Danmarks største havmøllepark bliver dobbelt så dyr at koble til nettet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks største havmøllepark bliver dobbelt så dyr at koble til nettet

Nettilslutning af havmølleparken Kriegers Flak på 600 MW i Østersøen bliver en dyr affære.

Det påpeger Energistyrelsen i et notat i forbindelse med klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersens godkendelsen af Energinet.dk’s plan for nettilslutningen. Nettillslutningen skal være på plads senest 31. december 2018.

Læs også: Staten dropper dyrt offshore-net til Kriegers Flak

Ifølge notatet er budgettet for tilslutningen af Danmarks største havmøllepark 3.452 mio. kr., hvilket svarer til 5,8 mio. kr. per MW tilsluttet havmøllekapacitet. Det er ’en del over de hidtidige projekter’, som Energistyrelsen udtrykker det.

For eksempel kostede tilslutning af havmølleparken ved Anholt ca. 3 mio. kr./MW og Horns Rev 3 ca. 3,9 mio. kr./MW. Tilslutning af øvrige større havmølleparker har typisk ligget i intervallet 3-4 mio. kr pr. MW.

Dobbelt op med transformere

Den relativt høje pris på Kriegers Flak skyldes primært, at der skal bruges to kabler til at transportere så meget effekt, altså 600 MW, og at der på grund af den geografiske spredning af møllerne på flakket skal bygges to offshoreplatforme med henholdsvis to og tre transformere.

Parken skal bygges i to klumper, fordi man skal indvinde råstoffer til blandt andet Femern-forbindelsen fra området i midten.

Transformerne ude på platformene budgetteres således til at koste en milliard kr., mens kablerne prissættes til ca. 1,3 milliarder kr.

Der opereres med en ekstra transformer på hver platform, fordi Energinet.dk ved tidligere projekter har beregnet, at det bedst kan betale sig. Energinet.dk er erstatningspligt for den tabte elproduktion ved transformerbøvl.

Den endelige, samlede pris kommer først frem, når udbud af de større komponenter og entrepriser er afsluttet. Projektet kan blive både væsentligt dyrere end budget eller væsentligt billigere, som det var tilfældet med kabler til Anholt-projektet, skriver Energistyrelsen.

Energinet.dk har indlagt en stor reserve på 409 mio. kr. i budgettet, og det er del af tilladelsens vilkår, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet skal underrettes, hvis der sker væsentlige ændringer af budgettet.

Forhøjer nettarif med 0,7 øre

Nettilslutningen af Krigers Flak finansieres af elforbrugerne over elregningen. Projektet vil således forhøje Energinet.dk's nettarif med 0,7 øre pr kWh og indgår allerede i selskabets fremskrivning af tarifferne. Tariffen er i dag 4,2 øre/kWh.

Den nye havmøllepark vil ifølge notatet forbedre elforsyningssikkerheden på Sjælland marginalt.

Udskyldelsen af Kriegers Flak-havmølleparken, som blev aftalt i forbindelse med sommerens vækstpakke, betyder, at Energinet.dk skal være færdig med nettilslutningen af parken et halvt år senere end først planlagt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

0,7 øre/kWh forekommer ikke at være skrækindjagende meget - selv det firdobbelte vil være acceptabelt, f.eks. hvis nu kun private skulle bære udgiften.

  • 5
  • 10

Det er faktisk en temmelig uhyrlig omkostning.
De 0,7 øre er for alle nuværene kWh i riget.
Middelbelastningen kommer over 10GW når den kuldrevne opvarmning skal erstattes af varmepumper etc.Der skal altså mindst bygges 48 af den slags havmølleparker plus en dirkefri aftale med Norge .Den indenlanske netafgift skal derfor være 35 øre højere per kWh.
Dem til Norge og ekstra turbiner er ikke gratis heller

  • 15
  • 8

Der er dog en besynderlig politisk forkærlighed for havmølleparker. Ifølge de beregninger jeg har set, er det en temmelig dyr energiform - og i særdeleshed en del dyrere end landbaserede møller. Jeg begynder snart at mistænke, at en del af formålet er at sikre de gamle elproducenter en betydelig position i fremtidens elproduktion. De har jo som regel eksklusiv kontrol når offshore er involveret.

  • 9
  • 3

Havvindmøller har mange gode kvaliteter, men levering af billig energi er ikke en af dem.

Det er allerede i dag muligt at få leveret energi fra store solcelleanlæg til 75 øre/kWh og så er der ingen udgifter til i landføring. Så energi fra store solcelleparker er en langt billigere CO2 fri energikilde end havvindmølleparker.

Det er på tide, at Folketingets politikere får solcelle el indpasset i den danske energiplan.

Det er tidligere eftervist, at det optimale miks mellem el fra solcelleanlæg og vindmøller ligger på 75 % vind og 25 % sol.

Der er derfor mulighed for en væsentlig besparelse i forbindelse med implementering af en en fossil fri
energiproduktion, når man anvender den optimale mænge solcelle el i fremtidens energiforsyning.

Det går alt for langsomt med at komme igang med dette arbejde.

  • 8
  • 6

Det er på tide, at Folketingets politikere får solcelle el indpasset i den danske energiplan.

Der er ét stort argument imod indførelse af solceller: vi producerer dem ikke selv. Køber vi en vindmølle og placerer på havet, går langt de fleste penge tilbage i statskassen pga. skatter i flere led (selskabsskat, skat på løn, skat på varer købt af ansatte osv.). Solcellerne er primært nogle der importeres.

Jeg siger ikke, at jeg er uenig i at vi skal have solceller. Jo mere forskelligt VE vi har, jo mindre variation har vi i el-produktionen fra VE kilder. Men det er vigtigt at huske på, at den pålydende pris for et anlæg ikke hænger meget sammen med den faktiske pris på et anlæg.

  • 12
  • 2

Solceller er ikke en skid klima venlige, muligvis CO2 neutrale.

Som eksempel kan du jo lige se i den nye rapport (kan ikke lige huske hvem der havde udarbejdet den, men du kan finde et link til den på phys.org) over at opvarmningen af havet øges med tilbagetrækning af den hvide is og blotlægning af mere mørkt hav.

Det er den samme effekt solceller har på vores atmosfære.

Meget muligt at det er populært at tro at solceller er klimavenlige fordi de bruger solens energi lige som planter, men hvis man tror det er man naturvidenskabelig analfabet, for der er en fandens forskel.

  • 0
  • 21

Jeg mener, at det beror på en misforståelse, at vi tro selv producerer hele vindmøller, en væsentlig del af vindmøllekomponenter importeres. Det gælder f.eks. gear og generatorer m.v.

Men det er korrekt, at Danmark sidder på en meget væsentlig del af knowhow om vindmøller.
Den viden er opbygget over mange år.

Et væsentligt problem, ved den slingrende kurs som staten har haft overfor solceller, er netop, at de områder, hvor Danmark kunne blive stærke, nemlig inden for bygningsintegrerede solceller har man fået skræmt en del solcellemodulproducenter væk. Om end Gaia Solar stadigt producerer solcellemoduler i Danmark.

Men lad os ikke glemme, at Danfoss har solgt mange solcelleinvertere og stadigt under navnet SMA producerer mange solcelleinvertere i Danmark, så der er også danske produkter i solcelleanlæg.

Vi skal blot have en større del af solceller til at komme fra Danmark.

Og ikke mindst skal vi sikre indsamling af viden om optimal drift af energisystemer med et stort indhold af solcelleanlæg og vindmøller, så den type viden kan sælges i årene fremover.

  • 7
  • 1

Jeg arbejdede engang midlertidigt som montør på sådan en platform, og fik at vide at transformerolie koster ca. 1000 kr./liter.
Dvs. at bare olien til 5 transformere i den klasse koster ca 500 mio. Er det rigtigt?

  • 2
  • 0

Jo da, selvom det ikke burde være nødvendigt på ing.dk.

  1. Planters fotosyntese er langt mere effektiv.

  2. Planter optager for det meste kun de bølgelængder de skal bruge. Solceller optager det meste og omdanner praktisk talt det hele til varme, ca. 20% bliver til el, men det bliver også til varme når vi har brugt det. Det betyder at alt det sollys der bliver absoberet af solcellen det bliver reelt lavet om til de bølgelængder CO2 og andre klimagasser absoberer.

  3. Planter bruger energien fra solen til at omdanne CO2 fra luften og vand til sukker og ilt, og omdanner kun lidt af den til varme.

Det sjove er jo at der er ingen af de store fysikere i denne verden der har sagt at solceller hjælper på vores problemer, jo men først når vi har nogle der virker som planters fotosyntese.

  • 4
  • 19

Oh nej det er ikke nødvendigt. Som du kan se kan man også bare give thumps down når man opnår kognitiv dissonans.

Men du fremstiller dig selv som chef konsulent for TEKNIQ og man burde mene at med den stilling har man sat sig ind i detaljerne om det man taler om.

Det er lidt ligesom vi kalder det CO2 neutralt at brænde træflis af og det har det sgu aldrig været, eller jo det kan det være, men ikke i den skala vi gør, så er det bare med til at frigive kulstof som har været bundet i jorden og samtidigt handicapper vi den natur som skal hjælpe med at løse vores klima problemer.

  • 2
  • 9

Det er allerede i dag muligt at få leveret energi fra store solcelleanlæg til 75 øre/kWh og så er der ingen udgifter til i landføring. Så energi fra store solcelleparker er en langt billigere CO2 fri energikilde end havvindmølleparker.

I hvor lang tid inden solcelleanlægget skal overgå til markedsvilkår.

Danmarks dyreste havvindmøllepark er garanteret 105 øre/ kwh i 50.000 timer svarende til 11-12 år. Herefter er det markedsvilkår ...

Flere andre vindmølleparker er kun garanteret ca. 75 øre/ kwh i en kort årrække

  • 4
  • 1

Betyder det ikke at tilslutnings prisen er dobbelt så høj som en almindelig landmølle.
Og da møllerne på vand er 3 gange så høje som på land, da forstår jeg bedre, at der skal gives en 3 gange højere garantipris.
Kan det virkelig være rigtigt?

  • 1
  • 3

Så fik nettarif'en et hak mere opad. Der var også 1øre pr kwh til et kabel mellem Esbjerg og Holland.
Det kabel skulle fremme konkurrence evnen i dansk industri, hvorfor ikke bare sende pengene direkte til fabrikkerne.
Jeg lugter endnu et "skjult" elforbruger betalt tilskud til vindmøller.

  • 5
  • 3

Det kan være at jeg tager trollbait her, men

>Solceller ...
>Som eksempel kan du jo lige se i den nye rapport (kan ikke lige huske hvem der havde >udarbejdet den, men du kan finde et link til den på phys.org) over at opvarmningen af havet >øges med tilbagetrækning af den hvide is og blotlægning af mere mørkt hav.

>Det er den samme effekt solceller har på vores atmosfære.

Det gælder også solcellerne på et i forvejen sort tag?

>Det er lidt ligesom vi kalder det CO2 neutralt at brænde træflis af og det har det sgu aldrig >været, eller jo det kan det være, men ikke i den skala vi gør, så er det bare med til at frigive >kulstof som har været bundet i jorden og samtidigt handicapper vi den natur som skal >hjælpe med at løse vores klima problemer.

Så hvis et træ vælter i skoven, så frigiver det ikke CO2 når det rådner?

MVH

Henrik

  • 8
  • 1

Hvid havis / mørkt vand.

Går ud fra, at du tænker på reflektion af sollys.

Hvad mon reflekterer mest sollys- et mørkt pap/ eternittag, eller samme - dækket med solceller ?

Enig m. Søren fra Tekniq i, at et vist energimix er vejen frem. Gerne mindre spredte solcelle
anlæg, hvis produktion, kan holdes på transformatorens lavspændingsside. Det vil reducere
transmissions tabene -og den elektriske infrastruktur er der jo allerede. Husk at tabene i
kabler/ledninger og transformer øges, med strømtransport i anden potens. Derfor er der stor forskel på om du skal sende overskydende sol-el til din nabo eller hente vind-el fra Kriegers
Flak.

  • 4
  • 3

Som udlandsdansker følger jeg med stor interesse dabatten om elproduktion i DK.

Man undrer sig over euforien om grøn energi. DK har forsyningssikkerhed via Tyskkand, der for størstedelen producerer el med brunkul. DK satser på vindkraft, der ikke produceres efter demand, og importerer mængder af brunkulsstrøm for at supplere el, når vinden ikke blæser. De grønne i DK er ret tavse om dette.

Man omstiller kraftværker til fyring med træflis, velvidende at dette fører til til fældning af skove og øget CO2 udledning. Goldman Sachs har store interesser i biomasse, og promoverer millionsvære ombygninger af danske kraftværker til biomasse, med den danske energiminister som dansende marionet, hyldet som grøn Robin Hood. Grotesk ikke? Den danske elkunde og fjernvarmekunde betaler gildet, energiministeren danser marionet, og Goldman Sachs sidder i New York og lader champagnepropperne springe. Hvor dumme et danskerne egentlig?
Man fravælger elektricifering af tognettet og indkøber idiotiske togløsninger for 6 millioner DKK og ender i IC 4 skandalen.

