Danmarks kun 15 gasbilejere får nu tankstation i hovedstaden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks kun 15 gasbilejere får nu tankstation i hovedstaden

Rettet: Blot 15 biler beregnet til at køre på naturgas er ifølge FDM registreret i Danmark, men de skal ikke snydes for at kunne tanke bilen i hovedstaden og i Fredericia.

Hvad angår hovedstaden, har energikoncernen E.On i samarbejdet med benzinselskabet OK besluttet sig for at opføre to-tre gastankstationer i Danmark, hvoraf den første bliver placeret på Jydekrogen i Vallensbæk ved årsskiftet, skriver organictoday.dk.

I øjeblikket findes der blot en lille håndfuld gastankstationer i Danmark på Vestsjælland, Fyn og i Jylland, men det bliver den første station i hovedstadsområdet.

Sidst på sommeren åbner også en gastankstation til private i Fredericia, som kommunen og Naturgas Fyn står for. Målet er primært bybusserne, men private kan også tanke.

Ellers kan tankstationerne måske betjene de mange svenskere, der - i modsætning til danskerne - er glade for naturgas i køretøjerne. 40.000 gasbiler er indregistreret i vores naboland, og på Europa-plan ligger tallet på 1,3 mio.

Læs også: Bilimportører snart klar med gasbiler til danskerne

FDM mener, at den manglende popularitet i Danmark skyldes de ringe afgiftsvilkår, der er omkring gasbiler i Danmark.

Men måske bliver der åbnet lidt op for sluserne i den kommende tid, da det nye energiforlig formentlig har gjort det mere spiseligt at købe en gasbil.

Tidligere var gasbilerne ramt af en taksering på 180 procent i afgifter plus moms foruden en mangel på grønne afgiftsfritagelser, fordi gas måles i kg i stedet for liter.

Nu har gasbilerne fået mulighed for at benytte sig af det skattefradrag, som biler, der kører over 18 km på literen, får.

Læs også: Kun i Danmark: »Politikerne forbigår igen og igen kæmpe potentiale for gasbiler«

Rent miljømæssigt vil der dog i første omgang ikke være den store mængde CO2 at spare på at tanke på OK’s nye stationer, da gassen bliver hevet direkte ud af naturgasnettet. Til gengæld kunne flere københavnere på gas bidrage til færre sundhedsskadelige partikler, fremgår det af planerne for de nye stationer.

»Vi ser i det hele taget projektet som en trædesten på vejen til et bedre miljø. Når vi får mulighed for at levere biogas på naturgasnettet, vil gasdrift være en klar miljøgevinst,« siger OK’s administrerende direktør Jørgen Wisborg.

»Energiforliget indeholder jo også en målsætning om, at andelen af biogas i naturgasnettet på sigt skal stige betragteligt, og vores projekt med tankstationerne ligger fint i tråd med den ambition,« siger han.

Især busserne ser partnerne som et muligt marked, men ligesom FDM slår de ned på politikken omkring gaskøretøjer.

»Køretøjer på gas er dyrere end dieselkøretøjer, og der er brug for en økonomisk tilskyndelse, hvis større flådeejere, som for eksempel busselskaber, der typisk anvender diesel i køretøjerne, skal skifte til gas. Et mulighed kunne også være at give gaskøretøjer præferencestatus i byområder, der er plaget af luftforurening,« siger adm. dir. Tore Harritshøj fra E.ON Danmark.

Flere bilimportører, såsom Fiat, har for nylig valgt at hive gasbiler ind på det danske marked. I første omgang primært henvendt til større virksomheder, da netop manglen på tankstationer med gas til private har været en hindring.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gas er uegnet til busser. Prøv at spørge HT eller Movias operatører. Af sikkerheds grunde skal gastankene anbringes på bussens tag, og det giver dårlige køre egenskaber og farlige situationer ved dobbelt undvige manøvre. Dertil kommer, at gassen har tendens til at brænde turboladeren af ved mange stop og start.

Gas er velegnet til lastbiler, fordi tryktankene kan placeres inder laddet.
Gas er problematisk til private. En kunde kan glemme at afmontere gasslangen ved tankstationen og dermed er der
risiko for en større brand.
M v h / JohnArentoft

  • 0
  • 2

Prøv at fortælle det til italienerne der kører busser på CNG i adskillige storbyer. Jeg har ikke set rapporter om at der ligger en væltet bus ved hvert gadehjørne.

Og med hensyn til brandfaren. Har du hørt om automatisk cutoff. Derudover kører der omkring 15 mio. biler/busser/lastvogne på CNG på verdensplan.

Bent.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten