Danmarks natur er blandt Europas mest forurenede

Kæruld findes f.eks i højmoser, men bliver udkonkurreret af græsser eller træer, der skyder i vejret på grund af for høje koncentrationer af kvælstof. (Foto: Wikipedia)

Luftforurening med kvælstofforbindelser er i færd med at ødelægge biodiversiteten i Danmarks mest unikke naturområder, lyder det fra biolog efter dyster EU-rapport.

Lille Danmark er så fyldt med landbrug, industri og biler, at vores følsomme naturområder har svært ved at klare den konstante tilførsel af kvælstof.

Iltsvind i vores farvande er ellers det mest brugte ord, når snakken falder på forurening med kvælstof, men kvælstofforbindelserne flyder ikke kun rundt i havet, men kommer også fra luften og rammer det danske land i form af regn og partikler.

En ny EU-rapport sætter streg under, at Danmarks natur er voldsomt belastet og vil være det mange år frem i tiden.

I 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på alle naturområder i hele Danmark - altså 100 procent af vores naturareal. Kun Luxembourgs og Hollands naturområder var mere belastet end de danske. Og fremskrivninger viser, at i 2020 og 2030 vil 99 procent af det samlede danske areal stadig overskride grænsen. Præcis samme tal gælder i øvrigt for de Natura 2000-beskyttede naturområder. I nogle områder regner der mere end 40 kilogram kvælstof ned fra luften pr. hektar om året.

Læs også: Danmark udleder for meget ammoniak for tredje år i træk

»I nyere tid har vi altid været et meget næringsstofbelastet land, og det vil fortsætte. Vi har koncentreret mange aktiviteter på den begrænsede plads i vores lille land og omgiver os med naboer, der også bidrager gennem afbrænding og landbrug,« siger lektor og biolog Søren Laurentius Nielsen fra Roskilde Universitetscenter.

»I forvejen har vi gjort meget for at sænke kvælstofudledningerne - som i landbruget, hvor der er kommet låg på gylletanke, og spredning sker med slanger på jorden. Men skal vi hjælpe de naturfølsomme områder, må vi gøre mere og se på transportsektoren, brugen af brændsler og vores udledninger,« siger han.

Til daglig er han vidne til, hvordan den danske natur er i gang med at vokse til. De næringsfattige planter taber kampen, og i de ellers næringsfattige højmoser rykker birketræer, brændenælder og græsser i stigende grad ind og tager pladsen fra planter som kæruld og star.

Problem med ammoniak-forurening fra landbrug

Ud over den stadige tilførsel af næringsstoffer til naturen er landjorden - ligesom vores farvande - også påvirket af 80’erne og 90’erne, hvor tilførslerne toppede. Det samme gælder for hele Europa, hvor 84 procent af kontinentets samlede naturareal var så påvirket af næringsstoffer fra luften, at naturens grænse var overskredet.

I dag er det stadig over halvdelen af det samlede areal, helt præcist 63 procent, og fremskrivninger viser, at den andel kun falder til 54 procent i 2020 og 51 procent i 2030. Blandt de lande, som har markant fremgang i naturtilstanden, er blandt andre Ungarn, Frankrig, Østrig, Sverige, Storbritannien, Slovenien og Bulgarien.

Fremskrivningerne er baseret på scenarier, hvor 'alle teknisk mulige reduktionstiltag' er implementeret, står der i rapporten, der dog forudser en markant nedgang i udledningen af SO2 og NOx på grund af en nedgang i tunge industrier samt lukning af ineffektive kraftværker. Men tilbage står et stigende problem i form af ammoniak fra landbruget, som stiger i øjeblikket og ikke ventes at mindskes frem mod 2020.

Syreregnen stilner af i Europa

Rapporten fra EEA har også undersøgt forsuringen i Europas naturområder som følge af syreregn, der skabte udbredt bekymring i 70’erne, fordi det ødelagde store skovområder og truede fisk som den atlantiske laks. Ifølge rapporten peakede syretilførslen i 1980, hvor halvdelen af alle økosystemer i EU var påvirket. I dag er den glædelige nyhed, at kun fem procent er påvirket.

Den store succes skyldes især Europas evne til at få bedre styr på udledningen af SOx, hvor udledningerne er faldet med 84 procent mellem 1990 og 2012 - til sammenligning er udledningen af kvælstofoxider faldet med 51 procent, og ammoniak med 28 procent. Nedgangen for SOx skyldes især skift i brændselsteknologier, installation af scrubbers på kraftværker og begrænsninger af SOx i diesel og benzin.

I 80’erne og 90’erne havde Danmark også store udfordringer med forsuring, hvor hhv. 96 procent og 86 procent af landets naturareal var påvirket over naturens grænse. Men i dag er kun 20 procent af vores natur påvirket.

Kommentarer (19)

Vores natur er mere sårbar end mange andre lande, derfor må vi have mere strikse miljøkrav. Og ja, det forvrider konkurrencen, men der er så mange ting som forvrider konkurrencen, men der er jo også mange forhold i Danmark som giver fordele fremfor udlandet.

  • 1
  • 4

En kemiker har foreslået at tilsætte svovlsyre til gyllen for at binde ammoniak. Med en efterfølgende raffinering vil der kunne udvindes diammoniumsulfat der vil kunne anvendes som gødning med både en svovlkilde og en kvælstofkilde. Man kan også anvende salpetersyre og efterfølgende udvinde ammoniumnitrat som er en ren kvælstofkilde. Eller fosforsyre hvor der kan udvindes triammoniumfosfat som så giver en fosforkilde og kvælstofkilde.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 1

Selv kan jeg bare kigge ud i min have, der lystigt springer ud i Stor nælde (Nogen steder er de "fredede" i min have: De er gode til visse arter sommerfugle), hvor jeg ikke bevidst "sulter" jorden (aka har græsopsamler på plæneslåeren). Nu kan man ikke godt forhindre landmændene i at dyrke jorden, det er også en dårlig idé, men:

Der er blevet meget færrer fattigrig kær, og det er en udvikling, der har stået på siden 1950-erne. Der er færrer små "vandhuller"- de fleste er drænet væk/fyldt op.

Der mangler "pleje" af naturarealer- aka græsning. Nu kan jeg fx se på "Gyldensteens Strand" (der er kommet fint meget vand, og med tiden kommer der nok også andet end måger), men arealet op til digernes yderside, der ellers har været afgræsset (heste eller kvæg) er meget tilgroet, så de engblommer/engkabbelejer, der ellers var- er helt væk. Så man fjerner noget natur ved at gendanne noget natur. Det er en skam! Der plejede også at være masser af kodrivere, men nu springer det vel ud i kratskov! (jeg ved ikke, om man overvejer får til afgræsning på digerne, men de skal også lige tilgroes mere).

Jeg er rigtig meget ærgerlig over at vi gør vores natur fattigere, og samtidig pålægger fx have-ejere, at vi skal bekæmpe dræbersnegle, vild pastinak og japansk pileurt, når jeg ved kørsel langs offentlig vej kan se tonsvis af disse, som ikke skal bekæmpes af landmænd. (Men okay- den vilde natur har et fristed mellem den kommunalt-klippede rabat og de dyrkede marker... I øjeblikket blomstrer mjødurten som jeg elsker... Og en række andre planter, bla blæresmælde (navnet er så fedt!), hvid snærre, oksetunge, røllikke og cikorie og katost og...).

Men hvad kan man gøre som privat? Jeg har for det meste hånd- eller eldrevne redskaber. olie-oseen og mukkebikken kan vi ikke undvære- og minirensen gasser sikkert også næringsstoffer af (Vitamin L* kaldet her).

Jeg gør meget for, at der er godt med liv i haven (okay: De klamme dyndfluelarver i regnvandstønden kan jeg undvære, og dræbersneglene- men de er her, og så må jeg leve med dem), det er også sjovt- at jeg finder "punkerlaver" (larve af Stor Bjørnespinder), Kardinalbiller (både de helt røde og de sorthovede) og ser sommerfugle og hører rigtige fugle... bla stillits.

Mvh
Tine- I know: Jeg HAR taget skade! Men haven er for mig ikke bare et staudebed, lidt frugttræer og buske- og en plæne... Det er meget mere!

