Dansk astrofysiker: Hundredvis af sammenstød mellem sorte huller vil blive registreret hvert år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk astrofysiker: Hundredvis af sammenstød mellem sorte huller vil blive registreret hvert år

Sorte huller er sjældne fænomener i universet. Endnu mere sjældent er det, at to sorte huller dannes så tæt på hinanden, at de støder sammen inden for universets nuværende levetid på næsten 14 milliarder år.

Men det er alligevel ikke sjældnere, end at de rystelser i tid og rum i form af gravitationsbølger, et sådant sammenstød giver anledning til, vil blive detekteret mange gange om året med den opgraderede version af Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory (Ligo), der nu er taget i brug i USA.

Læs også: Krusninger i rumtiden skal afsløre neutronstjerner og sorte huller

Læs også: Tyngdebølger - en ny nøgle til Universet

Det konkluderer den danske astrofysiker Thomas Tauris fra Universität Bonn og Max-Planck-Institut für Radioastronomie i Tyskland sammen med fire kolleger i en ny artikel, de har indsendt til det videnskabelige tidsskrift Astronomy & Astrophysics.

Denne Nasa-video viser en computersimulering af et sammenstød mellem to sorte huller.

En indirekte detektion af gravitationsbølger i 1974 i form af signaler fra en pulsar indbragte i 1993 Nobelprisen i fysik til astronomerne Russell Hulse og Joseph Taylor.

Den første direkte detektion af gravitationsbølger vil næsten med sikkerhed også kaste en Nobelpris af sig.

11. februar er et godt bud på dagen

Rygterne om, at Ligo allerede havde detekteret de første gravitationsbølger, løb hurtigt for en uge siden.

Talsmanden for Ligo, Gabriela Gonzales, skød dog alle rygter ned med oplysningen om, at dataanalysen langtfra var færdig.

Læs også: Et tweet om gravitationsbølger blev til en chokbølge på rygtebørsen

Et godt bud er dog, at vi ikke kommer til at vente alt for længe på en afklaring.

Gabriela Gonzales er nemlig programsat til at give et indlæg på AAAS Annual Meeting i Washington DC 12. februar, som er en årets allerstørste videnskabelige konferencer.

Det fremgår ikke af titlen, at hun vil fremlægge egentlige nyheder, men det vil være utænkeligt, at hun ikke kom ind på, hvad observationerne har givet af resultater.

Et godt bud vil derfor være, at Ligo umiddelbart før denne konference holder et pressemøde om resultaterne fra den første observationsserie med den opgraderede version af Ligo. Disse data er indsamlet i perioden 18. september 2015 til 12. januar 2016. Som flere har spekuleret i, er den 11. februar et godt bud på dagen for en sådan pressekonference.

Sorte huller falder i to klasser

Thomas Tauris og co. har baseret deres beregning på en model for såkaldte overkontakt-dobbeltsystemer eller massive overcontact binaries (MOB).

Der findes en alternativ model for dobbeltsystemer, som kaldes common envelope (CE), men der er stor usikkerhed omkring forståelsen af fysikken bag CE, forklarer Thomas Tauris i en e-mail sendt fra en konference i Italien.

Ganske kort fortalt viser analysen, at de binære sorte huller, der dannes inden for universets nuværende alder, falder i to klasser. Den ene med en masse pr. sort hul under ca. 60 solmasser og den anden med en masse over 130 solmasser.

Langsomt op i omdrejninger

Når Ligo eller Advanced Ligo, som det nu hedder, får sin fulde sensitivitet, er det forskernes vurdering, at man årligt vil kunne detektere mellem 19 og 550 af de små systemer og 2-300 af de store systemer.

Under den nu afsluttede første observationsserie har følsomheden kun været 1/3 af den fulde sensitivitet. Derved har detektoren kun kunnet opfange signaler inden for et område, der (1/3)^3=1/27 eller ca. 4. pct. af det område, som kan dækkes med en detektor med fuld følsomhed. Men det skulle alligevel betyde, at der med stor sikkerhed i de fire måneders data findes signaler fra et eller flere sammenstød af sorte huller langt borte i universet.

Til gengæld viser beregningen også, at det var ganske usandsynligt med det gamle Ligo-system med langt ringere følsomhed, der var i drift mellem 2002 og 2010, at opfange gravitationsbølger fra sammenstød mellem sorte huller. Intet blev da heller detekteret i denne periode.

Læs også: Når rum og tid ryster

Denne video fra Ligo viser, hvordan gravitationsbølger opstår og udbreder sig fra to tunge objekter, der roterer rundt om hinanden. Ud over sorte huller kunne det f.eks. være neutronstjerner.

Den næste observationsserie ved Ligo begynder senere i år - datoen kendes endnu ikke - og vil vare i seks måneder.

Først i 2021 forventer man, at Ligo efter flere forskellige allerede planlagte justeringer kommer op på fuld sensitivitet, og en helt ny måde at studere universet på for alvor åbner sig for astronomerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan forestiller man sig at effekten/amplituden aftager med afstanden?
Fra en statisk ladning falder E-feltet med R^2 ligesom gravitationen, men i en udsendt "bølge" falder E-feltet kun med R, fordi det er den udsendte effekt der falder med R^2.
Kan man tale om effekt i en gravitationsbølge, og hvordan defineres den?

  • 2
  • 0

Selvfølgelig er gravitationen kvantiseret, den mindste graviterende masse er et brint atom. Energi, elektroner og andre mystiske partikler er ikke og kan ikke være graviterende !!

Har du nogen som helst videnskabelig dokumentation for det her fordømte vrøvl?

(Så vidt jeg ved, er der tyngdekraft fra alt hvad der har masse, inklusiv elektroner, som jeg ikke ved hvorfor du benævner 'mystisk'. Men ret mig endelig, hvis jeg tager fejl.)

  • 9
  • 0

(Så vidt jeg ved, er der tyngdekraft fra alt hvad der har masse, inklusiv elektroner ....)

Og Henrik... vis mig lige hvor, hvornår, hvordan og hvem der har konstateret at elektroner er faktisk graviterende, ...

Vi kan ialtfald konstatere, at dobbeltspalteeksperimentet kan udføres med elektroner incl. enkeltelektroner, og at elektronerne skifter retning momentant uden tilførsel af energi ved passage af en spalte (elektroner går altid kun gennem én spalte), hvilket ville være umuligt, hvis de havde masse (bortset fra direkte sammenstød med kanten af en spalte)!!! Dem, der har fundet på, at elektronen har masse, har glemt at se på, hvad naturen rent faktisk viser os, og når så standardmodellen også forudsiger, at elektronen er masseløs ligesom alle andre elementarpartikler, er der nok noget om snakken.

Hvis min æterteori, som forudsiger, at alt er masseløst bortset fra bindingsenergien, men opnår en tilsyneladende masse ved at interagere med æteren, er sand, vil enhver ændrig og fluktuation i æterdensiteten (ætertryk) give anledning til gravitationsbølger, så jeg vil forudsige, at de eksisterer; men det vrøvl med krusninger i rumtiden vil jeg lade Einstein om. Tid er bare noget mennesket har opfundet og ikke en naturparameter, så den røres der ikke ved.

  • 3
  • 9

Hej Bernhardt

Jeg føler helt ekstraordinært trang til en lille kommentar til din artikel "What Niels Bohr and Co never mentioned".

Du skriver at hydrogen atomet "must be the mother particle of the universe" og du antager at stort set alle læsere vil være enige i dette.

Det tror jeg nu ikke. Jeg tror ikke der er mange der ved hvad dette hjemmelavede begreb "Mother particle" dækker over men det kan næppe være det man kalde en sammensat (composite) partikel for så ville du naturligvis kalde den det for forståelsens skyld. Så hvad er det?

Hydrogen atomet består af en proton og en elektron. Protonen er i sig selv også et sammensat system (quarker) - som iøvrigt er observeret i laboratoriet.

Det er svært på den baggrund at forstå hvad du mener med "mother particle of the universe" men det er under alle omstændigheder god skik at definere de nye udtryk man introducerer så læseren ved hvad man taler om - ikke mindst når man som du uden videre antager at læserne er enige med dig.

Hydrogen atomet er ikke byggesten for grundstofferne. De er opbygget af protoner og neutroner - samlet i kernen - omgivet elektroner. Syntesen (fusion) af grundstoffer er overhovedet ikke baseret på det kemiske element hydrogen som iøvrigt ikke kan eksistere ved de energier der råder i fusionsprocessen.

Desuden: Diameteren af jernkernen opgiver du med 12 - 13 betydende cifre. Men målinger af neutron/proton diametre findes kun med 4-5 betydende cifre - så vidt jeg ved. Så hvad er meningen?

Desuden mener jeg at hvis en regnestok normalt ikke et god nok til at vise det man har brug for, så er det noget galt. At basere sin argumentation på fysiske størrelser beregnet (lommeregner, excel?) med 12-13 (eller 54) betydende cifre - er indikation på vås.

Du vi utvivlsomt støtte mig i dette.

Ellers håber jeg du har det godt. Fint billede fra Padang. En røgfri dag.

Mvh Søren

  • 11
  • 0

"hvordan starter en sol... xx% brint, xx % helium og x % diverse... men hvad ville der sker i solen hvis det kun var brint ? Der ville dannes helium og alt afhængig af solens totale masse andre elementer... og de dannes ud fra brint... eller hvad mener du ?"

Jeg er bare pedantisk - men det kan man vel godt tillade dig at være når du regner med 12-13 betydende cifre og mener det viser noget vigtigt.

Hvis vi erstatter hydrogen (brint) med hydrogenkerner (=protoner), så er det jo nok det du mener og ikke brint som er et kemisk og elektrisk neutralt element med en atomkerne og en elektron bundet dertil. Brint eksisterer ikke i stjernernes indre hvor fusion af grundstoffer finder sted.

Så uenigheden er nok på dette punkt marginal. Men derudover forstår jeg stadig ikke hvor det er du vil hen. Når du taler om dimensioner af neutroner eller jernkernen osv og angiver dem med 12-13 decimalers nøjagtighed - så et det jo ikke noget man kan måle men noger du udleder på grundlag af nogle formler som indeholder nogle konstanter som du kan slå op - men som har langt færre betydende cifre. Og det synes mig lidt meningsløst - skønt jeg jo stadig ikke forstår hvad det er du har gang i. Mit stunt med lommeregner var blot for at lokke dig til at komme med en kvalitativ forklaring og definere dine forudsætninger. Er du sikker på at dimensionerne af atomkerner er trykuafhængige f.eks. Hvad er compression modulus for en neutron. Uendelig? Det er da en forudsætning der vil noget. Eller hvis den er endelig - hvad er så trykket for de jernkerner du snakker om. Jeg forstår det handler om hvide dværge på grænsen af kollaps.

Din fortolkning af Heisenbergs usikkerhedsrelation tror jeg er helt forkert. Men du mener nok at det bag det hele er en entydig og absolut virkelighed, uafhængig af observatører.

Mvh Søren

  • 6
  • 0

@ Bernhardt B. Husen

Angående trådens tema... sorte huller eksisterer IKKE ...

Nej, formodentlig ikke, så her er vi enige. Det kan man jo bare se af galaksearmenes bevægelse, som ikke kan forklares ud fra forestillingen om et sort hul i midten, der holder sammen på det hele. Det er faktisk lige modsat. For at forklare galaksearmenes bevægelse skal vi have fat i en distribueret masse, der roterer med galaksen/galaksearmene rundt og pga. centrifugalkraften skaber en lavtryk i midten ligesom øjet i en orkan - altså en æter. Uden dette æterlavtryk ville det hele falde fra hinanden - sort hul eller ej, og det er meget usandsynligt, at materiale, der suges ind i et sådant lavtryk, vil samle sig i midten og vokse til et sort hul i stedet for at blive slynget udefter eller fortsætte lige igennem med mere eller mindre afbøjning.

og gravitations-bølger slet ikke, fordi GR og SR er forkerte !

GR og SR fører rent matematisk til det rigtige resultat; men udgangspunktet med fotoner, der af uspecificerede årsager altid bevæger sig med samme hastighed i alle inertialsystemer, krummende rum og rumtid, partikel-bølge dualitet, bølgefunktionskollaps etc. er noget forvrøvlet sludder - ligesom kraftoverførsel ved udsendelse af virtuelle partikler.

Vi er enige i mange indvendinger mod traditionel fysik; men ikke i, hvad man så skal sætte i stedet. Jeg går ind for en ætermodel, hvor det er æteren, der giver alt andet en tilsyneladende masse, og her er gravitationsbølger, som illustreret i den nederste video i blogoplægget, en helt naturlig konsekvens. Det gør jeg bl.a. af følgende årsager:

  • Man er nødt til at kunne gøre rede for den (tilsyneladende) relativistiske masseforøgelse (Lorentz faktoren) - vel at mærke uden brug af fotonmodellen med tilhørende relativitetsteori, som vi er enige om er én af vor tids største fejltagelser. Det kan man, hvis man antager, at alt er masseløst bortset fra bindingsenergien, men opnår en tilsyneladende masse ved at interagere med æteren, hvilket også er det, dobbeltspalteeksperimentet med (enkelt)elektroner viser os.

  • Det er det eneste, der kan forklare galaksearmenes bevægelser, som beskrevet ovenfor, og indsugning af materiale i centrum. Hvis massen lå i det, der suges ind, ville materialet få en meget høj kinetisk energi, når den accelereres mod galaksens centrum, og den energi kan ikke forsvinde, så materialet ville bare fortsætte ud på den anden side med mere eller mindre afbøjning.

  • Der gælder nøjagtig de samme fysiske love og formler for lydudbredelse i en idealgas og for lysudbredelse incl. bølgefronterne ved overlyds- og overlyshastighed (Cherenkov stråling), og da vi jo ved med 100% sikkerhed, at lydudbredelse fordrer et medie, skal man være ualmindelig hjernevasket og naiv for ikke at ville indse, at lystransmission også kræver et medie, hvilket iøvrigt også var Maxwells udgangspunkt, og hans formler passer stadig. Ellers får man også pokkers svært ved at forklare den optiske Bernoulli kraft (se http://ing.dk/artikel/forskere-opdager-ny-... ), som netop kun kan forklares ud fra tilstedeværelsen af et medie og endnu engang understreger, at lyd (lydmediet) og lys (lysmediet) opfører sig helt ens. Uden et medie kan man heller ikke gøre rede for, hvorfra de to parametre u0 (permeabiliteten) og e0 (dielektricitetskonstanten) stammer. Dermed kan man ikke forklare, hvorfor lysets hastighed ved vores gravitation (ætertryk) er 2,998 x 10^8 m/s (c = 1/sqrt(u0 x e0)) (ved lavere ætertryk som f.eks. i midten af en galakse er lysets hastighed meget højere).

  • 1
  • 10

Nej, formodentlig ikke, så her er vi enige. Det kan man jo bare se af galaksearmenes bevægelse, som ikke kan forklares ud fra forestillingen om et sort hul i midten, der holder sammen på det hele.


En interessant debat.
Carsten, galaksearmene bevæger sig faktisk ikke samlet, idet hver enkelt stjerne bevæger sig individuelt, nogle har større hastighed end selv armen og forlader den, andre bagfra indhenter "armen". Udefra ser det ud til at armen bevæger sig, men det er en optisk illusion, idet områderne med større stjernetæthed er korrekt, men stjernerne i armen skiftes ud!.
Man kan faktisk se effekten af et sort hul i midten af galaksen, hvor nogle få stjerner kredser omkring et punkt i en rasende fart. Der er et område, hvor der er en meget stor gravitation, som man formoder er et kæmpemæssigt sort hul.
Det benægtes så af nogle, men ingen har sat noget andet i stedet?
Det er et meget fascinerende syn at se stjernedansen midt i Mælkevejen, som støtter teorien om sorte huller ganske fint.
Når man taler om elektroner og protoner så må man vel også huske på, at der er tale om sammensatte partikler - quarker. Og hvem siger at quarker er elementarpartikler, der kan vel måske vise sig at de også er sammensatte?

  • 5
  • 0

Din fortolkning af Heisenbergs usikkerhedsrelation tror jeg er helt forkert.

Det gør jeg derimod ikke.

Heisenbergs usikkerhedsrelation er en helt naturlig konsekvens af energibevarelsessætningen. Der findes ikke ét eneste måleinstrument, der kan give udslag uden tilførsel eller afgivelse af energi, og den energi kan kun tages eller tilføres det, der måles på. Vi vil derfor altid måle forkert. Så længe vi måler på makroniveau, kan vi begrænse fejlen til et acceptabelt niveau; men når vi når ned og skal måle på én eneste partikel, vil fejlen ofte blive for stor. Det ser vi bl.a. i dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner. Hvis vi prøver at fastslå, hvilken spalte elektronen går igennem, påvirker vi uundgåeligt elektronens hastighed og/eller retning. Derved bliver hastigheden af (æter)bølgen gennem de to spalter ikke længere ens, og interferensmønstret udviskes eller forsvinder helt, hvilket der absolut ikke er noget mystisk i. Lader vi naturen i fred, er den 100% eksakt.

Hvis man vil have nøjagtige resultater, er der ingen vej uden om computersimulering, for det er den eneste måde at trække data ud uden at påvirke det, man måler på. De data, der skal ind i simuleringen, kan man så tage enkeltvis fra målinger vel vidende, at man måler forkert og ved sin måling kan destruere resultatet. F.eks. kan vi i dobbeltspalteeksperimentet få den viden, at elektroner altid kun passserer én spalte af gangen. Den viden kan vi så benytte i simuleringen og i vores modeller.

  • 1
  • 10

Man kan faktisk se effekten af et sort hul i midten af galaksen, hvor nogle få stjerner kredser omkring et punkt i en rasende fart. Der er et område, hvor der er en meget stor gravitation, som man formoder er et kæmpemæssigt sort hul.
Det benægtes så af nogle, men ingen har sat noget andet i stedet?

Og præcis den samme lynhurtige rotation ser du i midten af en orkan/tornado, så der er ialtfald én person (mig), der har sat noget andet i stedet - nemlig meget lavt ætertryk i stedet for gravitation.

Carsten, galaksearmene bevæger sig faktisk ikke samlet, idet hver enkelt stjerne bevæger sig individuelt, nogle har større hastighed end selv armen og forlader den, andre bagfra indhenter "armen".

