Danmarks små vindmøller er i fare
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks små vindmøller er i fare

Mens der i 1920 stod cirka 20.000 vindmøller rundt om i landet, var der i 1994 kun 630 tilbage. Heraf var 124 fredet, 18 var flyttet til frilandsmuseer, ca. 300 blev anset for bevaringsværdige og ca. 190 var i så dårlig stand eller så ombyggede, at de næppe stod til at redde.

De bevarede møller var især vandmøller, stubmøller og hollandske møller, mens der kun var 13 eksemplarer tilbage af de såkaldte gårdmøller, som tidligere var de allermest almindelige.

For at skabe interesse for netop gårdmøllerne har Danmarks Vindkrafthistoriske Samling nu har udgivet et hæfte, der kronologisk fortæller om de mange forskellige mølletyper, der har præget det danske landskab og specielt det jyske.

Vindrose reddet

Gårdmøllerne stammer fra tiden efter 1862, da erhvervsmøllerne mistede deres monopol på at male korn. Frem til 1910 var stokmøller og kludesejlere de mest udbredte gårdmøller. De havde fire vinger med et træskelet, der blev forsynet med sejl, når møllen skulle bruges. Normalt stod kværnen til maling af korn lige under møllen, men tit var der desuden et vinkeldrev til en vandret aksel med remskive, så møllen også kunne drive gårdens tærskeværk og andre maskiner.

Omkring 1880 kom vindrosemotoren til Danmark og gav basis for industriel produktion af møller. Den var udviklet i USA og kendetegnet ved at have en rotor med mange tætsiddende blade. Nu er der kun få vindroser tilbage, men DVS sikrede sig i 1998 et fuldt funktionsdygtigt eksemplar, som nu ligger adskilt i et depot i Lem.

Visioner på Askov

Højskolelæreren og meteorologen Poul la Cour udførte i årene efter 1891 en række aerodynamiske studier og opførte en forsøgsmølle, der i 1902 begyndte at levere strøm til Askov by.

Værket blev model for de landlige elektricitetsværker, som la Cour ville fremme oprettelsen af, så landmændene kunne placere deres gårdmøller på afstand fra gården og føre strømmen ind, hvor den skulle bruges. Hans visioner og vindelektriker-kurser fik stor betydning for vindenergien i de kommende årtier.

Fra omkring 1890 vandt klapsejleren frem med drejelige jalousier (klapper) og tværstillede krøjrotorer, der automatisk rettede møllen ind efter vinden. Raskt gik det lige til begyndelsen af 1920'erne, da elektriciteten bredte sig også i landdistrikterne.