Danmarks forsvar køber minidroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks forsvar køber minidroner

Forsvarets Materieltjeneste (FMT) forhandler med en unavngiven leverandør om at købe et antal minidroner, erfarer ing.dk

FMT har tidligere sendt et forespørgsel til en række producenter af små droner af samme størrelse og type, som forsvaret allerede anvender i Afghanistan.

FMT bekræfter over for ing.dk, at man er ved at anskaffe nye minidroner, men kan ikke kommentere yderligere, da man er i kontraktforhandlinger med en leverandør.

Ifølge magasinet Flight Global er de virksomheder, der er inviteret til at give tilbud, israelske Elbit Systems med dronen Skylark samt amerikanske AeroVironment med Puma- og Raven-systemerne.

Forsvaret går efter en hyldevare, der allerede er i brug i andre lande, hvilket ikke bliver et problem med de tre kandidater.

Skylark anvendes af flere landes forsvar i Afghanistan og Irak, herunder de franske specialstyrker. Puma er produceret i over 1.000 enheder og er netop købt af det amerikanske forsvar til samme slags operationer. Flyet kan bruges i alle terræner og over vej i op til to timer.

Raven bruges allerede af det danske forsvar i Afghanistan. Her fungerer den som et vigtigt øje i det høje for soldater på patrulje med stor succes. Danmark lånte i april to Raven-systemer fra Holland, der også anvender systemet i Afghanistan.

FMT har udsendt et tilbud på et mindre antal droner med option på flere, i takt med at første produktion bliver operationel.

Hvor mange droner ønsker FMT ikke at kommentere på, før kontrakten er underskrevet.

Dokumentation

Se grafik og video af Pumaen her

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hyldevare? Det ligner ikke FMT..

Lad os bede til at der ikke sidder en eller anden liderlig "specialist" inde hos FMT som absolut mener der skal "særlige danske modifikationer" til hyldevaren..

Falken var jo en stor succes....

  • 0
  • 0

Ved et besøg hos FMT i sidste uge (arrangeret af IDA) lød det blandt andet, at man var meget opmærksom på at undgå såkaldte "komma DK"-løsninger - dvs. produkter med en eller anden modifikation til danske forhold.

  • 0
  • 0

at der skal bruge en I-thing til at styre dem .....Håber da at alle i forsvaret skal have en, så der er nok i beredskab..

  • 0
  • 0

"Flyet kan bruges i alle terræner og over vej i op til to timer."
- