Danmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud

Plus12. november 2021 kl. 03:0014
Danmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud
Illustration: Ingeniøren.
Kæmpe mangel på VE-strøm gør, at vi kun på papiret vil nå ­målet om at reducere CO2-­udledningen med 70 pct. i 2030. Ændrer vi ikke kurs, når vi det nemlig ved hjælp af udenlandsk kulkraft.
Artiklen er ældre end 30 dage

Producerer vi strøm med kulkraft i Danmark, trækker det ned i vores klimaregnskab. Men bruger vi ‘sort’ strøm fra Tyskland, gør det ikke.

Og hvis der ikke meget snart sker noget drastisk, vil Danmark kun nå målet om en reduktion af CO2-udled­ningen med 70 pct. i 2030 ved netop at bruge sort strøm produceret i vores nabolande.

Det viser helt nye beregninger ­udarbejdet for Ingeniøren af tre centrale parter i energiomstillingen.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
14. november 2021 kl. 23:13

Bare sådan lidt lavpraktisk, er der nogen konkrete planer for placeringen af de mange vindmøller? Der skal jo opføres en hel del ekstra, hvis vi skal gå fra at vind dækker de nuværende cirka 10 % af energiforbruget til i nærheden af at dække det estimerede forbrug på 71 TWh i 2030. Der er jo også et ret stort tab af energi ved ptx/ptxtp, hvilket skal dækkes af endnu flere møller.

13
13. november 2021 kl. 15:18

Bare 5 reaktorer af typen EPR kan leverer 72 TWh pr år, hvis de får lov at køre fuld skrue 24/7 og ikke bliver generet af ustabil vind og solstrøm.

Det er vist ingen god ide med EPR. For navnet er jo nærmest synonymt med alt hvad der er galt i EU: Den er blevet et monstrum som er nærmest umulig at bygge på disse kanter fordi den skulle løse en næsten umulig opgave, nemlig at imødekomme bureaukraters og aktivisters krav, vel vidende at de er uendelige! Så status er at der kører 2 i Kina, 2 nærmer sig færdiggørelse i Europa, og yderligere 2 er under opførelse i UK. Om Frankrig formår at forenkle designet til noget konkurrencedygtigt indenfor EU's rammer er nok tvivlsomt, men det er altså det bud vi har på atomkraft indenfor EU pt.

Derudover er der vel kun 2 andre muligheder fra venligtsindede lande, nemlig Sydkorea og USA, men det vil være en bet for Frankrig hvis Sydkorea får foden indenfor i EU så det vil nok møde modstand. Westinghouse fra USA er igang med noget i Ukraine, men de skal nok have kopieret den forbedrede udgave af deres design tilbage fra kineserne før de er interessante!

Så atomkraft i Danmark er ikke sandsynligt foreløbigt, for selvom vi skulle overvinde de selvskabte forhindringer, så vil efterspørgslen ude i verden formentlig snart langt overstige udbuddet og så står vi nok ikke ligefrem først i køen hos leverandørerne! Men formentlig vil 4. generationsteknologierne være taget i brug når vi engang når så langt om en generation at vi er klar til at hoppe på vognen!

12
13. november 2021 kl. 11:20

Vi har teknologien, pengene, pladsen, viljen og virksomheder, der vil byde ind.

Er det virkelig hysteri om nogen SMSer, der får regeringen til at nøle?

11
13. november 2021 kl. 09:52

Kan Dan præstere - eller vil han bare importere?

10
12. november 2021 kl. 18:04

Nu kommer der så den sædvanlige smøre, fra de sædvanlige debatører, om pris og økonomi og bla bla bla, som Greta vil sige. Fordi, vi vil kun omstille til ren energi, hvis vi kan gøre de sædvanlige rigmænd endnu rigerer.

@ Michael Fos

Jeg vil da gerne sige det til dig igen. Der er ingen jordisk chance for at have bare en atomreaktor med de nuværende teknologier i drift i Danmark inden 2030

Bare 5 reaktorer af typen EPR kan leverer 72 TWh pr år, hvis de får lov at køre fuld skrue 24/7 og ikke bliver generet af ustabil vind og solstrøm.

