Danmarks næste havmøllepark på mindst 800 MW skal ligge i Nordsøen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks næste havmøllepark på mindst 800 MW skal ligge i Nordsøen

Illustration: EFKM

Forligskredsen bag Energiaftalen besluttede i dag, at den første af tre nye havmølleparker skal ligge i Nordsøen ud for Nissum Fjord.

Havmølleparken, som får en kapacitet på mindst på 800 MW og gerne 1000 MW, hvis man spørger oppositionen, skal hedde Thor og sendes i udbud i 2019.

Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

Parken forventes at kunne levere grøn strøm til 800.000 husstande og vil skabe omkring 8.200 årsværk i anlægsfasen.

Placeringen i Nordsøen er blevet valgt i tæt konkurrence med en placering ved Kriegers Flak i Østersøen.

Nordsøen billigste løsning

I sidste ende blev Nordsøen valgt, fordi placeringen 20 km ude på vandet giver danskerne mest grøn energi for pengene.

»Det ville klart været dyrere at placere havmølleparken endnu længere ude på vandet, og det har været et rigtigt vigtigt parameter for os, at den grønne omstilling skal være til at betale,« sagde energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ved præsentation af den nye park.

Læs også: Datacentre vil sluge strømmen fra to ud af tre nye havmølleparker

Han fremhævede også de gode vindforhold i Nordsøen som et vigtigt parameter i valget af placeringen.

I løbet af januar har energi-, forsynings- og klimaministeren holdt møder med borgmestre fra ni henholdsvis vestjyske og østsjællandske kommuner om placeringen af havvindparken.

Læs også: Tysk vindudbygning halveret i 2018: Industrien frygter manglende folkelig opbakning

Og overordnet set er den lokale opbakning til havvind – både i Øst- og Vestdanmark – god, hedder det i ministeriets pressemeddelelse om beslutningen.

Forvirring om prisen

Omkring prisen på den nye park herskede der noget forvirring.

Ministeren sagde ved mødet, at parken ville »betyde en investering på op imod 20 milliarder kroner.«

Læs også: Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng

Men ifølge Jens Joel fra Socialdemokratiet regner man med, at den offentlige støtte til elproduktion fra havmølleparken vil være meget lille, nærmest næsten 0 øre pr kWh, og at det primært er nettilslutning af den store park, der vil koste staten penge.

Parken ved Thorsminde forventes i drift på et tidspunkt mellem 2024 og 2027.

Illustration: EFKM
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da der er bred politisk opbakning, nationalt og lokalt, til vindparker både i øst og vest, og landets omkostning er nær nul, kan man måske håbe at der også vedtages en Kriegers2 til drift inden 2030 ?

Det er jo Sjælland der har den laveste vind-andel og dermed bedst indpasning. Det er også Sjælland der har de højeste elpriser og dermed bedst afregning. Det kan i nogen grad kompensere for at vinden ikke er helt så god som i Vesterhavet. Måske kan det vedvarende prisfald endda sørge for samlet lisså god forretning som Thor. Og hvis KF2 laves med udlandskabler ligesom KF1, fås bedre udjævning af vindens udsving. Det kan være til Polen i trac´e med gasledningen, og/eller til Sverige.

  • 15
  • 2

"at det primært er nettilslutning af den store park, der vil koste staten penge."
Hvornår blev det energinets opgave at trække ledninger til mølleparker?

  • 6
  • 19

Ifølge artiklen fremgår det at den kommende vindmøllepark forventes at levere grøn el til 800.000 husstande. Hvilket ifølge en artikel på Danmarks radio blev til;

“Hver af parkerne skal levere mindst 800 megawatt og kommer ifølge regeringen til at kunne dække mere end alle danske husstandes strømforbrug.”

Lidt misvisende når nu en typisk dansk husstand ifølge dansk statistik (2010) forbruger 3.435 kWh/årligt hvilket er ca. 3,5 gange det forbrug der angives?

  • 1
  • 3

800.000 husstande?
Et årsforbrug på 3435 kWh svarer til et gennemsnitsforbrug på 0,4 kW (døgnet rundt). Så når vinden blæser møllevingerne rundt til maksimal effekt på 800 MW, kan de i princippet levere strøm til 2 mio. husstande på gennemsnitsforbrug. Eller sagt med andre ord: Hvis det blæser godt, kan møllerne sikkert godt levere strøm til alle Danmarks husstande kl. 2 om natten, og hvis det ikke blæser, kan de ikke levere strøm til en eneste.

Tallet for kapaciteten siger kun noget om produktionen, hvis man kender vindforholdene og møllernes effektivitet (og sikkert flere ting). Men én ting siger tallet 800.000 MW dog: Det er et stort projekt!

  • 15
  • 0

"at det primært er nettilslutning af den store park, der vil koste staten penge."
Hvornår blev det energinets opgave at trække ledninger til mølleparker?


Hvis det var staten der skulle betale ville alle jo skulle betale en del af regningen.
Men det er ikke alle der betaler!
Det er kun os borgere der betaler via en skatteforhøjelse, så andre dele af samfundet, virksomhederne, slipper for PSO'en og nu kan polere deres grønne glorie på din og min bekostning.

  • 11
  • 4

Apple, Facebook og Google er godt i gang med at etablere store datacentre i Danmark, og Energistyrelsen vurderer, at deres samlede energiforbrug vil være ca. 7 terawatt-timer i 2030 og ca. 11,4 TWh i 2040.
https://ing.dk/artikel/rapport-datacentre-...

Sættes kapacitetsfaktor til 0,5 vil Thor producere ca. 3,5 TWh årligt. Det kan dække halvdelen af det anslåede elforbrug i 2030 i de nævnte datacentre.
Såh - en mere vindmøllepark af samme størrelse inden 2030 og endnu en inden 2040 og den er hjemme ;)

  • 11
  • 3

Ligesom dig John, har jeg ikke meget indsigt ang. de nye datacentre. Men det er mig påfaldende, at de allesammen lige pludselig kommer rendende og vil lave data centre her i lille DK? I min verden er der hovedsageligt 1 god grund og det er billig grøn strøm! At vi så også har god infrastruktur, lader firmaerne bygge hvor de har lyst(billigst), og lader dem kører profit i skattely, tæller selvfølgelig også. Men hvem betaler deres fest? Det gør Hr. Og fru. DK!!!

  • 12
  • 2

Fra artiklen:

**Havmølleparken, som får en kapacitet på mindst på 800 MW og gerne 1000 MW, hvis man spørger oppositionen, skal hedde Thor og sendes i udbud i 2019.

Parken forventes at kunne levere grøn strøm til 800.000 husstande og vil skabe omkring 8.200 årsværk i anlægsfasen.

8200 årsværk lyder imponerende lavt. Hvis der virkelig er rigtigt er industrien godt nok blevet dygtige til dette her. Er der nogen der kan bekræfte hvorvidt det estimat inkluderer produktion af møllerne?

  • 0
  • 1

Husk at læse underartiklerne - men det er aftalt at Apple kan få strømmen til mindre end 1 Cent efter at PSO'en bortfaldt


Appla Datacenter kommer selvfølgelig til at betale markedsprisen(spotprisen). Regeringen fjernede PSO for at tækkes Apple. Spotprisen er steget væsentlig de sidste 12 måneder - hvor den før lå under 20 øre/kWh ligger den nu over 30 ører/kWh. PSO effekten er væk og jeg ser kun stigende priser i fremtiden (Cobra kablet til Holland, kabel Norge - England samt alle de nye datacentre). Prisforudsætningerne for de nye datacentre er ændret væsentlig. Spændende at se hvilken indflydelse det får på de nye datacentre.

  • 12
  • 1

Karsten: Jeg kan ikke læse noget sted, at prisen er under 1cent/kWh. Heller ikke i den mail du har lagt op. Har du direkte link?


Svarer lige for Karsten.

Det er elafgiften der er garanteret under 1 cent.

Normal elafgift 88,4 øre/kwh:
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2061620
Fradrag i elafgift ved datacentre mm 88 øre/kwh
https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234584

Samlet afgift 0,4 øre/kwh pænt meget under 1 cent.

PSO'en blev afskaffet for erhverv, og tørret af på dig og mig i form af forhøjet skatte indbetalinger. Således vi skal betale for den grønne omstilling, alt mens datacentre mfl. slipper for at bidrage til grøn energi.

Det var den pris poltikkerne besluttede vi borgere skulle betale, for at få de kunne lokke skatteunddragende virksomheder til landet.

  • 16
  • 4

Ukvalificeret gæt: Længere kabler, dyrere drift, dyrere installation. Herudover forestiller jeg mig at dybere vand gør tingene en del mere besværligt ift. laster på monopiles mv.

  • 8
  • 0

Karsten: Jeg kan ikke læse noget sted, at prisen er under 1cent/kWh. Heller ikke i den mail du har lagt op. Har du direkte link?

Jens i mailen fra Bent Hessen-Schmidt står: "We do not know the detailled numbers yet but expect that the PSO currently between USD 0,016 and USD 0,0375 per KWh will be cut in half"

Altså vil prisen ende mellem USD 0,008 ~0,04 DKK og USD 0,01875~0,1 DKK og det er selvfølgelig afgiften.

