Når og hvis Transportministeriets forsøgsordning for automatiseret kørsel træder i kraft senere på året, vil en af de første selvkørende minibusser på de danske veje blive leveret af virksomheden Local Motors.
Bussen, som går under modelnavnet Olli, er blevet bestilt af den danske virksomhed Autonomous Mobility, og mens det endnu er usikkert, hvor den kommer til at køre, er det til gengæld helt sikkert, hvor den bliver produceret.
I en nyrenoveret fabrikshal i bydelen Treptow i Berlin er medarbejderne nemlig i fuld gang med at samle den danske bus – for selvom Local Motors er en amerikansk virksomhed, skal produktionen af firmaets selvkørende minibusser i første omgang foregå på en mikrofabrik her.
Det skyldes primært, at langt de fleste underleverandører af dele til bussen befinder sig i Europa, forklarer Florian Feise, Brand Manager for Local Motors og ansvarlig for produktionsinfrastruktur.
Blandt andet leveres bussens ‘skelet’ – en helt sædvanlig aluminiumsrammekonstruktion – af et kroatisk firma, mens tyske Ibeo Automotive står for den software og teknologi, der gør bussen selvkørende.
Siden januar har Local Motors i samarbejde med Deutsche Bahn testkørt en Olli-prototype i bydelen Berlin Schöneberg. Det foregår på EUREF-Campus, et afskærmet forskningscentrum, hvor der samtidig findes både fodgængere, cykler og andre køretøjer – præcis som i ‘ægte trafik’.
Her kører minibussen hver halve time ture med passagerer – ved en meget lav hastighed på 8 km/t, så der ikke opstår nogen risiko for omgivelserne – og da Ingeniøren er med på en prøvetur, viser det sig også hurtigt, at der er et stykke vej endnu, før Olli kan slippes løs.
Bussen kan f.eks. ikke på egen hånd undvige genstande eller andre køretøjer, så hvis der er noget i vejen på kørebanen, bremser den (hårdt!) og må styres manuelt uden om.
Det autonome køretøj er nemlig reelt ikke selvkørende. Ikke endnu i hvert fald, forklarer ingeniør Volker Marhold fra Local Motors.
Olli kan kun bevæge sig langs en foruddefineret strækning, som registreres ved hjælp af en laserscanner og omdannes til et 3D-kort, inden bussen kan komme ud at køre første gang. Som en slags sporvogn kører bussen på strækningens ‘digitale skinner’, og ved hjælp af en lokaliseringsfunktion, der virker ved hjælp af en laserscanner (lidar) på taget, bestemmes køretøjets placering centimeterpræcist i forhold til omgivelserne.
En anden laserscanner installeret i bussens front genkender forhindringer på vejen. Sikkerhedsafstanden er i øjeblikket på 12 meter, forklarer ingeniøren, og i øjeblikket kan sågar et faldende blad få bussen til at standse.
»I løbet af foråret vil softwaren blive opgraderet, så den kan genkende og skelne mellem objekter, således at bussen kan se forskel på, om det er en kat eller en tom plasticpose, som ligger på vejbanen,« forsikrer Volker Marhold, men tilføjer samtidig, at der skal endnu en ting til, før Olli bliver i stand til at køre uden om forhindringer og dermed kortvarigt kan bevæge sig væk fra sine digitale skinner:
»Det kræver også, at bussen får sensorer, som kan kigge bagud. Ellers risikerer man, at den undviger ind foran en bil, der kommer kørende bagfra. Det regner vi også med at få løst i løbet af de kommende måneder,« siger han.
Det eksemplar, der skal til Danmark, befinder sig stadig på fabriksgulvet i Berlin, hvor der arbejdes på fremstillingen af fem Olli-busser. Den egentlige produktion er dog endnu ikke helt oppe at køre, da Ingeniøren kommer på besøg, for fabrikken befinder sig stadig i en opstartsfase, hvor netop den danske minibus spiller en helt særlig rolle:
»Lige nu er vi ved at opbygge og dokumentere produktionsflowet fra bunden. Målet er en byggevejledning, der skildrer alle trin både i samlingsprocessen og i de øvrige processer, som er forbundet med fremstillingen af en Olli-bus,« siger Florian Feise.
Hvert enkelt trin i produktionen bliver i første omgang gennemført på én testmodel – helt konkret det eksemplar af bussen, som i løbet af foråret vil blive leveret til danske Autonomous Mobility – og herefter føjet til vejledningen. Men det møjsommelige arbejde handler om andet end blot dokumentation, fortæller Florian Feise.
»Vi går langsomt og metodisk frem, for vi opdager løbende småting i forhold til konstruktionen eller produktionsflowet, som er nødt til at blive forbedret,« siger han.
Det langsigtede mål er at kunne samle en bus på tre til fem dage, men i opstartsfasen varer processen rundt regnet fire uger fra start til slut, forklarer Florian Feise.
Imens fortsætter den enlige test-Olli sine ture rundt på EUREF-Campus, hvor en menneskelig chauffør sørger for at styre uden om forhindringer samt stoppe ved de stoppesteder, hvor passagerer kan stige af og på bussen. Men sammen med Ibeo arbejder Local Motors på en app, der skal kunne bringe bussen til standsning på ruten.
Olli testkøres på EUREF-Campus frem til sommerferien, og det er gratis at køre med.
