menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
»Rusland har bragt Ukraine og alle europæerne i en situation, hvor vi er ét skridt fra en strålingskatastrofe.«
Sådan advarer fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videomeddelelse efter Europas største atomkraftværk, Zaporizjzja-værket, i går manglede strøm i flere timer. Det skete som følge af en brand, der beskadigede elledninger i nærheden af værket.
Ukraines præsident opfordrer nu internationale organer til at tvinge russerne væk fra værket. Ifølge ham var det på grund af russisk beskydning, at der i går opstod en brand i aske ved et nærliggende kulkraftværk.
Efter atomkraftværket med seks reaktorer mistede forbindelsen til elnettet, startede backup-dieselgeneratorerne op for at yde strøm til kølings- og sikkerhedssystemerne, lyder det fra den ukrainske præsident, som lovpriser de ukrainske medarbejdere på værket for at håndtere situationen under russisk overvågning.
»Hvis vores personale på værket ikke havde reageret efter strømafbrydelsen, så ville vi alle have været tvunget til at skulle håndtere konsekvenserne af en strålingsulykke,« sagde han i videomeddelelsen torsdag aften.
»Hvert minut, hvor russiske tropper er på atomkraftværket, er der risiko for en global strålingskatastrofe.«
Den russisk-udpegede embedsmand, Vladimir Rogov, skyder ifølge nyhedsbureauet Reuters skylden for torsdagens brand på ukrainske tropper, som han hævder påsatte en brand i et skovområde ved værket, der kortsluttede elledningerne.
Her ses branden nær Zaporizjzja-værket, som resulterede i, at atomkraftværkets backup-system måtte sættes i gang.
Det ukrainske statsejede atomenergiselskab Energoatom meddelte tidligere i eftermiddag fredags, at Zaporizjzja-værket igen er forbundet til elnettet. Værket har været under russisk kontrol siden 1. maj.
Zaporizjzja-værket ligger i fugleflugt omkring 1.000 kilometer fra Danmark. Herhjemme sidder medarbejdere fra Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab i døgndrift og følger udviklingen i Ukraine tæt.
Siden den russiske invasion har man kørt simulationer af et ‘worst case’-scenarie på værker sammenholdt med løbende vejrdata fra Dansk Meteorologisk Institut, DMI, for at kigge på, hvilke områder, der måtte blive berørt, og hvilke konsekvenser en ulykke vil have for Danmark, forklarer Steen Nordstrøm, der er kontorchef i Nuklear Beredskab i Beredskabsstyrelsen.
»Vi har haft et meget højt beredskab lige siden krigen brød ud og fortsætter med at følge rigtig godt med. I forhold til vores vurdering af de seneste par dage er der ikke sket noget, der har givet anledning til at gå i højere beredskab. Men det er klart, at der for hver hændelse opstår en højere risiko for, at noget går galt,« siger han.
Han uddyber, at man taler om en såkaldt ‘cocktail-effekt’, der kan bygge sig op. Siden russerne overtog værket, har de nærmest holdt de ukrainske medarbejdere som gidsler, og det har ikke været muligt at få reservedele frem.
Det seneste døgn har der også været skader på el-infrastrukturen, og for hver af disse ingredienser i ‘cocktailen’ stiger sandsynligheden for en ulykke, forklarer Steen Nordstrøm.
Indtil videre har Beredskabsstyrelsens simulationer dog på intet tidspunkt givet anledning til at vurdere, at danskernes sundhed i tilfælde af en ulykke risikerer at blive direkte truet, understreger Steen Nordstrøm, der dog påpeger, at en ulykke kan berøre Danmark eller danskere i udlandet på andre måder.
»Men vi holder selvfølgelig øje med situationen. Vores prognoser over det sidste halve år viser, at der i nogle tilfælde vil kunne måles radioaktivitet efter en ulykke, men det vil på grund af afstanden til Danmark være i så små mængder, at det formentlig kun kan måles på specialudstyr og med al sandsynlighed ikke have nogen konsekvenser for menneskers sundhed.«