  • 8
  • 1

Vores natur er mere sårbar end mange andre lande, derfor må vi have mere strikse miljøkrav

@ Peter Hansen

Kan du dokumentere det?

Spanien er ved at udvikle sig til ørken, på grund af jorden udmagres og den manglende næringstilførsel fra regn. I Danmark er det ikke et problem. Sydamerika har lignende problemer, hvor jungel omdannes til landbrug, men jorden kan kun bruges en kort årrække, så er den udpint, og ny jungel fældes. Junglen er ekstra sårbar, da den ikke bare vokser op igen som en dansk bøgeskov. Gletcherne i Alperne smelter på grund af minimale temperaturforandringer.

Lad din have stå uberørt i en måned i sommerhalvåret, og du ser hurtigt hvor stærke kræfter den danske natur har. Ikke noget som tyder på sårbar natur her. Jeg kan plukke 20-30 cm. højt ukrudt ud af bedene blot der er tre dage med regn i sommerhalvåret.

Vi er 5 millioner mennesker men kan brødføde 16 millioner mennesker. Et resultat af den enorme næringstilførsel den danske natur får tilført. Et udtryk for unik robusthed.

Hvad er unikt med den danske natur, som gør den ekstra sårbar i forhold til andre lande, som du skriver?

  • 5
  • 9

Læs ordet: biodiversitet

Det drejer sig ikke om at vi kan dyrke raps......
Men at vi er enkelte der kan glæde os over orkideer, engblomme og andre truede planter.

  • 8
  • 1

Som foregangsland inden for energiområdet er Danmark nu ved at opstille til et så enormt forbrug af biomasse i landets kraftværker og varmeværker.

Navnlig de 'miljørigtige' strømninger i landet ser med meget positive øjne på dette forhold hvor landets dyrkningsarealer skal leverer disse enorme mængder brændsel fra naturen.

Landerts sparsomme arealer skal udlægges til dyrkning af alt mellem himmel og jord som kan afbrændes, og de nuværende arealer skal øge produktionen ret betydelig af brændbart materiale.

En stor miljømæssig gevinst, i alles øjne.

  • 2
  • 4

Inden nogen skulle få den fikse ide, at dette nok også er brændeovnenes skyld, må det være på sin plads at gøre opmærksom på en af de væsentligste årsager til problemet.
En ting er hvad der bliver spredt ud på marker og staldgødning, det er der trodsalt rimeligt styr på, men masser af luftbåret ammoniak som omdannes til kvælstof i miljøet (jeg er ikke kemiker, men jeg er sikker på andre kan redegøre for de finere mellemregninger).

Vi har simpelthen en uforholdsmæssig stor svineproduktion her i lille Dannevang, og ud over at bønderne tilsyneladende pumper grisene med importeret medicin, behandler forebyggende med antibiotika, og nu senest har bragt os i mikskredit hos Svenskerne, ved tilsyneladende også at bruge væksthormoner, så er det også er kæmpe miljøproblem at luft- og jordmiljøet skal modtage al den gødning.

Enhver kan jo se at grøftekanterne efterhånden kun befolkes af kvælstofelskende nælder og de grove græsser, som kvik, osv.

Vi må se at komme væk fra det levn fra landbrugssamfundet, hvor landbruget nød en række fordele. Lad os nu få en regulering af landbruget, på linje med hvad industrien skal leve op til.

  • 11
  • 3

Det er jo svært at gøre noget ved problemet, når tre fjerdedele af det kvælstof der falder ned i Danmark, kommer fra udlandet. (kilde: DMU).
Der hvor vi kan gøre noget, er i den nære deposition fra landbrug i forhold til sårbare naturområder. Her er der visse krav til afstande, men ofte virker det omsonst, eftersom baggrundsværdien er så høj.

  • 6
  • 6

-om grænseoverskridende luftforurening. På side 55 kan man se udviklingen i kvælstofemissioner i EU landene. file:///C:/Users/Nina/Downloads/LRTAP-Tech-12-2014.pdf

  • 4
  • 1

Set med den stofkemiske brille på er ammoniakforurening fra svineproduktion relativt let at løse. Men det kræver måske kendskab til ammoniaks stofkemi for at se at det ligger lige for at gøre noget ved problemet. Ammoniak er en gasart der har en enorm opløselighed i vand. 1 L rent vand opløser ca. 400 L ammoniakgas. Hvis man antager at der er 1 promille ammoniakgas i luften fra en svinestald kan 1 L vand rense 400 kubikmeter luft. Det er små midler der er tale om. Og ammoniakvandet (salmiakspiritus) er et værdifuldt kemisk produkt der kan anvendes til gødningsproduktion og meget andet.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 2

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose de landmænd, der trods utallige restriktioner kæmper en hård kamp for det daglige brød. Det er ikke blevet lettere at være landmand, håber for dem (og os) de får en god høst i år.

Det er altid glædeligt, som her på ing.dk når kompetente mennesker bidrager med deres indsigt til at løse absolut samfundsrelevante problematikker. Jeg glæder mig ofte over de ekstra spadestik i dybden, som I bidrager med, og den humor det ofte er krydret med
- tak for det.

måske kunne der dannes platforme for samarbejde på tværs af organisarioner og derved hjælpe et betrængt erhverv med at løse deres miljøproblemer. Bidrage, og måske samtidig skabe en profitabel forretning.

Det må gerne kunne betale sig at dyrke og avle økologisk.

Hvor kan alle de innovative pengemænd og gode ideer mødes?

Tak for de mange interessandte indspark i debatten.
Som uvidende lægmand kan man kun blive klogere på problemstillingerne, men en lille støtanke:
Hvis vi bliver ved med at importere fødevarer fra Kina, må vi forsøgsudvikle og eksportere miljø- teknologi der gør det spiseligt - også fremover. Også for miljøet.

Og så lille 'sort' hilsen til snegledræberne:
Jeg har lidt træer på begge sider af en stærkt befærdet landevej. Jeg har bemærket, at når det har regnet, ligger der usædvanligt mange døde dræbersnegle. Jeg er kommet til den konklusion, og I må gerne rette mig - at det skyldes de er kannibaler! Når én snegl er kørt over, kommer der flere sultne snegle forbi, kan lugte at der er et gratis måltid, og slimer sig lige derud, hvor måltidet udbreder sig pletvist ( med dækstriber ).

Hvis en køkkenhaveaktiv iværksættersjæl kunne komme på den 'helt uansvarlige' tanke at hælde en spand med ølvand og druknede snegle ud i hjulsporene på kørebanen...
- Bedes de undlade at gøre det lige før et sving... (-;

  • 1
  • 1

Hvad skulle miljøforskere ved RUC oa. steder gøre uden at have landbruget at afreagere på?
Kvælstof har intet med iltsvind at gøre, uanset hvor mange gange man fra RUCs side gentager denne usande påstand. Beviserne ligger ellers lige for, udledningen af N fra landbruget er mere end halveret - ingen kan påvise en gavnlig effekt.
Landbruget udleder ca. 10% at det totale kvælstof til vandmiljøet, kvælstoffet sætter gang i livet.
Den største kilde til kvælstof i vandmiljøet er overvejende tilførsler med Jyllandsstrømmen, den øgede nedfald fra luften skyldes overvejende forbruget af fossil energi.
Hvad har biologerne af redskaber til at finde ud af årsagerne?
Naturligvis en fejlbehæftet computermodel, hvor man har lagt sine fordomme ind.
Der mangler f.eks. tal for, hvor stor en del af ammoniakken, der stammer fra de bælgplanter, som især økologiske brug bruger i store mængder. Modellerne tager ikke hensyn til, at ammoniakken går i forbindelse med luftens vanddamp og føres til vore nabolande. Hovedparten af N-nedfaldet fra luften stammer fra udlandet. Det skal dog ikke forhindre os i at fortsætte med at minimere N-tabene,
Ikke sært at dansk miljøforskning har fået bundkarakterer af udenlandske eksperter.
Der er brug for en mere kvalificeret forskning - bl.a. mangler man en kortlægning af, hvor kvælstoffet kommer fra - landbrug, bælgplanter, forbrændingsprocesser, lossepladser etc. etc.
Det er for letkøbt blot at nøjes med ammoniak fra husdyrbruget - herunder dyrehold i al almindelighed.

  • 5
  • 5

Nu forholder det sig jo sådan at vinden ikke kun står stille over lille Danmark så mon ikke vi får lidt partikler osv. Tilført fra andre lande såvel som De gør fra os. Men kvælstof forbrug i danmark er uden tvivl for højt.

  • 3
  • 2

Så færdes alle typer snegle gerne ude i fugtigt lunt vejr, hvorved nøgensnegle (fx dræbersnegle) gerne krydser veje og stier (eller dør i forsøget).

Dræbersnegle er kødædere (ådselædere), så de æder gerne både hinandens afdøde kroppe- og de mus kattene efterlod på plænen mm. Det er klamt, men det gør de.

Bekæmpelse af sngle, der er flere måder, men for ikke at kede- og for at forebygge misforståelser: Ølfælder, består af let nedgravede lave glas/mælkekartoner med øl tyndet lidt op. De er kun skadelige for snegle (men også vinbjergsnegle- der er fredede!). Ølfælder kan tømmes i den grønne spand.

Man kan bekæmpe mekanisk (klippe dræbersneglene over med en skarp saks/skarpt haveredskab- her kan lige komme ligene i den grønne spand eller som i metoden her:
Man indsamler sneglene i spand (undgå hudkontakt), og hælder rigeligt kogende vand på dem. Ligene kan lægges og bruges til lokkemad til nyfangst.

Nu er jeg helt hysterisk med snegle- og både klipning (med efterfølgende ligindsamling) eller indsamling og skoldning- går mig rigtig meget på...

At hælde øl ud på vejen som sneglefælde- vil aldrig virke.Øllen vil regne væk. Men at man kommer af med nogen naboer/fartudfordrede personer- kunne være interessant. >:-> men... Jeg er imod metoden, den er ikke human nok- og motorolie- er noget miljø svineri!

(Hvis man ikke vil bruge øl, kan man skylle ølslatter ud med en lille sjat vand. Ølslatvand (og også fra mælk) er udmærket til planter.

Hov! Kom nu meget OT- eller rettere slatvand kan erstatte pottegødning, så... Men jeg ser nødig ivrige sneglehadere får aflivet deres naboer i svinget!

Mvh
Tine

  • 1
  • 0

@Martin,

Nu forholder det sig jo sådan at vinden ikke kun står stille over lille Danmark så mon ikke vi får lidt partikler osv. Tilført fra andre lande såvel som De gør fra os. Men kvælstof forbrug i danmark er uden tvivl for højt.


Kvælstofforbruget i Danmark er faktisk lavere end man af vore konkurrenter i udlandet. Vore normer er uden faglig baggrund nedsat så meget, at der både går ud over avlens størrelse og kvalitet. Vi må indføre korn fra udlandet til bagning!

Ingen har kunnet dokumentere, at denne politik har medført bedre miljø, hvilket vel bedst illustrerer, at dansk miljøpolitik har været forfejlet mht. kvælstoffet - sikkert fordi man har fået den fejlagtige opfattelse, at kvælstofudledning er lig med iltsvind! Hvis det var korrekt skulle Gudenåen og Ringkøbing Fjord hvert år dø af iltsvind! Det er ikke sket de seneste 50 år.

Det eneste rigtige vil være at tilbageføre vore N-normer til det, der svarer til planternes behov.

  • 5
  • 4

Ølfælder er faktisk ikke lovlige, hvis ikke sneglene dør hurtigt, og det gør de ikke ved drukning, så det er en overtrædelse af dyreværnsloven- medmindre man også bruger sneglegift i fælderne. (Derfor hellere en mælkekarton, der i hvertfald muligvis vil skåne de store vinbjergsnegle, og i det mindste snegleædende dyr som pindsvin og fugle).

Salt på snegle er totalt no go! Ligesom drukning.

Mvh
Tine Ja selv snegle skal aflives humant... :-P

  • 0
  • 0