Danmarks mest sikre bygning lukker og forsegles i 100 år
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks mest sikre bygning lukker og forsegles i 100 år

Nato-bunker 7 i finderup har overliggende beskyttelseslag af beton, kraftigt nok til at modstå en a-bombe. Den er desuden omgivet af en pude af Leca-nødder, som sikrer den mod groundshock-effekt ved et evt. bombenedslag. Bunker 7 har blot to indgange: en stejl trappe med 98 trin samt en vareelevator med begrænset kapacitet.

Når der 1. juli klokken 0600 zulu lukkes ned for de store monitorer i Finderup-bunkerens operationsrum, sættes der samtidig punktum for driften af Danmarks formentlig sikreste, dyreste og mest mystificerende bygningskompleks.

Den 4.500 m2 store bunker 10 km vest for Viborg lægges i mølpose efter at have været i drift 24/7, 365 dage om året siden 1984. En periode, hvor man til tider har været mere end klar til at lukke de to indgange og alle friskluftsluser af og klare sig selv i op til 30 dage, hvis Danmark skulle blive udsat for et angreb med taktiske a-våben eller kemiske gasser.


»Da vi tilbage i 2011 fik beskeden om, at Finderup-bunkeren skulle lukke, arbejdede vi ud fra to scenarier: lille eller stor mølpose, hvor den lille ville betyde, at bunkeren stadig ville være åben og derfor skulle tilses af maskinmestre af og til,« fortæller Carsten Helberg.

Beslutningen blev ‘stor mølpose’, hvilket indebærer en total forsegling af de to indgange og alle krybe-nødudgange og ventilationsskakte. De fyldes med en betonprop, inden der fyldes jord på og planeres. Ifølge planen skal bunkeren være utilgængelig de kommende 100 år.

To års planlægning

Carsten Helberg er major og har i over to år udelukkende beskæftiget sig med den praktiske planlægning af lukningen af Finderup-bunkeren, der i Nato-regi kaldes Bunker 7 og i dag huser et luftoperationscenter, Combined Air Operations Center Finderup, et kommunikationsdetachment samt en dansk støtteorganisation, der står for drift og vagttjeneste. Cirka 200 personer i alt.

»Målet har været at gøre lukningsprocessen så smertefri og billig som muligt. Det kommer til at koste ca. 4 mio. kr. at lukke bunkeren, men det er en del mindre end de godt 20 mio. kr., som vi budgetterede lukningen til i 2011,« siger Carsten Helberg.

Den store besparelse skyldes især, at Viborg Kommune har accepteret, at bunkeren kun bliver miljøsikret og miljøtømt indvendig, ligesom en del af inventaret bliver stående tilbage i den forseglede, treetagers bunker, der ikke er bygget med henblik på at blive tømt for sin indmad.

»Bunkeren har blot to udgange: en stejl trappe med 98 trin og en slags vareelevator, som blot er en slidske med en meget begrænset kapacitet, som kræver tomands-betjening. Derfor efterlader vi en hel del inventar, som det simpelthen ikke kan svare sig at flytte. De større genstande er det nærmest teknisk set umuligt at få ud af bunkeren,« siger Carsten Helberg.

Var med helt fra opførelsen

Det gælder bl.a. bunkerens tre store dieselgeneratorer, ventilationsanlæg og vandværk.

»Det er et vandværk, der henter mellem 80.000-100.000 m3 vand op om året, men det kan ikke lade sig gøre, at få det ud,« fortæller bunkerens ledende maskinmester, André Wemmelund.

Han er chef for et vedligeholdelsesteam på 12 civilt ansatte; syv af dem er maskinmestre. André Wemmelund har haft Bunker 7 som sin arbejdsplads i 31 år.

»Jeg var med til at etablere de tekniske installationer under opførelsen, og jeg må erkende, at det var sjovere at bygge bunkeren op, end det er at lukke den ned,« fortæller André Wemmelund, mens han med specialnøgler åbner klassificerede rum på stribe i de lange betongange godt 40 meter under jorden.

Bl.a. døren til den vagthavende maskinmesters kommandocentral med kontrolpaneler og alarmer til bunkerens vitale maskinpark, der bl.a. tæller spildevandsanlæg, vandværk, ventilationsanlæg, køleanlæg og UPS-anlægget, som ved strømsvigt sikrer fortsat drift af de vitale servere, som overvåger den totale flytrafik i Nordeuropas luftrum.

»Der er ikke blevet skiftet én eneste printplade i de knap 30 år, kontrolanlægget har været i drift. Det fortæller en del om den kvalitet, som er gennemgående hernede,« fortæller André Wemmelund.

»Ventilationsanlægget kan indtage og rense fra 10.000 og ned til 2.000 m3 luft i en krigs- eller krisesituation, afhængig af hvor mange vi er, og hvad situationen er udenfor. På to sekunder kan vi indskyde filtre med aktivt kul, hvis vi skulle blive angrebet med giftgas. Vi kan holde bunkeren i drift i en måned med gasfiltrene på, men vi har også ilt, så vi kan være i drift i en uge helt uden ilttilførsel udefra.«

30 dage uden forsyninger

Bunker 7 er som udgangspunkt indrettet efter et 30/90-dages scenario, som var udbredt under den kolde krig.

»Det betyder, at vi principielt kan holde bunkeren i drift uden genforsyning udefra i 30 dage og i 90 dage med planlagt, begrænset genforsyning. Vi har f.eks. 100 kubikmeter dieselolie liggende i tanke under gulvet,« siger André Wemmelund.

Det er bl.a. de geologiske forhold i Finderup-terrænnet, som var afgørende for placeringen af den topsikrede bunker, der primært blev bygget som et Nato-krigshovedkvarter, et såkaldt Static War Headquarter.

»Der er meget få steder i Danmark, hvor du kan grave et hul på 40 meter, uden at støde på grundvand. Det kan du her, og desuden er der et stort grundvandsreservoir nedenunder,« forklarer han.

Pakket ind i Leca-nødder

Bunkeren er pakket ind i en to meter tyk Leca-pude, som gør den modstandsdygtig over for groundshock i tilfælde af bombning.

»Det har den sideeffekt, at vi ikke skal varme bunkeren op, men udelukkende køler den ned,« siger André Wemmelund.

I 30 år har han eller kollegerne i det såkaldte Chief Engineer Element startet de tre 500 kilovolt-ampere generatorer op hver anden tirsdag.

»Vi har altid holdt fanen højt og været fast besluttet på, at det ikke skulle være manglede vedligeholdelse, som skulle blive årsagen til en nedlukning af Bunker 7,« siger han.

Egnet til servercentral

I 1980-kroner kostede bunkeren 600 mio. kr. at bygge, hvis man medregner det tekniske udstyr. Det svarer til 1,6 mia. kr. i dag. Og da man i 1977 indledte byggeriet af Bunker 7, blev der opført et betonværk på grunden til at producere de cirka 35.000 m3 jernbeton, som er brugt til bunkerkonstruktionen og et flere meter tykt beskyttelseslag mellem bunkerens tag og jordoverfladen som sikring mod luftangreb.

»Der blev brugt fem gange så meget jernbeton til beskyttelseslaget, som man brugte til selv bunkeren, og det gør den modstandsdygtig over for de værst tænkelige atmosfæriske katastrofer. Desuden er bunkeren både EMP- og groundshock-sikret og er derfor meget velegnet som servercentral til sikker opbevaring af vitale it-servere. Det er der efter min mening både mere fornuft og god økonomi i,« siger André Wemmelund.

Forseglet de næste 100 år

Selv tiltræder han efter lukningen et nyt job på Flyvestation Karup.

»Der er trods alt kun tale om lukning af et bunkeranlæg. Værre er de menneskelige omkostninger for de mange ansatte, som fyres eller forflyttes til job langt herfra. Af de 12 ansatte i sektionen her har blot tre fået et andet job i forsvaret. De øvrige forventer jeg bliver afskediget, hvis forsvaret ikke finder en stilling til dem i mellemtiden,« siger han.

Når bunkeren forlades 30. juni bliver André Wemmelunds sektion tilbage sammen med bl.a. et otte-mands team fra Nato-enheden. Frem til oktober skal de stå for de sidste praktiske detaljer, inden Bunker 7’s tykke ståldøre fra pengeskabsproducenten Carl Seifert A/S lukkes og forsegles – og ifølge planen vil forblive forseglede i mindst 100 år.

Hvorfor kan bunkeren så ikke bruges til depot for Risø's affald?
Det er vel lidt ligesom med en gummistøvle. Hvis den er bygget til at holde tæt udefra, kan den vel også indefra?

  • 7
  • 1

Hvorfor vælger man at forsegle den i lige netop 100 år?

Er dét, at det er billigt at forsegle den, ikke et udtryk for at skubbe oprydningen til senere generationer?

Er den ikke interessant som museum?

  • 7
  • 0