Dansk arbejdskultur er det største trækplaster for udenlandske ingeniører

Gode karrieremuligheder og spændende lokker mange højtuddannede udlændinge til Danmark. Men den væsentligste årsag er muligheden for at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv.. Illustration: BigStock

Når højtuddannede udlændinge søger job i Danmark, vejer det tungt, at de her har mulighed for at skabe sig et liv med plads til både arbejde og familie. I hvert fald er ‘work-life balance’ topscorer, når udenlandske ingeniører og andre højtuddannede expats skal pege på de vigtigste årsager til, at de netop valgte at slå sig ned her i landet.

Det fremgår af en undersøgelse, som Oxford Research har foretaget for bl.a. Ingeniørforeningen IDA.

Da en lignende undersøgelse blev gennemført i 2014, pegede 40 procent på, at arbejdslivsbalance var vigtig, men i år er andelen steget til 61 procent, mens muligheden for ‘at forbedre karrieren’ og muligheden for ‘et interessant job’ indtager anden- og tredjepladsen med med henholdsvis 51 og 50 procent.

Ifølge undersøgelsen er næsten ni ud af ti (86 procent) glade for at arbejde og bo i Danmark. Blot 3 pct. svarer, at de ikke er tilfredse med tilværelsen i Danmark.

Flad ledelsesstruktur lokker

Undersøgelsens konklusion overrasker ikke Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA. Han vurderer, at de højtuddannede udlændinge, der kommer hertil, glæder sig over at møde ‘et velordnet og velfungerende arbejdsmarked’.

»Begejstringen for arbejdslivet i Danmark kender vi godt fra vores egne udenlandske medlemmer. Deres jobtilfredshed er høj, og den danske arbejdskultur er tiltalende. De danske parter har opbygget et velfungerende arbejdsmarked, hvor der sættes pris på hele mennesker, der har et liv ved siden af jobbet. Den åbne ledelsesstil med et fladt ledelseshierarki og en kultur, hvor det er tilladt at stille spørgsmål og begå fejl, uden at det koster jobbet, appellerer til mange,« siger han.

Den innovative arbejdskultur trak

Batuhan Aytok har været i Danmark i to år og arbejder med design af mekaniske komponenter hos InnospeXion i Sorø.

Jeg vil gerne bo i Danmark på ubestemt tid, for jeg kan virkelig godt lide at være her. Landet, befolkningen, kulturen og sproget får mig til at føle, at jeg hører hjemme, fortæller maskiningeniør Batuhan Aytok, der kom til Danmark for to år siden. Illustration: Privatfoto

Selvom balancen mellem arbejde og privatliv var en vigtig faktor, da han besluttede at søge arbejde i Danmark, var det primært muligheden for at få et interessant job, der var udslagsgivende:

»Det var den innovative arbejdskultur og muligheden for personlig udvikling, der virkelig solgte Danmark til mig. Jeg valgte at arbejde her, fordi jeg vil være et sted, hvor der bliver skabt smarte løsninger, og hvor jeg kunne dygtiggøre mig bedst muligt,« lyder det fra den 25-årige maskiningeniør, der stammer fra Tyrkiet.

For ham er det ikke helt så relevant med work-life balance, da han endnu ikke har stiftet familie.

Flexicurity er en fordel for Danmark
Tæt på hver anden af de adspurgte har valgt at blive her længere, end de først regnede med. Det gælder også Batuhan Aytok, som er i gang med at lære dansk.

»Jeg vil gerne bo i Danmark på ubestemt tid, for jeg kan virkelig godt lide at være her. Landet, befolkningen, kulturen og sproget får mig til at føle, at jeg hører hjemme,« siger han.

Faktisk overvejer kun 6 procent at tage hjem før tid. Det glæder Morten Thiessen, som mener, at lysten til at blive både skyldes forhold i deres hjemland og her.

»Det kan tages som et udtryk for, at de konsekvente forringelser af løn- og ansættelsesforholdene i særligt landene syd for os og i resten af verden med løse ansættelser, øget antal projektansættelser og platformsarbejde, ikke er videre tiltalende for mange højtuddannede videnarbejdere. I Danmark er det lettere at få en fastansættelse med de dertilhørende goder, der bl.a. er baseret på vores danske flexicurity-model,« forklarer han og tilføjer:

»Den sang kunne vi godt blive bedre til at synge i fællesskab, når vi ligger i skarp konkurrence om de allerdygtigste videnarbejdere med landene omkring os.«

IDA: Vi har brug for de udenlandske ingeniører

I den forstand er vilkårene på det danske arbejdsmarked en effektiv konkurrenceparamenter.

»Vi ved, at 20.000 udlændinge med teknisk og naturvidenskabelig baggrund arbejder i Danmark i dag. Var de her ikke, ville Danmark være et fattigere samfund. Ofte er der tale om højt specialiserede vidensarbejdere inden for f.eks. automatisering, digitalisering og life-science, og uden dem ville både dansk forskning og videnstunge danske virksomheder være ilde stedt,« siger Morten Thiessen.

Han erkender, at coronakrisen har ramt mange ingeniørarbejdspladser, men understreger, at vi har brug for de udenlandske ingeniører:

»Uden f.eks. robotspecialister og forskere inden for medicinalindustrien ville arbejdspladserne flytte andre steder hen. Det er derfor i vores alles interesse, at Danmark fortsat er et attraktivt land at gøre karriere i for højt specialiserede videnarbejdere.«.

Salsa bryder isen

Alt er dog ikke fryd og gammen. Således oplever 43 procent, at det er svært at finde danske venner. Den oplevelse deler Batuhan Aytok, men han har også fundet en løsning:

»Jeg bor i en lille by, og det gør det vanskeligere at finde venner. Jeg har dog opdaget, at det er nemmere at komme i kontakt med danskerne og blive venner, hvis man deler en hobby. Jeg har fået nogle søde og rare danske venner gennem en fælles interesse for at danse salsa. Når først isen er brudt, er danskere venlige og imødekommende,« fortæller han.

Expat Study 2020 er udført af Oxford Rersearch for IDA, DI, Copenhagen Capacity, Akademikerne og SIRI. 1.954 respondenter har deltaget i undersøgelsen. Alle deltagere har været i Danmark i maksimalt fem år, er minimum 20 år og tjener mindst 30.000 kroner om måneden.