Danmarks største supercomputer styres fra skyen
IT Cloud-infrastruktur er hemmeligheden
Det larmer – rigtig meget – når man træder ind i en af de fem containere, som tilsammen udgør Danmarks største supercomputer, Computerome 2. Og som den formentlig eneste computer i Danmark kan du se den fra rummet på et satellitbillede på Google Maps.
Computerome 2 består af en lang række af servere, som tilsammen har 50.000 CPU-kerner og en hukommelse på op til 8 petabyte – eller 8.000 TB. Til sammenligning har en gennemsnitlig bærbar computer to kerner og mellem 500 GB og 1 TB hukommelse.