Samtidig placerer man en aura af grøn enetgi om hovedet og tror, at man er den nye Jeus i grøn energi. Hvor dum kan man være?
Hvor er DK på vej hen?

  • 8
  • 17

Man undrer sig over euforien om grøn energi. DK har forsyningssikkerhed via Tyskland, der for størstedelen producerer el med brunkul. DK satser på vindkraft, der ikke produceres efter demand, og importerer mængder af brunkulsstrøm for at supplere el, når vinden ikke blæser. De grønne i DK er ret tavse om dette.

Skulle man få strømmen fra tandfeen, når der ikke er vindmøllestrøm? Atomkraft er jo ikke noget svar, for det får vi ikke i DK, og det vil tage mindst 20 år at få det første værk i brug. Skal der være mørkt imens?

Svaret må være mere vindmøllestrøm og begyndelsen på lagringsteknologier, som vi slet ikke har taget i brug endnu.

  • 10
  • 5

Du er vist også en af dem der tror på julemanden. Naiv og godtroende. Kig dog en gang sydpå. I stedet for en lalledum energiminister, har man en veluddannet energiminister med noget i hovedet. Sats bredt og brug dog fossilt brændstof med omhu, og undlad at udbrede en vindkraftenergi på skuldrene af nabolandende, og samtidig opstå som en moderne tids Jesus.
Begrebet røven af fjerde division hører vist ikke kun hjemme i 1864!

  • 4
  • 12

Lad det komme an på en simpel prøve. Hvem betaler som kunde Europas dyreste kWh priser. Gæt engang. De stakkels danskere. Oveni prøv engang priserne for fjernvarmekunderne.
Lalleglade danskere åbner glade pungen, fordi de har valgt de forkerte politikere og såkaldte grønne politikere.
Jeg nyder som såkaldt vestarbejder (et begreb opfundet af 3F) i Polen elpriser, som er halvt så store.
Begrebst røven af fjerde division er da vist ikke kun relevant i 1864?

  • 5
  • 15

Og da møllerne på vand er 3 gange så høje som på land, da forstår jeg bedre, at der skal gives en 3 gange højere garantipris.
Kan det virkelig være rigtigt?

- her lidt fra UK:

The cost of household electricity will rise by as much as 40 per cent by the end of the decade because of the Government’s green energy policies.

Official figures — initially withheld by ministers — show an alarming increase in the price of electricity caused by generous subsidies to wind farms as well as other policies.

An average household is expected to pay as much as £250 more for electricity – mainly through consumer subsidies – to pay for the Government’s green energy schemes, while an electrically heated house could be as much as £440 a year worse off...

  • nok stort set samme udvikling i Danmark!?
    Kilde:

http://www.telegraph.co.uk/news/earth/ener...

  • 5
  • 2

Lad det komme an på en simpel prøve. Hvem betaler som kunde Europas dyreste kWh priser. Gæt engang. De stakkels danskere.

@Bent

Hvis der ellers er plads mellem glæden inde i dit hoved over at være sluppet for Die Dumme Dänen, så vil jeg gerne fortælle dig, at dansk strøm hører til det billigste i EU - nå man ser bort fra staternes skatter og afgifter. Hvordan staten har lyst til at få deres indtægter ind, har ikke noget at gøre med hvor veldrevet elnettet er.

Faktum er at Danmark ligger under EU28's gennemsnitlige el-priser - det synes faktisk ikke er så dårligt landets manglende naturlige ressourcer taget i betragtning. Det vidner ligeledes om at satsningen på vindenergi IKKE er fejlagtig, da vi er blandt de lande der indfaset mest vedvarende energi

  • 15
  • 2

med fare for at komme aldeles off topic følger her en smule fagligt:

Solcellepaneler har i dag en reflektion på 4-5%, idet glasset har struktur. Reflektionen er efterhånden reduceret i den løbende forbedring af panelernes effektivitet. Således er det intuitivt klart, at en høj reflektion giver mindre sollys gennem glasset og således en lavere ydelse fra solcellerne.

Der findes desuden dyrere specialpaneler med en særlig mat coating med en tynd film (oliebaseret) ovenpå glasset som dels øger ydelsen med et par procent og dels reducere reflektionen væsentligt. Disse paneler har ikke samme ens overflade og er derfor ikke populære hvor de kan ses. Desuden er de dyrere sfa. den ekstra produktionsproces.

  • 1
  • 0

Jo selvfølgelig skader vores sorte tage og veje også klimaet.

Derfor ville det også overvejene være mere fornuftigt at male vores tage hvide istedet for at monterer solpaneler på dem samt evt bruge lysere asfalt, der er selvfølgelig en grænse for hvor lys asfalten kan være før det går udover trafiksikkerheden på en sommerdag.

En anden ting er at hvide tage faktisk hjælper på isolationen af vores bygninger, da folk gerne burde have lært i fysik i folkeskolen at sorte og mørke overflader afgiver varme langt mere effektivt via blackbody radiation, end hvide. Det er samme grund til at køleskabe og frysere altid er hvide indvendigt.

  • 0
  • 10

Reelt er vores eneste løsning pt akraft.

Kan man ikke argumentere, kan man altid påstå og linke til en menings-blog.

  • Vi har masser af vindmøller i DK
  • Vi tjener penge på eksport af vindmølle teknologi
  • Vi har en særdeles stabil elforsyning (eneste brown-out i nyere tid skyldes kabel-fejl)
  • Vi har skåret kraftigt ned i fossile brændsler i elforsyningen
  • Vi har en af de lavere produktions-priser på el

Hvorfor skal vi så tækkes med dommedags-profeter, som mener at 'teknologi X er den eneste mulighed, og alle der mener noget andet er naive'. Der hviler en voldom bevis-byrde hos folk som Rolf, og samtidig er de generelt afvisende overfor at bringe konkrete argumenter, eller kommer med dicederede løgne. Fx. Bent's "vi har fravalgt elektrificering" hvor han henviser til den nuværende energi minister - som altså sidder i en regering der netop har genstartet elektrificeringen af togbane nettet.

  • 11
  • 0

Der bliver ofte luftet det synspunkt at dansk energipolitik er genial da vi har europas billigste strøm.
Uden skat og afgifter forstås.
Danmark er verdens nemmeste land at bygge kraftværker og ledninger i og vi har det koldeste kølevand.
Vi har ikke over elregningen bygget eller sparet op til fornyelse andet end vindmøller og derfor skal PSO bidraget med i den nøgne elpris.
Set i det lys er politikken ikke genial men landsskadelig.
Der er et berømt billede af biskop Monrad lige før det ramlede i 1864;hans udtryk synes at sige at sagerne ikke havde udviklet sig som han havde sagt de skulle.
Det er ærgerligt at fremtidens fotografi af samme situation ikke får kunstnerens geniale drejning med.

