Efter halvandet døgns rumrejse er Danmarks største rumprojekt, Asim, nået op til Den Internationale Rumstation, ISS.
Kort før klokken 13 dansk tid onsdag (da ISS fløj over Den Demokratiske Republik Congo) tog den store robotarm, Canadarm, et sikkert greb i SpaceX-rumkapslen Dragon med Asim om bord.
Og kort før klokken 15 (da ISS fløj over den centrale del af Stillehavet) blev Dragon uden slinger i valsen koblet til Harmony-modulets sammenkoblingsluge Nadir.
Danmarks astronaut, Andreas Mogensen, har været såkaldt capcom undervejs. Det vil sige, at han fra kontrolrummet på Nasa i Houston har haft kontakten med astronauterne på rumstationen under hele seancen, fra da Dragon-modulet ankom, blev fanget af robotarmen og dockede til porten på Harmony-modulet.
DTU Space og Terma er projektledere for henholdsvis den videnskabelige del og den tekniske del af Asim.
Asim har kostet 370 millioner danske kroner, hvoraf godt 220 millioner kommer fra Danmark, og Asim er dermed det til data største danske rumprojekt.
Selve monteringen uden på ISS skal ifølge planen ske den 13. april 2018. Her skal astronauterne tømme Dragon-modulet for instrumenter, der ikke har levende organismer om bord. De andre ting plus proviant bliver losset tidligere.
Undervejs op til rumstationen, og mens Asim venter på monteringen, sover udstyret. Varmetæpper, der autonomt tænder og slukker ved forskellige temperaturer, sørger for, at Asims udstyr ikke bundfryser og bliver ødelagt.
Klimaobservatoriet Asim skal undersøge, hvordan kæmpelyn (røde feer og blå jets), der går op og ned i atmosfæren, ændrer den kemiske sammensætning af atmosfæren og ozonlaget. Og om det har betydning for klimaet på Jorden, så kæmpelynene skal indregnes i klimamodellerne for fremtidens klima på Jorden.
Hidtil har klimaforskningen koncentreret sig om de nederste 10 km af atmosfæren, men det viser sig, at fænomener højere op i stratosfæren (10 til 50 km højde) også skaber forandringer i klimaet på Jorden.
Man mener, at kæmpelynene betyder noget i regioner med kraftige tordenvejr, hvor lynene formentlig virker som en slags skorsten, der også kan ændre luftstrømmene i stratosfæren og lokalt føre til oversvømmelser og tørke. Og der skal målingerne fra Asim hjælpe de cirka 80 forskergrupper rundt i verden tilknyttet projektet med at vurdere betydningen af kæmpelynene.
Jagten på kæmpelynene går ind den 13. april 2018, når Asim vågner af dvale.
Asims egen Twitter-konto har fanget Andreas Mogensen på et foto
That is international. Danish ESA astronaut @Astro_Andreas assisting Japanese @Astro_Kanai operating the Canadian robotic arm on U.S. mission control of @Space_Station by USA, Russia and all partners countries. Well done humanity. @ASIM_Payload pic.twitter.com/SP7WADC1hz— ASIM (@ASIM_Payload) April 4, 2018
