Danmarks rumkapløb: Rigmanden, astronauten og opfinderen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks rumkapløb: Rigmanden, astronauten og opfinderen

Udsigten skulle være fantastisk, og op gennem historien har rummet fascineret.

Alligevel har kun få mennesker krydset den magiske 100 kilometers grænse, hvor jorden slutter, og rummet begynder.

Den eneste skandinav hedder Christer Fuglesang - og han er desværre svensker.

Læs også: Rumkapløbet: Se de danske kandidaters fartøjer

Dermed har Danmark stadig sin første mand i rummet til gode, og det er tankevækkende, få uger inden året slutter, og der står 2011 i kalenderen.

I det nye år er det nemlig 50 år siden, at Yuri Gagarin som det første menneske forlod Jorden.

Et halvt århundrede senere kæmper tre danskere om at blive den første, der kan kippe med Dannebrog 'in outer space', men de har vidt forskellige tilgang til dysten:

Per Wimmer er rigmanden, der har købt sig adgang til kapløbet.

Civilingeniør Andreas Mogensen har taget den akademiske vej, er uddannet astronaut og venter blot på sin første mission for den europæiske rumfartsorganisation ESA.

I mellemtiden knokler ing.dk-blogger Peter Madsen på livet løs med sin makker Kristian von Bengtson, så drømmen om med egne øjne at se jorden fra rummet kan blive til virkelighed.

Men hvem bliver den første dansker i rummet, og hvem spås de bedste chancer?

Ingeniøren har allieret sig med astrofysiker Michael Linden-Vørlne og kigget kandidaterne i kortene.

»Det er tre forskellige kandidater. To af dem ligner hinanden. Den tredje er astronauten Andreas Mogensen. Han er i en klasse for sig og er udvalgt til et job, der går ud på at flyve i rummet. Per Wimmer har købt en billet til en rutsjebane-tur. Peter og Kristian er glade entusiaster,« siger han.

Betyder det så, at astronauten bliver den første dansker i rummet?

Ikke nødvendigvis.

Meget tyder på, at både Per Wimmer og selvbyggerne fra København kan tage turen mod stjernerne før den danske astronaut.

Hvem tror du, bliver den første dansker i rummet? Deltag i afstemningen på forsiden.

Læs også: Profil af Per 'rigmand' Wimmer

Læs også: Profil af Andreas 'astronaut' Mogensen

Læs også: Profil af Peter 'opfinder' Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er kun en rigtig kandidat her. Den egentlig test for om man er en astronaut er at man har været i omkreds om jorden.

Den såkaldte 100 km grænse er ren arbitrær. Der sker ikke noget spændende lige ved den højde. Det er ikke lige der man kan sige at atmosfæren ophører (det sker gradvist) eller lignende. Amerikanerne definerer for øvrigt også grænsen som 50 miles eller 80 km.

100 km er den såkaldte Kármán linje http://en.wikipedia.org/wiki/K%C3%A1rm%C3%... . Det er deromkring luften er blevet for tynd til at man kan bruge luften til at opretholde flyvning. For at skabe tilstrækkelig med opdrift vil det være nødvendigt at flyve så hurtigt at man går i omkreds.

Det er først for nyligt at nogen har fundet det interessant at flyve så højt uden at gå i omkreds. Indtil Spaceship One er alle der har nået 100 km også gået i omkeds.

  • 0
  • 0

Den måde kan man ikke sætte det op på. Hvis CS ikke løber tør for penge, så bliver Peter Madsen den første rigtige dansker i rummet.

Og for den sags skyld, så er det som CS laver ikke kun et spørgsmål om at være "første dansker i rummet".

  • 0
  • 0

CSS (Copenhagen Suborbitals Support) har lige nu 217 medlemmer der tilsammen bidrager med over 20.000 kr/md til projekt "Fjern Peter Madsen fra jordens overflade".
Sammenlignet med ESA og VG, så er det et meget lavt beløb, men det er nok til at Kristian og Peter ikke løber tør for penge lige med det første.

Martin Højriis
www.raketvenner.dk

  • 0
  • 0

Jamen jeg satser på Per Wimmer bliver den første dansker i rummet. At det bliver en mand med penge på kontoen der når det først af alle er da lidt pinligt. Men danmark er jo kun en lille nation med lidt over 5 millioner indbyggere, så hvad kan man forvente....

Og alle de ting med, at man liiiige skal være i kredsløb før man er astronaut er for langt ude. Hvad bliver det næste? Man skal liiiige ha' været på en mission udenfor rumskibet før man er astronaut osv. Det synes jeg er for langt ude. Per Wimmer bliver den første og det har jeg det godt med!

  • 0
  • 0

Jeg synes det er ganske ligemeget hvilken dansker der måtte komme først ud i det F definerer som "rummet"

Vi kan ikke bruge det til at måle om Danmark er noget særligt - Andres Mogensen og Hr. Wimmer flyver jo ikke på danske raketter udviklet af dansk industri - og de har ogås begge en begrænset tilknytning til landet da de begge arbejder og uddanner sig i udlandet. CS raket er godt nok pæredansk - men det er en amatør raket så den kan ikke sammenlignes med de andre.

En ting må jeg dog erkende - uanset hvornår vi i CS måtte sende en person ud i rummet vil det være interessant. Hvis vi er nået så langt at man kan beslutte sig fo at forlade planeten - og lykkes med det - så vil det
være noget nyt.

Min drivkraft er at bygge nogle smukke og spændende flyvende maskiner. Jeg ville lige så gerne sende Kristian von Bengtson eller Thomas Scherrer
op. Når jeg laver dette bemandede projekt er det fordi det er billetten til at bygge nogle voksne raketter til brug i en spændende mission. Ikke for at kommer før to andre som jeg bare ønsker det bedste for.

Om ti dage er jeg ude af gibsen og så vil gnisterne flyve i HAB. Den 1 februar bliver vi en faglært mere og juni går vi gennem lydmuren - det bliver svedigt !

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Min stemme falder på Peter fra CS, af så mange grunde. Synes at når peter nu vender hjem, skulle man sælge en tur til rigmanden, og måske et træningsprogram til ESA. Så man for pengene kunne begynde at forberede til når CS skal sende mennesker i kredsløb!

  • 0
  • 0

Det er først for nyligt at nogen har fundet det interessant at flyve så højt uden at gå i omkreds. Indtil Spaceship One er alle der har nået 100 km også gået i omkeds.

Det passer nu ikke helt. USAs første astronaut, Alan Sheppard, var ikke i kredsløb da han blev sendt op i maj 1961. Det var en suborbital flyvning, meget lig den flyvning Peter og CS har planer om at foretage.

  • 0
  • 0

Der er generelt noget galt med det ing.dk skriver og som infografikken antyder.. Fx at CS er forventet klar i 2013.. Den har i hvert fald ikke været igennem rumskibsafdelingen her.. den tror jeg ikke på.. vi skal senere hen i årtet..
Virgin kommer også til at tage længere tid end planlagt pga FAA, forsikrings-issues etc.. Men jeg mener da der er en stor stor chance for at Per Wimmer kommer op lang tid før min makker..
Andreas kan risikere at vente 10-15 år.. Der kan gå politik i den hos ESA/danmark etc..

Derfor vil jeg sige. Wimmer - Madsen - Mogensen..

God tur til alle :)

Mvh
von Bengtson

  • 0
  • 0

Erik Holland
Enhver med ganske almindelig fysik kan tåle blive sendt op som astronaut. Da man har brug for så få, da gør man gøre udvælgelserne besværlige, eller hvad det nu hedder. Jo der er noget som har P**** mig af. :-)

  • 0
  • 0

ja, der er ikke specielt noget der forhindre alle og enhver at komme op. Specielt ikke til suborbitale ture.. Skal man en tur til mars, så er det måske en god ide at være en smule fit og mental stærk.

Men tro mig.. Når virgin begynder at skyde rige mennesker op, så er det nok noget med BMI generelt, på den forkerte side af skalaen..

von Bengtson

  • 0
  • 0

Jeg satser nu nærmere på Finn Asserbo og hans projekt med Bammer Boys og puls jet raketter. Finns mål er at forlade atmosfæren og derefter følge en geostationær bane. På den måde kan han jo altid bare falde ned lige omkring hans hus i Tilst igen! DET er da smart! - og der går nok ikke så lang tid, før der skal forsøges med en opsending...

http://a1-mc.dk/jet/

Så kan alle de andre lære det, med alle deres udregninger og sikkerhed og hids dig op og kom her ned! :)

Rasmus

  • 0
  • 0