  • 1
  • 4

Martin Brorsen: Lad være med at udtale dig om noget du ikke har naturvidenskabelig indsigt i.

Nej vores vindenergi kan ikke stå alene og ja ja vi brænder måske færre fossile brændsler af, men vi erstatter det med noget der er endnu værre.

Altså igen er det ikke en løsning bare at erstatte kul med træflis og biomasse, slet ikke når dem der faktisk forsker i disse økosystemer går ud og siger at det ikke hjælper en skid og ikke er CO2 neutralt, sådan som vi gør det.

Det kommer fandeme an på om man bruger disse ressourcer rationelt og det gør vi på ingen måde!!!

  • 0
  • 14

Nej egentligt ikke fordi en ting er du/i angriber min faglighed. Ærligttalt i er sgu da nogle af de mest inkompetente ingeniører i dette land, eller håber da at i er ellers ser det sgu skidt ud.

Du selv affejer mit link med at det er et meningsindlæg, ja ja men underskrevet 75 personer der har væsentligt højere faglig baggrund end dig/jer selv!

Jeg er den eneste her der argumenteret med helt basal naturvidenskabelig grundviden men det affejer i så også på ganske ufaglig vis(med personangreb).

Altså i er sgu da et eksempel på at man sagtens kan være højtuddannet uden at vide en skid eller kunne forholde sig sagligt til tingene!

Meget ironisk i forhold til jeres egne indlæg der ikke andet end udstiller jeres eget lave niveau.

  • 1
  • 15

for nu at bruge det argument der flittigt anvendes den modsatte vej

Det har jeg nu ikke brugt (antager at jeg er Martin Brorson). Men dvs. at iflg. dit argument må eksperter aldrig diskutere deres fagområde når de er ansat i industrien - hvilket vil sige omtrent 99.9% (selv professorer har en eller anden tilknytning til industrien). Mener du, helt seriøst, at folk som Rolf med faglige mindreværdskomplekser skal styre vores energi system?

  • 14
  • 1

Det er den samme effekt solceller har på vores atmosfære.


Rolf - vi har været omkring det for nyligt, hvor vi gik i dybden med proportionerne, og fik syn for at den omtalte problematik mildest talt var irrelevant.

Nu prøver du forfra med samme argumentation, så denne gang vil jeg høre om du kan selv:

1) Hvor mange procent (eller rettere promille) af jordens overfladeareal, ville det kræve at producere hvad der svarer til HELE JORDENS ELFORBRUG med solceller?

2) Hvor mange procent (ja - procent!) af havets overflade er ALLEREDE blevet blottet, som følge af havisens tilbagetrækning?

I stedet for mere af den selvfedme du allerede har fyldt tråden med, kunne vi så få dine tal på bordet, så vi kan se hvor veloverejet dit synspunkt er?

  • 13
  • 1

Det er vel temmeligt irrelevant hvor mange procent negativ indflydelse det har når vi står på afgrunden rand, synes du ikke eller skal vi bare fortsætte med at være dumme og gøre de ting der ikke ligefrem hjælper på vores problemer?

  • 0
  • 16

Men dvs. at iflg. dit argument må eksperter aldrig diskutere deres fagområde når de er ansat i industrien -

Det mener jeg naturligvis ikke, det bedste eksempel for nylig fra "energiindustrien" er vel dette: http://ing.dk/artikel/siemens-vil-lagre-st...

Og godt at folk fra "industrien" også begynder at komme med fornuftige bud på løsninger af de problemer som deres produkt har skabt!

Jeg ironiserer blot over den hysteriske reaktion hvor man straks går efter manden i stedet for bolden og fremhæver sin egen baggrund når nogen vover at betvivle fornuften i vores specielle danske energipolitik!
For mig tyder det på at man har en dårlig sag!

  • 4
  • 8

Det er vel temmeligt irrelevant hvor mange procent negativ indflydelse det har når vi står på afgrunden rand


Er det irrelevant at forholde sig til hvor stor det positive effekt er ift den negative?

Det du gør til et problem, er den energi solcellerne optager fra solen og afleder til atmosfæren som varme.

Har du regnet på hvor stor den varmeafledning er i forhold til elproduktionen, når reflektionen fra glaspladen er fratrukket?

Er den større end den varme der afledes fra et typisk atomkraftværk?

For hvis ikke, så er det problem du prøver at prakke solcellerne på, da vist præcis det samme for din yndlingsteknologi - ikke sandt?

  • 9
  • 0

Øh der er nogle fysiske love der forhindre det i at have en positiv effekt på vores klima Søren, at du ikke kan se det uden at regne på det, siger mere om dit vidensniveau inden for fysikken.

  • 0
  • 12
  1. Professor Andrew Balmford, Professor of Conservation Science, Department of Zoology, University of Cambridge, United Kingdom. apb12@cam.ac.uk

  2. Professor Andrew J. Beattie, Emeritus, Department of Biological Sciences, Macquarie University, Australia. abeattie@bio.mq.edu.au

  3. Assistant Professor David P. Bickford, Department of Biological Sciences, National University of Singapore, Singapore. dbsbdp@nus.edu.sg

  4. Professor Tim M. Blackburn, Professor of Invasion Biology, Department of Genetics, Evolution and Environment, Centre for Biodiversity and Environment Research, University College London, United Kingdom. t.blackburn@ucl.ac.uk

  5. Professor Daniel T. Blumstein, Chair, Department of Ecology and Evolutionary Biology, University of California Los Angeles, USA. marmots@ucla.edu

  6. Professor Luigi Boitani, Dipartimento di Biologia, e Biotecnologie Charles Darwin, Sapienza Università di Roma, Italy. luigi.boitani@uniroma1.it

  7. Professor Mark S. Boyce, Professor and Alberta Conservation Association Chair in Fisheries and Wildlife, Department of Biological Sciences, University of Alberta, Canada. boyce@ualberta.ca

  8. Professor David M.J.S. Bowman, Professor of Environmental Change Biology, School of Biological Sciences, University of Tasmania, Australia. david.bowman@utas.edu.au

  9. Professor Scott P. Carroll, Institute for Contemporary Evolution and Department of Entomology and Nematology, University of California Davis, USA. spcarroll@ucdavis.edu

  10. Associate Professor Phillip Cassey, School of Earth and Environmental Sciences, The University of Adelaide, Australia.

