Hvordan kan Natur forfalde ? Det giver jo ingen mening. Natur passer sig selv. Ellers er det ikke natur.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Den biologisk mest værdifulde natur i Danmark lider under mangel på pleje – på trods af, at omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven og dermed ikke må opdyrkes. Det mener flere miljøfolk og naturforvaltere, som kritiserer, at der med beskyttelsen ikke følger krav om besigtigelse eller pleje af arealerne.
»Går man ud i § 3-arealerne, vil man finde ud af, det nok kun er omkring 10-15 procent, som har det rigtig godt. Resten hænger så meget i bremsen, at de i værste fald ikke længere lever op til deres betegnelser som eng, overdrev eller vandhul,« siger Jan Pedersen, der er biolog og natur- og miljømedarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) og til dagligt arbejder med sager om § 3-arealer.
Som eksempel nævner han, at enge og overdrev fyldt med orkideer og hjertegræs gror til i krat, hvis ikke de græsses af store dyr. Desuden konkluderede Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) i en rapport fra 2012, at der mangler omkring 100.000 græssende dyr i det danske landskab, hvis de værdifulde arealer skal plejes ordentligt.
Kommunerne og staten har godt nok pligt til at pleje deres § 3-arealer, så de er i en tilstand, Naturstyrelsen vurderer som 'rimelig'. Men derudover er kommunerne kun forpligtet til er at tjekke, om alle § 3-arealer rent faktisk falder ind under de naturtyper, de er beskyttet som – og det sker kun én gang hvert tiende år.
»At der ikke er krav om besigtigelser i felten, forekommer besynderligt. Hvis man mener noget med at beskytte levesteder for sårbare og truede dyr og planter, burde der også være en dokumentation af, om tilstanden på naturarealerne også matcher arternes levestedskrav,« siger Bettina Nygaard, der er seniorrådgiver på Institut for Bioscience – Biodiversitet på Aarhus Universitet. Hun har blandt andet været med til at skrive rapporter om tilstanden i § 3-arealerne.
Danmarks Naturfredningsforening ryster også på hovedet. Naturbeskyttelsesloven er, ud over EU’s habitatdirektiv, nemlig naturens eneste forsvarsværk mod indhug i en allerede svækket artsrigdom, mener foreningen, som derfor langer ud efter det manglende krav om pleje.
»Et af de store huller i lovgivningen er, at der ikke følger en forpligtelse med for lodsejer, kommune eller anden myndighed i forhold til at sikre, at eksempelvis en blomster- og artsrig mose kan leve videre. Det er en stor fejl. Vi tillader på den måde, at biodiversiteten falder på gulvet,« siger Jan Pedersen fra DN.
Det er derfor ikke blevet vel modtaget, at den nye regering i deres regeringsgrundlag skriver, at § 3-beskyttelsen skal lempes på græs- og engarealer.
De luftfotos, som kommunerne altså kigger på omkring hvert tiende år, kan vise, hvilke naturtype de har med at gøre. Er det f.eks. en hede med lave buske, en mose eller en eng. De kan også vise, om området er forurenet med gødning og derfor er vokset ud af sin beskyttelse. Men ikke andet.
Det er vanskeligt at se, hvilke konkrete arter der findes i områderne. Derfor er det ikke til at vide, om områderne sprudler af liv eller er biologiske ørkener, der har brug for hjælp, hvis de ikke helt skal forsvinde.
»Desuden er det meget svært at prioritere eventuelle forvaltningsindsatser, hvis man ikke ved, hvor de mest værdifulde arealer er. Så famler man jo i blinde,« siger Bettina Nygaard og fortsætter:
»Der sker en jævn forringelse af naturarealernes værdi som levesteder. Det er primært på grund af næringsstoffer fra landbruget og afvanding, der forværrer tilstanden i de omkringliggende arealer. Det beskytter lovgivningen ikke mod. Den beskytter kun mod direkte opdyrkning og bebyggelse,« siger hun.
En anden form for naturbeskyttelse i Danmark er de såkaldte Natura 2000-områder, der er udpeget gennem EU’s habitatdirektiv og omfatter 7,4 procent af Danmarks areal. Som § 3-områderne er formålet at beskytte bestemte naturtyper, men der er en væsentlig forskel på de to former for beskyttelse.
Hvor det er helt frivilligt, om kommunerne vil gøre en indsats for § 3-arealernes tilstand, er de i Natura 2000-områderne forpligtet til at bremse tabet af biodiversitet og bevare naturtyperne ved hjælp af forvaltningsplaner. Desuden kan kommunerne søge om midler i EU til at beskytte Natura 2000-områderne.
Den indsats kommer til dels § 3-arealerne til gode, for omkring 40 procent af dem ligger i Natura 2000-områder.
»Den natur, der ligger uden for Natura 2000, kan også være værdifuld. Men her er det vanskeligt at få støtte til eksempelvis græsning, og der er ikke samme fokus på de arealer. Støtten er i høj grad hængt op på EU-direktivet,« fortæller Bettina Nygaard.
Selvom kommunerne ikke er pålagt at gøre noget videre med arealerne, der ligger på private områder, er der alligevel nogen, der ser en idé i det.
Vordingborg Kommune satte mellem 2008 og 2011 penge af til, at et konsulentfirma kunne besigtige og registrere samtlige 3.532 § 3-arealer i kommunen og på den måde skaffe et kendskab til naturens egentlig tilstand. Det var lidt af en overraskelse, fortæller Jens Birk-Møller, der er naturforvalter hos Vordingborg Kommune.
»Vi blev både glædeligt og ærgerligt overrasket. Vi fik kendskab til arealer, som vi ikke vidste eksisterede, men vi måtte også sande, at der var arealer, som havde det meget skidt,« siger han og pointerer, at registreringen indtil videre kun har været en fordel.
»Det betyder ufatteligt meget for den daglige sagsbehandling. Når vi har sager, der skal godkendes, behøver vi ikke køre ud og kigge på området. I stedet kan vi slå op i vores tabeller, og det sparer os rigtig mange penge,« siger han.
Vordingborg Kommune kender altså nu tilstanden på deres § 3-arealer. De ved, hvor naturtyperne lider, men er stadig ikke forpligtede til at gøre noget for at vende tilstanden til det bedre. Jan Pedersen fra DN har derfor et forslag.
»Man burde lave nogle nationale planer for, hvordan vi løfter de her naturtyper ud af det uklare morads, de er i. Desuden skal folk opleve, hvor fedt det er at gå en tur på et overdrev med hundredvis af blomstrende planter, og vi skal vise politikerne de gode områder, som kan være på størrelse med en parcelhusgrund og rumme 150 forskellige plantearter. Det er det Eldorado, man skal se, før man får lyst til at passe på det,« siger han.
