I denne tid er partiernes klimaordførere samlet til forhandlinger om en ny organisering af affaldssektoren i Klimaministeriet. Men en analyse, udarbejdet af konsulentfirmaet Deloitte til Energistyrelsen, spøger.
Et nyt element, som indgår i Deloittes analyse, er, at fjerne benyttelsespligten for de kommunale affaldsordninger, hvilket vil åbne døren for, at private vognmænd kan udbyde indsamling til boligejendomme i åben konkurrence med de kommunale ordninger. Forslaget er sammen med en række andre liberaliseringstiltag på forhandlingsbordet og udspringer af klimaaftalen for affaldssektoren fra 2020, der bl.a. pålagde kommunerne at indføre en ensrettet indsamling af 10 fraktioner.
Årsagen til at klimaaftalen for affaldssektoren resulterer i liberaliseringsforslag skal findes i én bestemt formulering i aftaleteksten fra 2020. Der står nemlig, at borgerne generelt ikke skal opleve, at det bliver dyrere at få håndteret deres affald og at der derfor skal findes omkostningsreduktioner, der »som minimum udligner den samlede stigning i affaldsgebyret«, som den øgede affaldssortering medfører.
Da aftalen blev indgået hed udmeldingen fra aftaleparterne, at den øgede affaldssortering ville koste den gennemsnitlige husstand 55 kroner mere om året. I stort set alle kommuner har stigningen i affaldsgebyret imidlertid været langt større end bebudet og i én kommune er affaldsgebyret steget med hele 1.555 kroner årligt. Det betyder, at der skal findes nogle markante besparelser og effektiviseringer, hvis stigningen skal modsvares.
»Vores største frygt i alt det her, det er, at politikerne insisterer på at holde fast i ordlyden fra klimaaftalen for affaldssektoren fra 2020 om, at stigningen i affaldsgebyret skal barberes væk igen,« siger Jens Bomann Christensen, politisk chef i Dansk Affaldsforening.
Flere skraldebiler på alle tidspunkter af dagen
Dansk Affaldssortering frygter, at et forslag om at øge konkurrencen i affaldssektoren kan åbne døren for parallel affaldsindsamling med flere skraldebiler i samme område. Det vil både betyde flere tunge køretøjer på de samme veje og samtidig vil de private aktører ikke være underlagt de samme regler for tømmetidspunkter.
Umiddelbart kan det være svært at få øje på klimagevinsten ved at åbne op for øget konkurrence på affaldsindsamlingen fra private husstande. Det vil ikke blot betyde mere trængsel og øgede støjgener, hvis flere konkurrerende firmaer skal afhente affald fra forskellige husstande i det samme kvarter. Det kan også betyde et comeback for de gamle dieseldrevne skraldebiler i de kommuner, hvor indsamlingen i dag foregår med el-skraldebiler.
I det materiale, Ingeniørens søstermedie WasteTech har set fra den tekniske analyse, fremgår det heller ikke, at der er blevet lavet beregninger for eventuelle miljøeffekter eller øgede CO2-udledninger.
Jens Bomann Christensen, politisk chef ved Dansk Affaldsforening, kalder det for »vildt«, at der ikke er blevet regnet på konsekvenserne ved at gøre forslaget om parallel affaldsindsamling til virkelighed:
»Der mangler i virkeligheden to konsekvensberegninger ved alle de forskellige forslag. På den ene side mangler vi et overblik over de klima- og miljømæssige konsekvenser, men jeg synes heller ikke, at de økonomiske konsekvenser er gennembelyste.«
Politikerne leder efter omkostningsreduktioner
Jens Bomann Christensen lægger vægt på, at mange borgere netop nu står midt i en stor omvæltning af deres affaldsvaner, fordi de er blevet bedt om at skulle forholde sig til at sortere i 10 fraktioner derhjemme. Hvis de så samtidig oplever, at serviceniveauet falder markant, så kan det give bagslag i opbakningen til affaldssystemet.
»Hvis du tager Bornholm som eksempel, så forventer de en stigning på 1381 kroner pr. husstand om året. Holder man helt rigidt fast på, at den stigning skal barberes væk, så kommer det til at koste rigtig hårdt på serviceniveauet.»
