Danmarks mest værdifulde natur får lov at forfalde

En stor del af National Park Mols Bjerge er beskyttet af § 3, fordi der er overdrev, moser, enge og søer til stede i området. Derudover er hele nationalparken også beskyttet af EU's habitatdirektiv.

10 procent af Danmarks areal er 'beskyttet', så det ikke må dyrkes. Men beskyttelsen pålægger ikke private lodsejere noget ansvar for vedligeholdelse af arealerne, som derfor i høj grad forfalder.

Den biologisk mest værdifulde natur i Danmark lider under mangel på pleje – på trods af, at omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven og dermed ikke må opdyrkes. Det mener flere miljøfolk og naturforvaltere, som kritiserer, at der med beskyttelsen ikke følger krav om besigtigelse eller pleje af arealerne.

»Går man ud i § 3-arealerne, vil man finde ud af, det nok kun er omkring 10-15 procent, som har det rigtig godt. Resten hænger så meget i bremsen, at de i værste fald ikke længere lever op til deres betegnelser som eng, overdrev eller vandhul,« siger Jan Pedersen, der er biolog og natur- og miljømedarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) og til dagligt arbejder med sager om § 3-arealer.

Orkidéen Maj gøgeurt hører til de 35 arter af orkidéer, vi har i Danmark. Deres levesteder på fugtige enge og moser er alle beskyttet, men trues af afvanding, sprøjtning og tilgroning. Foto: Björn S.

Som eksempel nævner han, at enge og overdrev fyldt med orkideer og hjertegræs gror til i krat, hvis ikke de græsses af store dyr. Desuden konkluderede Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) i en rapport fra 2012, at der mangler omkring 100.000 græssende dyr i det danske landskab, hvis de værdifulde arealer skal plejes ordentligt.

Læs også: Skoven er kun ringe beskyttet af dansk lovgivning

Kommunerne og staten har godt nok pligt til at pleje deres § 3-arealer, så de er i en tilstand, Naturstyrelsen vurderer som 'rimelig'. Men derudover er kommunerne kun forpligtet til er at tjekke, om alle § 3-arealer rent faktisk falder ind under de naturtyper, de er beskyttet som – og det sker kun én gang hvert tiende år.

»At der ikke er krav om besigtigelser i felten, forekommer besynderligt. Hvis man mener noget med at beskytte levesteder for sårbare og truede dyr og planter, burde der også være en dokumentation af, om tilstanden på naturarealerne også matcher arternes levestedskrav,« siger Bettina Nygaard, der er seniorrådgiver på Institut for Bioscience – Biodiversitet på Aarhus Universitet. Hun har blandt andet været med til at skrive rapporter om tilstanden i § 3-arealerne.

Danmarks Naturfredningsforening ryster også på hovedet. Naturbeskyttelsesloven er, ud over EU’s habitatdirektiv, nemlig naturens eneste forsvarsværk mod indhug i en allerede svækket artsrigdom, mener foreningen, som derfor langer ud efter det manglende krav om pleje.

Læs også: Forsker: For lidt plads i naturen presser 2.000 danske arter

»Et af de store huller i lovgivningen er, at der ikke følger en forpligtelse med for lodsejer, kommune eller anden myndighed i forhold til at sikre, at eksempelvis en blomster- og artsrig mose kan leve videre. Det er en stor fejl. Vi tillader på den måde, at biodiversiteten falder på gulvet,« siger Jan Pedersen fra DN.

Det er derfor ikke blevet vel modtaget, at den nye regering i deres regeringsgrundlag skriver, at § 3-beskyttelsen skal lempes på græs- og engarealer.

Læs også: Kritik: Regeringen handler med uerstattelig natur som var det Hjallerup Marked

Luftfotos kan ikke kortlægge arter

De luftfotos, som kommunerne altså kigger på omkring hvert tiende år, kan vise, hvilke naturtype de har med at gøre. Er det f.eks. en hede med lave buske, en mose eller en eng. De kan også vise, om området er forurenet med gødning og derfor er vokset ud af sin beskyttelse. Men ikke andet.

Det er vanskeligt at se, hvilke konkrete arter der findes i områderne. Derfor er det ikke til at vide, om områderne sprudler af liv eller er biologiske ørkener, der har brug for hjælp, hvis de ikke helt skal forsvinde.

»Desuden er det meget svært at prioritere eventuelle forvaltningsindsatser, hvis man ikke ved, hvor de mest værdifulde arealer er. Så famler man jo i blinde,« siger Bettina Nygaard og fortsætter:

»Der sker en jævn forringelse af naturarealernes værdi som levesteder. Det er primært på grund af næringsstoffer fra landbruget og afvanding, der forværrer tilstanden i de omkringliggende arealer. Det beskytter lovgivningen ikke mod. Den beskytter kun mod direkte opdyrkning og bebyggelse,« siger hun.

Natura 2000-områder får mere støtte

En anden form for naturbeskyttelse i Danmark er de såkaldte Natura 2000-områder, der er udpeget gennem EU’s habitatdirektiv og omfatter 7,4 procent af Danmarks areal. Som § 3-områderne er formålet at beskytte bestemte naturtyper, men der er en væsentlig forskel på de to former for beskyttelse.

Hvor det er helt frivilligt, om kommunerne vil gøre en indsats for § 3-arealernes tilstand, er de i Natura 2000-områderne forpligtet til at bremse tabet af biodiversitet og bevare naturtyperne ved hjælp af forvaltningsplaner. Desuden kan kommunerne søge om midler i EU til at beskytte Natura 2000-områderne.

Læs også: Forsker: EU-plan for at redde arterne er uambitiøs og helt til grin

Den indsats kommer til dels § 3-arealerne til gode, for omkring 40 procent af dem ligger i Natura 2000-områder.

»Den natur, der ligger uden for Natura 2000, kan også være værdifuld. Men her er det vanskeligt at få støtte til eksempelvis græsning, og der er ikke samme fokus på de arealer. Støtten er i høj grad hængt op på EU-direktivet,« fortæller Bettina Nygaard.

Vordingborg har tjek på al sin natur

Selvom kommunerne ikke er pålagt at gøre noget videre med arealerne, der ligger på private områder, er der alligevel nogen, der ser en idé i det.

Hjertegræs er egentlig ret almindeligt i Skandinavien, men i Danmark er det en af de planter, som ifølge Danmarks Naturfredningsforening er i tilbagegang. Det skyldes især, at planten nemt drukner i lange græsser og kvælstofforurening. Foto: Ivar Leidus

Vordingborg Kommune satte mellem 2008 og 2011 penge af til, at et konsulentfirma kunne besigtige og registrere samtlige 3.532 § 3-arealer i kommunen og på den måde skaffe et kendskab til naturens egentlig tilstand. Det var lidt af en overraskelse, fortæller Jens Birk-Møller, der er naturforvalter hos Vordingborg Kommune.

»Vi blev både glædeligt og ærgerligt overrasket. Vi fik kendskab til arealer, som vi ikke vidste eksisterede, men vi måtte også sande, at der var arealer, som havde det meget skidt,« siger han og pointerer, at registreringen indtil videre kun har været en fordel.

»Det betyder ufatteligt meget for den daglige sagsbehandling. Når vi har sager, der skal godkendes, behøver vi ikke køre ud og kigge på området. I stedet kan vi slå op i vores tabeller, og det sparer os rigtig mange penge,« siger han.

Vordingborg Kommune kender altså nu tilstanden på deres § 3-arealer. De ved, hvor naturtyperne lider, men er stadig ikke forpligtede til at gøre noget for at vende tilstanden til det bedre. Jan Pedersen fra DN har derfor et forslag.

»Man burde lave nogle nationale planer for, hvordan vi løfter de her naturtyper ud af det uklare morads, de er i. Desuden skal folk opleve, hvor fedt det er at gå en tur på et overdrev med hundredvis af blomstrende planter, og vi skal vise politikerne de gode områder, som kan være på størrelse med en parcelhusgrund og rumme 150 forskellige plantearter. Det er det Eldorado, man skal se, før man får lyst til at passe på det,« siger han.

Kommentarer (37)

il at Naturen ville vel normalt afgræsses af køer og lignende, og dermed være balanceret. Da vi ikke har vildt kvæg i Danmark, er vi nødt at hjælpe til hvis arealerne skal være "naturlige".

Det er i hvert fald sådan jeg forstår det.

  • 13
  • 3

Hvordan kan Natur forfalde ? Det giver jo ingen mening. Natur passer sig selv. Ellers er det ikke natur.

I og med at naturen er så små oaser i kulturlandskabet, som de er, er det nødvendigt - for at bevare alle danske naturtyper - at "hjælpe" lidt til, for at det hele ikke skal springe i skov.

Her kan store græssere være en hjælp, men dem har vi jo ikke (mere), selv om der heldigvis er tiltag i gang med forsøgsvis at udsætte både europæisk bison - og måske også elg? En større bestand af krondyr kunne også være ønskeligt - men det er altid svært at indføre disse græsædere, da det enten vil kræve indhegning eller skabe konflikter med landmænd og haveejere.

I mellemtiden kan køer faktisk godt fungere - det har vi er ret godt eksempel på i mit nærområde, hvor man formår at bibeholde et meget varieret landskab i et relativt lille område ved have køer gående til at holde overdrevene frie for skov. Hellebæk Kohave

mvh Flemming

  • 15
  • 2

Godt man ikke er lodsejer til sådan et areal. Man betaler vel allerede ejendomsskat af et areal man ikke kan disponere over. Nu vil DN så også læsse vedligeholdelsesudgifter over på en.

Hvad om staten tog ansvar for det her og eksproprierede områderne?

  • 21
  • 5

Hvad om staten tog ansvar for det her og eksproprierede områderne?

Med den nuværende regering er det desværre næppe muligt - det er miljø (uvigtigt), uliberalt og går helt sikkert (i deres optik) ud over landmændende. :o(

Lidt sørgeligt at bevarelse/genopretning af den danske natur skal varetages af private fonde, men fantastisk, at vi har sådanne, der går ind og tager ansvaret - her tænkes specielt på Aage V. Jensens fond, som jo er blevet Danmarks største jordbesidder og har lavet nogle fantastiske genopretningsprojekter.

mvh Flemming

  • 15
  • 9

Jeg synes så sandelig heller ikke skiftende S regeringer har vist nogen nævneværdig lyst til at betale for de arealer som man vil disponere over til natur. Viljen til at tørre regningen af på uheldige lodsejere har derimod været større.

  • 17
  • 2

DN fremturer med deres urealistiske krav. De ønsker begrænsninger på store dele af det danske areal (bl.a. landbrugsareal). Samtidigt ønsker DN at stille store krav til ejerne mht vedligeholdelse - for jernes regning!

  • 12
  • 11

Hvis det er så vigtigt at holde disse arealer i god stand kunne det vel - hvis man ikke ønsker at eksprorierer (det er vel i almenvældets interesse hvis det er "beskyttede" områder af særlig kulturel eller landskabsmæssig karakter) - være en mulighed at give tilskud/fradrag til kvæghold i disse områder?

Jeg vil da tro at et beskyttet naturområde kan sidestilles med en fredet bygning og derved kan fritages for grundskyld? Det bør være det mindste af det hvis man som lodsejer ikke frit kan benytte/opdyrke sin jord. Dertil kan man så gøre udgifter til begræsning af disse områder skattefritaget således at både udgifter og indtægter er skattefri. Det ville helt sikkert falde i den liberale tankegang og samtidig vil det være provenuneutralt da det ikke er en indtægt man har i dag (arealerne begræsses jo ikke i dag). Det ville samtidig også give trængte landmænd et lille boost - og det ville ikke være et EU-stridigt tiltag, da det ikke er et subsidie til kvægproduktion, men til opretholdelse af naturområder... Det må også lige være vand på den socialistiske mølle som er EU.

  • 9
  • 3

Hvorfor overrasket? I vor tid drejer offentlig forvaltning sig kun om bureaukrati, økonomi, spread sheets, prestigebyggerier og besparelser! Vedligeholdelse er en by i Rusland! Det er der ikke penge, prestige og stemmer i.

Private lodsejere burde ikke betale skat af sådanne arealer og desuden have tilskud til at holde dem, hvis stat og kommuner ikke vil. Men det vil bureaukraterne nok aldrig gå med til!

  • 24
  • 1

"Lidt sørgeligt at bevarelse/genopretning af den danske natur skal varetages af private fonde, men fantastisk, at vi har sådanne, der går ind og tager ansvaret - her tænkes specielt på Aage V. Jensens fond, som jo er blevet Danmarks største jordbesidder og har lavet nogle fantastiske genopretningsprojekter", skriver Flemming Rasmussen.

Ja, livet er jo lettere, når det leves i skattely!

  • 5
  • 9

I Danmark har vi mere interesseret os for at frede microbiotoper end på naturen.
Blå blok gik til valg på at lægge 20% af statsskovene til naturskove uden fældning og nyplantning. Det vil give nogle større arealer med natur og plads til naturlig afgræsning af skovens dyr. Det vil være markant bedre for den danske natur end tidligere tiders politik, hvor man ikke tænkte på hvordan tingene ville ændre sig i fremtiden.

  • 7
  • 3

Hele Danmark er et produkt af aarhundreders brug af landet, der er meget faa steder landskabet staar som efter den sidste istid.
Hvis man ved vedligeholde en eller anden kunstig tilstand af natur, maa man foerst definere, hvordan den skal se ud. Er det hede eller skovloese bakker, man vil have?
Foer man begynder at definere, hvad det skal vaere, var det maaske klog at laese et par boeger, der beskiver, hvordan landskabet befolkningen har forandret sig:
Peter Riismøller, Sultegrænsen
Flemming Junker, Humus Dynamisk økologi

Hvis man vil bringe et landskab der springer i skov tilbage til hede nytter det ikke at græsse det af med køer,
der må får eller geder til og man må slå lyngen og bringe den væk.
God fornøjelse.

  • 4
  • 2

Hvis man ved vedligeholde en eller anden kunstig tilstand af natur, maa man foerst definere, hvordan den skal se ud. Er det hede eller skovloese bakker, man vil have?

- under overskriften "Døde træer" skriver Anders Erik Billeschou, tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen i et læserbrev i Weekendavisen om 'urørte skove' bla.:

Ingen af de truede svampe eller biller er kun fundet i de urørte skove. Man kan finde dem alle sammen i vores almindelige skove og parker. At løsningen skulle være mange flere urørte skove, er helt ude af proportioner.
Men nu skal den urørte skov heller ikke længere være rigtig urørt, siger de. Den skal plejes, så der kommer lys og luft i skoven. Dyrkes, om man vil.
Politikerne bliver drevet rundt i manegen af grønne organisationer og eksperterne på vores universiteter. Der skal købes aflad. Men som sagt, den går ikke. Urørt skov er en spændende del af vores natur, men kald nu en spade for en spade. Mere urørt skov redder ikke vores hjemlige biodiversitet. Men pas på de gamle træer, vi har. Med eller uden solskin.

  • 9
  • 1

Da det åbenbart er den private forening Danmark Naturfredningsforening, som sætter dagsordenen med hensyn til Danmarks natur m.m., så er det vel rimeligt at DN's medlemmer selv finansierer OG gør det praktisk arbejde for at holde naturen på den måde de ønsker. Det er da urimeligt at konfiskere arealer fra andre og herpå kræve at de indretter den efter et nyt regelsæt opfundet af DN.

  • 10
  • 5

René Dauchamp:
Aage V. Jensens Fonde, der er Danmarks i særklasse største private jordbesidder, har base i skattelyet Liechtenstein, hvor milliardformuen plejes.
Hvor stor en formue, der findes i de to Aage V. Jensen-fonde, er en velbevaret hemmelighed, dvs. skjult for offentligheden.
Aage V. Jensens Fonde har bl.a. opkøbt mindst 15.000 hektar jord i Danmark, 12.000 hektar i Skotland og hele 40.000 hektar i Sydafrika.

  • 8
  • 5

Kan det ikke være ligegyldigt hvordan fonden forvalter deres penge? Hvad så om der er nogle i fondsbestyrelsen der skummer fløde af (ikke at jeg tror at bestyrelsesfamilien har behov for det med deres egen formue) fonden? Kan i ikke starte med at glæde jer over at en mand der har lavet så store formuer som Aage V Jensen gjorde har været så gavmild at sætte hans penge i en fond der gør en større forskel for naturbeskyttelse i Danmark end staten nogensinde har gjort?

Jeg kipper personligt med hatten for Aage V Jensens fonde og takker for dens støtte til det danske samfund - lad os få nogle flere af dem.

  • 5
  • 1

Kan det ikke være ligegyldigt hvordan fonden forvalter deres penge? Hvad så om der er nogle i fondsbestyrelsen der skummer fløde af (ikke at jeg tror at bestyrelsesfamilien har behov for det med deres egen formue) fonden? Kan i ikke starte med at glæde jer over at en mand der har lavet så store formuer som Aage V Jensen gjorde har været så gavmild at sætte hans penge i en fond der gør en større forskel for naturbeskyttelse i Danmark end staten nogensinde har gjort?

Jeg kipper personligt med hatten for Aage V Jensens fonde og takker for dens støtte til det danske samfund - lad os få nogle flere af dem.

  • 5
  • 1

Kan i ikke starte med at glæde jer over at en mand der har lavet så store formuer som Aage V Jensen gjorde har været så gavmild at sætte hans penge i en fond der gør en større forskel for naturbeskyttelse i Danmark end staten nogensinde har gjort?

Tja, advokatfamilien, der rådgav Aage V. Jensen med "skattely"-konstruktionen bestyrer fonden.

