forlænges efter 2023
Hos Dansk Dekommisionering ser de frem til, at de nu kan komme videre med at planlægge den sidste afvikling af de tidligere nukleare anlæg på Risø.
»Det nye forslag betyder, at vi i større grad kan planlægge resten af vores dekommissioneringsopgaver. Det giver os nogle rammer, så vi kan detailplanlægge vores opgaver herude, hvor vi får den tilstrækkelige lagerkapacitet i en ny bygning, som bliver sikret mod højvande,« siger Ole Kastbjerg Nielsen, direktør i Dansk Dekommissionering.
Direktøren ved endnu ikke, hvor lang tid opgaverne bliver forlænget. De nærmere detaljer skal planlægges i samarbejde med ministeriet, når forslaget er vedtaget.
Læs også: Efter 14 års atomskrot-undersøgelser: Pind sender Geus tilbage til tegnebrættet
Udover nedrivningen af de gamle forsøgreaktorer håndterer Dansk Dekommissionering også lavradioaktivt affald fra industri og hospitaler på en behandlingsstation, der som det sidste i processen også skal rives ned sammen med lagerbygningerne. Inden da skal etableres en ny bygning højere oppe i terræn, så affaldet er sikret mod oversvømmelser fra Roskilde Fjord.
»Lige nu har vi et beredskab, hvor vi kan lægge watertubes ud, hvis der er varsel om storm eller højvande. Men bygningernes konstruktion gør, at vi ikke kan lave fuld klimastyring,« siger Ole Kastbjerg Nielsen.
I sin tid var planen, at Dansk Dekommissionering skulle aflevere en såkaldt 'green field' i 2023. Men det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at nå, fordi den langsigtede planlægning for opbevaring af atomaffaldet har været forsinket i forhold til de oprindelige forventninger.
Rettelse: Tidligere stod der i artiklen, at de eksisterende lagerfaciliteter skal renoveres, så de er sikret mod oversvømmelser fra Roskilde Fjord. Det er ikke korrekt og rettet til, at man istedet vil lave en ny bygning højere oppe i terræn.