Det er da muligt, at stjernerne i galaksearmene skiftes ud; men samlet set må armene overholde loven om impulsbevarelse, så den samlede masse gange hastighed skal svare til afstanden fra centrum, hvilket den netop ikke gør, hvis man antager, at det er et sort hul, der holder sammen på det hele. Det er jo lige netop derfor, fysikerne leder efter mørk masse - i noget de hævder er fuldstændig tomt! Det er altså ikke mig, der har opdaget, at tingene ikke passer sammen.

Prøv at tage et billede af en spiralgalakse set fra siden og sammenlign den med et billede af en orkan/tornado set fra oven. De er stort set identiske, hvilket mere end antyder, at de er dannet på samme måde. Eneste forskel er, at galaksen set fra kanten har en næsten kugleformet fortykkelse på midten, hvilket ikke er muligt i en orkan pga. jordens begrænsning nedefter og atmosfærens begrænsning opefter.

  • 1
  • 9

Hvis man vil have nøjagtige resultater, er der ingen vej uden om computersimulering, for det er den eneste måde at trække data ud uden at påvirke det, man måler på.

Det forudsætter jo så, at den matematiske/numeriske model (som man simulerer på) er fuldstændig korrekt og komplet (dvs. inkorporerer al fysik, der virker på systemet) samt at man nøjagtigt kender de grundlæggende parametre, som man fodrer systemet med. Hvordan ser dine æter-differentialligninger ud?

  • 7
  • 0

Carsten

Du forveksler usikkerhedsrelationen med den såkaldte observatør effekt. Men de har ikke noget med hinanden at gøre.

Tunneleffekten som er mekanismen bag f.eks. kernefusion i solen er en konsekvens af usikkerhedsprincippet som altså et en egenskab uafhængig af observatøren.

Du mener sikkert ligesom Berndt at alt kan forklares gennem klassisk fysik - helt ned til det uendelig små og at der er en bagvedliggende entydig og absolut virkelighed.

Carsten, Berndt og Einstein - et stærkt team.

  • 7
  • 3

Hvordan ser dine æter-differentialligninger ud?

Spørg dem, der har lavet LTSpice, for det er det program, jeg bruger til at simulere en én-dimensional æter i form af en ledning. Data kommer så bl.a. fra kendskab til den relative dielektricitetskonstant for isolationsmaterialet og nogle empiriske formler for skineffekten. Det giver tilstrækkelig gode resultater til mit brug og resultater, der passer perfekt med det, jeg ser på et oscilloskop.

Jeg har aldrig fået opbygget en 2- eller 3-dimensional model, for jeg må prioritere arbejde før hobby. Det vigtige for mig er, at jeg efterhånden har fået opbygget en plausibel model for verden, for en sådan kan man jo desværre ikke finde i en fysikbog.

Det er klart, at det ikke er ligetil at opstille en matematisk model for virkeligheden. Derfor må man ofte benytte sig af målinger; men man skal bare vide, at man måler forkert, og at fejlen på ét eller andet tidspunkt kan blive så stor, så der kun computersimulering, der kan føre videre.

  • 1
  • 8

Du mener sikkert ligesom Berndt at alt kan forklares gennem klassisk fysik - helt ned til det uendelig små og at der er en bagvedliggende entydig og absolut virkelighed.

Det er jo ialtfald det, man ser af bl.a. IBM's forsøg med at anbringe enkeltatomer i en rundkreds og observere stående bølger i midten - se https://www.quora.com/What-are-the-waves-a... (bessel function). Det er fuldstændig som på macroniveau, så man skal ialtfald længere ned i størrelse, hvis de love, som gælder på macroniveau, ikke også gælder på nanoniveau.

Carsten, Berndt og Einstein - et stærkt team.

Hold Einstein ude. Alt hans sludder tror jeg absolut ikke på, og jeg er jo heller ikke enig med Berndt på helt vitale områder (ætermodel).

  • 1
  • 8

Spørg dem, der har lavet LTSpice, for det er det program, jeg bruger til at simulere en én-dimensional æter i form af en ledning. Data kommer så bl.a. fra kendskab til den relative dielektricitetskonstant for isolationsmaterialet og nogle empiriske formler for skineffekten.

Ok, så du kender ikke den bagvedliggende model, du simulerer på - hvordan kan du så vurdere fejlen/præcisionen? Jeg bruger i øvrigt selv LTSpice (og kender ligningerne) til kredsløbsanalyse, men jeg har meget svært ved at se, hvordan det slår til, når man simulerer på koblede fysikker i Universet (kobling kan fx være: elektrisk strøm ---> opvarmning ---> mekanisk deformation....). Hvordan er analogien mellem æter og elektrisk kredsløbsmodel?

  • 7
  • 2

Lad mig lige præcisere mit tidligere spørgsmål; hvordan ser de ligninger ud, der beskriver selve æter-fysikken? Du svarede med henvisning til kredsløbsligningerne i LTSpice, hvilket ikke er det samme. Du må have nogle grundlæggende ligninger, der hører til din ætermodel - et teoretisk grundlag.

  • 9
  • 0

Ok, så du kender ikke den bagvedliggende model, du simulerer på - hvordan kan du så vurdere fejlen/præcisionen?

Jo, selvfølgelig gør jeg da det. Det er jo mig selv, der har tegnet det ækvivalente kredsløb bestående af spoler, kondensatorer og modstande, og det vil man nok også kunne udvikle til en 2- eller 3-dimensionel model.

Hvordan er analogien mellem æter og elektrisk kredsløbsmodel?

u0 (permeabiliteten i uH/m) ækvivaleres med spoler og e0 og "er" (dielektricitetskonstanten i pf/m) med kondensatorer i et stigenetværk med den givne kapacitet og selvinduktion pr. meter.

  • 1
  • 7

Du må have nogle grundlæggende ligninger, der hører til din ætermodel - et teoretisk grundlag.

Det har jeg da også. F.eks. har jeg jo adskillige gange henvist til, at lysets hastighed absolut ikke er konstant, som Einstein og andre vil prøve at bilde os ind, men givet præcist ved c = 1/sqrt(u x e). Ligeledes er impedansen givet ved Z = sqrt(u/e). Hvad er impedansen af det tomme rum dvs. impedansen af ingenting?

I praksis er den verden, som jeg har regnet overordentlig meget på de sidste over 20 år, imidlertid ulineær (bl.a. ulineært terminerede transmissionslinjer), så det er håbløst at begynde at opstille differentialligninger, og jeg vil med garanti regne galt. Derfor bruger jeg LTSpice.

Du har simpelthen reduceret Universet til en to-port.

Og så gider jeg iøvrigt ikke din sædvanlige trolling mere, hvor du kan blive ved med at trække diskussionen ud i én uendelighed ved hele tiden at stille nye spørgsmål, men blankt afviser at svare på dem, jeg stiller dig. Alt det her har vi jo diskuteret flere gange før her på ing.dk - også med deltagelse af Søren Fosberg, og jeg har intet nyt at tilføje. Kik i de gamle blogs, hvis du/I vil vide mere.

  • 1
  • 12

Og så gider jeg iøvrigt ikke din sædvanlige trolling mere, hvor du kan blive ved med at trække diskussionen ud i én uendelighed ved hele tiden at stille nye spørgsmål, men blankt afviser at svare på dem, jeg stiller dig. Alt det her har vi jo diskuteret flere gange før her på ing.dk - også med deltagelse af Søren Fosberg, og jeg har intet nyt at tilføje. Kik i de gamle blogs, hvis du/I vil vide mere.

Det er vist ikke mig, der er en troll her. Nu blev du sur, fordi du ikke kan svare for dig. Hvad er det for spørgsmål, du stiller, som jeg blankt afviser at svare på? Jeg kan ikke se, at du har stillet mig et eneste spørgsmål i disse kommentarer (andet end hvad er impedansen af det tomme rum - Zo = 376.73... ohm!).
Ovre i raketdebatten (hvor jeg i øvrigt ser dig som et stort aktiv) sagde du for ikke så længe siden til Madsen, at han var glat som en ål. Når spørgsmålene i debatten om teoretisk æter-fysik kommer for tæt på, så er du jo fuldstændig lige så glat selv! Jeg stiller udelukkende spørgsmålene, fordi jeg prøver at forstå dig og din model.

  • 10
  • 3

Det er vist ikke mig, der er en troll her. Nu blev du sur, fordi du ikke kan svare for dig. Hvad er det for spørgsmål, du stiller, som jeg blankt afviser at svare på? Jeg kan ikke se, at du har stillet mig et eneste spørgsmål i disse kommentarer (andet end hvad er impedansen af det tomme rum - Zo = 376.73... ohm!).

Jeg henviser bare til tidligere tråde, hvor du har nægtet at tage et standpunkt selv, og den slags mennesker gider jeg altså ikke diskutere med.

Jeg har aldrig hævdet, at min ætermodel er færdigudviklet; men alternativet er p.t. fotonmodellen, med dens mange problemer, så spørgsmålet må være, hvad der er mindst ringe. Ja, Z0 er ca. 377 ohm, fordi det fremkommer ud fra min formel; men det store spørgsmål er jo så, hvor parametrene u0 og e0 stammer fra. Det kan man ikke gøre rede for i fotonmodellen, hvor man forestiller sig et vakuum uden partikler af nogen art - derfor mit spørgsmål - hvad er impedansen af et sådant tomrum. Det giver jo ingen mening.

Ovre i raketdebatten (hvor jeg i øvrigt ser dig som et stort aktiv) sagde du for ikke så længe siden til Madsen, at han var glat som en ål.

Ja, det gjorde jeg, fordi jeg synes, at han burde melde klart ud, om projektet er "mand 100+" km eller "Launch-my-cubesat", så man ved, hvad man evt. støtter. Han vred sig imidlertid uden om et klart svar - glat som en ål. Det gør jeg ikke. Her er det 100% ætermodel. Ingen tvivl om den sag. Du derimod lurepasser bare og vil ikke tage stilling og melde klart ud. Er du tilhænger af fotonmodellen? I så fald skal jeg gerne bombardere dig med massevis af spørgsmål, som jeg ved, du ikke kan svare på, for det er der nemlig ingen fysisker, der nogensinde har været i stand til; men den diskussion undgår du behændingt ved kun at stille spørgsmål til mig og så selv beskytter dig mod angreb ved ikke at melde dit synspunkt ud, så der ikke er noget at angribe.

I rumfartsdebatten fik jeg voldsomt på puklen for at angribe CS's løsninger, men kun sende mit alternative forslag til folk personligt. Det kunne jeg godt se, var unfair, så nu er mit forskag frit tilgængeligt på nettet. Lige for lige. Skal der kunne angribes den ene vej, må det modsatte også gælde, så tag stilling!

  • 1
  • 5

Lad mig i den sammenhæng også nævne at Lorentz faktoren er meget fint skjult i Newtons ligninger,

.. og all de mange tommel ned jeg får her kan heller ikke gøre noget ved det.

Det vil jeg da gerne se, og i modsætning til mange andre, har jeg ikke mærket nogen af dine indlæg med en tommel ned. Vi er måske ikke enige om ætermodellen; men det er vi på andre områder som f.eks. det rablende vanvittige i kraftudveksling ved udsendelse af virtuelle partikler.

De mange tommel ned kommer fra folk, der ikke magter at argumentere sagligt og så nyder, at de i stedet fuldstændigt anonymt kan gå efter manden i stedet for bolden. Hvor ville det være rart, hvis man kunne se, hvem der mærkede hvad, og det ville blive den helt store griner - og yderst pinligt for mange, hvis det skete med tilbagevirkende kraft!

  • 0
  • 6

Her er det 100% ætermodel. Ingen tvivl om den sag. Du derimod lurepasser bare og vil ikke tage stilling og melde klart ud. Er du tilhænger af fotonmodellen? I så fald skal jeg gerne bombardere dig med massevis af spørgsmål, som jeg ved, du ikke kan svare på, for det er der nemlig ingen fysisker, der nogensinde har været i stand til; men den diskussion undgår du behændingt ved kun at stille spørgsmål til mig og så selv beskytter dig mod angreb ved ikke at melde dit synspunkt ud, så der ikke er noget at angribe.

Det er vel meget naturligt, at det er den, der stiller op for skud, der også får skud - selvfølgelig bliver man bombarderet med spørgsmål fra alle sider, når man går i flæsket på det etablerede. Lad det stå helt klart; jeg synes kun, det er godt, at det etablerede bliver udfordret (og det kunne da være fedt, hvis et hold dygtige fysikere en dag ville tage udfordringen op, men det er jo ikke deres job, og så kunne de jo næppe bruge tiden på andet - de kører fremad i et andet spor og lægger de næste skinner), og at man ikke bare accepterer noget, alene fordi det ligger inden for det etablerede. Når det er sagt, så er der jo en grund til, at noget er/bliver etableret. Jeg er fuldstændig tilhænger af den videnskabelige metode, så hvis din æterteori en dag - når den er moden - står distancen, så bøjer jeg mig gerne for den (det er ingen skam at nå nye erkendelser), men indtil da forholder jeg mig til det, der er evidens for. Jeg er ikke fysiker og gør det heller ikke som amatørfysiker. Jeg er praktisk ingeniør (men teoretisk ret velfunderet inden for mit felt synes jeg da selv). Jeg interesserer mig generelt for fysik, men jeg er ikke dybt nede i teorien, når vi taler kvantefysik, partikelfysik, relativitetsteori og den slags - her har jeg kun et grundlæggende (men for mig tilstrækkeligt) kendskab til modeller og ligninger og følger blot med på sidelinjen og prøver at få mening ud af det, der viser sig. I min dagligdag er det (matematisk) modellering i den makroskopiske verden, der tæller. De fysikker, jeg arbejder med (elektro-fysik, dynamik/mekanik og akustik), er rigtig godt beskrevet, og jeg har ingen umiddelbar grund til i mit daglige arbejde at forholde mig til andet end den etablerede teori - for teori og observationer stemmer super godt overens, og jeg opnår de resultater, jeg skal. Det kan da godt være, at der en dag viser sig et nyt lag af sandhed bag, men det er vigtigt på et andet plan. Jeg er absolut interesseret i at prøve at forstå Universet (det er nu mest kosmologi, der fascinerer mig), men jeg går ikke så intenst op i det som dig - for så var jeg blevet fysiker i stedet for ingeniør, og i min fritid er det helt andre menneskelige og mere jordnære ting, der optager mig. Og for at svare konkret på dit spørgsmål; ja, jeg synes, at foton-modellen er rigtig fin, da det er en teoretisk model, der, som jeg kan se det, stemmer overens med verificerbare eksperimentelle observationer - om det så er den virkelige virkelighed (hvad det så end er), er en anden sag. Jeg har dog langt nemmere ved at forholde mig til elektromagnetisk bølgeudbredelse end til lyspartikler. I sidste ende tror jeg nok noget helt andet, men jeg begiver mig så nødigt af med tro - det, vi blot tror på, er ikke andet det, vi gerne vil have, skal være. Kan du have en rigtig god weekend!

  • 3
  • 1

Så fornægter du tidens eksistens, hvad jeg slet ikke kan fordøje.
...
Årsagen for gravitationens tiltrækning er den tids gradient der omgiver enhver masse, der er altså tale om en "krumning" af tiden, men ikke af rummet !

Så er der ialtfald ét stort spørgsmål, som vi er rygende uenige om.

Hvad er tid, og hvad er det mystiske begreb krummende tid?

Vi kan jo ialtfald ikke definere tiden ud fra et atomur, for det går for langsomt i et gravitationsfelt, som bevist i Pound-Rebka eksperimentet - hvis det vel at mærke fortolkes rigtigt uden blåforskydning. Vi kan heller ikke benytte et fjederur, for det går også for langsomt i et gravitationsfelt, og et bornholmerur går for hurtigt (bruges til at måle gravitation).

Hvis man derimod overalt definere ét døgn ud fra en teoretisk sigtelinje mod solen, vil alle dele af et system uanset gravitation få samme tid - altså ikke noget med krummende tid, hvad det så end er; men tiden vil selvfølgelig blive længere efterhånden som jorden roterer langsommere, så det er ikke en god reference, men dog god nok til at afvise relativitetsteoriens forestillinger om forskellig tid og krummende tid.

Hvis tiden var en naturparameter, kunne den vel også måles; men det kan den ikke. Vi kan definere 1 s til at være 9.192.631.770 svingninger i et cæsium-133 atom; men det gælder kun ved den gravitation, der er i jordhøjde. Sender vi uret op i en GPS satellit, går det ca. 45 us hurtigere pr. døgn pga. den lavere gravitation og ca. 7 us for langsomt pga. hastigheden, der betyder, at massen stiger med Lorentz faktoren.

  • 1
  • 4

Og for at svare konkret på dit spørgsmål; ja, jeg synes, at foton-modellen er rigtig fin, da det er en teoretisk model, der, som jeg kan se det, stemmer overens med verificerbare eksperimentelle observationer

Nå så det mener du? Vis mig bare ét eneste fænomen inden for lys, radiobølger eller elektrisk udbredelse på en ledning, som kan forklares ud fra den model!

Du er f.eks. selv akustiker, så du ved, at der er 100 % sammenhæng mellem tidsdomænet og frekvensdomænet. Hvis en elektron springer fra ét niveau til et andet (Bohrs model), kan det i tidsdomænet ikke give anledning til andet end et step, som er næsten uendelig bredspektret, så forklar mig lige, hvordan det fænomen kan udsende en uendelig smalspektret foton med frekvensen f = E/h.

Når du har prøvet at svare på det og selvfølgelig ikke kan, kan du jo svare på, hvordan fotonens energi kan være E = hf - altså en første ordens afhængighed, når alle de former for repetitive bevægelser, vi kender og som kunne berettige til etiketten "frekvens", giver anledning til en energi, der afhænger af frekvensen i 2. potens - ikke i 1. potens.

Hvis det stadig ikke er nok til at bringe dig i knæ, kan du jo overveje fotonens masse. Ifølge Einstein er E2 = m2 c4 + p2 c2. Da hvilemassen m er 0 fører det til E = pc, hvor impulsen er p = hf/c. Nu er der bare det ved det, at impuls er defineret som masse gange hastighed, og fotonen bevæger sig jo med lysets hastighed c, så massen bliver hf/c2. Forklar mig så lige, hvordan man får en sådan masse accelereret op til lysets hastighed uden at bruge uendelig energi!

Jeg kunne blive ved og har vel 7-8 tilsvarende spørgsmål i ærmet, som ingen endnu har kunnet svare på; men det her burde vel være nok til at få dig til at indse, at der er noget, som umuligt kan passe!

  • 2
  • 4

er det så på tide at lukke denne tråd? Eller er man på ing.dk skamløse klik-ludere?

  • 0
  • 6

Nej, det gælder altid. Men forskellige atomure vil gå forskelligt, i overensstemmelse med Einsteins generelle relativitetsteori.

Hvis 1 s altid er lige mange svingninger, vil definitionen af ét døgn også være forskellig alt efter gravitationen; men hvordan forklarer du det, hvis vi definerer ét døgn ud fra jordens rotationshastighed?

En geostationær satellit vil jo ikke flytte sig på himlen, så ud fra jordrotationen (teoretisk sigtelinje mod solen) er døgnet og dermed tiden i satellitten og på jorden helt ens; men pga. den lavere gravitation går et atomur i satellitten hurtigere end på jorden. Hvilken tidsreference er så rigtig? Den fra atomurene, som siger, at tiden er forskellig, eller den fra jordrotationen, som siger, at den er ens?

Så længe vi ikke har en global tidsreference, der er uafhængig af alle andre parametre, giver det ingen mening at bruge begrebet tid, for vi kan ikke bare definere, hvad tid er, for det svarer til at definere naturlovene. Einstein tilhængere vil sige, at den skal defineres ud fra et atomur, og jeg kan så med lige så stor ret hævde, at den skal defineres ud fra jordrotationen og så evt. langsomt korrigeres efterhånden som jorden roterer langsommere. Problemet er så, at det første fører til relativitetsteorien, det gør det andet ikke; men naturen opfører sig ens - uanset hvordan mennesket definerer tid.

I praksis er der naturligvis umuligt at definere tiden ud fra en sigtelinje mod solen, hvis det skal gøres med stor nøjagtighed. Derfor benytter man atomure; men man skal så bare være opmærksom på, at de i høj grad afhænger af gravitationen, så det må der korrigeres for, hvilket også sker i GPS satellitterne.

  • 1
  • 5

Du erkender at tiden er afhængig af gravitationen, dvs du fornægter den ikke helt alligevel.

Nej. Tiden afhænger ikke af gravitationen, for så vil tiden på nordpolen jo være forskellig fra tiden ved ækvator, så vi på ét eller andet tidspunkt ville få solhverv ved ækvator, men vinter eller sommer på nordpolen, hvilket jo er vrøvl. 1 sekund er ens overalt på kloden - uanset gravitation og hvad Einstein måtte hævde.

Det er et atomur, der afhænger af gravitationen.

  • 1
  • 7

Så vidt jeg husker, fører en beregning ud fra GR til at tiden i GPS satellitterne går ca. 60 us/døgn for hurtigt pga. den mindre gravitation; men det rigtige svar er ca. 45 us/døgn, så det ser ganske rigtigt ud til, at GP ikke er helt nøjagtig, og at fejlen absolut er i en størrelse, der kan registreres.

Du udtaler dig uden at have undersøgt tingene ordentligt.

Time dilation får uret til at gå 7 us langsommere pr. døgn.

Men den gravitionelle forskel mellem sattellit og jordoverfladen får uret til at gå 45 us hurtigere pr. døgn.

I alt 38 us hurtigere som det forudsiges af relativitetsteorierne og som det måles i praksis! Det er tilfældigvis også sådan man indstiller satellitternes ure.

En forskel på teori og måling ville straks falcificere relativitetsteorierne, men der er ingen forskel!

Kilde f.eks. http://www.usc.edu/dept/ee/scip/assets/001...

  • 8
  • 2

Det er klart, at det ikke er ligetil at opstille en matematisk model for virkeligheden. Derfor må man ofte benytte sig af målinger; men man skal bare vide, at man måler forkert, og at fejlen på ét eller andet tidspunkt kan blive så stor, så der kun computersimulering, der kan føre videre.

Man kan jo ikke fortolke målinger uden en teori - eller som du kalder det - model. Så selvom du ikke kan opstille en matematisk model har du et billede i hovedet af virkeligheden - og det åbenlyst den klassiske virkelighed fra før Einstein og Bohr. Æteren er jo også et barn af klassisk fysik.

Det bekymrende er at du ikke kan beskrive din virkelighed - specielt æteren - på en almen form. I stedet bruget du æteren til at forklare alt det som den klassiske fysik ikke kan forklare. Æteren givet således mssse til stoffet. Hvordan den gør det har du ingen forklaring på. Hokus pokus. Æteren er ligesom Gud udenfor naturvidenskabelig erkendelse og løser bare alle problemer.

Ligemeget - sov godt

  • 5
  • 3

Var der ikke nogen, der kaldte Higgs bosonen for gudepartiklen?

Jo. Forklaringen skulle være følgende:

The name e was created by Leon Lederman, a Nobel-Prize-winning physicist, for the title of a book ("The God Particle: If The Universe Is The Answer, What Is The Question?"). But it wasn't what he wanted to call it. Originally he wanted to call it the "Goddamn Particle", because "nobody could find the thing" (according to Lederman's one-time postdoc researcher Marcelo Gleiser). But his editor convinced him "The God Particle" would sell more copies. We don't know whether that's true, but what certainly is true is the name stuck."

Du kan jo forsøge med "The Goddamn Eather" når du engang skiver din fysik bog. Måske er der så en forlægger der ændrer navnet til "The God Eather"

Eller skal vi bare kalde den Guds Ånd her og nu?

  • 11
  • 2

Jeg troede vi var sluppet af med Bernhard Husens sludder herinde, da vi har haft fred for ham i flere år....nu er han så tilbage igen. Han har tidligere kaldt sig Bernd Barkholtz, så vidt jeg husker. Det er det samme totale nonsens som altid: Einstein kan man ikke tro på, og iøvrigt er alt etableret fysik et falsum......der findes ikke sorte huller etc.

Det ville være bedre for Husen at lave en kanal på Youtube, der er tosser nok som publikum der...

  • 12
  • 3

Du udtaler dig uden at have undersøgt tingene ordentligt.

Vrøvl. Hvordan kan du vide noget om mit forarbejde?

Time dilation får uret til at gå 7 us langsommere pr. døgn.

Men den gravitionelle forskel mellem sattellit og jordoverfladen får uret til at gå 45 us hurtigere pr. døgn.

Var det ikke lige det, jeg skrev:

Sender vi uret op i en GPS satellit, går det ca. 45 us hurtigere pr. døgn pga. den lavere gravitation og ca. 7 us for langsomt pga. hastigheden,

Problemet er de 45 us, som jeg fik til 60 us, da jeg tidligere regnede på det i forbindelse med et lysur; men jeg kan selvfølgelig have regnet galt eller benyttet en forkert formel.

  • 2
  • 6

Nå så det mener du? Vis mig bare ét eneste fænomen inden for lys, radiobølger eller elektrisk udbredelse på en ledning, som kan forklares ud fra den model!

Du er f.eks. selv akustiker, så du ved, at der er 100 % sammenhæng mellem tidsdomænet og frekvensdomænet. Hvis en elektron springer fra ét niveau til et andet (Bohrs model), kan det i tidsdomænet ikke give anledning til andet end et step, som er næsten uendelig bredspektret, så forklar mig lige, hvordan det fænomen kan udsende en uendelig smalspektret foton med frekvensen f = E/h.

Når du har prøvet at svare på det og selvfølgelig ikke kan, kan du jo svare på, hvordan fotonens energi kan være E = hf - altså en første ordens afhængighed, når alle de former for repetitive bevægelser, vi kender og som kunne berettige til etiketten "frekvens", giver anledning til en energi, der afhænger af frekvensen i 2. potens - ikke i 1. potens.

Hvis det stadig ikke er nok til at bringe dig i knæ, kan du jo overveje fotonens masse. Ifølge Einstein er E2 = m2 c4 + p2 c2. Da hvilemassen m er 0 fører det til E = pc, hvor impulsen er p = hf/c. Nu er der bare det ved det, at impuls er defineret som masse gange hastighed, og fotonen bevæger sig jo med lysets hastighed c, så massen bliver hf/c2. Forklar mig så lige, hvordan man får en sådan masse accelereret op til lysets hastighed uden at bruge uendelig energi!

Jeg kunne blive ved og har vel 7-8 tilsvarende spørgsmål i ærmet, som ingen endnu har kunnet svare på; men det her burde vel være nok til at få dig til at indse, at der er noget, som umuligt kan passe!

Carsten, både du og jeg ved, at hverken jeg eller nogen anden vil kunne give nogle for dig tilfredsstillende svar på dine spørgsmål, men selv om jeg giver dig den tilfredsstillelse at spilde mig tid, vil jeg alligevel gøre det ganske kort. Du har jo på forhånd besluttet dig for, at ætermodellen er sandheden og vil med alle fordrejningen tvinge den til at passe. Problemet synes at være, at din præmis er forkert, men du får det jo altid (som andre herinde flere gange har påpeget) drejet, så det er den etablerede verden, der har bevisbyrden, men det er det ikke - det er dig. Jeg forstår heller ikke, hvorfor jeg (vi) skal bringes i knæ, som du siger - det må virkelig være en kamp for dig det her. Som du allerede ved, så er jeg ikke fysiker, og jeg leger heller ikke fysiker. Jeg bruger den fysik, som fysikerne producerer på et videnskabeligt grundlag - og hvis du vil tages seriøst, må du også gå den vej.

Ja, der er absolut sammenhæng mellem tids- og frekvensdomænet (Laplace og Fourier). Du begår i mine øjne to fejl her. Du trækker klassisk signalteori ned over hovedet på et atom og forveter, at vi alle bare næsegrus godtager din analogi. Selv hvis vi midlertidigt antog gyldigheden heraf, må vi forkaste sammenligningen, for du blander påtrykt step sammen med steprespons. Hvis man påtrykker et step på et system, så svarer systemet herpå - det kaldes stepresponsen. Stepresponsen har et andet udseende end selve steppet, fordi systemet har en endelig båndbredde - så stepresponsen et det filtrerede step. Så kan det vel ikke undre dig, at du ikke får bredspektret elektromagnetisk stråling ud, når en elektron henfalder til en tilstand med lavere energi. Men som sagt - din analogi holder ikke vand.

M.h.t. acceleration af masseløse fotoner, så er vi igen ude i en af dine fordrejninger. En foton undergår ingen acceleration (den kan accelereres i frekvens, men det er noget andet - her taler vi forøgelse af hastighed). Den har allerede hastigheden c, når den bliver skabet - på samme måde som alle andre bølger. Hvis du klapper med hånden på en blikstille vandoverflade, så dannes der en bølge. Hele denne bølge har allerede sin nominelle hastighed fra det øjeblik, den bliver skabt. Du bemærker nok partikel-bølge-dualiteten - den holder stadig:

http://phys.org/news/2015-03-particle.html

  • 12
  • 1

Carsten, både du og jeg ved, at hverken jeg eller nogen anden vil kunne give nogle for dig tilfredsstillende svar på dine spørgsmål,

Ja, det ved jeg; men synes du ikke, at det er et problem at basere de sidste 100 års fysik med bl.a. relativitetsteori og kraftudveksling med virtuelle partikler (nødvendig uden medie) på en model, som ikke holder vand, da ingen kan svare på selv de mest elementære spørgsmål? Det er jo ren religion. Glem alt om fakta - jorden er 6000 år gammel og skabt på 6 dage, for det står der i den hellige bog.

Du har jo på forhånd besluttet dig for, at ætermodellen er sandheden og vil med alle fordrejningen tvinge den til at passe.

Vrøvl. Jeg er som de fleste andre vokset op med fotonmodellen og relativitetsteorien; men gennem mine studier af transmissionslinjer kunne jeg se, at den model umuligt kan passe med virkeligheden. Det fik mig så til at lede efter en anden model, og det blev så ætermodellen med min lille tilføjelse, at den giver alt andet en tilsyneladende masse. Med den model behøver jeg ikke at fordreje noget som helst. Uanset hvilket fænomen, jeg kikker på inden for lys, radiobølger og elektrisk udbredelse på en ledning, passer det perfekt med ætermodellen - i modsætning til fotonmodellen, som ikke passer med ét eneste fænomen!

Læs lige dette skrift: http://cds.cern.ch/record/492392/files/010... . Det konkluderer, at hvis man i et roterende system forudsætter at lyshastigheden i de to grene er v = c +/-wr, passer det med samtlige til dato udførte eksperimenter. Artiklen gør intet forsøg på at forklare en lyshastighed større end c; men endnu engang passer det perfekt med ætermodellen, for hvis lysets hastighed er c i forhold til æteren, og man i den ene gren løber lyset i møde og i den anden gren fra det, kommer man netop frem til, at den tilsyneladende lyshastighed er v = c +/-wr.

Jeg forstår heller ikke, hvorfor jeg (vi) skal bringes i knæ, som du siger - det må virkelig være en kamp for dig det her.

Du/I skal bringes der ud, hvor du/I endelig erkender, at jeres fotonmodel ikke slår til. Først på det tidspunkt bliver du/I åben over for andet end at læse op af Einsteins hellige bog.

Ja, der er absolut sammenhæng mellem tids- og frekvensdomænet (Laplace og Fourier). Du begår i mine øjne to fejl her. Du trækker klassisk signalteori ned over hovedet på et atom og forveter, at vi alle bare næsegrus godtager din analogi. Selv hvis vi midlertidigt antog gyldigheden heraf, må vi forkaste sammenligningen, for du blander påtrykt step sammen med steprespons. Hvis man påtrykker et step på et system, så svarer systemet herpå - det kaldes stepresponsen. Stepresponsen har et andet udseende end selve steppet, fordi systemet har en endelig båndbredde - så stepresponsen et det filtrerede step. Så kan det vel ikke undre dig, at du ikke får bredspektret elektromagnetisk stråling ud, når en elektron henfalder til en tilstand med lavere energi. Men som sagt - din analogi holder ikke vand.

Sikke en gang forvrøvlet sludder. Steprespons? Hvis et atom er signalkilden, er det da dens signal, der skal fourieropløses, hvilket giver et næsten uendelig bredt frekvensspekter, og hvis energien skulle overføres af en foton, skulle den dermed også være uendelig bredspektret. Det har professor Ole Keller fra Ålborg universitet faktisk erkendt - se http://ing.dk/artikel/lysets-aar-saetter-s... , og han har så prøvet at give fotonmodellen kunstigt åndedræt ved i det mindste at få dette punkt til at passe:

Fotonen er altså karakteriseret ved en enkelt frekvens, den er med andre ord monokromatisk. Men nej, siger Ole Keller: »Fotonen er polykromatisk.«

Han refererer igen til, at fotonen først bliver til et fænomen, når den dannes ved en atomovergang, hvor en elektron springer fra en tilstand til en anden. På et tidspunkt er elektronen med fuld sikkerhed i en tilstand med høj energi, på et senere tidspunkt er den med fuld sikkerhed i en tilstand med en lavere energi.

Først har vi ingen foton, et vist tidsrum senere har vi med fuld garanti en foton. Sammenhæng mellem tid og frekvens er givet ved en Fourier-transformation, og det endelige tidsinterval, der karakteriserer henfaldet af elektronen, leder direkte til, at fotonen ikke kan være karakteriseret af en enkelt frekvens, som man normalt lærer.

Så kan man jo vælge at tro på det sludder eller ej. Hvis fotonen er bredspektret, har den ingen nedre grænsefrekvens, og man kan så ikke forklare den nedre grænsefrekvens i den fotoelektriske effekt ud fra den forklaring, som Einstein fik nobelprisen for. Hvordan skal vi så forklare den? Kan du virkelig ikke se, hvordan korthuset vælter den ene gang efter den anden? Man løser ét problem med matematisk fusk, men skaber så et nyt, som man heller ikke kan svare på.

M.h.t. acceleration af masseløse fotoner, så er vi igen ude i en af dine fordrejninger. En foton undergår ingen acceleration (den kan accelereres i frekvens, men det er noget andet - her taler vi forøgelse af hastighed). Den har allerede hastigheden c, når den bliver skabet - på samme måde som alle andre bølger.

Hvordan har du tænkt dig, at en masse på hf/c2 skal kunne nå lysets hastighed uden acceleration? Ved hokus-pokus? Er enhver form for sund fornuft da totalt bandlyst?

Hvis du klapper med hånden på en blikstille vandoverflade, så dannes der en bølge. Hele denne bølge har allerede sin nominelle hastighed fra det øjeblik, den bliver skabt.

Nej, det har den ikke; men det får den relativt hurtigt pga. loven om impulsbevarelse, men ikke uendelig hurtigt. Hånden har hastigheden v og massen m, så impulsen er p = mv. Når den impuls formindskes, ved at hånden rammer vandoverfladen, overføres den overskydende impuls til vandet, der så begynder at bevæge sig i elipser - se http://www.fysikhistorie.dk/merer2/boelgem... . I realiteten er der to hastigheder - udbredelsen af overfladebølgen og udbredelsen af lydbølgen som følge af klappet. Det svarer præcis til elektrisk udbredelse på en ledning. Feltet overføres med lysets hastighed; men elektronerne i ledningen bevæget sig kun med den hastighed, som hele feltet bevæger sig. Hvordan forklarer du elektrisk udbredelse på en krum ledning ud fra fotonmodellen? Nå, nej. Det kan du eller nogen andre jo heller ikke; men at det foregår med fotoner er 100% sikkert, for det står der i den hellige bog.

Du bemærker nok partikel-bølge-dualiteten - den holder stadig:

Hmm, partikel-bølge dualiteten. Jeg har Steen Harle Hansen fra NBI's ord for, at der ikke findes én eneste arbejdende fysiker, der forstår partikel-bølge dualiteten, og det tilhørende bølgefunktionskollaps er vist aldrig matematisk beskrevet. Men selv hvis der var en partikel-bølge dualitet, kunne du stadig ikke forklare dobbeltspalteeksperimentet, for en foton kan ikke samtidig være i bølgetilstand og partikeltilstand, så når den passerer spalten i partikeltilstand, er der ingen bølge, og hvor kommer interferensmønstret så fra? Hvordan forklarer du iøvrigt dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner. Skal en elektron så til at interferere med en elektron, der endnu ikke er udsendt? Kom dog med nogle svar. Det burde da ikke være så svært, hvis fotonmodellen holder vand!