  11. Professor F. Stuart Chapin III, Professor Emeritus of Ecology, Department of Biology and Wildlife, Institute of Arctic Biology, University of Alaska Fairbanks, USA. terry.chapin@alaska.edu

  12. Professor David Choquenot, Director, Institute for Applied Ecology, University of Canberra, Australia. david.choquenot@canberra.edu.au

  13. Dr Ben Collen, Centre for Biodiversity and Environment Research, University College London, United Kingdom. b.collen@ucl.ac.uk

  14. Professor Richard T. Corlett, Director, Centre for Integrative Conservation, Xishuangbanna Tropical Botanical Garden, Chinese Academy of Sciences, China. corlett@xtbg.org.cn

  15. Dr Franck Courchamp, Director of Research, Laboratoire Ecologie, Systématique et Evolution – UMR CNRS, Member of the European Academy of Sciences, Université Paris-Sud, France. franck.courchamp@u-psud.fr

  16. Professor Chris B. Daniels, Director, Barbara Hardy Institute, University of South Australia, Australia. chris.daniels@unisa.edu.au

  17. Professor Chris Dickman, Professor of Ecology, School of Biological Sciences, The University of Sydney, Australia. chris.dickman@sydney.edu.au

  18. Associate Professor Don Driscoll, College of Medicine, Biology and Environment, The Australian National University, Australia. don.driscoll@anu.edu.au

  19. Professor David Dudgeon, Chair Professor of Ecology and Biodiversity, School of Biological Sciences, The University of Hong Kong, Hong Kong SAR, China. ddudgeon@hku.hk

  20. Associate Professor Erle C. Ellis, Geography and Environmental Systems, University of Maryland, USA. ece@umbc.edu

  21. Dr Damien A. Fordham, School of Earth and Environmental Sciences, The University of Adelaide, Australia. damien.fordham@adelaide.edu.au

  22. Dr Eddie Game, Senior Scientist, The Nature Conservancy Worldwide Office, Australia. egame@tnc.org

  23. Professor Kevin J. Gaston, Professor of Biodiversity and Conservation, Director, Environment and Sustainability Institute, University of Exeter, United Kingdom. k.j.gaston@exeter.ac.uk

  24. Professor Dr Jaboury Ghazoul, Professor of Ecosystem Management, ETH Zürich, Institute for Terrestrial Ecosystems, Switzerland. jaboury.ghazoul@env.ethz.ch

  25. Professor Robert G. Harcourt, Department of Biological Sciences, Macquarie University, Australia. robert.harcourt@mq.edu.au

  26. Professor Susan P. Harrison, Department of Environmental Science and Policy, University of California Davis, USA. spharrison@ucdavis.edu

  27. Professor Fangliang He, Canada Research Chair in Biodiversity and Landscape Modelling, Department of Renewable Resources, University of Alberta, Canada and State Key Laboratory of Biocontrol and School of Life Sciences, Sun-yat Sen University, Guangzhou, China. fhe@ualberta.ca

  28. Professor Mark A. Hindell, Institute for Marine and Antarctic Studies, University of Tasmania, Australia. mark.hindell@utas.edu.au

  29. Professor Richard J. Hobbs, School of Plant Biology, The University of Western Australia, Australia. richard.hobbs@uwa.edu.au

  30. Professor Ove Hoegh-Guldberg, Professor and Director, Global Change Institute, The University of Queensland, Australia. oveh@uq.edu.au

  31. Professor Marcel Holyoak, Department of Environmental Science and Policy, University of California, Davis, USA. maholyoak@ucdavis.edu

  32. Professor Lesley Hughes, Distinguished Professor, Department of Biological Sciences, Macquarie University, Australia. lesley.hughes@mq.edu.au

  33. Professor Christopher N. Johnson, Department of Zoology, University of Tasmania, Australia. c.n.johnson@utas.edu.au

  34. Dr Julia P.G. Jones, Senior Lecturer in Conservation Biology, School of Environment, Natural Resources and Geography, Bangor University, United Kingdom. julia.jones@bangor.ac.uk

  35. Professor Kate E. Jones, Biodiversity Modelling Research Group, University College London, United Kingdom. kate.e.jones@ucl.ac.uk

  36. Dr Menna E. Jones, Department of Zoology, University of Tasmania, Australia. menna.jones@utas.edu.au

  37. Dr Lucas Joppa, Conservation Biologist, United Kingdom. lujoppa@microsoft.com

  38. Associate Professor Lian Pin Koh, School of Earth and Environmental Sciences, The University of Adelaide, Australia. lianpin.koh@adelaide.edu.au

  39. Professor Charles J. Krebs, Emeritus, Department of Zoology, University of British Columbia, Canada. krebs@zoology.ubc.ca

  40. Dr Robert C. Lacy, Conservation Biologist, USA. rlacy@ix.netcom.com

  41. Associate Professor Susan Laurance, Centre for Tropical Biodiversity and Climate Change, Centre for Tropical Environmental and Sustainability Studies, James Cook University, Australia. susan.laurance@jcu.edu.au

  42. Professor William F. Laurance, Distinguished Research Professor and Australian Laureate, Prince Bernhard Chair in International Nature Conservation, Centre for Tropical Environmental and Sustainability Science and School of Marine and Tropical Biology, James Cook University, Australia. bill.laurance@jcu.edu.au

  43. Professor Thomas E. Lovejoy, Senior Fellow at the United Nations Foundation and University Professor in the Environmental Science and Policy department, George Mason University, USA. tlovejoy@unfoundation.org

  44. Dr Antony J Lynam, Global Conservation Programs, Wildlife Conservation Society, USA. tlynam@wcs.org

  45. Professor Anson W. Mackay, Department of Geography, University College London, United Kingdom. ans.mackay@ucl.ac.uk

  46. Professor Helene D. Marsh, College of Marine and Environmental Sciences, Centre for Tropical Water and Aquatic Ecosystem Research, James Cook University, Australia. helene.marsh@jcu.edu.au

  47. Professor Michelle Marvier, Department of Environmental Studies and Sciences, Santa Clara University, USA. mmarvier@scu.edu

  48. Professor Lord Robert M. May of Oxford OM AC Kt FRS, Department of Zoology, University of Oxford, United Kingdom. robert.may@zoo.ox.ac.uk

  49. Dr Margaret M. Mayfield, Director, The Ecology Centre, School of Biological Sciences, The University of Queensland, Australia. m.mayfield@uq.edu.au

  50. Dr Clive R. McMahon, Sydney Institute of Marine Science and Institute for Marine and Antarctic Studies, University of Tasmania, Australia. clive.mcmahon@utas.edu.au

