Danmarks løfte ved COP15 om biodiversitet: Vil kræve 15 procent af landsbrugsjorden udtaget
EU vil have 30 procent beskyttet natur, og på biodiversitetstopmødet i Montreal, COP15, tilsluttede Danmark sig den ambition.
Det betyder, at et intensivt landbrugsland som Danmark med kun 2,3 procent beskyttet natur skal op på 30 procent på kun syv år.
»Det bliver dyrt. Det kommer til at gøre ondt, og vi skal være langt, langt mere ambitiøse end i dag. Men det er slet ikke umuligt.«
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
Sponseret indholdV2 Briefing | 17. april | GENERATIV AI: Sådan bruger du det professionelt
Kunstig Intelligens31. marts kl. 13:46
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Dokumentation: https://finans.dk/erhverv/ECE14926690/eksportkollaps-afsloerer-danish-crowns-store-svaghed/forbruget er faldende i hele Vest-Europa og Nordamerika prøv at følge med i nyhederne. Hvem i udlandet vil begynde på en ny produktion med faldende salg?
og:
https://gylle.dk/danish-crown-indroemmer-katastrofal-fejlsatsning-paa-maengde-i-stedet-for-kvalitet/
Forkert forbruget er faldende i hele Vest-Europa og Nordamerika prøv at følge med i nyhederne. Hvem i udlandet vil begynde på en ny produktion med faldende salg?Som skrevet i #27 er den normale konsekvens af nationale byrder at produktionen flytter, og forbruget er uændret.
Se ovenforDet er dig, der påstår en total unormal konsekvens, så dokumentationsbyrden ligger helt på din side.
Enig! Hvis de ikke er i lommen på den overvældende lobby så kan jeg ikke forklare detVist kan det gøres. Jeg ser bare ikke nogen tegn på politikerne overvejer at gå den vej.
Det er et virkelig godt argument for ikke at købe den samme vare produceret i udlandet. Tak for hjælpen:)Alligevel er der færre sprøjtemiddelrester i danske produkter. Årsagerne har været behandlet her på stedet tidligere, så det er bare at søge, hvis det skulle have interesse.
Er der mange der ikke vil forlange at få noget for de skattekroner som landbruget henter? Så du mener at alle er tilfredse med at EU tager skattekroner, giver dem til Danish Crown så de kan lokke børn og unge til at spise det dokumenterede kræftfremkaldende bacon? Det svarer til at det overvejende animalske danske landbrug påstår at producere til sultende trods det retteligt er åreforkalkning og blodpropper de producerer!Du mener formodentlig EU-kassen. Forgængerne for EU indførte støtte fordi man under 2. verdenskrig opdagede at det var en ret uheldige situation at europa ikke kunne brødføde sig selv, og besluttede at gøre noget ved det. Jeg tror ikke at mange udenfor Danmark vil ændre på det.
Nogen tyngde må dog tilskrives et landbrug der producerer og hælder 4 - 5 kilo sundt protein ind i den ene ende for at kunne aflevere 1 kilo animalsk protein til kunden.o, Danmark har trygt overladt meget miljøtung produktion til lande med mere "venlig" lovgivning. Men i tilfældet CO2, så rammer det os alligevel. Her kan vi ikke bruge strudseteknikken med at det så bare rammer nogle andre, langt væk.
Se ovenforDet er dig, der påstår en total unormal konsekvens, så dokumentationsbyrden ligger helt på din side.
Næ nogle gange ser det ud som de bare bliver ved med at udbetale det krævede beløb eller levere den forlangte dispensation helt uden at reflektere over det.Vist kan det gøres. Jeg ser bare ikke nogen tegn på politikerne overvejer at gå den vej.
Forkert! De vil kødføde og det kommer aldrig til at lykkes, der er simpelthen ikke nok landbrugsjord, sprøjtemidler og antibiotika til at hele klodens befolkning kan spise kød tre gange hver dag, og der er heller ikke nok hospitalskapacitet. .Europa (EU) har et ønske om at kunne brødføde sig selv. Det kniber faktisk stadigt. Derfor VIL man konkurrere med resten af verden.
Næ aldrig højere kvalitet men derimod uunderbyggede anprisninger, husk på at der ikke er en dækkende varedeklaration. Eu har måtte gribe ind og forlangt at kunden i det mindste kan se hvilket land produktet kommer fra. Det er sådan at når vi ikke må få at vide hvad vi køber, så er det eneste vi kan vælge ud fra prisen. Hvad nogle restauranter angår har jeg på fornemmelsen de køber kød produceret med hele det veterinære apotek. Der er intet incitament til at producere og sælge kvalitet, når der ikke følger en troværdig deklaration med.Ah. Jeg tror ikke på at du ikke har set flere forsøg på at sælge højere kvalitet, også fra de store slagterier. Indtil videre er det forblevet nicheproduktion, fortrinsvis til restauranter.
Lige over min ven:)Jeg tror du er fuldstændigt klar over hvad jeg mener.
Saglig betegnet: Lækage argument, som ideligt gentages uden saglig videnskabelig dokumentation.
Som skrevet i #27 er den normale konsekvens af nationale byrder at produktionen flytter, og forbruget er uændret.
Det er dig, der påstår en total unormal konsekvens, så dokumentationsbyrden ligger helt på din side.
fødevarestyrelsen er endog særdelse fodslæbende når det kommer til at få landbruget til at overholde reglerne og dispensere for næsten alt.
I det beskrevne tilfælde handler det om at fødevarestyrelsen ikke selv overholder reglerne.
Dk er blandt de tre øverste på listen over dispensationer for ulovlige sprøjtemidler.
Alligevel er der færre sprøjtemiddelrester i danske produkter. Årsagerne har været behandlet her på stedet tidligere, så det er bare at søge, hvis det skulle have interesse.
Vi er et par stykker der forlange noget til gengæld for de skattekroner brancen henter i statskassen.
Du mener formodentlig EU-kassen. Forgængerne for EU indførte støtte fordi man under 2. verdenskrig opdagede at det var en ret uheldige situation at europa ikke kunne brødføde sig selv, og besluttede at gøre noget ved det. Jeg tror ikke at mange udenfor Danmark vil ændre på det.
At skiftende regeringer ikke for længst har indført en overkommelig og svagt stigende afgift på de mest miljøtunge produktioner bevidner kun om fravær af rettidig omhu.
Jo, Danmark har trygt overladt meget miljøtung produktion til lande med mere "venlig" lovgivning. Men i tilfældet CO2, så rammer det os alligevel. Her kan vi ikke bruge strudseteknikken med at det så bare rammer nogle andre, langt væk.
Der er mange måder (lækage argument)kan formuleres på uden at påstanden bliver mere rigtig. Får vi snart dokumentation?
Det er dig, der påstår en total unormal konsekvens, så dokumentationsbyrden ligger helt på din side.
Et godt sted at begynde er imho en aftrapning af økonomisk bistand, først med at sløjfe skattekroner til reklamer for produkterne,og begynde at beskatte produkter der grundet lav pris overforbruges og dermed skader velbefindende, helbred, sundhedsbudgettet og BNP. Det skete med alkohol for godt 100 år siden, altså er der historisk præcedens.
Vist kan det gøres. Jeg ser bare ikke nogen tegn på politikerne overvejer at gå den vej.
Ressourcer er et vanskeligt emne i en branche som med alle midler inkl. skattekroner, forsøger at holde en urealistisk lav pris, måske i det forfængelige håb at kunne konkurrere med næsten alle andre af klodens animalske producenter.
Europa (EU) har et ønske om at kunne brødføde sig selv. Det kniber faktisk stadigt. Derfor VIL man konkurrere med resten af verden.
Er der ingen konventionelle avlere der kan se en fordel ved at producere lidt mindre mængde i en bedre kvalitet til en lidt højere pris. Begrebet lidt men godt har sammen med en dækkende varedeklaration særdeles trange kår, også i konventionelt landbrug.
Ah. Jeg tror ikke på at du ikke har set flere forsøg på at sælge højere kvalitet, også fra de store slagterier. Indtil videre er det forblevet nicheproduktion, fortrinsvis til restauranter.
Varedeklaration er altså en sag for butikkerne. Jeg tror at butikskæderne ser en fordel i at deklarere så lidt som muligt. Det passer bedre i deres strategi med egne mærker, så de kan udskifte leverandørerne uden at kunden ser det.
Er bogholderistaffage ikke bare en nedsættende betegnelse for et foregangsland?
Jeg tror du er fuldstændigt klar over hvad jeg mener.
Der cirkulkerer mange tal for landbrugets bidrag til eksporten og til værditilvæksten i samfundet. Her er nogle pålidelige nøgletal der stammer fra et ministersvar fra 2020. Landbruget er jo ikke sene i vendingen til at bryste sig af resultaterne fra den samlede fødevareklynge, inklusiv Odense marcipan, Toms fabrikker, Anton Berg, kafferisterierne, Læsø hummerindustri og hvad har vi ellers af virksomheder der nok skulle betakke sig for at være specielt landbrugsrelaterede. Af tabel 6 (eksport) ses det at de primære landbrugs og fiskeri virksomheder eksporterer for ca 20 mia, hvortil kommer andre 81 mia fra industrivirksomhederne, ialt 101 mia der svarer til ca 11% af eksporten, men kun 2 % for primærerhvervenes vedkommende. Af tabel 5 (bruttoværditilvæksten (BTV)) fremgår det at primærerhverene bidrager med 19 mia, industrien med andre 31 mia, ialt 50 mia der svarer til ca 2,7% af vores bruttoværditilvækst. Jeg har ikke kunne finde en nyere ædruelig opgørelse, men siden dengang er der sket to ting af betydning. Dels en udvikling i retning af at flere grise sendes på slagterier i hele Europa pgs højere afregning, dels er Copenhagen Furs (Tidl Glostrup pelsauktioner) holdt med at sælge minkskind. I 2019 solgte de 40.000.000 minkskind til samlet ca 6,5 mia, så det er immervæk en pæn slant der er gået ud af landbrugets eksportsalg og bruttoværditilvækst de sidste 2-3 år. Myten om landbrugets store betydning for samfundsøkonomien er desværre lige så sejlivet som mytens om dets høje klimaeffektivitet.https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/380/svar/1631051/2144879/index.htm
Dansk landbrug spiller ingen større rolle når det drejer sig om at bespise danskerne, vi køber maden i supermarkedet, og den kan komme fra et vilkårligt sted. Landmændene er så få at de ikke spiller nogen politisk rolle.Spot on, det er vist kun i egen optik at landbruget er åh så klimaeffektivt og tilsvarende økonomisk bærende for samfundet. Sandheden er at Dansk landbrug nærmest er at sammenligne med beskæftigelsesterapi for en gruppe at stadigt ældre og ældre landmænd. Overskudet svarer næsten på kroner og ører på de tilskuddet, samfundet hælder i landbruget.
Men landbrug er en stor del af vores økonomi med ca. 20% af BNP og 17% af eksporten. Velstand komme som en andel af vores værdiskabelse, altså BNP, og hvis vi mister BNP går det tilsvarende ud over velfærden.
At landbruget er dårlige til at tjene penge og at de får tilskud er underordnet, det går ikke ud over BNP.
Landbrugsjord er en af vores få ressourcer, og dansk landbrugspolitik har til formål at fastholde landbruget i af omdanne denne ressource til værdiskabelse.
Spot on, det er vist kun i egen optik at landbruget er åh så klimaeffektivt og tilsvarende økonomisk bærende for samfundet. Sandheden er at Dansk landbrug nærmest er at sammenligne med beskæftigelsesterapi for en gruppe at stadigt ældre og ældre landmænd. Overskudet svarer næsten på kroner og ører på de tilskuddet, samfundet hælder i landbruget. Og det er svært at se hvordan erhvervet skulle forny sig. Svineproducenterne satser benhårdt på at dumpe halve svinekroppe ud på markedet til verdensmarkedspriser, istedet for at satse på at kravle nogle led op i værdikæden og producere nogle højere forædlede fødevarer. De er istedet fanget i hamsterhjulet, hvor rationaliseringer hurtigt bliver ædt op at faldende verdensmarkedspriser.https://gylle.dk/dansk-landbrug-er-en-elendig-forretning-2/
At kalde en påstand om flytningen af produktionen for en pointe holder ikke. Det er et udokumenteret postulat. Saglig betegnet: Lækage argument, som ideligt gentages uden saglig videnskabelig dokumentation.Pointen er at flytning af produktion ikke giver mindsket forbrug, og dermed heller ingen mindsket CO2-udslip. I visse tilfælde det modsatte.
Nej mon dog? fødevarestyrelsen er endog særdelse fodslæbende når det kommer til at få landbruget til at overholde reglerne og dispensere for næsten alt. Dk er blandt de tre øverste på listen over dispensationer for ulovlige sprøjtemidler. Så at være indført for at genere bønderne lyder, med al respekt, snarere som postfaktuelt støj fra protestforeningen Bæredygtigt Landbrug!Jeg kan selvfølgeligt ikke vide om det er uunderbyggede anbefalinger, som kun er lavet for genere bønderne. Men mon dog.
Hvis du mener at DK ikke skal være et foregangsland så er du bestemt ikke alene, vi er bare ikke enige. Vi er et par stykker der forlange noget til gengæld for de skattekroner brancen henter i statskassen.Jeg forholder mig til de tekster du linker til. Jeg ser ikke andet, som nærmer sig at understøtte påstanden om at en eensidig CO2-afgift skulle medføre et fald i den globale CO2-udledning.
At skiftende regeringer ikke for længst har indført en overkommelig og svagt stigende afgift på de mest miljøtunge produktioner bevidner kun om fravær af rettidig omhu. Det kan betyde, at når EU rykker med lovgivning, vil vi se flere konkurser.
Der er mange måder (lækage argument)kan formuleres på uden at påstanden bliver mere rigtig. Får vi snart dokumentation?Eensidige danske CO2-afgifter medfører ikke reduktioner. De flytter bare produktionen et andet sted hen. Og klimakrisen er ikke national, den er global.
Hvis DK belastes med uforholdsmæssig stor forurening fra en industri så kan det være forklaringen på ekstraordinære tiltag. Det sker i Holland og der er ikke noget der tyder på at DK går fri.Man kan lægge afgifter på minimum EU-niveau, hvilket man vist også gør. Men her snakker vi om de nationale, som man vil lægge oveni.
Et godt sted at begynde er imho en aftrapning af økonomisk bistand, først med at sløjfe skattekroner til reklamer for produkterne,og begynde at beskatte produkter der grundet lav pris overforbruges og dermed skader velbefindende, helbred, sundhedsbudgettet og BNP. Det skete med alkohol for godt 100 år siden, altså er der historisk præcedens.Så kan man lægge afgiften på forbruget. Det er tilsyneladende politisk meget svært.
Ressourcer er et vanskeligt emne i en branche som med alle midler inkl. skattekroner, forsøger at holde en urealistisk lav pris, måske i det forfængelige håb at kunne konkurrere med næsten alle andre af klodens animalske producenter. Er der ingen konventionelle avlere der kan se en fordel ved at producere lidt mindre mængde i en bedre kvalitet til en lidt højere pris. Begrebet lidt men godt har sammen med en dækkende varedeklaration særdeles trange kår, også i konventionelt landbrug.Så kan man kaste resourcer i at finde produktionsmetoder, som udleder mindre CO2.
Er bogholderistaffage ikke bare en nedsættende betegnelse for et foregangsland?men hellere få reelle reduktioner, som man kan håbe spreder sig over verden, end bogholderistaffage.
Det er helt OK hvis produktionen flytter ud til andre verdendele. Det er jo en myte at danska landmænd skulle være specielt klimaeffektive. Det er de ikke, de ligger omtrent midt i feltet. Men da miljø- og klimabelastning går hånd i hånd vil det gavne vores natur helt enormt, hvis produktionen flyttede ud. Tænk bare alt det luftbåret kvælstof, zinc, kobber, medicinrester og fosfor som naturen vil slippe for at modtage.
LIge nøjagtig. Landbrugslobbyen gemmer sig konstant bag verdens sultende masser, men det er bare ikke dem de sælger kødet til. Den ender på middagsbordene i velstående lande som Japan, Tyskland, USA, England og Kina. Iøvrigt har de sultende masser det med enten af være muslimer eller hinduer, og de ville heller dø af sult end jage gaflen i en flæskesteg. Men til den alvorligere ende hører at danske landmænd ikke er specielt klimaeffektive. Vi er hverken blandt de bedste eller de dårligste 25%, men sådan en blød mellemvare. Og en smågrisedødelighed på 28.000 om dagen, rimer jo heller ikke meget på effektivitet. Det er både uetisk og et spild uden lige. Og måske vigtigst af alt, så går miljø og klima jo hånd i hånd. Så selvom produktionen flagede ud til andre verdensdele (Ingen lande i EU har jo et råderum til at øge den animalske produktion), så vil det alligevel gavne vores natur helt enormt, at den slap for at modtage alt de luftbåret kvælstof,og zinc, kobber, phosfor og medicinrester der følger med gyllen ud på markerne.
Når listen nævnes ser jeg intet forkert i selv at fortsætte listen og opregne følgerne hvis listens produktion skulle hjemtages.
Pointen er at flytning af produktion ikke giver mindsket forbrug, og dermed heller ingen mindsket CO2-udslip. I visse tilfælde det modsatte.
Hvis det er beskyldningerne som minkavlerne har udbredt, så har sølvmåger trampet oftere rundt på de forskellige bedrifter end fødevarestyrelsen.
Det følger anbefalingerne (kravene?) fra fødevarestyrelsen, som de så ikke selv følger. Jeg kan selvfølgeligt ikke vide om det er uunderbyggede anbefalinger, som kun er lavet for genere bønderne. Men mon dog.
Det mest håndgribelige er en antagelse om at andre EU lande nok vil følge trop på et tidspunkt.</p>
<p>Sådan læser jeg ikke den grønne omstilling
Jeg forholder mig til de tekster du linker til. Jeg ser ikke andet, som nærmer sig at understøtte påstanden om at en eensidig CO2-afgift skulle medføre et fald i den globale CO2-udledning.
Hvad er virkningsfulde CO2-reduktioner hvis landbrug og industri skal friholdes?
Eensidige danske CO2-afgifter medfører ikke reduktioner. De flytter bare produktionen et andet sted hen. Og klimakrisen er ikke national, den er global.
Man kan lægge afgifter på minimum EU-niveau, hvilket man vist også gør. Men her snakker vi om de nationale, som man vil lægge oveni.
Så kan man lægge afgiften på forbruget. Det er tilsyneladende politisk meget svært.
Så kan man kaste resourcer i at finde produktionsmetoder, som udleder mindre CO2. Det når næppe 70% målet i tid, men hellere få reelle reduktioner, som man kan håbe spreder sig over verden, end bogholderistaffage.
Du skriver:Som ingen heller har skrevet noget om.
Når listen nævnes ser jeg intet forkert i selv at fortsætte listen og opregne følgerne hvis listens produktion skulle hjemtages. Opfattes det som jeg har et kynisk ønske om at flytte produktion ud af landet er det opfattet forkert.Derimod er der en meget lang liste på produktion, som er flyttet ud af landet, uden det har haft den mindste indflydelse på forbruget.
Jeg skal ikke underbygge at dyreetikken er blevet forringet på baggrund af jeg har skrevet: Det er et godt argument hvis vi enes om at smide den sidste rest af dyreetik overbord. Læs venligst afsnittet igen om landmanden der indrømmer at "vi bliver staldblinde"Kan du underbygge at dyreetikken er blevet forringet, eller er det bare polemik?
Hvis det er beskyldningerne som minkavlerne har udbredt, så har sølvmåger trampet oftere rundt på de forskellige bedrifter end fødevarestyrelsen. Det har været så udbredt så da fodringen stoppede var resultatet mange der døde af sult og af kanibalisme For alsidighedens skyld kan vi lige tage med hvor tit fødevarestyrelsen kommer trampende: Pesticidkontrollen kommer forbi hver 55. år. https://danwatch.dk/undersoegelse/pesticidkontrollen-kommer-forbi-hver-55-aar/Det kan jeg da godt forstå. 1) Landmanden er ansvarlig for dyrenes sundhed. Han kan ikke leve med at folk kommer trampende fra den ene bedrift til den anden, uden behørig rensning, som feks. fødevarestyrelsen har gjort.
Sådan læser jeg ikke den grønne omstilling men skulle det være tilfælde har jeg svært ved at forestille mig mere end en symbolsk Co2 skat på landbrugsvare som den ny regering ifølge dem selv vil tilbageføre til landbruget. Regeringen kan så hævde at have begyndt omstillingen og oppositionen kan kritisere for at begynde i den billige ende af hockeystaven.Det mest håndgribelige er en antagelse om at andre EU lande nok vil følge trop på et tidspunkt.
Hvad er virkningsfulde CO2-reduktioner hvis landbrug og industri skal friholdes?Det er da fattigt og Danmark burde koncentrere sig om virkningsfulde CO2-reduktioner istedet for bogholderikneb.
I en tidligere tråd foreslog jeg at kolonihaver og sejlbåde/skibe af træ var Co2 neutralt hvilket afstedkom en veritabel shitstorm fuldt på højde med mit objektive referat af hvad jeg så da tvillingetårnene og bygning7 med CIA's kontore faldt 9/11:)
Hvis du vil have alt det og mere tilbage så kommer det til at koste så mange skattekroner at landbrugets 7+ mia vil være småpenge ved siden af.
Som ingen heller har skrevet noget om. Men som underbygger at special CO2-skat vil medføre CO2-udslippet bare flytter med til udlandet.
Det er et godt argument hvis vi enes om at smide den sidste rest af dyreetik overbord.
Kan du underbygge at dyreetikken er blevet forringet, eller er det bare polemik?
Min påstand er at forbrugernes interesse for dyreetik stiger
Ja, men det håber jeg da. Ellers kommer vi ingen vegne på det punkt. Burhønseproduktion er stor set en saga blot, men min påstand er at det kunne man have opnået uden at begynde med at erstatte halvdelen af den indenlandske produktion med import.
Produktionen foregår på privat grund, det er lovbrud at gå ind uden at være inviteret og det bliver taget meget alvorligt af branchen der omhyggeligt vælger hvem og hvor der lukkes kameraer eller journalister ind, og sagsøger energisk dem der uden invitation går ind alligevel.
Det kan jeg da godt forstå. 1) Landmanden er ansvarlig for dyrenes sundhed. Han kan ikke leve med at folk kommer trampende fra den ene bedrift til den anden, uden behørig rensning, som feks. fødevarestyrelsen har gjort. En skandale som burde koste mange flere hoveder.
Så er der sikkert en del, som mangler tillid til de journalister, som vil ind. Jeg kunne komme på andre årsager end at skjule noget. Men der er garanteret brodne kar, hvor det er sandt.
Konventionelt landbrug lever ikke af produktionen. Det regnskab går i nul før der trækkes penge ud til ejeren. det er den statslige økonomiske bistand der levere overskud
Igen polemik. EU har, og har haft, som mål at undgå at stå i samme situation med fødevarer, som vi står med i russisk gas. Derfor støtte.
Det ændrer ikke på at det er en konkurrencesituation, som nemt kan ødelægges med specielle skatter. Vel at mærke uden at gøre forskel på klimaet.
Det er ærgerligt og skyldes til dels at der i køreafstand til danmark findes jordpriser og lønninger meget langt under danske samt et himmelråbende fravær af en anstændig og dækkende varedeklaration på fødevare.
Og specialkrav i forhold til bekæmpelsesmidler. Igen kan man det være godt, men danskerne vil tilsyneladende ikke betale.
Er nedenstående link grundlag nok eller mener du at vi skal se bort fra klima og helbred
Polemisk igen.
Dine links siger at udledningen vil stige mindre end hidtil forudsagt, ved at flytte produktionen ud af landet. At der formodentligt stadig vil være en vis produktion i landet på trods. At det er en af de billigere måder at opnå 70% reduktionen af kassebogholderiet, hvilket sikkert er sandt. Det gavner bare ikke klimaet.
Men det er noget diffust hvordan de er kommet frem til konklussionen.
Det mest håndgribelige er en antagelse om at andre EU lande nok vil følge trop på et tidspunkt. Det er ikke klart om det så skulle betyde mindre udslip, eller bare mindre udflytning af produktion. Og så noget om ændrede beregningsmetoder.
Så en afgift kun på dansk produktion hjælper i sig selv ingenting på CO2-udledningen, men koster penge og arbejdspladser.
Det er da fattigt og Danmark burde koncentrere sig om virkningsfulde CO2-reduktioner istedet for bogholderikneb.
Tak for dit svar
Det kan godt være men jeg har ikke skrevet:Stråmand. Ingen har skrevet det.
Jeg har nok formuleret mig utydeligtAltså EU er tåber,
Enig! Vi bygger meget få skibe, syr få T-shirts, blomster produktionen er kun en skygge af hvad den var for 50 år siden. Hvis du vil have alt det og mere tilbage så kommer det til at koste så mange skattekroner at landbrugets 7+ mia vil være småpenge ved siden af.Derimod er der en meget lang liste på produktion, som er flyttet ud af landet, uden det har haft den mindste indflydelse på forbruget.
Det er et godt argument hvis vi enes om at smide den sidste rest af dyreetik overbord. Min påstand er at forbrugernes interesse for dyreetik stiger, måske endda hurtigere end den globale opvarmning og vandstanden.Når det kommer til fødevareproduktion, så halveredes ægproduktionen, da man lavede danske specialregler for burhøns. Det havde ingen indflydelse på forbruget.
Fun fact: Ver2 - Da et supermarked satte en skærm op ved buræggene med direkte link til levende burhøns, og ved siden af, en skærm ved æg fra fritgående også med direkte link til levende fritgående høns så styrtdykkede salget af buræg.Fun fact: Der fandtes skrabeæg, men salget var væsentligt mindre end svarende til stemmerne på SF, som var primusmotor på specialreglerne.
Min pointe er at fødevareproduktionen slipper afsted med for meget utiltalende snavs ved at holde det hemmeligt. Produktionen foregår på privat grund, det er lovbrud at gå ind uden at være inviteret og det bliver taget meget alvorligt af branchen der omhyggeligt vælger hvem og hvor der lukkes kameraer eller journalister ind, og sagsøger energisk dem der uden invitation går ind alligevel.
For fuldstændighedens skyld kan nævnes at for mange år siden var der et stort postyr over brug af et billede af en ko på en græsmark som reklame, tror det var for smør eller mælk. Det var alligevel for groft at bruge et dyr ude i naturen som reklame for et produkt der klemtes ud af livsvarigt indespærrede dyr. Læs eller genlæs venligst i nederste link med Essay af Mathilde Walter Clark om dansk landbrug og stalblindhed.
Konventionelt landbrug lever ikke af produktionen. Det regnskab går i nul før der trækkes penge ud til ejeren. det er den statslige økonomiske bistand der levere overskud, det troede jeg du vidste.Man lever af at producere det folk køber. Ikke af det de siger at de køber.
Det er ærgerligt og skyldes til dels at der i køreafstand til danmark findes jordpriser og lønninger meget langt under danske samt et himmelråbende fravær af en anstændig og dækkende varedeklaration på fødevare.Æbleproduktionen er stort set lukket i DK, selvom æblerne har god kvalitet, og indeholder væsentligt færre kemirester end de sejrende udenlandske konkurrenter.
Er nedenstående link grundlag nok eller mener du at vi skal se bort fra klima og helbred og det faktum at vi på mange andre områder er stolte af at have været et foregangsland?Jeg ser intet grundlag for påstanden om at mindsket dansk fødevareproduktion ikke skulle medføre tilsvarende udenlandsk produktion med tilhørende CO2-udslip. Alt taler imod. Og jeg konstaterer at der ikke er leveret argumenter endsige dokumentation for påstanden.
https://www.information.dk/indland/2019/07/vismaend-underkender-udbredt-argument-klimadebatten
Til eftertanke:https://www.information.dk/kultur/2022/11/dansk-landbrug-se-goer-dyrene-holdt-produktionsanlaeg-bygget-glas
Vi kan blive enige om at det er tåbeligt at bruge lækage argumentet som undskyldning for at fortsætte og øge forurening. At EU er tåber kan jeg ikke se.
Stråmand. Ingen har skrevet det.
Derimod er der en meget lang liste på produktion, som er flyttet ud af landet, uden det har haft den mindste indflydelse på forbruget.
Når det kommer til fødevareproduktion, så halveredes ægproduktionen, da man lavede danske specialregler for burhøns. Det havde ingen indflydelse på forbruget.
Fun fact: Der fandtes skrabeæg, men salget var væsentligt mindre end svarende til stemmerne på SF, som var primusmotor på specialreglerne.
Man lever af at producere det folk køber. Ikke af det de siger at de køber.
Æbleproduktionen er stort set lukket i DK, selvom æblerne har god kvalitet, og indeholder væsentligt færre kemirester end de sejrende udenlandske konkurrenter.
Jeg ser intet grundlag for påstanden om at mindsket dansk fødevareproduktion ikke skulle medføre tilsvarende udenlandsk produktion med tilhørende CO2-udslip. Alt taler imod. Og jeg konstaterer at der ikke er leveret argumenter endsige dokumentation for påstanden.
Det er helt sikkert at vi ikke ønsker naturlig natur. Narurlig natur i Danmark er høj tæt urskov med lav biodiversitet. Skoven vil være så høj og tæt at der ikke vil gro noget i skovbunden, og der vil ikke være plads til ret mange blomster og insekter ud over smalle overdrev langs vandløb og søer, formodentlig smallere end dem vi har i dag.Gad vide hvordan noget "gøres" til natur?
Og hvordan afgør man når det er blevet natur?
Mener du 15% reduktion af dansk fødevareeksport har den mindste indflydelse på GRL og færøernes mulighed for at købe fødevarer, Mathias??? 😳Jeg tænker at grønlænderne og færinger sætter pris at vi der kan dyrker rigeligt med fødevarer, så de også kan leve
Den danske fødevareeksport er højere end nogensinde!
Desuden findes der andre lande, end Danmark, der eksporterer fødevarer.
Vi dyrker allerede fødevare men rigeligt tja! Generelt anvendes 80 % af landbrugsjorden i DK til produktion af 4 - 5 kilo planteprotein som ved en klimaskadelig proces ændres til 1 kilo animalsk protein. Det ville vi uden store anstrengelser kunne få mennesker flere steder på planeten til at betegne som tankeløs frådseri.Jeg tænker at grønlænderne og færinger sætter pris at vi der kan dyrker rigeligt med fødevarer, så de også kan leve.
Især da animalske protein fra naturens side ikke indeholder emner udover hvad der også findes i en varieret og sundere kost, uden animalsk protein.
Det skal ikke forstås som jeg er fortaler for at indføre tvungen veganisme, ej heller korte bukser og sandaler hele året:) men snarere sådan at flæskesteg og anden usund kost jeg ønsker at indtage skal foregå for egne penge, og ikke som nu med obligatorisk statsstøtte.
Det ville sikkert flere end grønlændere og færinger sætte pris på, om ikke andre så dem der er bekendt med AGW og det der generelt betegnes som livsstilssygdomme.
30 % natur i Frederiksberg Kommune, 30 % natur i Danmark eller 30 % i Kongeriget Danmark?
En interessant diskussion er opstået om hvorvidt Grønland og Færøerne bør medregnes i den danske opgørelse.
Pointen ligger i at det er steder der er meget mere velegnet til landbrug end andre.. Og det danske moderland er bestemt et af disse, hvor langt størstedelen er glimrende agerjord, hvor imod at Færøerne og Grønland har langt ringere forhold. En anden påpegede at Norge dyrkede alt af de 3% egnede arealer de havde.
Kunne man ikke bare bede alle kommuner eller alle regioner om hver især at afsætte 30% af deres arealer til beskyttet natur? Tja.. Held og lykke til bykommuerne og regionhovedstaden siger jeg bare - imens min egen Ringkøbing-Skjern Kommune og andre jyske kommuner formentlig allerede er i mål eller tæt på med natur målene. (Måske ikke på papiret, men så i virkeligheden)
Hvis et sådan lokal areal krav vil være helt omsonst og urimeligt - vil det så være meget anderledes at rende med Danmark i stedet for at regne på hele kongeriget Danmark, der så er nede på at have få % landbrugsjord?
Jeg tænker at grønlænderne og færinger sætter pris at vi der kan dyrker rigeligt med fødevarer, så de også kan leve.
Det hjælper ikke så meget. F.eks. er langt det meste af svensk skovbrug heller ikke natur så der skal der også genoprettes naturområder.
Ud over det, hjælper det ikke på diversiteten i DK at lave noget aflad andre steder.
Vi kan blive enige om at det er tåbeligt at bruge lækage argumentet som undskyldning for at fortsætte og øge forurening. At EU er tåber kan jeg ikke se.Altså EU er tåber,
Co2 beskatning skal netop lede forbruget hen hvor det ikke er klimabelastende. Det behøver bestemt ikke at være ubekvemt.national CO2-afgift har ingenting at gøre med at omgå den kendsgerning at reel afhjælpning af global opvarmning kræver ubekvemme ændringer i forbruget.
Tror ikke det hjælper at påkalde guderne når problemet er selvforskyldt:)I guder.
Lækage argumentet er så naivt at det med mindre sproglige ændringer kan skrives direkte ind i en af Ludvig Holbergs komedier.
Altså EU er tåber, og national CO2-afgift har ingenting at gøre med at omgå den kendsgerning at reel afhjælpning af global opvarmning kræver ubekvemme ændringer i forbruget.
I guder.
Lækage argumentet er så naivt at det med mindre sproglige ændringer kan skrives direkte ind i en af Ludvig Holbergs komedier.Det er dog værd at notere sig at de danske notater er totalt renset for overvejelser om CO2-lækage, hvilket sådan set understreger pointen.
" Den gode Byfoged må dog forstå at såfremt der intet glædeshus findes i vor by vil vore naboer høste fordele på vor bekostning, både hvad angår ordentlighed og lovlig indtjening"
Lækage og sult er landbrugs lobbyisters mindst troværdige argument for at fortsætte en en voldsom forurening af fødevare, luft, jord, grundvand og indre farvande.
Set i lyset af Kinas 26 etagers svinefabrikker er lækage ikke længere et argument snarere en dårlig vittighed. De få der magter svineproduktion i den skala er kloge nok til at indse at det er håbløst i DK. Allerede nu optager animalsk produktion 80 % af landbrugsjorden og tillige importeres der antibiotika, pesticider og 1,6 mio ton soja.
Det er ikke uden betydning at hastig opformering af Zoonoser er tæt på optimal blandt milioner af permanent indespærrede og sammenklemte svin. Smittes de med Covid19 vil vi se en ny ekspres nedslagtning i minkformat. Det vil koste banklukninger og nogle politiske partier vil angiveligt miste en væsentlig del af deres kampagnemidler:)
I øvrigt nærmer lækage debatten sig en diskussion om kejserens skæg alt den stund forbruget er støt faldende og fald raten øges samtidig med miljørestriktionerne strammes.
For at føje spot til skade er alkoholforbruget helt aktuelt også på nedtur. De blev førhen overværet andægtigt når diskoteksgæster konkurrerede i hvor hurtigt en stribe shots kunne skylles ned. For tiden er der stigende efterspørgsel på smagen af diverse traditionelle alkoholtyper, nu blot uden alkohol.
Næste emne kunne være overdreven tilsætning/fortynding af fødevare med statssubsidieret roesukker.
Afsnit mærket: 18. i nedenstående link er imho bemærkelsesværdigt og som finder efter læsning af Essayet at plante yoghurt smager væsentligt bedre og ikke belaste miljø samvittigheden i samme grad som komælks youghurt:)https://www.information.dk/kultur/2022/11/dansk-landbrug-se-goer-dyrene-holdt-produktionsanlaeg-bygget-glas
I disse tider hvor løftebrud er lige så mangfoldige som forkølelser og skattebegunstigelse af de rigeste på bekostning af miljø og folkesundhed, kan følgende aftale være skrottet og glemt for længst, men den er stadig d.d. at finde på finansministeriets hjemmeside:
Jeg ved ikke om hverken Folketingets eller EUs notater er meget mere værd end valgkampsløfter.
Det er dog værd at notere sig at de danske notater er totalt renset for overvejelser om CO2-lækage, hvilket sådan set understreger pointen.
I disse tider hvor løftebrud er lige så mangfoldige som forkølelser og skattebegunstigelse af de rigeste på bekostning af miljø og folkesundhed, kan følgende aftale være skrottet og glemt for længst, men den er stadig d.d. at finde på finansministeriets hjemmeside:Bryde alle handelsaftaler? Melde os ud af EU?
Citat: Med aftalen indføres en ny CO2-afgift med en sats på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder indenfor. Mineralogiske processer mv. får en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030.
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet's Hensigtserklæring:https://kefm.dk/klima-og-vejr/klimapolitik-i-eu
Hvad EU angår viser følgende link tegn på vilje til Co2 afgift på import til EU
Det er nok en undervurdering af politikeres evner til at se et nyt beskatningsgrundlag:)
Hvad forventes de at gøre?
Bryde alle handelsaftaler? Melde os ud af EU?
God ide, for som vi jo alle ved, så er det de samme dyre- og plantearter som lever i NØ-grønland som i Danmark \ironiJo, og hvis vi regnede verdens største naturreservat i Nord-øst Grønland med, havde vi jo heller ingen problemer.
Det er nok en undervurdering af politikeres evner til at se et nyt beskatningsgrundlag:)der er ingen told. Dvs. man henter bare sin bøf fra Argentina, med et, alt andet lige, større CO2-udslip.
Her er en artikel fra Nature der omhandler dette problem: https://www.nature.com/articles/s41561-021-00795-0
Det nævnes i artiklen at det tager mange årtier at opnå resultatet. For et par år siden læste jeg en Amerikansk bog om emnet. Jeg har desværre ikke titlen. I den blev det hævdet at det tager 500 år at vende tilbage til oprindelig urørt natur.
Tænk hvis det er uønskede ting der trives med at gro og leve der?Tænker man bare lader det gro til, og lader naturen gøre sit arbejde i fred og ro. Der er bl.a. et større projekt på Nordals med lige præcis dén fremgangsmåde og det har blomstret op på kort tid.
Invasive arter kalder man det vist. Det er vel egentlig natur, men åbenbart noget natur der er uønsket.
Go pointe.bare med et pennestrøg (og et par folkeafstemninger :-)
Måske er det også værd at bemærke at 3% af Norge egner sig til landbrug, og ud af de 3% dyrker de 100%.
Næsten 100% af Danmark egner sig til landbrug, og ud af disse dyrker vi 61%.
Jeg tror det gælder for de fleste lande at de dyrker en høj andel af det der egner sig til landbrug.
Der tales stadigt højere om noget lignende for den statsstøttede animalske produktion, både af hensyn til miljø og stigende sundhedsudgifter.
Hvor?
Da man lagde afgift på snapsen, havde man toldmure til at forhindre at folk drak videre på importeret alkohol.
Den CO2 afgift, der omtales politisk, lægges kun på produktionen, og der er ingen told. Dvs. man henter bare sin bøf fra Argentina, med et, alt andet lige, større CO2-udslip.
Jo, og hvis vi regnede verdens største naturreservat i Nord-øst Grønland med, havde vi jo heller ingen problemer.
@Erik. Så kontroversielt og alligevel så sandt. Kunne ikke være mere enig. Desværre er det nok utopi i dagens Danmark.
Gad vide hvordan noget "gøres" til natur?</p>
<p>Og hvordan afgør man når det er blevet natur?
Tænker man bare lader det gro til, og lader naturen gøre sit arbejde i fred og ro. Der er bl.a. et større projekt på Nordals med lige præcis dén fremgangsmåde og det har blomstret op på kort tid.
Vi er helt enige, det er skammeligt at 80 % af vores bedste landbrugsjord ødsles væk på dyrefoder og vi således er kendt i udlandet for med stor energi at forvandle omkring 5 kilo sund plante protein til et kilo usundt stærkt klimaskadelig animalsk protein. Til alt held er det stadig faldende salg af animalske produkter en god hjælp til at få frigivet arealer til en sundere produktion.Ja det er vigtigt at beskytte naturen, men er det vigtigere end at mindske hungersnøden i verden?
En Co2 afgift vil yderlig accelerere den klimavenlige trend så der er håb for at dansk landbrug kan begynde at producere den type fødevare der er brug for som starthjælp til egne med ringe fødevareproduktion.
Selv om sult ofte har været anvendt som argument når konventionelt landbrug skulle tilkæmpe sig yderlig økonomisk bistand er der ringe tvivl om at de dominerende produkter flæsk, bøf og fløde passer særdeles dårligt til nødhjælpspakker til katastrofeområder.
Of topic! Der er sket det samme for konventionelt landbrug som det der foregik for 100 år siden med dansk alkoholproduktion, de er for effektive og for billige. For alkohol mangedobledes statsafgiften. Der tales stadigt højere om noget lignende for den statsstøttede animalske produktion, både af hensyn til miljø og stigende sundhedsudgifter.
Slår vi pjalterne sammen med Norge til landet NODA er problemet løst med et pennestrøg :-)
Slå vi det gamle Skandinavien sammen er det det samme. Der er rigeligt med - alt rigeligt - "other wasteland".
Og det samme gælder for det gamle Norden.
bare med et pennestrøg (og et par folkeafstemninger :-)
hehe
Gad vide hvordan noget "gøres" til natur?
Og hvordan afgør man når det er blevet natur?
Det lyder meget tilforladeligt at Ejrnæs ikke mener det er noget problem at nå op på 30% besklyttet natur, også selvom al skov inklusiv de private skove kræves inddraget. Det er forståeligt nok at biologerne brænder igennem for bidiversitet og insekter, men vi har jo også andre hensyn at varetage i samfundet; Indenlands forsyning af bygningstømmer, møbeltræ og energitræ, beskæftigelse i skovbruget og følgeindustrierne, klimahensyn ved fortsat at dyrke skovene forstligt for bare at nævne nogle få. Man må håbe på at den nuværende regering bedre formår af afballancere forskellige sektorers og interessegruppers behov end den forrige, der som bekendt satsede hele 70% af vores fælles statsskove på biodiversitet alene. Jeg mener ikke der kan være tvivl om at klimakrisen trumfer biodiversitetskrisen big time. Der vil jo alligevel intet være tilbage af den eftertragtede biodiversitet, tilpasset det noget køligere klima efter sidste isstid, hvis temperaturen er steget med 5 grader ved århundredets udgang.
Danmark med kun 2,3 procent beskyttet natur skal op på 30 procent på kun syv år.</p>
<p>»Det bliver dyrt. Det kommer til at gøre ondt, og vi skal være langt, langt mere ambitiøse end i dag. Men det er slet ikke umuligt.«
For hurtigt at komme igang med de ambitiøse biodiversitetsplaner, ville det logiske være først at spørge landmænd, som ejer de potentielle “Vigtigste naturområder”.
Små landbrug og ældre landmænd kan måske se fordele i skovrejsning på små kuperede marker?
Her har hidtil været støtte til skovrejsning på 40.000kr/ha indtil 5ha. Her kunne areal for hektar støtte måske forøges til 10ha eller mere?
Ligeledes kunne gives støtte 100.000ha lavbundsjorde og skovrejsning over grundvandsreservoirer og jorde, som giver dårligt udbytte for landmanden.
Det er vigtigt at beskytte naturen ... Ja det er vigtigt at beskytte naturen, men er det vigtigere end at mindske hungersnøden i verden?