Danmarks højeste bygning skal bores ned i leret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks højeste bygning skal bores ned i leret

Det nye højhus i Aarhus skal efter planen overgå Herlev Hospitals 120 meter. Hvis ellers det plastiske ler i undergrunden tillader det. Illustration: 3XN

»Oppe og nede.« Sådan lyder svaret, når Stine Hindby skal forklare, hvor man finder de største tekniske udfordringer i byggeriet af Danmarks højeste bygning.

Ud over at være uddannet tømrer og bygningskonstruktør er hun partner i anpartsselskabet Lighthouse United, som står bag byggeriet af ‘Bugtcentret’. De øvrige parter er rigmanden Claus Hommelhoff og developeren Rune Kilden.

Læs også: Århus bygger Danmarks højeste hus

Selskabet vandt onsdag aften Aarhus Kommunes udbud om at bebygge den yderste del af Aarhus Ø. Det vindende forslag består af et 40 etagers højhus på 128 meter og to sidebygninger, der trapper ned fra 13 etager til stueplan.

Samlet indeholder byggeriet 300-350 lejligheder, ‘et klasseværelse’ til skoleklasser med køkkenfaciliteter, akvarier og ‘rørebassiner’, et såkaldt maritimt multirum, omklædningsfaciliteter til brugerne af den nærliggende havbane, hvor der havsvømmes snorkles og dykkes. Desuden bliver der et formidlingssted for Aarhusbugtens Sea Rangers og et Open Space-område til udstillinger og turistformidling.

På toppen vil der være en udsigtsplatform med offentlig adgang, og samlet kommer byggeriet op på 35.000 etagemeter.

Fed ler under Aarhus

Den mest komplicerede del af byggeriet er uden tvivl højhuset. Grunden under Aarhus er nemlig skabt til at give funderingsproblemer. Den består hovedsageligt af plastisk ler – også kaldet fed ler. Lertypen optager og afgiver vand meget let og har derfor dårlige styrke- og deformationsegenskaber. Derfor måtte kommunens oprindelige plan om at opføre et 142 meter højt ‘fyrtårn’ på grunden opgives. Men efter flere jordbundsundersøgelser har konsortiet Lighthouse United og dets rådgivere nu fundet frem til en metode, som de tror på kan holde til et 128 meter højt hus.

Læs også: Opførelsen af Danmarks højeste bygning skælver

»Projektet blev udbudt med et krav om, at man skulle kunne bygge minimum 110 meter højt. Sammen med vores rådgivere gennemgik vi forskellige løsninger og regnede os frem til, at det ville kunne lade sig ved at fundere bygningen på borede pæle. Og da vi regnede efter, viste det sig, at man faktisk kunne bygge endnu højere. Derfor endte vi med en bygning på 128 meter,« forklarer Stine Hindby.

120 meter dybe boringer

Efter fiaskoen med det første projekt, bestilte kommunen endnu flere jordbundsundersøgelser. Rådgivningsfirmaet Geo har således boret hele 120 meter ned og desuden lavet tre såkaldte Cone Penetration Tests (CPT), hvor en sonde presses ned gennem jorden og måler trykket langs spidsen og siderne. Dataene bruges derefter til at bestemme laggrænser og lagenes forskellige geotekniske egenskaber. Men før konsortiet tør tro fuldt og fast på løsningen med borede pæle, skal der ifølge Stine Hindby yderligere tests til.

»Vi skal formentlig lave nogle prøveboringer og prøveramninger og teste bæreevnen i løbet af de kommende måneder og se på, hvad de kan holde til.«

Det nye højhus er en del af et kompleks kaldet Bugtcentret. Komplekset skal ud over lejligheder rumme omklædningsfaciliteter til havsvømmere, rum til forskellige typer formidling og udstillinger og en udsigtsplatform på toppen. Illustration: 3XN

Betonkerne skal give frihed

Ud over jordbunden er højden på bygningen naturligvis en udfordring. På nuværende tidspunkt satser konsortiet på en konstruktion med en tung stabiliserende kerne af insitustøbt beton og betonelementer, mens facaden skal opføres som en let konstruktion, der ikke indgår i det stabiliserende system.

»En stabiliserende kerne vil give os større frihed i udformningen af facaderne, selvom vi nok ikke kan komme op på den glasandel, man kan se i arkitektmodellerne. Dér vil alene energikravene være en hindring,« siger Stine Hindby.

Hvor skrappe de endelige energikrav til bygningen ender med at blive, vil i øvrigt først blive afgjort i forbindelse med revisionen af den nuværende lokalplan. Den skal laves om, så den afspejler det nye projekt. Hvor længe det tager, tør developerne ikke spå om, men kommunen skriver i en pressemeddelelse, at den regner med at Herlev Hospital må vige fra pladsen som Danmarks højeste bygning i 2020.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man ikke lave funderingspæle, der kan justeres med hydraulik og blive længere efterhånden som pælene synker ned?

Eller bare med mulighed for at sætte en donkraft ind og skyde en shims ind efterhånden?

  • 3
  • 0

sætte en donkraft ind og skyde en shims ind efterhånden?

Jo, det bruges i lufthavne på kunstige øer, hvor plastisk ler bliver ved med at synke i årtier under den nye vægt. Eventuelt kan området forbelastes med jernmalm.

"vi nok ikke kan komme op på den glasandel, man kan se i arkitektmodellerne. Dér vil alene energikravene være en hindring"

I Canada bygger man højhuse med glasfacader der har indbyggede solceller. http://www.cbc.ca/beta/news/canada/edmonto...
Indre Canadas temperaturer er mere ekstreme end Danmarks, sommer og vinter.
Solceller i glas forventes at blive så "billige" som pæne tagtegl.

  • 1
  • 0

Selvom både borgmester og bygherre vist har gjort sig umage dagen igennem med at kalde byggeriet for Danmarks højest hus, så kalder medierne - herunder Ingeniøren - det konsekvent for Danmarks højeste bygning.

Ifølge en hurtig wikipedia-søgning er der dog en masse bygningsværker; fx skorstene på kraftværker, radiomaster og en enkelt storebæltsbro, der er langt højere end det forestående byggeri i Århus. Nybyggeriet når vist ikke i gang i top 20 over Danmarks højeste bygningsværker.

Men hvordan definerer man mon 'bygning'? Er det 152 meter høje Tinghøjtårnet ved Hobro eksempelvis ikke en bygning?

Bare en lille undren... :-)

  • 5
  • 1

‘Bugtcentret’ er på alle måder tåbeligt. Hvordan skal trafikken komme til og fra, og hvordan isolere man sådan omblæste bygginger? Og hvis fundamentet skrider, hvem står så med regningen.

  • 2
  • 10

Kunne man bygge det med et fundament der var tungere end vand, men lettere end ler, så 'skibet' ville 'flyde' på 'lerhavet'.?

  • 1
  • 2

Og hvis fundamentet skrider, hvem står så med regningen.

Kommunen har allerede solgt de "sikre" byggegrunde på land. Så byggegrunde på opfyld ved land, giver de korrupte politikere nogle indkomstmuligheder. Arkitekter har også nogle planer for opfyld i Kolding fjord, under dække af flytning af en lystbådehavn. Et ultragrimt højhus ønskes etableret på selvstændige øer, uden tanke på trafik, miljø, parkering, lystbådehavn og beboere i nærområdet. Stormfloden har jo vist at byggerier tæt på fjorden er tåbeligt. Men det er alle andre fornuftige borgere der skal betale via skatter og ekstra forsikringspræmier, for at disse skamstøtter bygges. Æstetisk er det ikke og stikker blår i øjnene på de der bor inden for 300 meter fra vandkanten. For de der uheldigvis bor her, må der ikke plantes et træ eller bygges et drivhus endsige terrasse.
Det er tyveri ved højlys dag.

  • 1
  • 5

""Lighthouse United og dets rådgivere har nu fundet frem til en metode, som de tror på kan holde til et 128 meter højt hus."" .... Betryggende....
Man må håbe facaden er lavet af gummi, så den ikke falder af, når højhuset svinger om sin centersøjle.

  • 2
  • 4

Selvom både borgmester og bygherre vist har gjort sig umage dagen igennem med at kalde byggeriet for Danmarks højest hus, så kalder medierne - herunder Ingeniøren - det konsekvent for Danmarks højeste bygning.

Ifølge en hurtig wikipedia-søgning er der dog en masse bygningsværker; fx skorstene på kraftværker, radiomaster og en enkelt storebæltsbro, der er langt højere end det forestående byggeri i Århus. Nybyggeriet når vist ikke i gang i top 20 over Danmarks højeste bygningsværker.

Men hvordan definerer man mon 'bygning'? Er det 152 meter høje Tinghøjtårnet ved Hobro eksempelvis ikke en bygning?

Bare en lille undren... :-)

I dit eget link bliver Herlev Hospital på 120m opgjort til Danmarks højeste bygning, og bygning refererer her til etageejendom. Resten klassificeres som infrastruktur, spir eller andre konstruktioner. Så medierne har helt ret.

  • 2
  • 0

‘Bugtcentret’ er på alle måder tåbeligt. Hvordan skal trafikken komme til og fra, og hvordan isolere man sådan omblæste bygginger? Og hvis fundamentet skrider, hvem står så med regningen.

Jeg skal da lige love for du i den grad har fået nej-hatten på!

Man kunne jo vende dit spørgsmål rundt og spørge sig selv; ...hvordan kommer trafikken ellers rundt i byen? ...hvordan isolerer man alle andre bygninger? ...og hvordan er ansvarsforholdene ved andre byggerier...

Udover at bygningen er designet til at se moderne ud, er der jo intet specielt ved den, og alle de forhold du bringer op, er lige så relevante, som hvis den blev placeret i Viby.
Ergo forstår jeg ikke helt din opposition imod projektet.

  • 3
  • 1

""Lighthouse United og dets rådgivere har nu fundet frem til en metode, som de tror på kan holde til et 128 meter højt hus."" .... Betryggende....
Man må håbe facaden er lavet af gummi, så den ikke falder af, når højhuset svinger om sin centersøjle.

@ Søren Nielsen

Hvis du læser hele artiklen, kan du læse undersøgelserne ikke er færdige endnu. Det bliver de, inden man begynder at bygge.

Men det er en god idé at få en politisk accept på byggeri af et hus inden man begynder at bruge millioner af kroner på en tilbundsgående undersøgelse af grunden. Hvis politikerne havde sagt nej, var pengene til forundersøgelser jo spildt.

  • 1
  • 0

Nu er jeg ikke den største haj til geoteknik - men borede pæle tvivler jeg på. Borede pæle bruges normalt til en dybde af 4-6 m, hvor man borer et hul i jorden og fylder beton i - evt. i et foringsrør. F.eks. som "Permapæle". I dette tilfælde - kan man ikke bare ramme stålpæle, indtil de når en vis overdimensioneret styrke pr. pæl? Problemet kan selvfølgelig være at når de bliver så lange, som måske 100 m, så er der risiko for at de bare bukker pga. svaghed i forhold til søjlevirkning, fordi jorden ikke er stærk nok til at danne modhold. Men altså - en eller anden kraftig pæl, måske 1 m i diameter, så langt ned som muligt - og så "et par stykker" af dem? Det bliver en dyr fundering, men alt er muligt. Med mindre der er fed ler, i flere 100 m's dybde....

  • 1
  • 0

Når nu man skal så langt ned med funderingerne, så husk lige at støbe nogle slanger med ned, således at der er rigelig med muligheder for at få billig køling på bygningen i sommer perioden. Blot ved at pumpe vand rundt.

  • 1
  • 0

Igen og igen fatale beslutninger om at bygge helt ud til vandkanten. Det der gør fjord- og havnebyer smukke er den glidende overgang fra højt i baggrunden til lavt i forgrunden (læs: vandkanten), og så gør man lige præcis det modsatte. Hvad galt er der med grønne områder/parker ned mod vandet? Godt med smørrebrød, og så er politikerne købt.

Den store kan få, den lille kan gå.

  • 1
  • 0

Det bliver den største fiasko i dansk byggeri. Ingen vil bo i det hus , det vil vælte , eller i tilfælde af brand er beboerne prisgivet.
om så lejlighederne er gratis vil ingen , med sund fornuft , flytte ind der. Samtidigt skal der betales million erstatninger til dem der får stjålet udsigten , det var den de betalte for.

  • 0
  • 1