  51. Dr Mark Meekan, Marine Biologist, Australia. m.meekan@aims.gov.au

  52. Dr Erik Meijaard, Borneo Futures Project, People and Nature Consulting, Denpasar, Bali, Indonesia. emeijaard@gmail.com

  53. Professor L. Scott Mills, Chancellor’s Faculty Excellence Program in Global Environmental Change, North Carolina State University, USA. lsmills@ncsu.edu

  54. Professor Atte Moilanen, Research Director, Conservation Decision Analysis, University of Helsinki, Finland. atte.moilanen@helsinki.fi

  55. Professor Craig Moritz, Research School of Biology, The Australian National University, Australia. craig.moritz@anu.edu.au

  56. Dr Robin Naidoo, Adjunct Professor, Institute for Resources, Environment, and Sustainability University of British Columbia, Canada. robin.naidoo@wwfus.org

  57. Professor Reed F. Noss, Provost’s Distinguished Research Professor, University of Central Florida, USA. reed.noss@ucf.edu

  58. Associate Professor Julian D. Olden, Freshwater Ecology and Conservation Lab, School of Aquatic and Fishery Sciences, University of Washington, USA. olden@uw.edu

  59. Professor Maharaj Pandit, Professor and Head, Department of Environmental Studies, University of Delhi, India. mkpandit@cismhe.org

  60. Professor Kenneth H. Pollock, Professor of Applied Ecology, Biomathematics and Statistics, Department of Applied Ecology, North Carolina State University, USA. pollock@ncsu.edu

  61. Professor Hugh P. Possingham, School of Biological Science and School of Maths and Physics, The University of Queensland, Australia. h.possingham@uq.edu.au

  62. Professor Peter H. Raven, George Engelmann Professor of Botany Emeritus, President Emeritus, Missouri Botanical Garden, Washington University in St. Louis, USA. peter.raven@mobot.org

  63. Professor David M. Richardson, Distinguished Professor and Director of the Centre for Invasion Biology, Department of Botany and Zoology, Stellenbosch University, South Africa. rich@sun.ac.za

  64. Dr Euan G. Ritchie, Senior Lecturer, Centre for Integrative Ecology, School of Life and Environmental Sciences, Deakin University, Australia. e.ritchie@deakin.edu.au

  65. Professor Terry L. Root, Senior Fellow, Stanford Woods Institute for the Environment, Stanford University, USA. troot@stanford.edu

  66. Dr Çağan H. Şekercioğlu, Assistant Professor, Biology, University of Utah, USA and Doçent 2010, Biology/Ecology, Inter-university Council (UAK) of Turkey. c.s@utah.edu

  67. Associate Professor Douglas Sheil, Department of Ecology and Natural Resource Management, Norwegian University of Life Sciences, Norway. douglas.sheil@nmbu.no

  68. Professor Richard Shine AM FAA, Professor in Evolutionary Biology, School of Biological Sciences, The University of Sydney, Australia. rick.shine@sydney.edu.au

  69. Professor William J. Sutherland, Miriam Rothschild Professor of Conservation Biology, Department of Zoology, University of Cambridge, United Kingdom. w.sutherland@zoo.cam.ac.uk

  70. Professor Chris D. Thomas, FRS, Department of Biology, University of York, United Kingdom. chris.thomas@york.ac.uk

  71. Professor Ross M. Thompson, Chair of Water Science, Institute of Applied Ecology, University of Canberra, Australia. ross.thompson@canberra.edu.au

  72. Professor Ian G. Warkentin, Environmental Science, Memorial University of Newfoundland, Canada. ian.warkentin@grenfell.mun.ca

  73. Professor Stephen E. Williams, Centre for Tropical Biodiversity and Climate Change, School of Marine and Tropical Biology, James Cook University, Australia. stephen.williams@jcu.edu.au

  74. Professor Kirk O. Winemiller, Department of Wildlife and Fisheries Sciences and Interdisciplinary Program in Ecology and Evolutionary Biology, Texas A&M University, USA. k-winemiller@tamu.edu

Jo jo det skoser jo med atomfysikere der er klart :D

  • 0
  • 8

Søren det har jeg jo gjort længere oppe. Der er ingen faktorer der kan gøre det en fordel i forhold til klimaet med de solpaner vi har nu. Det behøver man ikke regne på for at bevise, det ville ikke give nogen mening, da regnestykket ikke ændrer på helt basal fysik. Det er et spørgsmål om indsigt i fysik som du tydeligvis ikke besidder.

Du kan regne på hvor negativ effekt det har, men regnestykket ville aldrig vise en positiv effekt for klimaet.

  • 0
  • 12

Hop på nationen Rolf

Dine påstande er meningsløse.

Det er korrekt at solfangere og solceller og alle andre mørke ting absorberer lys og konverterer det til varme og der derfor bliver mindre lys udstråling til verdensrummet.

Det du ikke forstår er skalaerne. Der skal kun et areal svarende til Spaniens areal til for at solceller kunne dække hele det nuværende energiforbrug.

Kun ca. 20% af det som rammer en solcelle bliver til el resten bliver til varme. Varmestråling går også ud i verdensrummet og som du nok forstår er det kun det lille bitte areal med solceller, der øger sin absorption.

Blot partikel forurening af sne og is udgør et langt større Albedo problem og jeg er ganske sikker på at veje og pløjede marker også udgør langt større problemer pga. Albedo. Partikler i luften udgør også et stort Albedo problem, der helt sikkert langt overstiger den minimale forandring som solceller nok til hele kloden energiforbrug ville udgøre.

Din bekymring er dermed ca. 99,99% ufunderet

  • 11
  • 0

Usagligt at påstå at det ikke er et problem fordi der er større problemer. Fordi samlet giver det et kæmpe problem. Så hvad du selv hopper på nationen med den argumentation.

Og de 20% der bliver til el bliver ikke til varme eller hvad?

Altså hele albedo problematikken er vores problem, så skal man ikke kalde sig en kompetent ingeniør hvis man tror man løser det ved at føje mere skade til den sag, fordi det er ikke en løsning, tværtimod. I bedste fald opnår man status quo.

  • 0
  • 9

Jo da, selvom det ikke burde være nødvendigt på ing.dk.

Planters fotosyntese er langt mere effektiv.
Planter optager for det meste kun de bølgelængder de skal bruge. Solceller optager det meste og omdanner praktisk talt det hele til varme, ca. 20% bliver til el, men det bliver også til varme når vi har brugt det. Det betyder at alt det sollys der bliver absoberet af solcellen det bliver reelt lavet om til de bølgelængder CO2 og andre klimagasser absoberer.
Planter bruger energien fra solen til at omdanne CO2 fra luften og vand til sukker og ilt, og omdanner kun lidt af den til varme.
Det sjove er jo at der er ingen af de store fysikere i denne verden der har sagt at solceller hjælper på vores problemer, jo men først når vi har nogle der virker som planters fotosyntese.

Hold da helt op. Du har da godt nok ikke en bjælde forstand på det du skriver om.

Det kunne hurtigt blive en hel lærebog, hvis jeg skulle begynde at forklare dig i hvor mange ting og hvor meget du tager fejl, så du får bare lige et link og et par nøgletal.

http://en.wikipedia.org/wiki/Photosyntheti...

For selv effektive afgrøder og 2. generations biofuel er det ca. maksimalt 1% af den indstrålede solenergi, der ender som energi vi kan benytte.
For solceller er vi på i hvert tilfælde 20%.

  • 5
  • 0

Hvis man nu ved enhver fossilafbrænding er forpligtet til at sende ligeså meget varme retur ved spejle risikerer man vel at ændre jordens bane i forfærdelig retning.Det bør derfor være FN klimapanels næste krav at rekylspejle monteres to og to antipodalt.

  • 3
  • 0

Rolf

99,99% ufunderet er altså nok til at karakterisere problemet som overhovedet ikke relevant.

Du favoriserer selv KK, der udover at konsumere enorme mængder vand som øger vandindhold i luften og dermed introducerer en kendt drivhusgas også kun har en ekstern effektivitet på ca. 30% og derfor direkte afgiver mindst to gange så meget varme som der bliver produceret elektricitet til grid.

Solceller skærmer over jord der ellers selv ville absorberer, så den ekstra absorption som solceller bidrager med er formentlig pænt mindre relativt til elproduktionen end den ekstra emission af varme som KK værker medfører. Og som ovenfor nævnt kommer KK varmen sammen med damp fra køling, og er dermed en dobbelt whopper.

Din ide om at solceller skulle opvarme så meget at de er meningsløse som strategi imod klimaforandringer er dermed fuldstændigt idiotiske, hvis ikke du mere helhjertet tager afstand fra KK.

Til eventuelle tilhængere af KK som læser med, så lover jeg hermed at jeg aldrig igen vil fremhæve den minimale spildvarme problematik som et validt argument imod KK, da tallene simpelthen er alt for små i forhold til det samlede spørgsmål om hvilke teknologier, der skal anvendes som strategi imod menneskeskabte klimaforandringer.

Lige for en god ordens skyld, så bliver hver eneste kWh el til varme, men jo ikke mere for nogen elgenerationsform end for andre, så det er jo også et totalt ikke argument.

  • 5
  • 0

Jens Stubbe: Du er godt klar over at der faktisk findes akraft design idag der ikke er afhængig af at konsumerer og fordampe en masse vand til atmosfæren ikke?

Så enten beror dit indlæg på uvidenhed eller ren cherry picking.

Altså du snakkede i forrige indlæg om sodpartikler er værre end solpaneler når det kommer til albedo, altså du går udfra et rent drømme scenarie at VE kan nedsætte vores udledning af sodpartikler, men det er jo bare ikke tilfældet vel!?

Og nej jeg farvoriserer ikke akraft, jeg konstaterer at det er den absolut mest rationelle løsning, ligesom en hel del proffessorer med forstand på planeten og de påvirkninger vi yder på den konstaterer, men det er så også bare dem der er usaglige og ikke ved hvad de snakker om???

En lille detalje er at akraft udnytter energi der ville blive frigivet her på jorden alligevel. Det er rigtigt at den sætter frigivelsen af energien op, men ser du lige der kan du kalde det en dråbe i havet i forhold til den mængde energi der bliver frigivet ved det samlede naturligt henfald samt det energi som sodpartikler vi nu udleder absoberer fra solen, fordi det kan akraft nemlig gøre noget ved i modsætning til solpaneler.

Pointen er at du ikke ændrer på albedo og du faktisk forbedre den til en klima mæssig fordel. Samtidigt bruger du den absolut mest kompakte energikilde vi har, hvilket giver plads til økosystemerne som skal hjælpe os med at binde alt det kulstof vi har frigivet.

  • 2
  • 9

I er vel ingeniører ikke?

Nej, faktisk ikke, det er fint hvis vi kan bidrage med grundforskning her i landet men det er formentlig også alt.
Du finder nok ikke meget brugbar ingeniørkompetence på området i DK og nærmeste omegn!
Så hvis det er alvorlig ment vil jeg tro at forskergruppen studerer kinesisk i fritiden?

  • 2
  • 1

Jens Arne Hansen: Ja det har du måske ret i, men altså jeg tror altså på vi har masser af ingeniør kompetence i disse systemer, altså mange af systemerne er meget ens til mange andre kemisk proces systemer, det må vi da have kompetence i.

Men problemet er mere bureaukrati herhjemme. Det skriver også at langt det mest økonomisk og tidskrævende er dokumentation og godkendelses procedure, det er desværre den største byrde.

Men altså vi er vel reelt førende inden for vindkraft, og det er da trodsalt nok den helt klart bedste energikilde klimamæssigt set vi har pt. og det skal vi da forsætte med at udbygge så vidt muligt. Vi må bare huske at der er faktisk en grænse. Allerede for nogle år siden fandt svenskerne ud af at outputtet af deres vindpark faldt efter opførslen af en vindpark her i Danmark. Der er en artikel herinde om det. Det er jo igen basal fysik, altså man kan ikke blive ved med at opstille møller bag ved hinanden også over længere afstand, altså vinden mister jo den energi man hiver ud af den.

Men altså vi bliver nødt til at finde noget andet en biomasse og kul til variabel grundlast. Kul kender vi jo konsekvenserne af. Men biomasse er slet ikke bæredygtigt eller CO2 neutralt i den skala vi bruger det nu og har planlagt at bruge det fremtiden. Det går altså ikke. Naturgas er heller ikke en god løsning, problemet er også udvinding af gassen og evt. transport, hvor en del af gassen undslipper til atmosfæren. Kunne man måske nok gøre noget ved, men den er i forvejen ikke helt konkurrence dygtig og det er ret vigtigt hvis vi skal have råd til mere vind.

Altså officielt har vi 26år til vi når et ubehageligt max. i forhold til vores civilisations fremtid, og det er altså efter temmelig optimistiske skøn. Vi bliver jo nødt til at gøre hvad vi kan til at købe mere tid og ændre udviklingen. Derfor var det måske på tide vi mere tænke lidt ind i vores infrastruktur hvordan vi ændrer albedo. Det kunne jo også være med feks. levende tage i stedet for bare at male dem hvide selve at male dem hvide nok er den billigste løsning og nok også den praktiske i mange tilfælde, taget skal jo kunne bærer noget mere. Men nu bidrager solpanelerne jo kun med 1,5% af forsyningen så det er beskedent. Men altså det er ikke klogt at bygge store solcelle parker på feks. potentiel natur, fordi der har vi mere brug for naturen.

Reelt var det måske også på tide vi begyndte at kigge lidt på hydropondic farming i etager. Men det kræver jo altså energi og derudover har det utroligt mange fordele. Jeg er sikker på det måske godt kunne blive en god forretning og skabe arbejdspladser, men det kræver altså at vi sørger for der er fornuftig energi til det.

  • 0
  • 13

Du finder nok ikke meget brugbar ingeniørkompetence på området i DK og nærmeste omegn! Så hvis det er alvorlig ment vil jeg tro at forskergruppen studerer kinesisk i fritiden?

Det er ikke alvorligt ment.

Copenhagen Atomics, der angiveligt vil bygge en smeltesaltsreaktor, har et udviklingsteam bestaaende af to russiske pigeboern: den ene studerer marketing og kommunikation, den anden studerer 'project management', hvad det saa skal betyde. Derudover annonceres der efter folk der er 'hoejt motiverede.'

http://www.copenhagenatomics.com/Team

Her fortaeller Yulia om at vaere gast paa et sejlskib:

https://www.youtube.com/watch?v=m21qkJ0VhrY

Og enten er Yulia ikke klar over, at hun er forskningsleder paa smeltesaltsreaktoren, eller ogsaa er hun for beskeden til at naevne det paa sin Linkedin-profil, hvor hun noejes med at naevne sit projekt vedr. iskager og sit projekt vedr. design af kanvas-covers til baade, et projekt hvor ogsaa den anden reaktoringenoer, Olga, arbejder.

  • 6
  • 0

1: Jo længere en debat på ing.dk bliver jo tættere vil sandsynligheden for at den kommer til at omhandle atomkrafts indførelse i Danmark gå imod 1.

2: Såfremt at den oprindelige artikel perifert eller centralt omhandler vindkraft vil denne tilnærmelse være ti gange større per tilbagelagt post.

  • 10
  • 0

Øh Anders, Nu er det jo ikke et finansieret projekt endnu, det er jo mere et fritids projekt som søger finansiering til at kunne gå videre til de næste faser, det er trods alt heller ikke så gammelt det her projekt. Jeg må da også sige at der står meget lidt om på min Linkedin profil om hvad jeg egentligt foretager mig i fritiden af projekter. Reelt bruger jeg sparsom tid der.

Så det gør måske dine antagelser i dit indlæg lidt useriøse...

  • 0
  • 12

Ja Anders' lov virker lige så usaglig som Godwins lov. Folk der ikke har indsigt i psykologi misforstår den ofte, faktisk siger den kun noget om hvor langt tid der går før der opstår kognitiv dissonans i en debat, når noget kontroversielt bliver nævnt. Med andre ord siger den noget om hvor lidt mange mennesker er i stand til at løfte sig over den følelsesmæssige populistiske overbevisning og forholde sig sagligt når noget strider imod deres overbevisning eller egoistiske interesser, bliver hevet ind i debatten...

Og sådan kan man jo blive ved med at lave analogier på Godwins lov, men mekanismerne er de samme, selvom Hitlers rige altid er et godt eksempel på konsekvenserne af populisme.

  • 0
  • 13

Ja, og det er ærgerligt, når diskussionen burde dreje sig om, hvor afsindigt dyrt det er, at få gratis strøm fra vinden over havet ;o)

  • 5
  • 7

http://conservationbytes.com/2014/12/15/an...

Anders Jakobsen: Nu er det jo ikke mig der vil diskuterer fakta, jeg nævner dem bare. Kompetente mennesker ville tage dem med i deres overvejelser istedet for at ville diskuterer noget de tydeligvis ikke har fagligt niveau til, samtidigt med de beskylder folk med væsentligt mere viden inden for områderne for at handle efter økonomiske interesser selvom de ikke har nogen dessideret jop mæssige tilknytning til den branche de fremhæver som løsning.

  • 1
  • 10

“Min" lov omhandler ikke “copenhagen atomics”, men tendensen om at ALT på ing.dk åbenbart kan drejes henimod en debat om atomkraft. Om det så er “copenhagen atomics”, engelske eller finske reaktorer, fransk energipolitik eller forlængst nedlagte forsøgsreaktorer i Norge er for så vidt ligemeget.

Det er dejligt at vide at Anders Jakobsen har forstået at atomkraft er vigtigere end alt det biofjernevindfis som alt for mange danskere lever af ligesom jernbaner,så det næsten ikke er til at komme videre for.
I folketinget med ham

  • 5
  • 10

skal være på 2 * 300 MW der giver 5,8 mio. kr. per MW tilsluttet havmøllekapacitet hvilket er ’en del over de hidtidige projekter’. Der skal 2 ilandsføringskabler til fordi man ikke kan producere et på 600 MW. Anhold har et 400 MW ilandsføringskabel.

a) Hvorledes vil prisen for ilandsføringskablerne være hvis havmøllenparken blev udvidet til 800 MW således at der kan anvendes 2 * 400 MW ilandsføringskabler?

b) Vil der være en prismæssig ide i at udvide havmøllenparken til mere end ilandsføringskablerne og transformerstationerne kan klare til fx 900 MW i senariet med 2 * 400 MW ilandsføringskabler idet den maksimale produktion ikke indtraffer ofte og kapaciteten på kablerne udnyttes mere optimalt under normale driftforhold imens at fx enkelte havmøller stoppes ved >= hård vind, sammenholdt med at ilandsføringskablerne også skal fungere som forbindelse mellem tyskland og danmark?

  • 4
  • 0

Medtages PSO-afgiften/støtten på 10-20 øre/kWh afhængig av landsdel og årlig vindfluktuation har vi langt fra Europas billigste elpriser. PSO er et reelt pålæg på energiprisen og har derfor ikke som sådan med nettariffer, skatter, og yderligere skat på afgifter (moms) at gøre. Derfor er elprisen slet ikke så lav, som nogle i PR-mæssig øjemed gerne vil få den til at fremstå som.

  • 1
  • 2

Danmark må have været et af de billigste lande at bygge elværker og transmissionsnet i.
Der bliver ikke idag over elregningen sparet sammen til nye værker.
Det er derfor lidt vovet at påstå at vore nuværende elpriser (uden afgifter ) beviser at vindmøller ikke er skadelige.

  • 3
  • 2