Det positive er at de støtter større sammenhængende natur, og ikke som naturerhverv der har bredspredt klatter §3 over hele landet med det formål at inddrage dyrket jord (gennem århundrede) og forringe arronderingen i landbruget.

Havde fonden været Dansk, skulle den have betalt skat i Danmark. Trods de danske skatteregler, er der en del store fonde i Danmark. Det er et aktivt valg af tilhørsforhold.

  • 2
  • 2

Jamen to ud af de tre fonde er skam danske :

Ih, tak. Men tilvalget af en fond i Liechtenstein, består. Noget andre har fravalgt.
Her oplysningerne A.P. MØLLER HOLDING A/S, hvor A.P. Møller fonden hører under:
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2167688&x=256...
Og lidt om hvad de støtter:
http://www.apmollerfonde.dk/

Her lidt mere kritisk artikel om Aage V. Jensens Fonde:
http://bosserne.blogs.business.dk/2012/02/...
Det er særligt kommentarrene der er værd at læse. Selvom der er nogle år siden.

Her er også en fra BL:
http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/201...

Der må jo være en god grund til at nogle fonde blev lagt i skattely, udover den tidligere formueskat.

  • 3
  • 3

Hvad går denne konspirationsteori så på? Og hvad har den i øvrigt med naturbeskyttelse i Danmark at gøre? Faktum er at når det kommer til naturbeskyttelse, så er ÅVJ fondene blandt de (hvis ikke den) største bidragsydere.

Årsagerne til at have sit økonomiske hovedsæde uden for en ustabil skattestat som Danmark. En kan være at man ønsker at sikre sine penge mod skiftende regeringers tendens til at indføre og afskaffe skatter som vi andre skifter undertøj. En anden kan være at de investeringer man gør kan være skattepligtige i Danmark og at man for at maksimere sin fonds nyttevirkning vælger at holde de skattepligtige aktiviteter væk fra danske skattefars lange fingre.
Hvis jeg nogensinde bliver velhavende nok til at få gavn af en fond, så bliver den også placeret langt væk fra danske skatteregler og disses instabilitet. Man behøver ikke læse sig særlig langt ned i dansk skatteret for at forstå den slags dispositioner.

  • 4
  • 3

Den må du lige forklare nærmere - en af de to danske fonde har da en kapital på 400 mill. (kan ikke huske hvad den andens er og gider ikke at kigge efter).

Der var ialt mia., så er 400 mio. mange, men skal ses i forhold til det udførte, og skatteforhold.
http://landbrugsavisen.dk/%C3%B8konomi/sto...

Desuden er der også Villum-fonden, hvor konstruktionen er mere gennemsigtig:
http://politiken.dk/oekonomi/2050/ECE26141...

Mens den "røde" naturfond er helt mørklagt (altså skatteydernes). Til den tredie fond i Aage V. Jensens navn, hvor størsteparten af formuen er doneret, er der endnu mindre offentlighed om.

  • 1
  • 2

DOF er mere interessede i fugle, men hvem betaler for at afgræsse? De nye EU-regler, påbyder ligefrem at nyså græs. Gødningsregler, gør at afgræsning ikke er dyreetisk forsvarlig.

Gør den ulejlighed at undersøge hvorfor vedvarende afgræsning ikke er mulig. (Hint: snyltere på kvæg).

Fuglene er frie, og der findes sikkert bedre redepladser, hvor de er i fred for nysgerrige DOF'er, med ro til at fange mus mm.

  • 4
  • 3

Glistrup havde mange rabiate holdninger, men hans tanker om at vores skattesystem er forfejlet er ikke helt ved siden af.

Vi har en af de klart mest komplekse skattesystemer i verden. Det er godt for skatteadvokater og revisorer, men det fordre intet godt for den almindelige dansker. Systemet er så stort, komplekst og ugennemsigtigt at Skat mere eller mindre kan opføre sig som de lyster. Så man kan godt fnise lidt af Samuelsen og Amitzbøl og deres mange påfund, men en gennemgribende revidering og simplificering af skattesystemet burde for længst være gennemført for at simplificere. Antallet af skatter, afgifter, særregler, undtagelser, fritagelser og specielle klausuler er så store at man umuligvis, som almindelig dansker med en mindre investeringsportefølje i forskellige aktiver, kan klare sin egen selvangivelse. Jeg har læst økonomi og brugt megen fritid på at læse dansk skatteret, men alligevel har jeg en revisor til at lave min selvangivelse for at undgå at blive fanget i de mange faldgruber der er når man har fire forskellige typer aktiver.

  • 4
  • 0