Danmarks natur er blandt Europas mest forurenede

Danmarks natur er blandt Europas mest forurenede

Kæruld findes f.eks i højmoser, men bliver udkonkurreret af græsser eller træer, der skyder i vejret på grund af for høje koncentrationer af kvælstof. (Foto: Wikipedia)

Luftforurening med kvælstofforbindelser er i færd med at ødelægge biodiversiteten i Danmarks mest unikke naturområder, lyder det fra biolog efter dyster EU-rapport.

Lille Danmark er så fyldt med landbrug, industri og biler, at vores følsomme naturområder har svært ved at klare den konstante tilførsel af kvælstof.

Iltsvind i vores farvande er ellers det mest brugte ord, når snakken falder på forurening med kvælstof, men kvælstofforbindelserne flyder ikke kun rundt i havet, men kommer også fra luften og rammer det danske land i form af regn og partikler.

En ny EU-rapport sætter streg under, at Danmarks natur er voldsomt belastet og vil være det mange år frem i tiden.

I 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på alle naturområder i hele Danmark - altså 100 procent af vores naturareal. Kun Luxembourgs og Hollands naturområder var mere belastet end de danske. Og fremskrivninger viser, at i 2020 og 2030 vil 99 procent af det samlede danske areal stadig overskride grænsen. Præcis samme tal gælder i øvrigt for de Natura 2000-beskyttede naturområder. I nogle områder regner der mere end 40 kilogram kvælstof ned fra luften pr. hektar om året.

Læs også: Danmark udleder for meget ammoniak for tredje år i træk

»I nyere tid har vi altid været et meget næringsstofbelastet land, og det vil fortsætte. Vi har koncentreret mange aktiviteter på den begrænsede plads i vores lille land og omgiver os med naboer, der også bidrager gennem afbrænding og landbrug,« siger lektor og biolog Søren Laurentius Nielsen fra Roskilde Universitetscenter.

»I forvejen har vi gjort meget for at sænke kvælstofudledningerne - som i landbruget, hvor der er kommet låg på gylletanke, og spredning sker med slanger på jorden. Men skal vi hjælpe de naturfølsomme områder, må vi gøre mere og se på transportsektoren, brugen af brændsler og vores udledninger,« siger han.

Til daglig er han vidne til, hvordan den danske natur er i gang med at vokse til. De næringsfattige planter taber kampen, og i de ellers næringsfattige højmoser rykker birketræer, brændenælder og græsser i stigende grad ind og tager pladsen fra planter som kæruld og star.

Problem med ammoniak-forurening fra landbrug

Ud over den stadige tilførsel af næringsstoffer til naturen er landjorden - ligesom vores farvande - også påvirket af 80’erne og 90’erne, hvor tilførslerne toppede. Det samme gælder for hele Europa, hvor 84 procent af kontinentets samlede naturareal var så påvirket af næringsstoffer fra luften, at naturens grænse var overskredet.

I dag er det stadig over halvdelen af det samlede areal, helt præcist 63 procent, og fremskrivninger viser, at den andel kun falder til 54 procent i 2020 og 51 procent i 2030. Blandt de lande, som har markant fremgang i naturtilstanden, er blandt andre Ungarn, Frankrig, Østrig, Sverige, Storbritannien, Slovenien og Bulgarien.

Fremskrivningerne er baseret på scenarier, hvor 'alle teknisk mulige reduktionstiltag' er implementeret, står der i rapporten, der dog forudser en markant nedgang i udledningen af SO2 og NOx på grund af en nedgang i tunge industrier samt lukning af ineffektive kraftværker. Men tilbage står et stigende problem i form af ammoniak fra landbruget, som stiger i øjeblikket og ikke ventes at mindskes frem mod 2020.

Syreregnen stilner af i Europa

Rapporten fra EEA har også undersøgt forsuringen i Europas naturområder som følge af syreregn, der skabte udbredt bekymring i 70’erne, fordi det ødelagde store skovområder og truede fisk som den atlantiske laks. Ifølge rapporten peakede syretilførslen i 1980, hvor halvdelen af alle økosystemer i EU var påvirket. I dag er den glædelige nyhed, at kun fem procent er påvirket.

Den store succes skyldes især Europas evne til at få bedre styr på udledningen af SOx, hvor udledningerne er faldet med 84 procent mellem 1990 og 2012 - til sammenligning er udledningen af kvælstofoxider faldet med 51 procent, og ammoniak med 28 procent. Nedgangen for SOx skyldes især skift i brændselsteknologier, installation af scrubbers på kraftværker og begrænsninger af SOx i diesel og benzin.

I 80’erne og 90’erne havde Danmark også store udfordringer med forsuring, hvor hhv. 96 procent og 86 procent af landets naturareal var påvirket over naturens grænse. Men i dag er kun 20 procent af vores natur påvirket.

Kommentarer (19)

Vores natur er mere sårbar end mange andre lande, derfor må vi have mere strikse miljøkrav. Og ja, det forvrider konkurrencen, men der er så mange ting som forvrider konkurrencen, men der er jo også mange forhold i Danmark som giver fordele fremfor udlandet.

  • 1
  • 4

En kemiker har foreslået at tilsætte svovlsyre til gyllen for at binde ammoniak. Med en efterfølgende raffinering vil der kunne udvindes diammoniumsulfat der vil kunne anvendes som gødning med både en svovlkilde og en kvælstofkilde. Man kan også anvende salpetersyre og efterfølgende udvinde ammoniumnitrat som er en ren kvælstofkilde. Eller fosforsyre hvor der kan udvindes triammoniumfosfat som så giver en fosforkilde og kvælstofkilde.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 1