Partikel-bølge dualitet, bølgefunktionskollaps, kraftudveksling ved ikke eksisterende (virtuelle) partikler etc, Kors hvor kan folk dog være naive! Måske burde du læse H.C. Andersens eventyr "Kejseren nye klæder"!

  • 1
  • 9

Carsten, hvordan forholder du dig til Lene Vestergaard Hau's forsøg? Spørgsmålet er seriøst ment - ikke for at provokere.

  • 1
  • 0

Hvad skulle jeg have imod dem? Jeg er jo netop én af de få, der aldrig har hævdet, at lysets hastighed er konstant - tværtimod!

Jeg insinuerede skam ikke, at du skulle have noget imod dem (det har jeg absolut heller ikke) - jeg spurgte bare, hvordan du forholdt dig til dem. Nej, selvfølgelig er lysets hastighed ikke konstant - den afhænger fx af brydningsindekset for det materiale, det udbreder sig igennem. Det er til gengæld konstant i alle inertialsystemer - men det er du jo ikke enig i.

  • 2
  • 0

Nej, selvfølgelig er lysets hastighed ikke konstant - den afhænger fx af brydningsindekset for det materiale, det udbreder sig igennem. Det er til gengæld konstant i alle inertialsystemer - men det er du jo ikke enig i.

Nej, det er jeg ikke - og med god grund!

Som jeg har påpeget adskillige gange, er lysets hastighed givet præcist ved c = 1/sqrt(e x u), hvor e er dielektricitetskonstanten og u er permeabiliteten.

Formlen kunne lige så godt være skrevet med brydningsindeks (n) for n = sqrt(er), hvor "er" er den relative dielektricitetskonstant dvs. c = 1/n x 1/sqrt(e0 x u)).

Du påstår så, at n = sqrt(er) er konstant i alle inertialsystemer; men det kræver ialtfald at temperaturen er den samme og muligvis også andre parametre, og så der er jo også parameteren u at tage hensyn til.

u er et udtryk for densiteten af materialet og e er et udtryk for det reciprokke af elasticitetsmodulet. Densiteten stiger med trykket/gravitationen, hvilket er årsagen til gravitationslinserne i universet (æterdensiteten stiger omkring masse), og densiteten stiger typisk også ved faldende temperatur, hvilket forårsager luftspejling på nøjagtig samme måde (kold luft har højere densitet end varm luft).

Det er iøvrigt sjovt at konstatere, at densiteten af mørk masse stiger mod en galakse (massekoncentration) og at ny forskning faktisk har vist, at den er mindre i midten af en galakse, end man skulle forvente; men det er jo præcis det, jeg forudsiger i min "orkan/tornado" model! Æter eller mørk masse - kald det hvad du vil.

e ændrer sig muligvis ikke som følge af trykket; men den kan sagtens være stærkt temperaturafhængig. En gummibold har jo ikke samme stivhed i kold og varm tilstand. Prøv også at se, hvor stærkt temperaturafhæng kapaciteten af en keramisk kondensator er - netop fordi "er" afhænger af temperaturen.

Når Lene Hau har kunnet få lyshastigheden til at gå mod 0, skyldes det formodentligt, at hun har fået e og/eller u til at gå mod uendeligt ved at køle systemet ned. Ingen kan jo være i tvivl om, at et Bose-Einstein koncentrat er et medie, og jeg hævder jo netop, at lystransmission foregår i et medie, så det passer fint med ætermodellen. Det er straks værre med fotonmodellen!

  • 0
  • 4

Egentlig er det jo vacuum-permittiviteten, e0, der er DEFINERET ud fra lysets hastighed, c, og vacuum permeabiliteten, u0:

e0 = 1/(c^2 * u0)

  • 1
  • 0

Egentlig er det jo vacuum-permittiviteten, e0, der er DEFINERET ud fra lysets hastighed, c, og vacuum permeabiliteten, u0:

e0 = 1/(c^2 * u0)

Tror du ikke, at lysets hastighed er bedøvende ligeglad med, hvordan mennesket definerer de to parametre u0 og e0? Det er de parametre, der medfører lysets hastighed, og ikke omvendt. Hvis du tynder æteren ud i midten af en roterende galakse, vil lyshastigheden langt overgå den ved jordoverfladen på ca. 2,998 x 10^8 m/s. Omvendt vil lyshastigheden omkring et meget tungt objekt være væsentlig nedsat.

  • 1
  • 4

Nej, det er jeg ikke - og med god grund!

Som jeg har påpeget adskillige gange, er lysets hastighed givet præcist ved c = 1/sqrt(e x u), hvor e er dielektricitetskonstanten og u er permeabiliteten.

Formlen kunne lige så godt være skrevet med brydningsindeks (n) for n = sqrt(er), hvor "er" er den relative dielektricitetskonstant dvs. c = 1/n x 1/sqrt(e0 x u)).

Du påstår så, at n = sqrt(er) er konstant i alle inertialsystemer; men det kræver ialtfald at temperaturen er den samme og muligvis også andre parametre, og så der er jo også parameteren u at tage hensyn til.

u er et udtryk for densiteten af materialet og e er et udtryk for det reciprokke af elasticitetsmodulet. Densiteten stiger med trykket/gravitationen, hvilket er årsagen til gravitationslinserne i universet (æterdensiteten stiger omkring masse), og densiteten stiger typisk også ved faldende temperatur, hvilket forårsager luftspejling på nøjagtig samme måde (kold luft har højere densitet end varm luft).

Det er iøvrigt sjovt at konstatere, at densiteten af mørk masse stiger mod en galakse (massekoncentration) og at ny forskning faktisk har vist, at den er mindre i midten af en galakse, end man skulle forvente; men det er jo præcis det, jeg forudsiger i min "orkan/tornado" model! Æter eller mørk masse - kald det hvad du vil.

e ændrer sig muligvis ikke som følge af trykket; men den kan sagtens være stærkt temperaturafhængig. En gummibold har jo ikke samme stivhed i kold og varm tilstand. Prøv også at se, hvor stærkt temperaturafhæng kapaciteten af en keramisk kondensator er - netop fordi "er" afhænger af temperaturen.

Når Lene Hau har kunnet få lyshastigheden til at gå mod 0, skyldes det formodentligt, at hun har fået e og/eller u til at gå mod uendeligt ved at køle systemet ned. Ingen kan jo være i tvivl om, at et Bose-Einstein koncentrat er et medie, og jeg hævder jo netop, at lystransmission foregår i et medie, så det passer fint med ætermodellen. Det er straks værre med fotonmodellen!

Jeg tror at ovenstående meget kortere kan sammenfattes som følger.
Æteren er et mirakelmiddel, der derfor ikke kan beskrives med en (matematisk) model der tillader målbare forudsigelser, men den har præcis de egenskaber der er brug for lige i tilfældet for at kunne forklare simpelthen alt.

  • 3
  • 2

Men Carsten nu er DU jo den dygtigste fysiker inden for din æterteori, så du burde jo kunne svare på alle de spørgsmål der måtte være til teorien og kunne vise os dine beregninger og målinger så vi selv kan beregne og måle os til de samme svar som du har.

Det er vist det man i videnskaben kalder peer review.

Så kan du ikke fremlægge alt du har om din æter teori og så ellers lade folk forsøge at skyde den ned? Og det uden at de samtidig skal forsvare alle mulige andre teorier.Og så må du acceptere det, hvis nogen finder så alvorlige fejl i den at den må skrottes.

Der er huller i alle de bestående teorier. Spørgsmålet er om hullerne er mindre i din end i de andre, hvis du vil have at din skal tages seriøst.

  • 2
  • 2

Men Carsten nu er DU jo den dygtigste fysiker inden for din æterteori, så du burde jo kunne svare på alle de spørgsmål der måtte være til teorien og kunne vise os dine beregninger og målinger så vi selv kan beregne og måle os til de samme svar som du har.

Sikke noget vrøvl. Alle skal starte et sted, og bare fordi man er den første, betyder det da ikke, at man pr. definition behøver at kunne svare på alt. Selv efter at tusindvis af fysikere har arbejdet de sidste 100 år med fotonmodellen, kan de jo ikke svare på selv de mest elementære spørgsmål, så hvorfor mener du, at jeg skulle være i stand til at vide alt om æteren efter mindre end 1 måneds samlet arbejde?

Der er huller i alle de bestående teorier. Spørgsmålet er om hullerne er mindre i din end i de andre,

Det er lige netop derfor, at jeg bringer fotonmodellen på banen med dens mange ubesvarede spørgsmål. Så kan enhver selv vurdere, hvad man vil tro mest på.

  • 2
  • 4

Og det mener du så falsificerer titusindevis af mandårs seriøs forskning på alverdens universiteter?

Helt ærligt - hvordan kan du få dig selv til at sige det? Det må da være en joke.

Nej, der er ikke mit arbejde med ætermodellen, der falsificerer fotonmodellen. Det gør alle de spørgsmål og dilemmaer omkring fotonen, som ingen kan svare på!

Når fotonmodellen er falsificeret, ryger relativitetsteorien selvfølgelig også, og så kommer spørgmålet, hvad vi skal sætte i stedet. Det er først her, min ætermodel kommer ind i billedet.

  • 1
  • 3

Men hvad så med alle de spørgsmål og dilemmaer omkring æteren som du (og andre) ikke kan svare på? falsificerer de så ikke din model? eller kræver de bare mere forskning?

  • 1
  • 0

Men hvad så med alle de spørgsmål og dilemmaer omkring æteren som du (og andre) ikke kan svare på? falsificerer de så ikke din model? eller kræver de bare mere forskning?

Hvilke spørgsmål?

At jeg f.eks. ikke kan svare på, hvad æteren består af, eller ikke kan beskrive den matematisk, afviser da ikke, at æteren eksisterer. Jeg sætter lighedstegn mellem min æter og mørk masse; men fysikerne ved stadig ikke, hvad mørk masse er og består af. Betyder det så, at mørk masse ikke eksisterer? Det er da en fuldstændig tåbelig tankegang, at noget ikke kan eksistere, hvis vi endnu ikke kan beskrive det matematisk. Hvad med tyngdekraften? Den har ingen endnu en forklaring på, så den eksisterer vel heller ikke?

Det, der falsificerer en model, er, hvis den ikke passer med fysiske eksperimenter, og her har jeg endnu ikke set et eneste eksperiment inden for lys, radiobølger eller elektrisk udbredelse på en ledning, der ikke kan forklares ud fra ætermodellen - incl. den optiske Bernoulli kraft og dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner; men der er adskillige incl. de to, der ikke kan forklares ud fra fotonmodellen.

  • 1
  • 1

Nej, der er ikke mit arbejde med ætermodellen, der falsificerer fotonmodellen. Det gør alle de spørgsmål og dilemmaer omkring fotonen, som ingen kan svare på!

Nu har både jeg og andre faktisk svaret på nogle af dine såkaldte foton dilemmaer. Efterfølgende påstår du hårdnakket at ingen kan svare. Det passer altså ikke!

Desuden: for at falsificere en teori eller model skal denne være i modstrid med enten eksperimenter eller observationer! Det er altså ikke tilstrækkeligt at du eller andre ikke forstår den.

Foton modellen, relativitetsteorierne, kvantemekanikken mv. har den store fordel at deres formler og ligninger regner rigtigt, uanset om du kan lide det eller ej.

Over for det kommer du med en ætermodel uden formler, uden ligninger, og som ikke kan beregne noget som helst, og som dermed er totalt uanvendelig til noget som helst.

Jeg holder mig til det som virker i praksis, så kan du lege videre med dit luftkastel hvis du vil.

  • 3
  • 1

Nu har både jeg og andre faktisk svaret på nogle af dine såkaldte foton dilemmaer. Efterfølgende påstår du hårdnakket at ingen kan svare. Det passer altså ikke!

Så vis mig bare ét eneste konkret svar!

Desuden: for at falsificere en teori eller model skal denne være i modstrid med enten eksperimenter eller observationer! Det er altså ikke tilstrækkeligt at du eller andre ikke forstår den.

Selvfølgelig. Så start du f.eks. med at forklare den optiske Bernoulli kraft http://ing.dk/artikel/forskere-opdager-ny-... ud fra fotonmodellen. Jeg venter spændt!

Foton modellen, relativitetsteorierne, kvantemekanikken mv. har den store fordel at deres formler og ligninger regner rigtigt, uanset om du kan lide det eller ej.

Ja, det gør de, og det har jeg heller aldrig afvist; men det er altså ikke matematiske ligninger, der overfører lys eller skaber kraftpåvirkning. Det skal man bruge fysisk eksisterbare objekter til, så selv om f.eks. Ole Keller rent matematisk kan gøre fotonen uendelig bredspektret, kunne jeg godt lide at vide, hvordan man får et fysisk objekt til at rotere eller på anden måde svinge med uendelig mange frekvenser på én gang! Er enhver form for sund fornuft da totalt bandlyst?

Over for det kommer du med en ætermodel uden formler, uden ligninger, og som ikke kan beregne noget som helst, og som dermed er totalt uanvendelig til noget som helst.

Må jeg lige minde om, at Maxwells ligninger er baseret på ætermodellen, og de ligninger finder meget bred anvendelse inden for elektronik og antennedesign, så helt uanvendelig er den model altså ikke! Det eneste, jeg har tilføjet, er, at jeg tror, at æteren giver alt andet en tilsyneladende masse for ellers kan man ikke gøre rede for den relativistiske masseforøgelse og dobbeltspalteeksperimentet med (enkelt)elektroner, og det passer heller ikke med standardmodellen, der siger, at alle elementarpartikler bør være masseløse.

  • 1
  • 2

Så vis mig bare ét eneste konkret svar!

Du kan jo starte med at opliste dine ikke forståede dilemmaer. Men husk at en teori sagtens kan være gyldig selv om du ikke forstår den!

Selvfølgelig. Så start du f.eks. med at forklare den optiske Bernoulli kraft http://ing.dk/artikel/forskere-opdager-ny-... ud fra fotonmodellen. Jeg venter spændt!

Jeg ville nok anvende elektromagnetiske felter her. Husk partikel-bølge dualiteten: foton modellen kan ikke og skal ikke forklare det som er bølge relateret!

Ja, det gør de, og det har jeg heller aldrig afvist; men det er altså ikke matematiske ligninger, der overfører lys eller skaber kraftpåvirkning.

Matematiske ligninger i gode teorier beregner/forudsiger lys og kraft korrekt. Hvad havde du ventet?

ligninger regner rigtigt, uanset om du kan lide det eller ej.

                    Ja, det gør de, og det har jeg heller aldrig afvist  

IF IT AINT BROKEN, DON'T FIX IT!

Må jeg lige minde om, at Maxwells ligninger er baseret på ætermodellen

Jeg kender udmærket Maxwells ligninger. DER ER NUL ÆTER I DEM!
Maxwell troede på en æter, men den indgår altså ikke i hans ligninger!
Til gengæld opdagede Maxwell at hans ligninger forudsagde at lyses hastighed måtte være konstant for alle iagttagere. Men gik ikke videre med det. Ellers kunne han have opdaget relativiteten før Einstein.

  • 4
  • 2

Du kan jo starte med at opliste dine ikke forståede dilemmaer.

Hvorfor det? Du påstod jo, at jeg havde fået svar, så hvis den påstand ikke er opdigtet, må du jo have en link!

Jeg ville nok anvende elektromagnetiske felter her. Husk partikel-bølge dualiteten: foton modellen kan ikke og skal ikke forklare det som er bølge relateret!

Bølger i hvad? Bølger fremkommer ved impulsudveksling mellem et meget stort antal partikler. Uden et medie - dvs. en æter - er der intet at lave bølger i. Hvordan i alverden har du tænkt dig at skabe bølger i et fuldstændig tomt rum uden partikler af nogen art? Endnu engang må jeg påpege, at det altså ikke er matematiske ligninger, der skaber Bernoulli kraften. Der skal altså noget fysisk realiserbart til.

Jeg kender udmærket Maxwells ligninger. DER ER NUL ÆTER I DEM!
Maxwell troede på en æter, men den indgår altså ikke i hans ligninger!
Til gengæld opdagede Maxwell at hans ligninger forudsagde at lyses hastighed måtte være konstant for alle iagttagere. Men gik ikke videre med det. Ellers kunne han have opdaget relativiteten før Einstein.

Maxwell benyttede matematik fra væskeflow i sin udvikling af ligningerne, og væske er helt klart et medie - en æter. Hvis du ikke mener, at æteren indgår, hvor stammer permeabiliteten og dielektricitetskonstanten så fra? Fra det fuldstændig tomme rum uden partikler af nogen art?

  • 1
  • 3

Det er oplagt at anvende fotoner...

Hvordan det? Hvad er det for bølger, som fotoner kan skabe i ingenting? Det, der karakteriserer en bølge, er, at de enkelte partikler ikke bevæger sig særlig meget, men sender impulsen videre til den næste. Vil du have, at fotonen skal udveksle impuls med sig selv?

Hvis du ikke mener, at æteren indgår, hvor stammer permeabiliteten og dielektricitetskonstanten så fra? Fra det fuldstændig tomme rum uden partikler af nogen art?

Lige præcis ja.

Permeabiliteten er et udtryk for evnen til at opbevare kinetisk energi, og dielektricitetskonstanten er et udtryk for evnen til at opbevare potentiel energi. Hvordan opbevarer man energi uden masse, og hvordan kan det tomme rum uden partikler af nogen art have masse?

Det er jo rablende vanvittigt. Hvis du virkelig tror på sådan en gang sludder, er det vist nytteløst at fortsætte diskussionen. Er sund fornuft og logisk sans da totalt bandlyst blandt Einstein evangelister?

  • 1
  • 4

Det gør alle de spørgsmål og dilemmaer omkring fotonen, som ingen kan svare på!

Nu er det jo udelukkende din påstand, at ingen kan svare på spørgsmålene!

Hvem har du egentlig spurgt? Og nej, læserne her på ing.dk tæller ikke i denne sammenhæng. Lad os få nogle navne fra anerkendt forskere.

Jeg tror faktisk, at der er mange, som nemt kan besvare dine spørgsmål. Om de så gider bruge tid på det - se det er noget ganske andet.

I øvrigt er det jo også lidt lige meget, da du aldrig vil acceptere svarene med henvisning til, at det kan du ikke fatte, og at det alene af den årsag må være forkert.

  • 6
  • 2

Det er jo rablende vanvittigt. Hvis du virkelig tror på sådan en gang sludder, er det vist nytteløst at fortsætte diskussionen. Er sund fornuft og logisk sans da totalt bandlyst blandt Einstein evangelister?


Fordi du ikke kan forstå det, kan det jo godt være sandt. Mener du virkelig, at sund fornuft og logisk sans udelukkende er defineret ved at understøtte dine meninger? Har du overvejet, at andre kan finde, at fotoner er sund fornuft og logisk sans - og at din æter er rablende vanvittigt sludder.

Tro hvad du vil, men vil du ikke nok lade være med at prøve på at overbevise os andre hele tiden? Har du tænkt over, hvorfor du er så konstant forhippet på at få ret? Forsmået et eller andet?

Du ved bedre end alle andre. Fint nok. Glæd dig over det, men lad være med at missionere, tak!

I øvrigt vil jeg give dig helt ret i, at noget her er rablende vanvittigt. Men vi bliver næppe enige om hvad.

  • 6
  • 2

Det er jo rablende vanvittigt. Hvis du virkelig tror på sådan en gang sludder, er det vist nytteløst at fortsætte diskussionen. Er sund fornuft og logisk sans da totalt bandlyst blandt Einstein evangelister?

Jamen lad os da se på hvad der kendetegner en god teori:
Det vigtigste er at den rummer et sæt ligninger som gør det muligt at afprøve teorien.
Sund fornuft og logisk sans er noget rent subjektivt, og nok nærmere religion, det kan du ikke bruge i videnskab. Og hvorfor i alverden skulle naturen have indrettet sig sådan at netop du kan forstå den?

Når man så afprøver teorien mod naturen må den selvfølgelig ikke komme med forkerte forudsigelser, ellers er den falsificeret. Kort sagt rummer en god teori et sæt ligninger som kommer med korrekte resultater.

En teori kan sagtens være god, selv om du ikke forstår den, det eneste som kendetegner en god teori er at dens ligninger ikke er falsificeret!

Gode teorier i den forstand er f.eks. relativitetsteorierne, kvantemekanikken, Maxwells ligninger osv.

Lad os da se på din æter. Du har ingen ligninger overhovedet! Din æterteori kan dermed ikke afprøves! En teori som ikke kan afprøves er religion, ikke videnskab!

Kom tilbage når du har lavet dit fodarbejde.

  • 7
  • 2

Hvem har du egentlig spurgt? Og nej, læserne her på ing.dk tæller ikke i denne sammenhæng. Lad os få nogle navne fra anerkendt forskere.

Folk har i flere år forsøgt at forklare Carsten hvori han har misforstået de gældende teorier, og hvordan hans æterteori ikke kan hænge sammen formelmæssigt. Carsten forsøgte ellers engang at sætte det på formel, men det viste sig overhovedet ikke at hænge sammen. Kan huske nogle mega-tråde mellem Kim Kaos og Carsten Kanstrup m.fl. der udelukkende gik ud på at prøve og forklare Carsten hvordan relativitetsteori og kvantemekanik fungerer. Det lykkedes ikke, fordi han ville have ret! Også selvom at Carsten ikke kunne forklare hvordan.

  • 4
  • 2

En teori kan sagtens være god, selv om du ikke forstår den, det eneste som kendetegner en god teori er at dens ligninger ikke er falsificeret!

Vrøvl, den skal også føre til noget fysisk realiserbart. Gør den ikke det, kan det være lige gyldigt, om matematikken passer, for det er nu en gang ikke matematiske ligninger, der overfører lys og kræfter.

Desuden må teorien ikke være selvmodsigende! F.eks. har fotonen en impuls på hf/c, og da den bevæger sig med c, bliver massen hf/c2. Det er selvmodsigende, for med massen hf/c2, kan den ikke bevæge sig med lysets hastighed, og sætter vi massen til 0 kan den ikke overføre energi.

  • Fotonen skal altså have massen 0 og hf/c2 på samme tid. Hvordan er det muligt?
  • Fotonen kan være næsten uendelig bredspektret i tidsdomænet (elektronhop => step) og uendelig smalspektret i frekvensdomænet f = E/h på samme tid. Hvordan er det muligt?
  • Fotonen kan efter forgodtbefindende være en partikel eller en bølge i ingenting - dog ikke på samme tid. Hvad sker der med impulsen, når den går fra den ene tilstand til den anden, og hvor opbevares impulsen, når fotonen er i bølgetilstand? Hvis bølgen har den mindste udbredelse, skal impulsen overføres uendelig hurtigt. Hvordan er det muligt?
  • Hvor er den matematiske beskrivelse af bølgefunktionskollapset, hvor fotonen igen må overføre impuls uendelig hurtigt fra en kugleskal, der kan være næsten uendelig stor, til et enkelt punkt.
  • Hvor er den masse, der skal opbevares energien, når fotonen er i bølgetilstand?
  • Hvordan kan feltstyrken aftage med 2. potens af afstanden i en vilkårlig retning, hvis der kun er et begrænset antal fotoner til at skabe bølgen? Maxwells ligninger er ikke kvantiseret.
  • Hvordan kan fotonen have energien E = hf - altså en første ordens afhængighed af frekvensen, når kinetisk energi afhænger af frekvensen i 2. potens?

Alt dette falsificerer fotonmodellen.

Kom tilbage når du har lavet dit fodarbejde.

Kom tilbage, når du kan svare på bare ét af ovenstående dilemmaer.

  • 1
  • 6

Kan huske nogle mega-tråde mellem Kim Kaos og Carsten Kanstrup m.fl. der udelukkende gik ud på at prøve og forklare Carsten hvordan relativitetsteori og kvantemekanik fungerer. Det lykkedes ikke, fordi han ville have ret! Også selvom at Carsten ikke kunne forklare hvordan.

Vrøvl. Hverken Kim Kaos, Søren Fosberg eller Christian Bierlich, der skriver bloggen om teoretisk fysik her på ing.dk, har nogensinde været i stand til at svare på mine dilemmaer. De kan alle læse op af den hellige bog; men begynder man at stille spørgsmål som ovenstående, får man ingen konkrete svar.

Hvad med om du prøvede at svare og gå efter bolden i stedet for manden?

  • 1
  • 6

I øvrigt er det jo også lidt lige meget, da du aldrig vil acceptere svarene med henvisning til, at det kan du ikke fatte, og at det alene af den årsag må være forkert.

Sikke noget vrøvl. Jeg har sgu da aldrig afvist et svar med begrundelse i, at det kan jeg ikke fatte. Vis mig bare ét sted, hvor det er tilfældet, eller erkend, at det indlæg kun har ét formål - at prøve at svine mig til ved at gå efter manden, når du nu ikke magter at gå efter bolden.

  • 1
  • 7

En teori kan sagtens være god, selv om du ikke forstår den, det eneste som kendetegner en god teori er at dens ligninger ikke er falsificeret!

                    Vrøvl, den skal også føre til noget fysisk realiserbart. Gør den ikke det, kan det være lige gyldigt, om matematikken passer, for det er nu en gang ikke matematiske ligninger, der overfører lys og kræfter.  

Undskyld, men det er efter min mening noget vrøvl - og måske netop kernen i alle dine vildfarelser. Du vil have alt til at passe ind i en traditionel og jordnær, fysisk realiserbar hverdag, hvor du kan nøjes med folkeskoleviden (= det du kalder sund fornuft).

Denne hverdag er fin til daglig. Den er tilstrækkelig til stort set alt, mennesker kan finde på at foretage sig. Men alligevel er den kun en forenklet og generaliseret version af de mere omfattende teorier.

Hvis man forenkler Maxwell kan man ende med Ohms lov. Hvis man forenkler Einstein kan man komme til Maxwell. Hvis man forenkler noget endnu mere omfattende, kan man sikkert komme til Einstein. Hvad ved jeg, jeg fascineres blot af alle de kloge mennesker, der arbejder på at gøre os mere oplyste.

Derfor er en mørkemand som dig, der af uvisse årsager forkaster det enorme åndsarbejde, som er gjort, så trist en affære. At påberåbe sig sund fornuft for at tilbagevise andres fakta er kun et signal om egne begrænsninger.

  • 4
  • 2

Tja, men sådan er det nu engang i det virkelige liv.

                    Et typisk eksempel på den slags svar, som jeg har fået på mine dilemmaer!    
                    Det er præcis samme slags svar, man får fra stærkt religiøse mennesker, hvis man f.eks. påpeger, at jorden er mere end 6000 år gammel, og universet ikke er skabt på kun 6 dage. "Sådan er det nu engang".  

Jo, men hvis nu al seriøs forskning i verden konkluderede sådan, hvorfor skulle det så ikke være sandt.

Det er for nemt at tillægge andre den type argumenter, og så skyde dem ned.

Dine dilemmaer er kun dilemmaer for dig. Og min konstatering af, at 'sådan er det nu engang' har opbakning fra mange tusind forskere, der ved langt mere om dette end både du og jeg.

  • 2
  • 2

Fotonen kan være næsten uendelig bredspektret i tidsdomænet (elektronhop => step) og uendelig smalspektret i frekvensdomænet f = E/h på samme tid. Hvordan er det muligt?

Det her er jo en af dine fordrejninger, Carsten. Du er nødt til først at kvalificere denne step-analogi i stedet for bare at postulere denne for dig helt vildt indlysende sammenhæng, som ingen andre kan se, og som for mig at se ikke kan bunde i andet end intuition - og det kan man ikke bygge (ny) fysik på! Men hvis du virkelig gerne vil gå den vej, så lad os se på det. Hvis et system udsættes for et step, så er outputtet IKKE det frekvensindhold, som er indeholdt i steppet. Det er IKKE fotonen, der er steppet, og vi kan jo også observere, at fotonen ikke er meget bredspektret (tværtimod) - ergo er det din sammenligning/model, der er noget galt med. Det her må da være ufattelig simpelt at indse - men det er det, du ikke VIL.

  • 5
  • 0

Derfor er en mørkemand som dig, der af uvisse årsager forkaster det enorme åndsarbejde, som er gjort, så trist en affære. At påberåbe sig sund fornuft for at tilbagevise andres fakta er kun et signal om egne begrænsninger.

Mørkemænd som mig? Gælder det også nobelpristager i fysik Robert B. Laughlin fra Stanford University?

“It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise was that no such medium existed. The idea that space might be a kind of material substance is actually very ancient, going back to Greek Stoics and termed by them ether. Ether was firmly in Maxwell's mind when he invented the description of electromagnetism we use today. He imagined electric and magnetic fields to be displacements and flows of ether, and borrowed mathematics from the theory of fluids to describe them. Einstein, in contrast, utterly rejected the idea of ether and inferred from its nonexistence that the equations of electromagnetism had to be relative. But this same thought process led in the end to the very ether he had first rejected, albeit one with some special properties that ordinary elastic matter does not have.

The word "ether" has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum.

In the early days of relativity the conviction that light must be waves of something ran so strong that Einstein was widely dismissed. Even when Michelson and Morley demonstrated that the earth's orbital motion through the ether could not be detected, opponents argued that the earth must be dragging an envelope of ether along with it because relativity was lunacy and could not possibly be right. The virulence of this opposition eventually had the scandalous consequence of denying relativity a Nobel Prize (Einstein got one anyway, but for other work).

Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry. It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with "stuff" that is normally transparent but can be made visibly hitting it sufficiently hard to knock out a part.

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

Bemærk lige de sidste 2 afsnit!

  • 1
  • 4

Alt dette falsificerer fotonmodellen.


Næ, det gør det faktisk ikke.

Lad os tage det første spørgsmål:

"Fotonen skal altså have massen 0 og hf/c2 på samme tid. Hvordan er det muligt?"

At stille det spørgsmål falsificerer da intet som helst. Og det gælder uanset om du får svar eller ej.

Du har først falsificeret fotonmodellen, når du har BEVIST:

  1. At spørgsmålets hypotese vitterligt udspringer af fotonmodellen. Altså at det kan bruges til at falsificere.
  2. At hypotesen er falsk.

Og du skal bevise det - ikke henvise til sund fornuft. Et ubesvaret spørgsmål alene er ingenting.

  • 4
  • 3

Carsten: Den æter Laughlin/Einstein beskriver (GR) og din æter har vist ikke ret meget andet end navnet tilfælles.

  • 5
  • 2

Det her er jo en af dine fordrejninger, Carsten. Du er nødt til først at kvalificere denne step-analogi i stedet for bare at postulere denne for dig helt vildt indlysende sammenhæng, som ingen andre kan se, og som for mig at se ikke kan bunde i andet end intuition - og det kan man ikke bygge (ny) fysik på! Men hvis du virkelig gerne vil gå den vej, så lad os se på det. Hvis et system udsættes for et step, så er outputtet IKKE det frekvensindhold, som er indeholdt i steppet. Det er IKKE fotonen, der er steppet, og vi kan jo også observere, at fotonen ikke er meget bredspektret (tværtimod) - ergo er det din sammenligning/model, der er noget galt med. Det her må da være ufattelig simpelt at indse - men det er det, du ikke VIL.

Prøv dog at læse, hvad jeg skriver. Hvis en elektron hopper fra et energiniveau E1 til et andet energiniveau E2, vil der i tidsdomænet være tale om et step med en stigetid svarende til den tid, hoppet tager, hvilket formodentlig er mindre end 10^-20s - nogle mener uendelig hurtigt; men uendelig hurtigt eksisterer ikke i den fysiske verden. Det step er signalgeneratoren, og det er næsten uendelig bredspektret (afhænger af tiden til næste hændelse). Hvis det frekvensspekter skal overføres med én foton i form af egenskaben "frekvens" ved fotonen, må fotonen have uendelig mange frekvenser på samme tid. Hvordan har du tænkt dig at realiser en sådan foton?

Omvendt kan vi tage fat i en foron med frekvensen f = (E1-E2)/h. Det er et uendelig smalspektret signal, der vil tage uendelig lang tid at generere. Enhver radioamatør ved, at hvis man ikke skal brede sig ud over båndene, skal morsesignaler startes og stoppes langsomt. Den viden er krav til selv laveste sendetilladelse. Synd at du og fysikerne endnu ikke har opnået en tilsvarende viden!

Du snakker så om steprespons; men hvis det signal, der transmitters, ikke skal svare til steppet og have samme frekvensindhold, må du gøre rede for hvad, der ændrer signalet, og hvor den mistede energi bliver af. Svar mig lige på det!

Professor Ole Keller har erkendt, at der er et problem, og så prøvet at klare det matematisk, hvilket imidlertid fører til en foton, som umuligt kan realiseres i praksis; men det betyder jo intet, når religionen siger, at sådan forholder det sig.

I min verden er der intet dilemma, for jeg tillægger ikke det lysbærende medie egenskaben "frekvens". I stedet for at snakke om h = 6,626 x 10^-34 Js, snakker jeg om lyskvanter à 6.626 x 10^-34 J - altså en energienhed - ikke Js. Hvis man fyrer 100 af den slags kvanter af pr. sekund, bliver energien selvfølgelig 6,626 x 10^-32 J. Nøjagtig samme resultat kommer man frem til i traditionel fysik ved en frekvens på 100 Hz; men der er en meget stor forskel. En frekvens er et repetitivt signal, hvorimod mine energikvanter ikke behøver at være ækvidistante. Hvis man inden for ét sekund fyrer dem alle af på samme tid, bliver frekvensen 1 Hz, men med en 100 gange så stor amplitude. Man kan også fyre dem af tilfældigt, hvilket sker i termisk støj (E = BT) som f.eks. sollyset. Mediet overfører bare energiudladningerne efterhånden, som de kommer - altså i tidsdomænet. Derfor har jeg heller intet problem med, at kinetisk energi afhænger af frekvensen i 2. potens og ikke i første potens (f = E/h). Jeg kommer frem til en nydelig 1. ordens afhængighed uden dilemmaer. Problemet opstår, når det er fotonen selv, der skal overføre begrebet "frekvens". For så vil den få en energi, der afhænger af frekvensen i 2. potens, og man kan ikke rent fysisk realisere en bredbåndet foton.

  • 1
  • 4

Carsten: Den æter Laughlin/Einstein beskriver (GR) og din æter har vist ikke ret meget andet end navnet tilfælles.

Hvorfor skulle de ikke have det?

Bemærk ordet relativistic.

Min lille tilføjelse med, at æteren giver alt andet en tilsyneladende masse, gør jo netop min æter relativistisk.

Du læser teksten, som Fanden læser biblen, og cherrypicker små dele, som du kan bruge.

Kernen i Laughlins beskrivelse er helt klar og utvetydig. Der eksisterer et medium - altså en æter. Så kan man bag efter se på, hvilke egenskaber den så har; men lige netop det postulat, at der eksisterer en æter, er jo det som du og alle andre her afviser!

  • 1
  • 4

Carsten, hvorfor beviser du ikke bare, at en sådan foton er umulig? Det er da mere seriøst end at bede andre om at skabe den.

Og nej, du må ikke henvise til sund fornuft hverken hos radioamatører eller i al almindelighed.

Nej, enhver form for sund fornuft og logisk tænkning er totalt bandlyst inden for moderne fysik. Jo mere rablende vanvittig en forklaring kan blive, jo bedre, som f.eks. kraftudveksling ved ikke-eksisterende (virtuelle) partikler og budskaber fra fremtiden, som forhindrer partikler i at blive opdaget i nutiden. Her handler det om tro, og de vantro skal bare kanøfles og helst slås ihjel (udelukkes fra debatten), for religionen tåler absolut ingen kritiske spørgsmål.

  • 1
  • 5

Nej, det er dig, der skal gøre rede for gyldigheden af step-analogien - for som du kan se, så holder den jo ikke.

Hvor kan jeg se, at min stepanalogi ikke holder? Jeg har arbejdet professionelt med step, frekvensindhold, stepresponser, reflektioner fra ulineært terminerede transmissonslinjer etc. i 25 år, så jeg ved altså godt, hvordan fysikken opfører sig i praksis. Hvis du skal have en kurveform til at ændre sig, må du enten tabe eller reflektere energi, og kikker du specifikt på den fremadgående bølge, er det kun tab, der kan ændre den. Hvor sker det tab eller de reflektioner?

Beklager, men jeg gider ikke spilde mere tid på dig og dine forsøg på at trække diskussionen ud i én uendelighed.

  • 0
  • 4

Bemærk lige de sidste 2 afsnit!

OMG, OMG, OMG!!!!!!

Har du overhovedet læst det store citat du bringer?
Der står, at det tomme rum har egenskaber, og at vi da for den sags skyld godt kan kalde det ether hvis vi synes. Navnet ændrer intet på teorien indhold.

Men bemærk, at det helt centrale i citatet er at Robert B. Laughlin anser det for skandaløst, at nogle efter Einsteins realtivitetsteori holdt fast i en præ-relativistisk etherteori. Det er folk som dig han taler om.

Det er egentlig fantastisk morsomt, men på en ret sørgeligt måde, at du er så forblindet, at du vælger at bringe et citat, der udnævner dig selv som værende skandaløst tåbelig.

  • 5
  • 2

Det er egentlig fantastisk morsomt, men på en ret sørgeligt måde, at du er så forblindet, at du vælger at bringe et citat, der udnævner dig selv som værende skandaløst tåbelig.

Ja, igen et personangreb og selvfølgelig ingen kommentar til, at essensen af citatet er, AT DER EKSISTERER ET MEDIE - altså en æter, hvilket du og alle andre her hævder, at der ikke er!

Jeg synes ærlig talt ikke, at dette er til at misforstå:

It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise was that no such medium existed.

...

About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with "stuff" that is normally transparent but can be made visibly hitting it sufficiently hard to knock out a part.

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether.

  • 1
  • 3

Beklager, jeg målt ud til mange terasser og carporte, så jeg ved godt hvordan det forholder sig med jorden i praksis. Den er flad. Der er sgu ingen der hænger med hovedet nedad og er ved at falde af.
Sund fornuft siger jo også at hvis jorden var rund, så ville folk falde af mange steder.

Kun tåber har nogensinde tvivlet på, at jorden er rund, så du tilhører åbenbart den gruppe. Det er en skrøne, at intelligente mennesker nogensinde har hævdet, at den er flad - bortset fra stærkt religiøse mennesker, som mener at kunne udlede dette af biblen.

  • 1
  • 6

Desuden må teorien ikke være selvmodsigende! F.eks. har fotonen en impuls på hf/c, og da den bevæger sig med c, bliver massen hf/c2. Det er selvmodsigende, for med massen hf/c2, kan den ikke bevæge sig med lysets hastighed, og sætter vi massen til 0 kan den ikke overføre energi.

                    Fotonen skal altså have massen 0 og hf/c2 på samme tid. Hvordan er det muligt?  

Såre simpelt, fotonen har hvilemassen nul og en impuls svarende til hf/c. Det er impulsen den overfører, og det kan sagtens ske uden masse. Og denne impuls er eftervist i utallige forsøg.

Fotonen kan være næsten uendelig bredspektret i tidsdomænet (elektronhop => step) og uendelig smalspektret i frekvensdomænet f = E/h på samme tid. Hvordan er det muligt?

Det er ikke muligt og det er ikke hvad foton modellen viser. Du udstyrer foton modellen med en egenskab som den ikke har, hvorefter du skyder din egen egenskab ned. Det er rent demagogi!

Fotonen kan efter forgodtbefindende være en partikel eller en bølge i ingenting - dog ikke på samme tid. Hvad sker der med impulsen, når den går fra den ene tilstand til den anden, og hvor opbevares impulsen, når fotonen er i bølgetilstand? Hvis bølgen har den mindste udbredelse, skal impulsen overføres uendelig hurtigt. Hvordan er det muligt?

Fotonen er en foton. Som iagttagere observerer vi enten dens partikel natur eller dens bølge natur! Det afhænger af omstændighederne. Det er ikke fotonen som skifter tilstand.

Hvor er den matematiske beskrivelse af bølgefunktionskollapset, hvor fotonen igen må overføre impuls uendelig hurtigt fra en kugleskal, der kan være næsten uendelig stor, til et enkelt punkt.

Der er ikke nogen uendelig stor kugleskal! En lyskilde kan udsende en kugleskal af mange fotoner, men det er ikke den enkelte foton som udgør en kugleskal. Der er følgelig ikke noget kollaps.

Det svarer fuldstændig til at affyre et haglgevær, haglene i flertal har en spredning, men det enkelte hagl har ingen spredning. Det har en enkelt foton heller ikke.

Hvor er den masse, der skal opbevares energien, når fotonen er i bølgetilstand?

Fotonen skifter ikke mellem to tilstande, som beskrevet ovenfor.

Hvordan kan feltstyrken aftage med 2. potens af afstanden i en vilkårlig retning, hvis der kun er et begrænset antal fotoner til at skabe bølgen? Maxwells ligninger er ikke kvantiseret.

På præcis samme måde som hagl spredes fra et haglgevær. Jo længere man er fra lyskilden, jo færre fotoner rammes man af, og intensiteten er præcis omvendt proportional med afstanden i anden potens. Elementært!

Hvordan kan fotonen have energien E = hf - altså en første ordens afhængighed af frekvensen, når kinetisk energi afhænger af frekvensen i 2. potens?

Fordi fotonen overfører impuls, ikke kinetisk energi. Og det er eftervist i utallige eksperimenter!

Nå Carsten. Nu har du fået svar på dine såkaldte foton dilemmaer. Lad så være med at påstå at du aldrig har fået svar!

  • 8
  • 0

Min lille tilføjelse med, at æteren giver alt andet en tilsyneladende masse, gør jo netop min æter relativistisk.

Næ. Din æter er relativistisk, hvis en matematisk beskrivelse af den giver præcis samme reaultater som relativitetsteorien.
Det bliver sgu nok svært al den stund, at basis for relativitetsteorien er den observation, at lysets udbredelseshastighed er ens i alle inertialsystemer. Du derimod starter med at fornægte fakta ved benægte denne observation.

  • 6
  • 0

Ja, igen et personangreb og selvfølgelig ingen kommentar til, at essensen af citatet er, AT DER EKSISTERER ET MEDIE - altså en æter, hvilket du og alle andre her hævder, at der ikke er!

a) Jeg mener bestemt, at det er stærkt relevant, at et citat, som du tager til indtægt for dine ideers korrekthed, i virkeligheden udnævner dem som værende skandaløst tåbelige.

b) Jeg gave dig et fuldstændigt udtømmende svar på ideen om at kalde det tomme rum for ether. Essensen af dette svar kan du finde allerede hos Shakespeare.

  • 6
  • 0

Hvor kan jeg se, at min stepanalogi ikke holder? Jeg har arbejdet professionelt med step, frekvensindhold, stepresponser, reflektioner fra ulineært terminerede transmissonslinjer etc. i 25 år, så jeg ved altså godt, hvordan fysikken opfører sig i praksis. Hvis du skal have en kurveform til at ændre sig, må du enten tabe eller reflektere energi, og kikker du specifikt på den fremadgående bølge, er det kun tab, der kan ændre den. Hvor sker det tab eller de reflektioner?

Beklager, men jeg gider ikke spilde mere tid på dig og dine forsøg på at trække diskussionen ud i én uendelighed.

Nej, du gider ikke spilde din tid på mig, fordi jeg udfordrer dig på bare et enkelt punkt (jeg arbejder nemlig også rigtig meget med step - i filter- og transducersammenhæng - men det kan jeg sgu da ikke bruge til noget i forbindelse med atomer), og så bliver det pludselig ubehageligt (bare rolig - jeg ved godt, du ikke agter mig).

Hvor har du fotonen som et step i tidsdomænet? Det er her, din fordrejning ligger. Fotonen er resultatet af et step i elektronens energi (-tilstand), hvis du absolut vil se det sådan. Prøv (bare over for dig selv) at forklare, hvordan det hænger sammen med fx et spændingsstep på en ledning eller et step påtrykt indgangen på et filter - og hvorfor denne analogi overhovedet skulle være gyldig. Ledningsteori gælder ikke inde i et atom, hvor vi er ovre i kvantefysikken.

  • 7
  • 1

Såre simpelt, fotonen har hvilemassen nul og en impuls svarende til hf/c. Det er impulsen den overfører, og det kan sagtens ske uden masse. Og denne impuls er eftervist i utallige forsøg.

Vrøvl, Impuls er defíneret som masse gange hastighed - uden masse ingen impuls, så når impulsen er hf/c og hastigheden er c, er massen = hf/c2. Ja, det er eftervist at lys har impuls, og derfor har man været nødt til at indføre det matematiske fusk med impuls uden masse; men det er jo i strid med definitionen.

Fotonen kan være næsten uendelig bredspektret i tidsdomænet (elektronhop => step) og uendelig smalspektret i frekvensdomænet f = E/h på samme tid. Hvordan er det muligt?

Det er ikke muligt og det er ikke hvad foton modellen viser. Du udstyrer foton modellen med en egenskab som den ikke har, hvorefter du skyder din egen egenskab ned. Det er rent demagogi!

Vrøvl. f'et i f = E/h står for frekvens, så hvordan kan du påstå, at fotonen ikke har den egenskab, og hvis den ikke har det, hvordan forklarer du så den nedre grænsefrekvens i den fotoelektriske effekt.

Fotonen kan efter forgodtbefindende være en partikel eller en bølge i ingenting - dog ikke på samme tid. Hvad sker der med impulsen, når den går fra den ene tilstand til den anden, og hvor opbevares impulsen, når fotonen er i bølgetilstand? Hvis bølgen har den mindste udbredelse, skal impulsen overføres uendelig hurtigt. Hvordan er det muligt?

Fotonen er en foton. Som iagttagere observerer vi enten dens partikel natur eller dens bølge natur! Det afhænger af omstændighederne. Det er ikke fotonen som skifter tilstand.

Det bliver den da nødt til. Hvis fotonen er i partikeltilstand, er hele energien samlet på ét sted, og hvis den er i bølgetilstand, er energien spredt. Hvordan kan energi både være spredt og samlet på samme tid? Hvad sker der iøvrigt i dobbeltspalteeksperimentet, når fotonen passerer spalten, og under bølgefunktionskollapset?

Hvor er den matematiske beskrivelse af bølgefunktionskollapset, hvor fotonen igen må overføre impuls uendelig hurtigt fra en kugleskal, der kan være næsten uendelig stor, til et enkelt punkt.

Der er ikke nogen uendelig stor kugleskal! En lyskilde kan udsende en kugleskal af mange fotoner, men det er ikke den enkelte foton som udgør en kugleskal. Der er følgelig ikke noget kollaps.

Hvis en lyspuls udsendes fra en rundstråler, vil den brede sig ud i universet som en kugleskal/bølge. Når så den bølge rammer ét eller andet, kollapser den uendelig hurtigt til et enkelt punkt. Det er vel definitionen på bølgefunktionskollapset.

Det svarer fuldstændig til at affyre et haglgevær, haglene i flertal har en spredning, men det enkelte hagl har ingen spredning. Det har en enkelt foton heller ikke.

Hvordan kan det så være, at feltstyrken i ethvert punkt i en given afstand altid er den samme? Hvis du har et begrænset antal fotoner, som du sender af sted, må sandsynligheden for at ramme en modtager i stor afstand hurtigt gå mod 0; men sådan forholder det sig jo ikke i praksis. Feltstyrken er overalt den samme. Hvis du opfatter fotonen som halg, må den jo være i partikeltilstand; men så kan du ikke forklare antennes fangareal (og iøvrigt heller ikke dobbeltspalteeksperimentet), for en foton i partikeltilstand vil jo kunne passere lige forbi antenneelementet uden at detekteres; men sådan forholder det sig heller ikke i praksis. En antennes fangareal er proportional med længden i 2. potens.

Hvor er den masse, der skal opbevares energien, når fotonen er i bølgetilstand?

Fotonen skifter ikke mellem to tilstande, som beskrevet ovenfor.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Hvor er massen, som skal opbevare energien? Uden masse ingen energi! Hvordan kan masse det ene øjeblik opfattes som punktformig af betragteren for det næste øjeblik at opfattes som spredt i rummet, og når den er spredt i rummet, hvad forårsager så den masse?

Hvordan kan feltstyrken aftage med 2. potens af afstanden i en vilkårlig retning, hvis der kun er et begrænset antal fotoner til at skabe bølgen? Maxwells ligninger er ikke kvantiseret.

På præcis samme måde som hagl spredes fra et haglgevær. Jo længere man er fra lyskilden, jo færre fotoner rammes man af, og intensiteten er præcis omvendt proportional med afstanden i anden potens. Elementært!

Næ, den holder ikke, for hvis antallet af fotoner er begrænset, er der to muligheder. Enten rammer en foton plet, og så afgiver den alt sin energi uanset afstand, eller også rammer den forbi, og så er feltstyrken 0. Din haglanalogi holder kun ved et uendeligt antal fotoner, og det er der ikke tale om i noget signal.

Hvordan kan fotonen have energien E = hf - altså en første ordens afhængighed af frekvensen, når kinetisk energi afhænger af frekvensen i 2. potens?

Fordi fotonen overfører impuls, ikke kinetisk energi. Og det er eftervist i utallige eksperimenter!

Impuls er defineret som p = m x v, hvilket for fotonen p = hf/c. Massen er altså hf/c2. Da hastigheden er c, er den kinetiske energi E = hf/c2 x c2 = hf. Du kan ikke have impuls uden kinetisk energi!

Nå Carsten. Nu har du fået svar på dine såkaldte foton dilemmaer. Lad så være med at påstå at du aldrig har fået svar!

Ja, den sædvanlige sludder for en sladder, når man ikke kan svare konkret.

  • 1
  • 3

Vrøvl, Impuls er defíneret som masse gange hastighed - uden masse ingen impuls, så når impulsen er hf/c og hastigheden er c, er massen = hf/c2. Ja, det er eftervist at lys har impuls, og derfor har man været nødt til at indføre det matematiske fusk med impuls uden masse; men det er jo i strid med definitionen.

Du har virkelig svært ved at acceptere, at klassisk fysik fra folkeskolen ikke er fyldestgørende?

Ærgeligt Carsten, men sådan er det. Relativitetsteori og kvantefysik går ikke blot imod dit ønske om at verden skal være super simpel, de bliver også brugt i praksis til at forme vores moderne verden. Det virker mest af alt til, at du er enormt sur over, at der er folk her i verden som er klogere end dig.

  • 5
  • 2

Sikkert samme sted som professor Ole Keller fra Ålborg universitet. Ellers havde han vel ikke behøvet sin store afhandling for at prøve at klare netop tids/frekvens problemet.

Endnu en behændig bortforklaring, endnu et fuldstændigt ukonkret svar - du ER virkelig glat som en ål - alt preller af (du ser det bare ikke selv - men det gør alle vi andre).

Carsten, du forventer, at vi alle skal kunne se det indlysende i din model og acceptere den (når vi engang er bragt i knæ). Er det omvendt overhovedet på nogen måde tænkeligt, at du en dag selv vil (kunne) forkaste din ætermodel? Se, det tror jeg faktisk ikke, for du har spundet dig selv så meget ind i det her, at du næppe kan vikles ud. Du har lagt så meget af din (offentlige) identitet i det her, at det ville være direkte angstprovokerende at se det fundament smuldre - det var det, jeg mente, da jeg hentydede til psykologien i alt det her (jeg kan se, at den kære Bernhardt's kommentarer er blevet slettet - wonder why!?!).

  • 5
  • 1

Men som jeg har sagt før - jeg skal være den første til at tage din model til mig, hvis den består prøven (ingen tvivl om det), men det kræver, at du præsenterer en sammenhængende model, som er videnskabelig konsistent, og som med de nødvendige ligninger fuldt beskriver det, den skal erstatte. Hvornår regner du med at have noget klar? Jeg er helt med på, at den slags kan tage år, men ser du reelt lys forude - vil det nogensinde blive til mere end debat her på ing.dk?

  • 7
  • 1

Er det omvendt overhovedet på nogen måde tænkeligt, at du en dag selv vil (kunne) forkaste din ætermodel? Se, det tror jeg faktisk ikke, for du har spundet dig selv så meget ind i det her, at du næppe kan vikles ud. Du har lagt så meget af din (offentlige) identitet i det her, at det ville være direkte angstprovokerende at se det fundament smuldre - det var det, jeg mente, da jeg hentydede til psykologien i alt det her.

Jeg kan jo spørge om præcis det samme - bare angående fotonmodellen. Det er mindst lige så angstprovokerende for hele den etablerede fysik at erkende, at man har taget fejl de sidste 100 år, og alle fysikbøger skal skrives om. Derfor vil man til sin død hævde, at fotonmodellen er sandheden og blive ved med at give den kunstigt åndedræt. Alt andet er alt for uoverskueligt. Derfor kommer vi aldrig videre.

(jeg kan se, at den kære Bernhardt's kommentarer er blevet slettet - wonder why!?!).

Ja, det er jo den nye religiøse linje. Når man ikke magter at argumentere sagligt, eller der skrives noget, nogen ikke kan lide, kan man jo prøve at få hugget hovedet af den vantro, og det er så lykkedes her. Berndt gik måske en smule over stregen med sine personangreb; men det var ikke værre end det, jeg bliver udsat for - uden at nogen udelukkes af den grund!

Jeg synes ikke, at det tjener den frie presse at indføre en sådan censur på et meget tyndt grundlag og dermed få en ensidig debat, der kun tillader den sande lære at komme til udtryk; men det mener den nye webredaktør åbenbart. I tidligere tider var der noget, der hed en moderator, som så brød ind og dæmpede debatten, hvis nogle begyndte at gå over stregen; men nu er linjen at samtlige vedkommenes indlæg fjernes, og vedkommende udelukkes fra yderligere debat - ialtfald i den tråd. Så står man tilbage med svar på indlæg, som ikke længere er der.

Skrevet 3/2 kl. 13:52 (til egen kopi), hvis mine indlæg også ryger.

  • 1
  • 6

Jo, gerne i en seriøs debat; men hvor finder jeg den? Her er det jo ikke andet end personangreb.

Da du ikke tåler nogen som helst kritik af din æter, er enhver seriøs debat udelukket!

Det her understreger jo lige netop hvad jeg skrev. Endnu engang angriber du min person. Denne gang påstår du, at jeg ikke tåler kritik, uden at du har nogen som helt dokumentation for den påstand. Hvis Berndt's indlæg skal fjernes pga. personangreb, er det vist også på tide med dine; men du repræsenterer jo den sande lære, så dine indlæg er nok ikke i fare!

Skrevet 3/2 kl. 14:31.

  • 1
  • 2

Det kommer, når jeg mener, at det har et fornuftigt stade til at kunne tåle en offentlig debat, og jeg har ingen tidsplan. Hvor mange gange, skal jeg gentage det samme? Kors, hvor kan du trække en debat ud i det uendelige.

Come on Carsten, du er jo selv med til at trække debatten ud. Hvis du selv gad at være lidt mere konkret og ikke så undvigende/bortforklarende, så ville tråden alene af den grund have været meget kortere. Anyway, nu har jeg fået svar, så jeg skal nok love dig ikke at spørge igen - jeg henholder mig til, at der indtil videre ikke er udsigt til noget. Jeg ved godt, at jeg kan virke sarkastisk indimellem, men det her spurgte jeg faktisk om af interesse og ikke for at provokere. Da ingen af os tilsyneladende får mere ud af debatten her, vil jeg trække mig.

  • 3
  • 1

Det er mindst lige så angstprovokerende for hele den etablerede fysik at erkende, at man har taget fejl de sidste 100 år, og alle fysikbøger skal skrives om.

Det er 100% konspirationsteori tankegang, du kommer med her.
Er du fuldstændig forrykt! Der er da intet der gør en fysiker mere glad og spændt end udsigten til helt ny spændende fysik. Det er det de alle samme arbejder hen imod og det man vinder Nobelpriser på.

Vil du virkelig hænge den modstand du møder op på, at fysikerne nok i virkeligheden ved at du har helt ret, og netop derfor frygter dig og konsekvensen af hvad du siger? Kan du ikke selv høre, at det lyder helt bims?

Du har en ide om, at det ikke er nok at en model giver korrekte forudsigelser, men at der findes en "sand" virkelighed og at det er den fysikkens formler skal beskrive. Eller med andre ord du har ingen forståelse af naturvidenskabens væsen og metode, og så længe du ikke har det, så tror jeg at du vil blive i dine vildfarelser.

  • 6
  • 2

Det er 100% konspirationsteori tankegang, du kommer med her.
Er du fuldstændig forrykt! Der er da intet der gør en fysiker mere glad og spændt end udsigten til helt ny spændende fysik. Det er det de alle samme arbejder hen imod og det man vinder Nobelpriser på.

Spørg Ulrik Schmidt. Det var bare hans personangreb mod mig, jeg vendte om, da han netop var igang med nøjagtig den samme konspirationsteori om mig; men det "glemte" du "sjovt nok" at kommentere på. Jeg søger kun sandheden, men har bare accepteret, at den finder jeg ikke i en fysikbog, så jeg må selv igang, hvis jeg vil have en dybere forståelse for den verden, vi lever i.

Du har en ide om, at det ikke er nok at en model giver korrekte forudsigelser, men at der findes en "sand" virkelighed og at det er den fysikkens formler skal beskrive.

Ja, selvfølgelig. Hvad skal vi med en matematisk partikel, som ikke eksisterer i virkeligheden, men giver korrekte beregningsresultater? Det giver da ingen viden om verden. Vi kan f.eks. regne på tyngdekraften; men det, der interesserer mig, er at finde ud af, hvad tyngdekraft egentlig er.

Eller med andre ord du har ingen forståelse af naturvidenskabens væsen og metode, og så længe ikke har det, så tror jeg at du vil blive i dine vildfarelser.

Hvis det er den traditionelle videnskabens væsen at være fuldstændig ligeglad med om de modeller, man skaber, har noget som helst med virkeligheden at gøre, ja så er jeg stolt af ikke at tilhøre den etablerede videnskab!

  • 1
  • 4

Det giver da ingen viden om verden. Vi kan f.eks. regne på tyngdekraften; men det, der interesserer mig, er at finde ud af, hvad tyngdekraft egentlig er.

Jeg er bange for at du er på vej over en religionens verden her. I naturvidenskaben er det intet "hvad tingene virkelig er".
I naturvidenskaben er den bedst model den, der med færrest antagelser og den enkleste beskrivelse giver de fleste forudsigelser med den største præcision. Andre kriterier end disse for en god model må religionen tage sig af.

  • 2
  • 1

Vrøvl. Ingen af de dele afhænger det mindste af fotonmodellen. Man havde mikroskoper længe før Einstein.

Først og fremmest har Einstein intet at gøre med fotonmodellen: dén hører til kvantemekanikken og kaldes nærfeltsteori.

Man havde en gammeldags type optiske mikroskoper, som kun bestod af linser. Moderne optiske mikroskoper benytter også andre komponenter, fx. aperturer som beregningsmæssigt er dybt afhængige af fotonmodellen. Jeg har selv rodet med nærfeltsteori i forbindelse med en opstilling med laser, og brugt de noget fornuftstridige resultater i en virkelig opstilling. Den virkede forøvrigt, selvom vi skulle igennem 40 siders formel-udledning.

Men det jeg egentlig tænkte på var nærmere elektronmikroskoper, hvor man bruger elektroner til at få en højere opløsning (iflg. fotonmodellen kan man maksimalt få en opløsning i mikroskoper på halvdelen af bølgelængden, og elektroner har en væsentligt kortere bølgelængde end fotoner). De bruger i praksis partikel-bølge dualiteten som du heller ikke er tilhænger af. Vi snakker ikke om noget man lige har bikset sammen ud fra erfaringen. Elektronmikroskoper er nøje beregnede i alle komponenter, og brugen af dem kræver langhåret fysik - altså den teori du påstår slet ikke passer.

Mikrochip i dag bliver forøvrigt produceret på basis af ligningerne i nærfeltsteorien, og harddiske er til en vis grad gået over i kvantefysikken pga. bit-størrelsen. Alle de teorier du forkaster bruges i vores hverdag, og at forkaste dem uden en rigtig god erstatning som giver de samme resultater, dét svarer til at påstå tyngdekraften ikke eksisterer for appelsiner.

  • 3
  • 0

Ikke nødvendigvis, hvis der kun er tale om en matematisk model og ikke en model, der tager udgangspunkt i naturens fysiske opbygning.

Ok, så du mener, at kriteriet om, at den model, der med færrest antagelser og den enkleste beskrivelse giver de fleste forudsigelser med den største præcision, ikke er en brugbar måde til at afgøre, om en model tager udgangspunkt i naturens fysiske opbygning.
Kan du så ikke oplyse os om, hvad der istedet er et godt, operationelt og frem for alt objektivt kriterie for, om en model tager udgangspunkt i naturens fysiske opbygning?

Jeg har en fornemmelse af, hvad du mener kriteriet er. Men det kan jo være at jeg tager fejl.

  • 5
  • 0

Man havde en gammeldags type optiske mikroskoper, som kun bestod af linser. Moderne optiske mikroskoper benytter også andre komponenter, fx. aperturer som beregningsmæssigt er dybt afhængige af fotonmodellen. Jeg har selv rodet med nærfeltsteori i forbindelse med en opstilling med laser, og brugt de noget fornuftstridige resultater i en virkelig opstilling. Den virkede forøvrigt, selvom vi skulle igennem 40 siders formel-udledning.

Det, du er afhængig af i et optisk mikroskop, er brydningsindekset n = sqrt(er), hvor "er" er den relative dielektricitetskonstant. Lysets brydning sker, fordi lyshastigheden er givet ved c = 1/sqrt(u x e), som jeg har skrevet adskillige gange, og parametrene u og e kræver et medie - altså en masseholdig æter, da de er et udtryk for evnen til at indeholde henholdsvis kinetisk (magnetisk) og potentiel (elektrostatisk) energi, og uden masse ingen energi.

Men det jeg egentlig tænkte på var nærmere elektronmikroskoper, hvor man bruger elektroner til at få en højere opløsning (iflg. fotonmodellen kan man maksimalt få en opløsning i mikroskoper på halvdelen af bølgelængden, og elektroner har en væsentligt kortere bølgelængde end fotoner). De bruger i praksis partikel-bølge dualiteten som du heller ikke er tilhænger af. Vi snakker ikke om noget man lige har bikset sammen ud fra erfaringen. Elektronmikroskoper er nøje beregnede i alle komponenter, og brugen af dem kræver langhåret fysik - altså den teori du påstår slet ikke passer.

Du bliver nødt til at skelne mellem en matematisk model og en fysisk model. Jeg har aldrig afvist, at de ligninger - altså den matematiske model - der gælder for fotonmodellen, fører til det rigtige resultet; men rent fysisk er den noget vrøvl bl.a. pga. alle de dilemmaer, som jeg har fremført. Som jeg skriver ovenfor, er det 100% sikkert, at du skal bruge en masseholdig æter til lystransmission, for ellers kan du ikke opbevare kinetisk og potentiel energi, og dermed kan du ikke gøre rede for de to parametre u og e, som fører direkte til lysets hastighed! Det er det rene vrøvl at hævde, at det tomme rum uden partikler eller masse af nogen art kan have egenskaberne u og e, og det fremgår jo også tydeligt af mit citat fra Robert B. Laughlin, at et sådant medie eksisterer.

Mikrochip i dag bliver forøvrigt produceret på basis af ligningerne i nærfeltsteorien, og harddiske er til en vis grad gået over i kvantefysikken pga. bit-størrelsen. Alle de teorier du forkaster bruges i vores hverdag, og at forkaste dem uden en rigtig god erstatning som giver de samme resultater, dét svarer til at påstå tyngdekraften ikke eksisterer for appelsiner.

Igen må du skelne mellem matematiske ligninger og den fysiske model. Det er den fysiske model, jeg angriber - ikke de matematiske ligninger. Selvfølgelig skal en æter opføre sig relativistisk; men det kommer den til med min lille tilføjelse, at den giver alt andet en tilsyneladende masse.

Relativitetsteorien fører til en række absurde påstande, som f.eks. at omkredsen af en roterende skive er mindre end pi gange diameteren (Ehrenfest paradoks), krummende rum og rumtid etc. Det slipper man for i min model, men bevarer stadig den relativistiske masseforøgelse med den konsekvens, at atomure afhænger af gravitation og hastighed, som de også skal. Til gengæld sker der ikke noget med tiden, som ikke er en naturparameter!

  • 0
  • 6

Kan du så ikke oplyse os om, hvad der istedet er et godt, operationelt og frem for alt objektivt kriterie for, om en model tager udgangspunkt i naturens fysiske opbygning?

At modellen simulerer virkeligheden. Hellere en elendig model, der ligner, end en matematisk korrekt model, der ikke ligner, for den, der ligner, vil kunne udvikles til perfektionisme og giver reel viden om verden.

Man har f.eks. prøvet at skabe kunstig intelligens på to måder - neurale netværk, som netop er en model, der tager udgangspunkt i hjernens reelle opbygning, og så de såkaldt viden/regel-baserede sprog som f.eks. Prolog. Hvis du sammenligner et primitivt neuralt netværk med et komplekst Prolog program, kan det da godt være, at Prolog programmet giver bedre resultater; men det er 100% sikkert, at det er de neurale netværk, som i sidste ende vil vinde.

Beklager, men for mig er det nonsense, at et tomt rum uden partikler af nogen art kan have egenskaber som (mørk) masse, permeabilitet og dielektricitetskonstant. Det er også nonsense, at man kan skabe bølger i ingenting, da det jo er beviseligt, at bølger opstår ved impulsudveksling mellem et meget stort antal partikler, hvor den enkelte partikel ikke bevæger sig særlig meget (i vandbølger er det elipser). Det er også nonsense, at en partikel kan være smalspektret og bredspektret på samme tid, og at kræfter kan udveksles med ikke-eksisterende (virtuelle) partikler.

  • 0
  • 6

> Kan du så ikke oplyse os om, hvad der istedet er et godt, operationelt og frem for alt objektivt
> kriterie for, om en model tager udgangspunkt i naturens fysiske opbygning?

At modellen simulerer virkeligheden. Hellere en elendig model, der ligner, end en matematisk korrekt model, der ikke ligner, for den, der ligner, vil kunne udvikles til perfektionisme og giver reel viden om verden.

Jeg synes ikke rigtigt at dit svar bringer os videre overhovedet.
Hvor kommer denne apriori viden om hvordan "virkeligheden" er så fra? Er det bare sådan en åbenbaring der kommer til os?
Hvilke operationelt og frem for alt objektivt kriterie afgører hvilken apriori opfattelse der bedste beskriver "virkeligheden"?
Du synes ikke det er lidt sært, at det er en apriori opfattelse, der foreligger inden vi overhovedet begynder nogen form for modellering, der afgøre hvilken model der er bedst?

  • 5
  • 0

Hvilke operationelt og frem for alt objektivt kriterie afgører hvilken apriori opfattelse der bedste beskriver "virkeligheden"?

Det kan man reelt set aldrig vide. Virkeligheden er naturligvis virkeligheden; men om vores model passer med den, vil vi altid kun kunne gisne om. Vi kan prøve at opstille en matematisk model; men selv om den fører til det rigtige resultat, kan vi stadig ikke vide, om vi er på rette spor - og det er vi i alt fald ikke, hvis den fysiske model, matematikken fører med sig, umuligt ville kunne realiseres i praksis, som f.eks. en foton med et uendeligt antal frekvenser samtidig.

Lad mig tage et eksempel. Protonen antages at bestå af 2 up-kvarker med ladningen 2/3 e og én down-kvark med ladningen -1/3 e. Det er en matematisk model, som, når man regner på tingene, giver det rigtige resultat - bl.a. 2 x 2/3 e - 1/3 e = 1 e.

Nu skulle man jo mene, at når LHC smadrer protoner sammen, ville det vælte frem med kvarker; men det sker jo ikke. Ingen har nogensinde set en løs kvark. Yderligere er der problemet med ladningen. Hvis elektronen og positronen skal være elementarpartikler dvs. være udelelige (vi har aldrig set andet), må den mindste ladning i universet være +/-1 e, og vi har heller aldrig oplevet andet i noget eksperiment. Det passer imidlertid ikke med, at kvarker kan have en ladning på 1/3 af dette. Derfor er det ikke sikkert, at kvarkmodellen rent faktisk er en model for, hvordan protonen reelt set er opbygget - selv om matematikken ser ud til at passe med virkeligheden.

Man kan så spørge sig selv: Hvad er mest vigtigt - en matematisk beskrivelse, der giver det rigtige resultat, eller en korrekt fysisk model uden matematik. Det afhænger af, hvad man vil. Vil man opbygge produkter, er det selvfølgelig vigtigst med matematikken. Vil man derimod - som jeg - prøve at forstå verden, så er den korrekte fysiske model det vigtigste. Jeg gider ikke tabe underkæben ned i bordet og bare acceptere, at sådan er det, når jeg f.eks. ser dobbeltspalteeksperimentet udført med enkeltelektroner. Jeg vil forstå, hvad der sker - og uden absurde påstande som f.eks. at det er muligt med impuls uden masse.

Ivar Nielsen, der som vantro er blevet udelukket fra al debat her på ing.dk, har lige sendt mig en særdeles interessant video: https://www.youtube.com/watch?v=JST8NHoAAcA . Jeg er næsten 100% sikker på, at alle her - især nu da Berndt også er blevet udelukket - vil sige, at det er det rene nonsense; men uanset om man tror på Birkeland strømme eller ej (jeg er noget skeptisk), klarede den ialtfald ét stort spørgsmål om æterbevægelser i et magnetfelt, som jeg har grublet over i årevis uden at kunne kunne komme til en fornuftig løsning. Hvis man gider løfte øjnene fra den hellige bog, ser man jo tydeligt en kontraroterende æterbevægelse i et magnetfelt ved samtidig tilstedeværelse af masse. Det passer hverken med modellen om små, parallelle magnetiske domæner (den sande lære), der fører til balance og dermed for lavt magnetfelt, eller om en total rotation, som man kunne forvente ud fra elektronstrømmen i en elektromagnet; men hvor impulsmomentet af kernen ikke passer med det samlede impulsmoment af æteren (begge 0), hvilket det skal, hvis æter og masse hænger sammen.

Man når ikke til større erkendelse ved at tage bind for øjnene!

  • 0
  • 2

Det er da muligt, at stjernerne i galaksearmene skiftes ud; men samlet set må armene overholde loven om impulsbevarelse, så den samlede masse gange hastighed skal svare til afstanden fra centrum, hvilket den netop ikke gør, hvis man antager, at det er et sort hul, der holder sammen på det hele.

Den antagelse er ikke helt rigtig. Stjernerne følges ikke ad, de har hver deres bane.
Det sorte hul er ikke den eneste faktor for bevægelsen, de synlige stjerners masser har naturligvis også effekt.
De inderste stjernes dans viser, at der må være en meget stor masse i midten, som man ikke kan se. Den eneste og mest nærliggende forklaring er et massivt sort hul.
Hvad vil du for resten selv foreslå i stedet? Dark matter eller hvad?
Optagelserne af de få stjerner i midten af Galaksen er et af de mest fascinerende optagelser, der er vist af stjernehimlen.

  • 1
  • 0

Hvad vil du for resten selv foreslå i stedet? Dark matter eller hvad?

Lige netop. Dark matter = min æter incl. koncentrationen af dark matter, som stiger mod masse, men er meget lav i midten af en galakse (pga. rotationen).

At fysikerne leder efter mørk masse i noget, de påstår er fuldstændig tomt, er virkelig en selvmodsigelse, der vil noget. Enten er verdensrummet mellem himmellegemerne fuldstændig tomt, og man kan dermed ikke gøre rede for dark matter, eller også findes dark matter og dermed min æter! Der er kun de to muligheder.

  • 0
  • 1

> Hvilke operationelt og frem for alt objektivt kriterie afgører hvilken apriori opfattelse der bedste
> beskriver "virkeligheden"?

Det kan man reelt set aldrig vide......
Jeg vil forstå, hvad der sker - og uden absurde påstande som f.eks. at det er muligt med impuls uden masse.

Og netop det er dit problem. Din forståelse af hvad der er en "korrekt" beskrivelse af virkeligheden er en personlig aprioi opfattelse af, hvordan det er rimeligt at naturen opfører sig, dannet på baggrund af hvad din hjerne tillader dig at fortolke ud de informationer dit sanseapparat giver dig om den størrelsesskala, du lever på.

Naturvidenskaben forsøger det diametralt modsatte. Nemlig at sætte sig ud over det menneskelig sanseapparats begrænsninger og vores tendens til at tænke i dagligdags erfaringer, for derved at opnå en dybere forståelse af naturen. På størrelses og tidsskaler, som ligger uden for vores sansers rækkevidde og vores daglidags erfaring, kunne naturen jo godt tænkes at opføre sig helt anderledes. Og det ser også ud til at være tilfældet jævnføre f.eks. relativitetsteorien og kvantemekanikken.

Så længe du ikke anvender en naturvidenskabelig tilgang, så vil du nok blive afvist af dem der søger at opstiller naturvidenskabelige modeller.
Din tilgang er faktisk en religiøs tilgang til forståelse af naturen, og det er derfor ikke sært, at du afvises skarpt, når du prøver at præsentere den som naturvidenskab.

Det du mangler er ikke en forståelse for ligninger og viden om fysisk definitioner. Hvad du mangler er noget meget mere grundlæggende. Du mangler en helt basal forståelse af videnskabsteori og epistomologi.

Og så lover jeg ikke at blande mig mere. Mit mål er nået. Du har i dine svar til mig selv erklæret at din metode er religiøs og ikke naturvidenskabelig. Dette er umiddelbart tydeligt for mig og enhver anden der læser dine svar. Tragedien er, at det ikke er klart for dig selv.

  • 4
  • 1

På størrelses og tidsskaler, som ligger uden for vores sansers rækkevidde og vores daglidags erfaring, kunne naturen jo godt tænkes at opføre sig helt anderledes. Og det ser også ud til at være tilfældet jævnføre f.eks. relativitetsteorien og kvantemekanikken.

Det er jo spørgsmålet. Det er da muligt, at naturen opfører sig anderledes ved nanostørrelse end ved macrostørrelse; men netop mine billeder fra IBM, der viser stående bølger i nanoskala, tyder ialtfald på, at vi skal meget langt ned i skala, før præcis de samme fysiske regler ikke gælder længere.

Så længe du ikke anvender en naturvidenskabelig tilgang, så vil du nok blive afvist af dem der søger at opstiller naturvidenskabelige modeller.
Din tilgang er faktisk en religiøs tilgang til forståelse af naturen, og det er derfor ikke sært, at du afvises skarpt, når du prøver at præsentere den som naturvidenskab.

Det du mangler er ikke en forståelse for ligninger og viden om fysisk definitioner. Hvad du mangler er noget meget mere grundlæggende. Du mangler en helt basal forståelse af videnskabsteori og epistomologi.

Vi kan diskutere, hvem af os, der er mest religiøs. Jeg tror ialtfald ikke på impuls uden masse, og på egenskaber af "ingenting", som man bliver nødt til for at acceptere fotonmodellen!

Og så lover jeg ikke at blande mig mere. Mit mål er nået. Du har i dine svar til mig selv erklæret at din metode er religiøs og ikke naturvidenskabelig. Dette er umiddelbart tydeligt for mig og enhver anden der læser dine svar. Tragedien er, at det ikke er klart for dig selv.

Tragisk at dit mål tilsyneladende kun er at prøve at svine mig til personligt ved bl.a. at påstå, at jeg ikke er "naturvidenskabelig".

  • 0
  • 5

Tragisk at dit mål tilsyneladende kun er at prøve at svine mig til personligt ved bl.a. at påstå, at jeg ikke er "naturvidenskabelig".

Nej, mit mål er ikke at svine dig til. Mit mål er at gøre det klart, hvorfor samtale med dig om disse emner er meningsløs. Hvis du selv kunne indse det, synes jeg det ville være godt. Blandt andet fordi det ville forhindre meget diskussion, der aldrig vil kunne føre til et resultat.

Du har bare, hvad der nok bedst kan beskrives som en religiøs tilgang til forståelse af fysikken. Det er der jo ingen skam i. Jeg synes bare ikke at det er særligt produktivt eller berigende.

At du er ikke er naturvidenskabelig er blot en objektiv konstatering. Din metode til tilgang af fysikken er forskellig fra naturvidenskabens metode. Den uundgåelig konklusion må jo så være at du ikke er naturvidenskabelig, når det kommer til disse emner.

  • 2
  • 1

Du har bare, hvad der nok bedst kan beskrives som en religiøs tilgang til forståelse af fysikken. Det er der jo ingen skam i. Jeg synes bare ikke at det er særligt produktivt eller berigende.

Og igen vil jeg påpege, at du sgu er den mest religiøse af os to. Man kan kun gå ind for fotonmodellen, hvis man accepterer, at man kan have impuls uden masse, og at "ingenting" kan have fysiske egenskaber som masse, permeabilitet og dielektricitetskonstant. Det er i mine øjne lige så religiøst vanvittigt, som at påstå, at jorden kun er 6000 år gammel og skabt på 6 dage sammen med resten af universet.

At du er ikke er naturvidenskabelig er blot en objektiv konstatering. Din metode til tilgang af fysikken er forskellig fra naturvidenskabens metode. Den uundgåelig konklusion må jo så være at du ikke er naturvidenskabelig, når det kommer til disse emner.

Vrøvl. Hvem har patent på at definere, hvad naturvidenskab er? Jeg arbejder forskellig fra traditionel naturvidenskab, fordi mit mål er et andet - at forstå naturen og ikke bare skabe en matematisk beskrivelse og så være fuldstændig ligeglad med, om modellen rent fysisk er det rene nonsense. Det kan da godt være, at du og traditionel videnskab betegner min metode som uvidenskabelig; men jeg kan med lige så stor ret sige det samme om jeres metode, og det kan vi så diskutere i én uendelighed, uden at det fører til noget.

  • 0
  • 3

Det kan da godt være, at du og traditionel videnskab betegner min metode som uvidenskabelig; men jeg kan med lige så stor ret sige det samme om jeres metode, og det kan vi så diskutere i én uendelighed,

Nej det kan vi egentlig ikke. Vi kan diskutere hvilken metode der er bedst. Jeg vil mene den anerkendte naturvidenskabelige metode, da den har ført til en masse brugbar teknologi og producere masser af resultater, der kan eftervises.
Men vi kan ikke diskutere om begge metoder er naturvidenskab, da den ene metode lever op til definitionen af hvad naturvidenskab er, og den anden metode ikke gør (men derfor kan man jo godt mene at denne metode er bedst, sådan som du gør det).

Det er ligesom øl og vin. Vi kan diskutere længe om øl eller vin smager bedst. Men øl bliver ikke til vin af at du kalder det for vin.

Men du kan jo kalde din metode med et andet ord, der ikke allerede er brugt om et begreb. Naturindsigt, naturerkendelse eller hvad ord du nu synes, der fremhæver din metodes fordele.

  • 2
  • 1

Det kan da godt være, at du og traditionel videnskab betegner min metode som uvidenskabelig; men jeg kan med lige så stor ret sige det samme om jeres metode,

Nu er det den almindelige videnskab som skaber resultater og former den moderne verden. Hvad kan DU bidrage med? En teori som intet kan præstere, ikke bruges til noget, ikke regnes på, ikke tages seriøst.

Hvorfor nægter du at gennemarbejde din model inden du kaster den ud til offentligheden? Havde du forventet andet end at få hug for at være useriøs?

  • 2
  • 1

Nu er det den almindelige videnskab som skaber resultater og former den moderne verden. Hvad kan DU bidrage med? En teori som intet kan præstere, ikke bruges til noget, ikke regnes på, ikke tages seriøst.

Hvad praktisk brugbar viden har de mange milliarder kr. til LHC og adskillige mandeårs arbejde indtil videre givet? Intet! Hvorfor forventer du så, at min teori, som der indtil videre er ofret under én måned på og ingen penge, allerede skal have ført til store teknologiske gennembrud? LHC leder efter Higgs bosonen, hvis felt antages at give alt andet en masse. Jeg leder på samme måde efter noget, der giver alt en masse, så grundidéen er den samme. Forskellen er bare, at LHC har flere millioner gange flere ressourcer til rådighed, end jeg har.

Hvorfor nægter du at gennemarbejde din model inden du kaster den ud til offentligheden? Havde du forventet andet end at få hug for at være useriøs?

Hvor dumt kan man spørge? Kors!

  • 0
  • 5

Hvad praktisk brugbar viden har de mange milliarder kr. til LHC og adskillige mandeårs arbejde indtil videre givet? Intet!

Du mener altså udover store bidrag til udviklingen af partikel-terapi i kræftbehandlingen, udvikling af metoder der bruges til fremstilling af effektive solpaneler, udviklingen af WWW, udvikling af detektorer der giver forbedrede billeder i CT/PET scanninger, udvikling af metoder til at arbejde i ultra højt vacuum, nye metoder til grid-computing etc.? Altsammen foregået på CERN. For ikke at nævne al den nye grundforskning der foregår. Og det er jo altså sjældent sådan at grundforsking leder til anvendt teknologi på blot et par år.

  • 4
  • 1

Du mener altså udover store bidrag til udviklingen af partikel-terapi i kræftbehandlingen, udvikling af metoder der bruges til fremstilling af effektive solpaneler, udviklingen af WWW, udvikling af detektorer der giver forbedrede billeder i CT/PET scanninger, udvikling af metoder til at arbejde i ultra højt vacuum, nye metoder til grid-computing etc.? Altsammen foregået på CERN.

Jeg spurgte om LHC - ikke CERN generelt. Iøvrigt ville jeg ikke være så stolt af WWW med bl.a. 7-bit ASCII kode (gud bedre det) og en rodebutik af forskellige sammenblandede sprog med vidt forskellig syntaks, som f.eks. HTML, CSS og JavaScript.

Og det er jo altså sjældent sådan at grundforsking leder til anvendt teknologi på blot et par år.

Netop, men alligevel forventer Martin Brorsen, at jeg kan skabe gennembrud meget hurtigere end LHC med flere millioner gange færre ressourcer, og han vil oven i købet have, at jeg skal offentliggøre halvfærdigt arbejde, som han så kan flå fra hinanden og få mig til at fremstå som en klovn.

Der ofres milliarder af kr. på grundforskning inden for den etablerede fysik; men der er ikke én eneste krone til afprøvning af alternative idéer, og folk med den slags udelukkes oven i købet fra næsten alle teknologiske tidsskrifter - se bare hvad der er sket med Ivar og Berndt her på ing.dk på et meget tyndt grundlag. Måske vores nye videnskabsminister med sin religiøse opfattelse er mere åben over for at bevilge penge til undersøgelse af alternative teorier?

  • 0
  • 6

Resultaterne fra LHC o.lign. bliver brugt.

Stryg lige "o.lign." og fortæl mig så, hvad praktisk brugbar viden LHC indtil nu har givet!

Ligesom resultaterne fra Einstein bliver brugt i dag, selvom der var folk som dig der ikke mente det kunne bruges i praksis.

Det har jeg sgu da aldrig hævdet. Jeg har tværtimod gentaget adskillige gange, at matematikken - ialtfald i de fleste tilfælde - fører til korrekte resultater og dermed kan bruges. Hvad med at læse, hvad jeg skriver? Man kan så stille spørgsmålstegn ved Lorentz forkortelsen, der fører til Ehrenfests paradoks.

I GPS systemet korrigerer man tiden; men det kan man gøre med eller uden Einstein, for man måler bare fejlen og trækker så den fra. Relativitetsteorien er altså ikke så betydningsfuld for moderne landvindinger, som mange hævder, og det er CERN iøvrigt heller ikke. Langt størstedelen af den forskning, der fører til praktisk brugbare resultater, sker i de virkelig store industrigiganter som Novo Nordisk, Intel etc. Verden går ikke i stå, selv om der ikke var nogen universitetsbaseret forskning. Resultaterne vil blot komme langsommere og ikke komme de små virksomheder til gode (alt bliver patenteret inden).

  • 0
  • 4

Jeg spurgte om LHC - ikke CERN generelt. Iøvrigt ville jeg ikke være så stolt af WWW med bl.a. 7-bit ASCII kode (gud bedre det) og en rodebutik af forskellige sammenblandede sprog med vidt forskellig syntaks, som f.eks. HTML, CSS og JavaScript.

Nu er det vel ikke CERN's skyld at folk der bruger WWW bruger alle mulige forskellige sprog, det er jo ikke dem der er ansvarlige for JavaScript, Flash og hvad du ellers finder af software rundt på nettet. Og var teknologien ved CERN blevet udviklet hvis ikke de havde disse meget store projekter, som skulle bruge disse komponenter/teknologier? Næppe. Angående LHC specifikt, så har jeg svært ved at forestille mig at deres forskning i ultra-præcis kontrol af partikel-beams ved høj energi, ikke finder vej til eks. partikel behandlingen relativt hurtigt.

Og ang. virksomheder, så ja, de driver en god del af teknologi-udviklingen/anvendt forskning, men hvis man ser på patent-ansøgninger til nye teknologier, er omkring 70% af de artikler der citeres, grundforskningsartikler, der må formodes ikke havde nogen umiddelbar anvendelse da de blev lavet. Og nu foregår det meste af grundforskningen altså på universitetsniveau, selvom der da findes enkelte firmaer der også har en grundforskningsenhed.

  • 4
  • 0

>Men vi kan ikke diskutere om begge metoder er naturvidenskab, da den ene metode lever op til
> definitionen af hvad naturvidenskab er,

Hvilken definition? Min kan vel være lige så god som din. Du har ikke patent på at definere, hvad videnskab er!

Duhhh, seriøst? Nej jeg har ikke patent på at definere hvad naturvidenskab er. INGEN person har patent på at definere hvilket begreb et ord dækker over. Det er sprogets brugere der i fællesskab bestemmer den slags, gennem den måde de anvender ordet på.

Og med ordet naturvidenskab er det så altså sådan, at alle sprogets brugere (med undtagelse af dig forstår jeg!) bruger ordet naturvidenskab om een bestemt ganske præcist og klart defineret metode til at opbygge og verificere modeller af den fysiske virkelighed.

Det er på ingen måde noget der er åben for diskussion. Det er sådan et sprog fungerer, Spørg evt. nogle sprogeksperter på Kbh Universitet, hvis du ikke tror mig. (Men det kan selvfølgelig også være, at de ikke har eneret på at vide, hvordan et sprog fungerer!)

Du kan også begynde at kalde rød for grøn, fordi jeg og de øvrige sprogbrugere ikke har patent på at definere hvad grøn er. Men det ændrer tingene altså ikke farve af.
Din metode til at forstå verden bliver heller aldrig til naturvidenskab. Heller ikke om den så i en eller anden forstand skulle være verdens absolut suverænt superduper bedste metode til at forstå verden på!

  • 3
  • 1

Nu er det vel ikke CERN's skyld at folk der bruger WWW bruger alle mulige forskellige sprog, det er jo ikke dem der er ansvarlige for JavaScript, Flash og hvad du ellers finder af software rundt på nettet.

Jo, delvist, for de skabte et sprog uden de muligheder, som der viste sig behov for, og de var ikke hurtige nok til at opgradere. I stedet tog W3 konsordiet over; men de har sovet tornerosesøvn i alle årene og er først lige ved at vågne op med HTML5.

Og var teknologien ved CERN blevet udviklet hvis ikke de havde disse meget store projekter, som skulle bruge disse komponenter/teknologier? Næppe.

Jo, det var den. Du overvurderer igen CERN's betydning. For 25-30 år siden var jeg medlem af en Commodore (Amiga) udviklergruppe, og allerede den gang opbyggede Commodore sit eget net til kommunikation til udviklerne, så man kunne slippe for "snail-mail". Det var godt nok meget klodset at bruge og svært at sætte op; men det var der, og de gjorde det på et tidspunkt, hvor IBM stadig ikke var nået ud over DOS stadet. Hvis Commodore havde haft de samme økonomiske muskler som IBM og en ledelse, der havde kunne se andet end "verdens vildeste spillecomputer", havde det været dem, der havde skabt WWW, og så havde vi ikke haft 7-bit ASCII overførsel!

Angående LHC specifikt, så har jeg svært ved at forestille mig at deres forskning i ultra-præcis kontrol af partikel-beams ved høj energi, ikke finder vej til eks. partikel behandlingen relativt hurtigt.

Ja, men det er jeg da helt enig i. Pointen var bare, at man indtil videre har ofret milliarder af kr. og tusindvis af mandeårs arbejde uden dags dato at have praktisk brugbare resultater. Noget tilsvarende gælder f.eks. også for de forsøg, som skal fastslå, om gravitationsbølger eksisterer. Alligevel forlanger Martin Brorsen at jeg allerede efter under én måneds arbejde og uden tilgang til at kunne foretage forsøg skal have opnået praktisk brugbare resultater. Det er et helt urimeligt krav at stille:

Hvad kan DU bidrage med? En teori som intet kan præstere, ikke bruges til noget, ikke regnes på, ikke tages seriøst.

Giv mig nogle ressourcer og en flok dygtige folk og jeg skal nok skabe resultater; men den etablerede fysik vil gøre alt for at modarbejde, at dette sker.

  • 0
  • 2

Duhhh, seriøst? Nej jeg har ikke patent på at definere hvad naturvidenskab er. INGEN person har patent på at definere hvilket begreb et ord dækker over. Det er sprogets brugere der i fællesskab bestemmer den slags, gennem den måde de anvender ordet på.

Og med ordet naturvidenskab er det så altså sådan, at alle sprogets brugere (med undtagelse af dig forstår jeg!) bruger ordet naturvidenskab om een bestemt ganske præcist og klart defineret metode til at opbygge og verificere modeller af den fysiske virkelighed.

Det er på ingen måde noget der er åben for diskussion. Det er sådan et sprog fungerer, Spørg evt. nogle sprogeksperter på Kbh Universitet, hvis du ikke tror mig. (Men det kan selvfølgelig også være, at de ikke har eneret på at vide, hvordan et sprog fungerer!)

Du kan også begynde at kalde rød for grøn, fordi jeg og de øvrige sprogbrugere ikke har patent på at definere hvad grøn er. Men det ændrer tingene altså ikke farve af.
Din metode til at forstå verden bliver heller aldrig til naturvidenskab. Heller ikke om den så i en eller anden forstand skulle være verdens absolut suverænt superduper bedste metode til at forstå verden på!

Vrøvl. Søg på "naturvidenskab" og du finder ingen definition, der siger, at bare matematikken er i orden, er det lige gyldigt om den fysiske model er det rene nonsense. Du udråber dig selv som den eneste, der har ret til at definere, hvad naturvidenskab er, og der skal nok være mange inden for den etablerede videnskab, der er enig i din udlægning; men spørg den brede befolkning. Det er dem, der definerer sproget, og de vil nok svare, at "naturvidenskab er viden om naturen" - altså hvordan den reelt set er opbygget - ikke hvordan den kan matematisk beskrives!

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten