»Oppe og nede.« Sådan lyder svaret, når Stine Hindby skal forklare, hvor man finder de største tekniske udfordringer i byggeriet af Danmarks højeste bygning.
Ud over at være uddannet tømrer og bygningskonstruktør er hun partner i anpartsselskabet Lighthouse United, som står bag byggeriet af ‘Bugtcentret’. De øvrige parter er rigmanden Claus Hommelhoff og developeren Rune Kilden.
Læs også: Århus bygger Danmarks højeste hus
Selskabet vandt onsdag aften Aarhus Kommunes udbud om at bebygge den yderste del af Aarhus Ø. Det vindende forslag består af et 40 etagers højhus på 128 meter og to sidebygninger, der trapper ned fra 13 etager til stueplan.
Samlet indeholder byggeriet 300-350 lejligheder, ‘et klasseværelse’ til skoleklasser med køkkenfaciliteter, akvarier og ‘rørebassiner’, et såkaldt maritimt multirum, omklædningsfaciliteter til brugerne af den nærliggende havbane, hvor der havsvømmes snorkles og dykkes. Desuden bliver der et formidlingssted for Aarhusbugtens Sea Rangers og et Open Space-område til udstillinger og turistformidling.
På toppen vil der være en udsigtsplatform med offentlig adgang, og samlet kommer byggeriet op på 35.000 etagemeter.
Fed ler under Aarhus
Den mest komplicerede del af byggeriet er uden tvivl højhuset. Grunden under Aarhus er nemlig skabt til at give funderingsproblemer. Den består hovedsageligt af plastisk ler – også kaldet fed ler. Lertypen optager og afgiver vand meget let og har derfor dårlige styrke- og deformationsegenskaber. Derfor måtte kommunens oprindelige plan om at opføre et 142 meter højt ‘fyrtårn’ på grunden opgives. Men efter flere jordbundsundersøgelser har konsortiet Lighthouse United og dets rådgivere nu fundet frem til en metode, som de tror på kan holde til et 128 meter højt hus.
Læs også: Opførelsen af Danmarks højeste bygning skælver
Højde: 128 meter Bygherrer: Claus Hommelhoff og Rune Kilden Arkitekt: 3XN Landskabsarkitekt: Schønherr Byggeår: 2017-2020Fakta: Bugtcenteret
»Projektet blev udbudt med et krav om, at man skulle kunne bygge minimum 110 meter højt. Sammen med vores rådgivere gennemgik vi forskellige løsninger og regnede os frem til, at det ville kunne lade sig ved at fundere bygningen på borede pæle. Og da vi regnede efter, viste det sig, at man faktisk kunne bygge endnu højere. Derfor endte vi med en bygning på 128 meter,« forklarer Stine Hindby.
120 meter dybe boringer
Efter fiaskoen med det første projekt, bestilte kommunen endnu flere jordbundsundersøgelser. Rådgivningsfirmaet Geo har således boret hele 120 meter ned og desuden lavet tre såkaldte Cone Penetration Tests (CPT), hvor en sonde presses ned gennem jorden og måler trykket langs spidsen og siderne. Dataene bruges derefter til at bestemme laggrænser og lagenes forskellige geotekniske egenskaber. Men før konsortiet tør tro fuldt og fast på løsningen med borede pæle, skal der ifølge Stine Hindby yderligere tests til.
»Vi skal formentlig lave nogle prøveboringer og prøveramninger og teste bæreevnen i løbet af de kommende måneder og se på, hvad de kan holde til.«
Betonkerne skal give frihed
Ud over jordbunden er højden på bygningen naturligvis en udfordring. På nuværende tidspunkt satser konsortiet på en konstruktion med en tung stabiliserende kerne af insitustøbt beton og betonelementer, mens facaden skal opføres som en let konstruktion, der ikke indgår i det stabiliserende system.
»En stabiliserende kerne vil give os større frihed i udformningen af facaderne, selvom vi nok ikke kan komme op på den glasandel, man kan se i arkitektmodellerne. Dér vil alene energikravene være en hindring,« siger Stine Hindby.
Hvor skrappe de endelige energikrav til bygningen ender med at blive, vil i øvrigt først blive afgjort i forbindelse med revisionen af den nuværende lokalplan. Den skal laves om, så den afspejler det nye projekt. Hvor længe det tager, tør developerne ikke spå om, men kommunen skriver i en pressemeddelelse, at den regner med at Herlev Hospital må vige fra pladsen som Danmarks højeste bygning i 2020.