Det udsagn kan kun komme, hvis man ikke kender variationen af det danske elforbrug, eller ikke er bekendt med elmarkedet.

9
12. november 2021 kl. 17:43

... vil nok sige: Hvad sagde jeg! Det er altså ikke en konspiration imellen Henry Ford og Rockefeller der satte el-bilerne ud af spillet i begyndelsen af det 20. århundrede til fordel for ICE (Henrys hustry Clara Ford havde faktisk en Detroit Electric!), men simpelthen fordi oliebaserede energikilder har en masse fordele blandt andet energitæthed. Man kan jo prøve at finde den samlede olieimport og hjemlige produktion og så lave lidt omregning. Så vil man jo have et godt bud på hvor meget el der skal kunne leveres som grøn el. Diverse tab og effektiviteter skal naturligvis medregnes.

8
12. november 2021 kl. 12:20

Det er som om, politikerne tror, at bare nogle få villaejere i lille Danmark med egen lademulighed skifter til en elbil, skal det hele nok gå, selv om strømmen til dem er kulsort. Det er ufatteligt, at man ikke kan indse, at et 100 % elektrificeret samfund også giver problemer, og at man aldrig får gravet samtlige gader i alle byer over hele verden op for at montere ladestandere ved samtlige parkeringspladser og får forstærket elnettet tilsvarende, inden temperaturstigningen er kommet langt over de 1½ grad.

Som jeg har skrevet adskillige gange før her på ing.dk, er der kun to muligheder for relativt hurtigt at skaffe de astronomiske mængder VE, som hele verden har brug for, hvis fossile brændsler skal udfases, og det er:

  1. Atomkraft.
  2. Gigantiske solkraftanlæg i klodens kystnære ørkenarealer, som genererer strøm til lokalområdet og PtX til resten af verden.

Vælg selv!

Selvfølgelig skal vi spare al det, vi kan, på energien og udnytte vindenergi og lokale solcelleanlæg i det omfang, det er muligt; men det bringer os næppe i mål inden for en overskuelig årrække, som artiklen også viser - ikke mindst fordi økonomien af grid-koblede anlæg udhules efterhånden, som andelen stiger, hvilket vil begrænse investeringslysten. Så længe den procentvise andel af strøm fra vindmøller og solceller er lille, kan den udnyttes næsten 100 %, man kan drage fordel af den meget høje totalvirkningsgrad, og der er ingen problemer med styring af fase og frekvens; men hvis al vores energiforbrug skal baseres på lokal sol og vind, kommer vi enten til at opføre gigantiske energilagringsanlæg herunder PtX, som koster kassen og sænker virkningsgraden af den lagrede energi til nogenlunde det samme som for fossible brændsler (batterier i den størrelsesorden er urealistisk), og/eller vi må sætte en overkapacitet af vindmøller og solceller op, hvor nogle så er udkoblet det meste af tiden og dermed ikke genererer indtægter. Desuden har størstedelen af verden ikke samme mulighed for havvindmøller, som Danmark, og meget ofte er der ingen sammenhæng mellem der, hvor vindpotentialet er størst, og der, hvor størsteparten af energien bruges.

Løsning 2 har den fordel, at produktionen er nogenlunde konstant året rundt, hvor et solcelleanlæg på vore breddegrader om vinteren kun producerer omkring 1/12 af, hvad det gør om sommeren, hvor behovet for strøm til belysning og opvarmning (varmepumper) til gengæld er meget mindre! Desuden vil løsningen kunne bringe velstand til Nordafrika og mellemøsten, så vi i fremtiden slipper for gigantiske strømme af klima- og fattigdomsflygtninge derfra, hvilket nok ellers vil blive lige så stort et problem som klimaforandringerne! Skal vi sætte hegn om hele Fort Europa og lukke øjnene for millioner af mennesker, der dør af hungersnød, eller skal vi tage imod 1½ afrikaner for hver europæer, som vi ikke har arbejde til, og som vi ved af erfaring vil skabe voldsom forøget kriminalitet?

Hvis man så samtidig gør solcellerne semitransparante, og spuler dem rene for støv og sand med afsaltet havvand, kan man samtidig dyrke noget under dem og/eller bruge arealet til græsning, så man ikke behøver at fælde regnskov til det formål, hvilket meget vel kunne være en stærkt medvirkende årsag til klimaforandringerne eller måske endog den dominerende! Regnskov fordamper enorme mængder vand, som danner kølende skyer og giver nedbør næsten på klokkeslet; men det gør de græsningsarealer og olieplantager, som erstatter den, ikke, så her bliver fordampningen bare til usynlig drivhusgas i form af vanddamp, og den er selvfølgelig mest skadelig der, hvor solindstrålingen er størst, hvilket netop er omkring ækvator! Ole Humlums forskning, som viser, at CO2 niveauet "lagger" havtemperaturen og ikke omvendt, bekymrer mig. Måske ligger djævlen i detaljen, så vi er på vej ud af en helt forkert tangent?

Selvfølgelig er Afrika bundkorrupt og mellemøsten gennemsyret af religionsfanatisme, hvilket mindsker investeringslysten; men med rigdom følger også ønsket om stabilitet - ikke mindst for dem, der har investeret i disse anlæg, så de skal nok sørge for sikkerheden. Jeg læste om en flygtningelejr, der blev rendt over ende af en ryttermilits! Havde det i stedet været et olieanlæg, skulle USA nok have beskyttet det(!), og hvor svært kan det være at beskytte et anlæg mod folk på hesteryg eller på ladet af en Toyota Hilux? Olieselskaberne skal bare indse, at de i fremtiden ikke skal hente rigdommen op af jorden, men ned fra himlen. Resten af infrastrukturen er på plads, hvad den absolut ikke er til et 100 % elektrificeret samfund og næppe bliver det, inden det er for sent! Læg en voldsom skat på fossible brændsler, men ikke på PtX baseret på VE. Så skal olieselskaberne nok indse, hvad vej vinden nu blæser. Politikerne snakker og snakker; men hvis ikke en privat virksomhed som A. P. Møller - Mærsk havde taget tegnebogen op ad lommen, havde vi aldrig fået Nordsøolien og gassen op, og det samme vil være tilfældet her. Skab god økonomi i de investeringer, man ønsker foretaget. Så skal markedet nok handle derefter.

7
12. november 2021 kl. 11:20

Vi stiler at mindske den globale opvarmning, men det ser reelt ud til, at vi via store investeringer i at nå en lavere CO2 udledning i mange år rent faktisk vil udlede betydeligt mere. Alle investeringer bør CO2 beregnes og afskrives over deres forventede brugstid - og afskrivningen skal naturligvis modregnes i de opnåede besparelser.

Som det ser ud pt. glemmer man fuldstændigt dette forhold og ser kun på de faktiske driftsudledninger EFTER at investeringerne er foretaget. Er det en holdbar regnskabsføring?

6
12. november 2021 kl. 11:00

Vi har brug for så meget mere vedvarende energi end vi har i dag. Men indtog af elbiler, varmepumper og elektrificering helt generelt. Så kommer vi i Danmark til at bruge op til 3 gange så meget elektricitet i 2050 end vi gør idag.

Så vi kommer til at mangle mindst 15 GW vindenergi og 10 GW solenergi end hvad planerne ligger på idag.

Husk at være forsigtig når elektricitet og energiforbrug balandes sammen, selvom vi kommer til at bruge 3 gange så meget elektricitet i 2050 så vil vores samlede energiforbrug falde drastisk helt op til 40-50% da elektricitet er mere energieffektiv end forbrændingsmotoren.

5
12. november 2021 kl. 10:57

Hvem kender til kontrolberegninger ?

Een ting er landets energiforbrug og -produktion som jo måles i GWh, og som er en simpel sum over f.eks. året.

Noget andet er landets effektforbrug, som er en kompliceret døgn-, uge- og års-varierende størrelse målt i GW. På en god dag er tallet omkring 4,5 GW, hvilket enhver kan se på energinet.dk. Når det blæser, så er der cirka balance, men på andre dage er der mangel.

OK, så bygger vi flere nye vindmølleparker, som artiklen anfører, og så kan vi klare os på vindfattige dage. MEN hvad med resten af dagene, når det blæser ? Der er så overskud af mulig effekt. Så skulle vi jo gerne kunne eksportere effekten - til gavn og glæde for andre, og til indtægter for vindmølleparkerne. Udlandsforbindelserne, herunder - ak - Store Bæltsforbindelsen er jo begrænsede. Og her ser jeg væk for villighed til at købe på energibørsen, hbor det hele afgøres.

Derfor, hvor er regenstykket som viser hvordan dette effektregnskab hænger sammen ? Det er jo lige som ethvert andet regnskab med indtægter (produktion, underkastet nogle vindprognoser) og udgifter (forbrug og eksport, baseret på historiske (fremskrevne) forbrugsmønstre OG tekniske eksportmuligheder).

Det er for let bare at at se på energiregnskabet (13 TWh som nævnt).

4
12. november 2021 kl. 10:43

Energistyrelsen skriver i deres fremskrivning at Danmark vil fordoble forbruget fra 35 TWh i 2019 til 71 TWh i 2030.

Så vi skal fordoble vores elproduktion på 9 år, eller importerer strømmen.

Bare 5 reaktorer af typen EPR kan leverer 72 TWh pr år, hvis de får lov at køre fuld skrue 24/7 og ikke bliver generet af ustabil vind og solstrøm.

Bare 5 reaktorer.

Det vil naturligvis være bedre at købe 10 stk, så vi kan sælge strøm til vores tossede naboer som afviklere deres atomkraft til fordel for Russisk naturgas og Tysk brunkul.

Nu kommer der så den sædvanlige smøre, fra de sædvanlige debatører, om pris og økonomi og bla bla bla, som Greta vil sige. Fordi, vi vil kun omstille til ren energi, hvis vi kan gøre de sædvanlige rigmænd endnu rigerer.

3
12. november 2021 kl. 10:17

Tja, et par "off-shelve, i.e kendte og brugte designs" Akraft værker kan jo både a) dække det manglende behov indenfor tidsrammen (og mere til hvis man ville, i.e skulle tyskerne forsat mangle CO2 neutral strøm), b) undgå det dyre behov for energi storage som vindkraften har og altid vil have, c) også på samme tid eliminere behovet for de nuværende kul og sort biomass anlæg som både leverer baseline strøm og fjernvarme i DK, og som reelt står for ca 35% af vores samlede energi forbrug i DK. Som ingeniør bør man vel efterhånden begynde at overveje hvad tallene fortæller os - både med hensyn til den manglende vindstøm og alle dens problemer og hvad vi ved idag omkring Akraft....

2
12. november 2021 kl. 10:03

Bliver spændende at se hvornår det går op for politikerne at vi ikke bliver grønnere end måden vi producerer vores energi på - om det er EL eller XTL brændstoffer..

1
12. november 2021 kl. 09:59

Vi kommer da ikke til at nå CO2-neutralitet, medmindre vi er villige til at reducere vores energiforbrug. Og det tror politikerne ikke på, at befolkningen er, når det kommer til stykket. Schlüter fik solgt kartoffelkuren til danskerne og var samtidigt en populær statsminister. Folketingets flertal tør ikke tage ubehagelige beslutninger, der har med klimaet at gøre. Genvalg er vigtigere. Etableringen af tilstrækkeligt med energiøer og VE-kapacitet (vindmøller) vil medføre en enorm udledning af CO2, for at vi så i 2050 (måske) kan pege fingre af de andre og fortælle verden, hvor CO2-neutrale Danmark er (blevet).