Prisen pr. KWh er uoplyst, da Apple køber i direkte i Norge

  • 4
  • 2

Det ville være interessant at se en reel samfundsøkonomisk beregning omkring parken, inkl. tvungen kørsel af fossilværker til reservekraft, prisdannelse når det nordtyske net er fyldt når vinden blæser i Nordsøen og vore nordlige nabolande (som vi har gjort os mere eller mindre afhængige af) også fylder deres elnet med vindkraft.
Samt et ilandføringsanlæg til 3-3½ mia. kr. og en del af omkostningen til den mægtig upopulære nye/planlagte 400 kV forbindelse på vestkysten.

  • 6
  • 8

Hvorfor er det meget dyrere for skatteyderne, hvis parken skal længere ud?

Mit gæt er, at det har at gøre med, hvor mange data man skal leje de dyre installationsskibe. Og det afhænger sikkert af, hvor mange gange de kan nå frem og tilbage med flere møller og sætte dem op på en dag. Eller risikoen for at man må stoppe pga. dårligt vejr.

Marginalprisen på 10 km ekstra kabel kan ikke være det, der ødelægger forretningsmodellen!

  • 1
  • 3

Så vidt jeg erindrer, så ligger alle højspændings systemer over 66 kV i Energinet. Det var der vi kom til at betale for det overordnede transmissionsnet for anden gang - vi havde betalt det via vore lokale elværker, og så blev de samlet i eet selskab, som betalte de lokale elværker en pose penge, som de så har benyttet til at rulle fiber ud, i stedet for at sætte prisen på el ned.

  • 2
  • 0

Hornsrev 2 med en samlet kapacitet på 209 MW inviedes i 2009 og ydede i 2018 i gennemsnit 99,6 MW sv.t. en udnyttelsesgrad på 47,6 %

Norddjurs indvierdes i 2012, har en papacitet på 400 MW, kostede 12 milliarder kroner og ydede i 2018 i gennemsnit 91 MW svarende til en udnyttelsesgrad på 47,8%.

Danmarks havmøllekapacitet var i 2018 på 1291 MW med en gennemsnitsydelse på 525 MW varierende mellem 0 MW og 1239 MW. Månedgennemsnittene varierede mellem 647 og 293 MW.

Så det virker som om, nogen har glemt at medregne den nødvendige back-up. For slet ikke at tale transformatorstationer og og kabler. Antager vi meget elskværdigt, at Thor møllerne vil have en højere effektivitet end de 6 år gamle 3,6 MW møller ved Anholt og sætter årsproduktionen til 60% af den nominelle kapacitet, sætter vi levetiden til 30 år og rentefoioden til 3% finder vi en kapitalomkostning på 243 kr/MWh.
En tilsvarende bergening for det atomkraftværk koreaneresiden 2011 har været i gang med at opføre for De forenede Arabiske Emirater - den første af 4 reaktorer er færdigbygget - giver en kapitalomkostning 197 kr/MWh. Svenske Ringhals angiver for 2018 driftsudgifter inclusive henlæggelser til nedbrydnig og slutdeponering 129 kr/MWh ialt 326 kr/MWh.

Så vindmølleparken har altså 329-243 = 86 kr/MWh at gøre godt med til vedligehold, nedbrydning, back-up kapacitet og prisdifferencen mellem vindstrøm og den nødvendige back-upstrøm at gøre godt med. Alene de 50 kr/MWh må påregnes at gå til vedligehold. Tilbage bliver 36 kr/MWh til det øvrige fornødne.

Prøv lige at læse om Henrik Stiesdals forslag om at gemme vindenergi i et stenlager og spørg, om der stadig er noget tænkende menneske, der kan anse vindkraften for at være konkurrencedygtig.

  • 5
  • 11

Af og til læser man om kapacitetsfaktor når man sammeligner elproducerende anlæg. Men måske der også er brug for en anvendelighedsfaktor for anlæg med fluktuerende produktion (vedvarende energi) for at få et ordentligt billede af hvor megen nytte vi har af en given elpproduktion. Her kunne indgå hvor meget overproduktion der må bortskaffes og hvor meget dyr reserve der må i brug når der ikke kan leveres.
For vindkraft kunne faktoren være 1 op til omkring en andel af effekten på omkring 20 % hvor det er muligt at indpasse produktionen uden videre hvadenten den er der eller ej. Men med stigende andel vil den falde i takt med vanskelighederne med at få produktion og forbrug til at matche, således at for hver ny vindmøllepark man bygger vil man få stadig mindre nytte af dem!
Men den dag hvor man har opfundet den perfekte lagringsfacilitet for el så vil det problem være løst :-)

  • 4
  • 4

Skulle man så ikke opfinde den inden man smider flere penge i vindkraften?
Nå nej dette forslag ville selvfølgelig ruinere vindkraftindustrien. Indflydelsesrige aktionærer ville tabe penge, og offentligheden, embedsværket og politikerne ville gå i chock.

  • 6
  • 9

Hornsrev 2 med en samlet kapacitet på 209 MW inviedes i 2009 og ydede i 2018 i gennemsnit 99,6 MW sv.t. en udnyttelsesgrad på 47,6 %

Norddjurs indvierdes i 2012, har en papacitet på 400 MW, kostede 12 milliarder kroner og ydede i 2018 i gennemsnit 91 MW svarende til en udnyttelsesgrad på 47,8%.

Danmarks havmøllekapacitet var i 2018 på 1291 MW med en gennemsnitsydelse på 525 MW varierende mellem 0 MW og 1239 MW. Månedgennemsnittene varierede mellem 647 og 293 MW.

Så det virker som om, nogen har glemt at medregne den nødvendige back-up. For slet ikke at tale transformatorstationer og og kabler. Antager vi meget elskværdigt, at Thor møllerne vil have en højere effektivitet end de 6 år gamle 3,6 MW møller ved Anholt og sætter årsproduktionen til 60% af den nominelle kapacitet, sætter vi levetiden til 30 år og rentefoioden til 3% finder vi en kapitalomkostning på 243 kr/MWh.
En tilsvarende bergening for det atomkraftværk koreaneresiden 2011 har været i gang med at opføre for De forenede Arabiske Emirater - den første af 4 reaktorer er færdigbygget - giver en kapitalomkostning 197 kr/MWh. Svenske Ringhals angiver for 2018 driftsudgifter inclusive henlæggelser til nedbrydnig og slutdeponering 129 kr/MWh ialt 326 kr/MWh.

Så vindmølleparken har altså 329-243 = 86 kr/MWh at gøre godt med til vedligehold, nedbrydning, back-up kapacitet og prisdifferencen mellem vindstrøm og den nødvendige back-upstrøm at gøre godt med. Alene de 50 kr/MWh må påregnes at gå til vedligehold. Tilbage bliver 36 kr/MWh til det øvrige fornødne.

Prøv lige at læse om Henrik Stiesdals forslag om at gemme vindenergi i et stenlager og spørg, om der stadig er noget tænkende menneske, der kan anse vindkraften for at være konkurrencedygtig.

Dit regnestykke præsenterer ikke nøgletallene eller de mest meningsfulde forudsætninger.

Hvad tror du fx at havmølleanlægget inklusiv ilandføring vil koste at opføre?

Du kunne forbedre dine "analyser", hvis du lærer dig at bruge excel eller tilsvarende regneark.

Det fremgår at ministeren tror, der vil blive investeret 20 milliarder, men den offentlige udgift forventes udelukkende at blive ilandføringen.

Det kommercielle prisniveau afspejler sig fx i det vindende bud for VesterHav Syd og Nord lige ved siden af. https://ing.dk/artikel/rekordlav-pris-vatt...
Garantiprisen er inklusiv ilandføring og gælder for de første 50.000 fuldlasttimer eller ca. 10 år, hvorefter elproduktionen afsættes på almindelige kommercielle betingelser.

Her tre år efter er der grund til at forvente bedre priser, da der er mere konkurrence og teknologiens stade hele tiden udvikler sig. Fx har Siemens Gamesa og GE 12MW møller som kunne komme i betragtning og MHI Vestas har 10MW møller istedet for de 8MW Siemens møller som blev valgt til Vesterhav Syd og Nord.

  • 5
  • 6

Glimrende eksempel for lige præcis på Ringhals har svenskerne selv erkendt, at atomkraft ikke kunne konkurrere, og de lukkede 2 reaktorer.

Jakob - en af læringerne fra Fukushima, var at man ikke kunne regne med strøm fra ekstern kilde til nødpumpe køling.

Derfor gennemførte med stresstestene i 2012 - noget a-kraft fan-boy-club'en er helt unødige sikkerhedsomkostninger for a-kraft.

Ringhals I og II var netop afhængig af strøm udefra for at sikre nødkøling og kunne IKKE selv lave nødkøling.

Omkostningerne til dette var for høje, og Vattenfall besluttede i 2015 at lukke værkerne, da der ikke var basis i nutidens elpriser til at kunne dække investeringen ind

  • 5
  • 6

For 30-40 år siden kunne europæerne bygge atomkraft hurtigt og til særdeles fornuftige priser.
Når de ikke kan mere er det i strid med al erfaring, der tilsiger, at under kapitalismen reduceres ressourceforbruget ved fremstilling af en vare med 30%, hver gang den producerede mængde er fordoblet.
Når det ikke gælder for atomkraft kan jeg tænke på nedenstående forklaringer:

  1. Europæerne har ladet sig vildføre af hysteriske og uvidende kvindemennesker, der for 40 år siden stod på Christiansborg slotsplads og skrålede
    Hvad skal ind, Sol og vind
    Hvad skal væk, Barsebäck

  2. Derefter har man indført et kvælende bureaukrati omkring sikkerhed og tilladelser, til trods for at ingen har hørt om at noget vestligt atomkraftværk har forvoldt ulykker siden en brand i Calder Hall i England i så vidt jeg husker 1956. En brand der ikke engang krævede menneskeliv.

  3. Man har ophørt med ad uddanne kvikke unge mennesker i atomkraftteknologi.

  4. Man har i medfør af den europæiske energipolitik med at lægge kul, olie og gas for had fordrevet stålindustrien fra Europa til mindre nøjeregnenede områder, naturligvis med en forøgelse af den globale kuldioxidudvikling til følge, så man savner i hvert fald noget af det industrielle grundlag for at kunne bygge atomkraftværker.

  5. Man kan få den tanke, at vore undervisningssystemer indpoder vilje til uvidenhed.

  6. Om Regneark. Jeg har taget den af energiministeren oplyste byggepris, og ved hjælp af annuitetsformlen beregnet den årlige ydelse. Det kunne jeg også have gjort med min regnestok, men excell er hurtigere. Hvis nogen har mere præcise prisopgivelser bedes de venligst informere mig om disse. Jeg har som omhyggeligt anført gættet, at de nye møller vil få en udnyttelsegrad på i gennemsnit 60%. Jeg vil tro, at dette er for højt sat, men vil hellere være lidt for elskværdig, når jeg kritiserer andre folks beslutninger.

  7. De kommende datacentre skal bruge en masse elektricitet. Hele tiden. Selv den mest troende Vestas aktionær må vel kunne indse, at dette krav ikke kan opfyldes med vindmøller? Som sagt varierede havmølleydelsen i 2018 mellem 0 og 1237 MW, Og ydelsen var kun 293 MW i juli mod 647 MW i december.

  • 7
  • 10

Ringhals producerede ifølge sin hjemmeside 87,6 % af den nominelle kapacitet i 2018. Ikke dårligt.
Fremstillingsprisen opgøres til 15,64 danske øre/kWh, ved en omregningskurs på 0,711 DKK/SEK.
Trækkes effektskatten fra bliver prisen 15,01 øre per kWh.

Man må skulle være rød eller grøn indtil marven for ikke at finde denne pris attraktiv.

Så de rød/grønne, der vil gøre alt for at ødelægge Sverige, bruger så deres magt til at stille nye og utvivlsomt absurde krav til sikkerheden.

"Viel Geschrei und wenig Wolle". Må det være mig tilladt i al stilfærdighed at spørge, hvilke metoder man har eller kan påregne at få, til at dække strømforbruget, når det ikke blæser.
Samfundet må nødvendigvis elektrificeres, hvis vi skal undgå fossile brændsler.
Og i 2018 udgjorde vindmøllestrømmen altså kun 7% af Danmarks energiforbrug. Før fradrag af den vindmøllestrøm, der måtte eksporteres (16% af vindmølleproduktionen), fordi den ikke kunne afsættes i Danmark.

Så jeg skriger måske nok, men jeg bringer altså også et par konkrete oplysninger.

  • 8
  • 5

Karsten Henneberg: Hvad skulle formålet være ud over at udstille europæisk industris tiltagende inkompetence?
Jeg bor ved siden af S-banen til Hillerød, der kører ingen tog nu og det næste døgn, signalanlægget skulle have været klar for flere år siden men man roder stadig med det, det har nok heller ikke været billigt!
Det har ikke direkte noget med OL3 at gøre, og så alligevel!

Vi burde spørge os selv hvordan vi er blevet så dårlige, intet under at koreanerne løber fra os!

Er det mon så banalt at vi burde bruge vores intelligens på at reducere bureaukrati i stedet for at øge det?

  • 8
  • 8

Vi burde spørge os selv hvordan vi er blevet så dårlige, intet under at koreanerne løber fra os!

Er det mon så banalt at vi burde bruge vores intelligens på at reducere bureaukrati i stedet for at øge det?

For mange teoretikere, for få praktikere. Håndværkerfag har har længe været upopulære.

Minder mig om min søns kammerat. Han er nyuddannet maskinmester. Undervejs blev han installatør, og kunne dermed godkende elinstallationer for en elektriker, som har arbejdet med strøm i mange år. Til gengæld morede den nye maskinmester og jeg os over at han aldrig havde samlet en kronmuffe.

  • 8
  • 1

Om Regneark. Jeg har taget den af energiministeren oplyste byggepris, og ved hjælp af annuitetsformlen beregnet den årlige ydelse. Det kunne jeg også have gjort med min regnestok, men excell er hurtigere. Hvis nogen har mere præcise prisopgivelser bedes de venligst informere mig om disse. Jeg har som omhyggeligt anført gættet, at de nye møller vil få en udnyttelsegrad på i gennemsnit 60%. Jeg vil tro, at dette er for højt sat, men vil hellere være lidt for elskværdig, når jeg kritiserer andre folks beslutninger.


Søren Holst Kjærgaard

Det virker helt igennem utroligt at du kender til Excel.

Hvis du evt. kender til Excel som du hævder, så må du have nogle gevaldige problemer med hvad du bruger til forudsætninger.

Ingen af os andre aner hvad du bruger, da du ganske enkelt ikke har præsenteret de forudsætninger du har valgt.

Det eneste vi kan konstaterere med 100% sikkerhed er at du har valgt tossede forudsætniger.

Ingen andre kender noget som helst til at Energiministeren har oplyst en byggepris for hvordan skal han kunne gøre det, da han i sagens natur ikke har nogen anelse om hvad budene vil blive. Ministeriet havde nogle skøn inden bud på Kriegers Flak, der var helt hen i vejret og det samme gentog sig for Vesterhav Syd og Nord.

Vattenfall har ikke offentliggjort den endelige pris for de 600MW opstillet på Kriegers Flak, men skønnet at de ville lande på ca. 8.5milliard. Skulle samme prisniveau holde i dag, skulle du regne med 11,15 milliard.

Hvorfor kan vi med sikkerhed konstatere, at dine forudsætninger eller dine beregninger sejler? - fordi der afholdes auktioner, hvor vinderne af budene er afhængige af at få investorer med allerede under projektfasen og kan først realisere deres egen økonomiske gevinst når projekterne sælges.

Ps. 60% diskussionen er ikke særligt væsentlig, da ingen ved hvad der bliver den vindende budgivers teknologiske løsning, da den først forhandles endeligt på plads efterfølgende. Der er heller ingen som ved hvad levetiden bliver, da der bare ikke er nogen erfaringer med de stærkt forbedrede teknologier man har udviklet til vor tids havvindmøller og specielt ikke hvilke tekniske forbedringer, der vil komme på de møller, der bliver sat op. Og det samme gælder også for vedligeholdsomkostningerne, hvor der jo også er tordnende udviklingsfremgang.

  • 4
  • 3

Og i 2018 udgjorde vindmøllestrømmen altså kun 7% af Danmarks energiforbrug. Før fradrag af den vindmøllestrøm, der måtte eksporteres (16% af vindmølleproduktionen), fordi den ikke kunne afsættes i Danmark.


Søren Holst Kjærgaard

Det danske problem har været tævet igennem her på ing.dk utallige gange. Vi har givet termiske kraftværker eneret på at producere fjernvarme og de producerer logisk nok mest om vinteren og ekstra meget når vinden blæser.

I realiteten er det ikke vindenergi vi eksporterer, men beskyttet fossil energi med eneret til at sælge med tab pga. fri ret til at prissætte fjernvarme som det passer dem.

Vi har ligesom resten af kloden, stort set, ikke valgt at lægge afgift på forurening eller klimagas emissioner.

Vi tvinger boligejere og boligforeninger til dyr fjernvarme.

Vi har langt højere afgifter på el end på fossil energi.

Vi har ingen afgift på importeret affald og biobrændsel til fjernvarme, men som nævnt meget høj afgift på el til fjernvarme.

Listen er meget længere og problemet er at veletablerede spillere på markedet vil blive udslettet af liberalisering eller bare et lovkrav om et beskedent bidrag til samfundsomkostningerne som følge af afbrænding af fossil energi.

  • 5
  • 4

For mange teoretikere, for få praktikere.

En af mine bekendte som er ved at være pensionsmoden ingeniør, ( ekspert i billedlig tale, så alle kan forstå og følge med ) med bygge og anlægsarbejder som speciale, fortalte en tankevækkende historie om samme evne og jeg formoder at alle der læser dette, fanger pointen og sætter nogle tanker igang.

Historien forløber sådan: Der bliver ansat en ung nyklækt ingeniør, der var gået den teoretiske vej og var helt uden praktisk erfaring.
Det gik hurtigt op for medarbejderne, at det var sparsomt af opgaver som den nyklækte magtede, trods der blev vist stor vilje til at lære ham de lavpraktiske detaljer.

Så oprinder dagen kl 10 om formiddagen, at en entreprenør der er i færd med at lave vej / indkørsel til en industriområde, ringer ind og får fat i min bekendte og spørger om han lige kan få en til at afsætte sving / radie på vej ind på industriområde.

Min bekendte fangede øjeblikkeligt, at her var en mulighed for at sætte den nyklækte ind i en lavpraktisk opgave, så han fandt tegninger frem og instruerede nyklækte behørigt om landmålers afsætning og at centrum allerede var afsat som et søm i nedbanket træpæl.

Nyklækte invilligede i at tage opgaven på sig og tog af sted med firmavognen der altid stod klar med alskens måleudstyr.

1 Time senere midt i frokostpausen ringer nyklækte ind, og klager sin nød: alle mand på pladsen er taget til frokost og jeg kan ikke finde ud af afsætning af radie.

Min bekente svarer så lettere irreteret forstyrret midt i frokostpausen, " Gør som en ko i tøjr på engen, hun laver den nydeligste afsætning, trods hun ingen akademisk skolegang har ".

Nyklækte kom så en stund senere ind på kontor og udbrød. " Jeg har bestået civilingeniør med topkarakter og finder mig ikke i, at mine evner bliver sammenlignet med hvad en ko formår," hvorefter han sagde op.

Min bekente var i første omgang ked af, at han ikke svarede således: tag målebånd og spraydåse, hægt øje på målebånd ned over søm, aflæs aktuel radius og spray sving på vej af.
Ved nærmere eftertanke kom han dog frem til, at det bedste som kunne ske for nyklækte, var om han kunne finde arbejde mellem ligestillede og derved kunne gøre gavn af sin teoretiske evner der.

  • 6
  • 1

Det kan du så rette op på John ....Det med nyheder :)

"""Med udviklingen af møllestenen var første skridt til møllebruget taget. De første kendte vindmøller blev anvendt i Kina for 4000 år siden, og blev brugt til at pumpe vand til kunstige vandingssystemer. I Hellas anvendte man vindmøller for næsten 2000 år siden. Vindmøller vides at have eksisteret fra det 7. århundrede på højdedrag i Iran og Afghanistan, hvor de blev opstillet, hvor vinden normalt kun blæste fra én retning, og de kunne ikke dreje vandret.""

https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8llebrug

  • 3
  • 3

"Forvirring om prisen
Omkring prisen på den nye park herskede der noget forvirring.
Ministeren sagde ved mødet, at parken ville »betyde en investering på op imod 20 milliarder kroner.«

Jeg behøver vel ikke at undskylde, at jeg har anvendt ovenstående uddrag af den her diskuterede artikel som grundlag for mine beregninger af den årlige ydelse, samtidig med at jeg, hvilket er umisforståeligt anført, har gættet på en udnyttelsesgrad af Thor møllerne på 60% samtidig med at de to nyeste havvindmølleparker, Hornsrev II og Norddjurs i 2018 præsterede knap 48% af deres nominelle kapacitet.

Jeg kender ikke arbejdslønningerne i UAE. Men jeg tvivler på, at man kan bruge slaver til at bygge et kernekraftværk. Og jeg vil gætte på at Danmark har en meget bedre infrastruktur og industriel basis, så mangt og meget kunne gøres billigere her end i UAE.

Bemærkningerne om at jeg ikke kan regne, vælger jeg at overse.

Fat det dog, at vindkraftns uforudsigelighed og instabilitet og fraværet af metoder til opbevaring af elektricitet er et problem, der skal tages højtideligt.

Hvorfor denne hadske tone, overfor os der påpegervindkraftens problemer?

  • 5
  • 9

Beklager, at jeg har brugt ordet effektskat. I Ringhals' regnskab står der kun "Skatter og afgifter", der altså udgør 4% af produktionsomkostningerne, der er opgjort til 220 svnske kroner per MWh svarende til 156 danske kroner per MWh. Det må sandelig være et rigt land, der har råd til at smide en sådan elforsyning i skraldespanden.

Og når nu nogen af mine opponenter åbenbart er meget dygtigere matematikere, end jeg er, burde nedenstående dog kunne gøre et vist indtryk.

Tal for el produktion, Sverige 1. kvartal 2018. Enhed MW :
............................................Vindkraft.........Kernekraft
Gennemsnit.........................1721 ..............8506
Maks.......................................5444 ..............8671
Min...............................................72...............7334
Stdafv....................................1156..................326
Svenskerne varmer i høj grad deres huse op og driver deres jernbaner med elektricitet.
Se dog på tallene og erkend, at vindkraft ikke kan løse denne opgave.

  • 6
  • 7

Jeg kender ikke arbejdslønningerne i UAE. Men jeg tvivler på, at man kan bruge slaver til at bygge et kernekraftværk

SHK - det er så tæt på slaveri - der er også slaver der bliver behandlet"godt" Men er lidt forbavset over at en veluddannet mand som dig, aldrig har hørt om de massive problemer med manglende arbejdssikkerhed og minimale lønninger for fremmede arbejdere i UAE
https://politiken.dk/kultur/art6197468/Emi...

  • 6
  • 3

Bemærkningerne om at jeg ikke kan regne, vælger jeg at overse.


Søren Holst Kjærsgaard

Hvorfor dælen overser du det?

Det vel bare at dokumentere at du kan det!

Angående at fæste lid til citater fra vores siddende Energiminister, så ja Tja Bum Bum.

Han er sgu da blevet taget i så ufatteligt meget vrøvl mellem år og dag, at det er helt utroligt at han bare kan blive ved og ved.

Selv de andre politikere klager over at han frisk påstår at han kender til facts fra rapporter, der så bare aldrig nogensinde er blevet udarbejdet endsige bestilt.

Manden er en joke.

Læs fx disse artikler om Viking Link. https://ing.dk/artikel/viking-link-11-mia-... https://ing.dk/artikel/minister-fandt-plud...
https://ing.dk/artikel/leder-viking-link-m...

Han forsøger så iøvrigt at sælge ideen på at det bliver verdens længste HVDC forbindelse - igen totalt sludder, da der endnu inden Viking Link etableres vil være en 3000km lang 12GW forbindelse i Kina.

  • 9
  • 4

Det kan godt være jeg muligvis kommer til at lægge en dæmper på den grønne stemning herinde, men hvad synes I om denne artikel?
https://sierrafoothillcommentary.com/2018/...


At den er løgn, stort set fra ende til anden! Svært at vide hvor man skal ende og begynde, men jeg vil da foreslå at man starter med sammenholde påstandene om tysk elforsyning med faktiske data.

https://www.energy-charts.de/energy.htm?so...

Dernæst kan man forholde grundtesen: "More people are finally beginning to realize that supplying the world with sufficient, stable energy solely from sun and wind power will be impossible." ... til det faktum at ingen anden elproduktions-teknologi er i nærheden af at kunne tiltrække så mange investeringer som vind og sol, ej heller i Tyskland.

Og hvilket intelligensniveau henvender man sig egentlig til, med en udtalelse som:

"Germany has installed solar and wind power to such an extent that it should theoretically be able to satisfy the power requirement on any day that provides sufficient sunshine and wind. However, since sun and wind are often lacking – in Germany even more so than in other countries like Italy or Greece – the country only manages to produce around 27% of its annual electric power needs from these sources."

I virkeligheden betyder det blot at Tysklands kapacitet af solceller og vindmøller yder en samlet kapacitetsfaktor på 27% - hvilket på ingen måde er hverken uventet eller skuffende, men derimod hvad man forventede, da man installerede det.

Du forsøger derimod ... I ET INGENIØRFORUM ... at viderebringe artiklens budskab om at 27% er et mislykket resultat, som understreger at det er umuligt at forsyne verden med tilstrækkelig energi via sol og vind.

Det kunne selvfølgelig være fordi artiklen netop henvender sig til dig - så lad mig skære følgende ud i pap for dig; NEJ, Tyskland har ikke installeret 60 GW sol og vind ud fra en forventning om at det var nok til at dække hele Tysklands elforbrug. Det er KUN en begyndelse!

  • 12
  • 1

Svenskerne varmer i høj grad deres huse op og driver deres jernbaner med elektricitet.
Se dog på tallene og erkend, at vindkraft ikke kan løse denne opgave.

Det er en stråmand at antyde at een elkilde skulle kunne klare al elforsyning - det sker næsten kun i Norge, hvor vandkraften er så rigelig at den (de fleste år) klarer opgaven. Så heldig er Sverige ikke, som må supplere med rigelig vind i Nord, der arbejder sammen med sin justerbare vandkraft om at forsyne syden efter behov. Efterhånden som den middeldyre og ufleksible atomkraft afvikles, udbygges den billigere møllestrøm i nord. Det tager nogle årtier, og det er svært at udbygge transmission nok til at føre strøm sydpå efter behov. Men der er store mængder grøn pålidelig strøm i NordSverige - det er bare en kombination af vind og vand.
Det kan da være at Sverige vælger et fleksibelt fransk akraft-værk til at hjælpe Sydsverige, men det kan (ligesom de andre kilder) ikke stå alene, og billigt bliver det næppe.

Mange elsystemer kørte tidligere på en kombination af kul, gas og lidt atomkraft og vandkraft. Det er nu igang med at blive afløst af billigere spredte grønne værker. Og så er det iøvrigt kul og ikke vind der er akraftens hovedmodstander.

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten