Danmarks skrottede spionfly redder liv i Afghanistan
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks skrottede spionfly redder liv i Afghanistan

Højt oppe i Afghanistans tynde bjergluft flyver Tårnfalken rundt. En tilsyneladende usædvanlig bedrift, idet det førerløse spionfly slet ikke er konstrueret til de forhold.

Ikke desto mindre bemærkelsesværdig, da det blot er ét år siden, at det danske forsvar skrottede alle planer med de franskproducerede fly.

Nu har Canadas Flyvevåben evalueret Tårnfalken efter de første 1,000 flyvetimer. Tårnfalken - eller som de nye ejere kalder den: Spurvehøgen - flaksede og baksede ganske vist rundt i begyndelsen.

Det førte til over tre styrt på grund af fejl i landingsfaldskærmene, i højdekontrollen og i radioforbindelsen. Men evalueringen efterlader ringe tvivl. Canadierne er svært tilfredse med sidste års køb - ikke mindst på grund af prisen.

Fra 1998 til 2006 investerede det danske forsvar omkring 470 millioner kroner i flyene, men endte med at opgive projektet, da flyene ikke var færdigudviklede.

Alle fly og reservedele blev så solgt til Canada for 40 millioner kroner. De satte fluks flyene på rekogniserings-opgaver blandt styrkerne i Kandahar-provinsen i Afghanistan.

Indkøbet har betydet, at flere soldaters liv er blevet reddet, opsumerer Canadas Flyvevåben.

Komplet succes under fremmed flag

»Set i forhold til at de skulle hurtigt skulle udfylde en række behov på nogle specifikke missioner, så har erhvervelsen været en komplet succes, og de fortsatte udfordringer med at udvikle systemet bliver overvundet,« lyder fra oberst og projekt-leder for the Joint UAV Surveillance Target Acquisition System, Troy Crosby, i en pressemeddelelse.

I meddelelsen understreger Canada ydermere overraskelsen over flyenes evne til at operere i det fremmede terræn.

»Afghanistan er højst halvanden kilometer over havet. Det, kombineret med de højere temperaturer, betyder, at luften er tyndere, det er vanskeligere at manøvrere,« fortæller Jacques Gobin, projekt-leder for Tårnfalken i Canadas hænder.

Berlingske Tidende skriver, at hos Folketingets forsvarsordførere udløser nyheden om de danske flys succes med fremmed flag på haleroret blandede følelser.

»Jeg fortryder ikke, at vi solgte, for Tårnfalken var blevet et smertensbarn. Men det her viser, at de, der havde ansvaret, ikke havde kompetencen eller ikke havde ressourcerne, der skulle til for at få dem til at flyve,« siger Dansk Folkepartis ordfører, Hans Kristian Skibby, til avisen.

I marts konkluderede en uvildig undersøgelse af de spildte skattekroner og spionfly, at miseren efter alt at dømme kunne været undgået, hvis Forsvarskommandoen havde underrettet Folketingets finansudvalg om risiciene ved projektet.
Den håndtering betegnes som "uheldig", men trods kritikken fandt advokatundersøgelsen ikke grund til at rejse disciplinærsager mod de ansvarlige chefer i Forsvaret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten