Danmarks største rumprojekt er ankommet til ISS
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks største rumprojekt er ankommet til ISS

Sådan så det ud, da den store canadiske robotarm på rumstationen, Canadarm, fangede Dragon-kapslen klokken 12:45 den 4. april 2018 med Asim om bord. Illustration: Nasa - skærmprint fra Nasa tv.

Efter halvandet døgns rumrejse er Danmarks største rumprojekt, Asim, nået op til Den Internationale Rumstation, ISS.

Kort før klokken 13 dansk tid onsdag (da ISS fløj over Den Demokratiske Republik Congo) tog den store robotarm, Canadarm, et sikkert greb i SpaceX-rumkapslen Dragon med Asim om bord.

Og kort før klokken 15 (da ISS fløj over den centrale del af Stillehavet) blev Dragon uden slinger i valsen koblet til Harmony-modulets sammenkoblingsluge Nadir.

Danmarks astronaut, Andreas Mogensen, har været såkaldt capcom undervejs. Det vil sige, at han fra kontrolrummet på Nasa i Houston har haft kontakten med astronauterne på rumstationen under hele seancen, fra da Dragon-modulet ankom, blev fanget af robotarmen og dockede til porten på Harmony-modulet.

Montering den 13. april

DTU Space og Terma er projektledere for henholdsvis den videnskabelige del og den tekniske del af Asim.

Læs også: Liftoff: Danmarks største rumprojekt er i rummet

Asim har kostet 370 millioner danske kroner, hvoraf godt 220 millioner kommer fra Danmark, og Asim er dermed det til data største danske rumprojekt.

Selve monteringen uden på ISS skal ifølge planen ske den 13. april 2018. Her skal astronauterne tømme Dragon-modulet for instrumenter, der ikke har levende organismer om bord. De andre ting plus proviant bliver losset tidligere.

Undervejs op til rumstationen, og mens Asim venter på monteringen, sover udstyret. Varmetæpper, der autonomt tænder og slukker ved forskellige temperaturer, sørger for, at Asims udstyr ikke bundfryser og bliver ødelagt.

Skal undersøge kæmpelyn

Klimaobservatoriet Asim skal undersøge, hvordan kæmpelyn (røde feer og blå jets), der går op og ned i atmosfæren, ændrer den kemiske sammensætning af atmosfæren og ozonlaget. Og om det har betydning for klimaet på Jorden, så kæmpelynene skal indregnes i klimamodellerne for fremtidens klima på Jorden.

Hidtil har klimaforskningen koncentreret sig om de nederste 10 km af atmosfæren, men det viser sig, at fænomener højere op i stratosfæren (10 til 50 km højde) også skaber forandringer i klimaet på Jorden.

Man mener, at kæmpelynene betyder noget i regioner med kraftige tordenvejr, hvor lynene formentlig virker som en slags skorsten, der også kan ændre luftstrømmene i stratosfæren og lokalt føre til oversvømmelser og tørke. Og der skal målingerne fra Asim hjælpe de cirka 80 forskergrupper rundt i verden tilknyttet projektet med at vurdere betydningen af kæmpelynene.

Jagten på kæmpelynene går ind den 13. april 2018, når Asim vågner af dvale.

Asims egen Twitter-konto har fanget Andreas Mogensen på et foto

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først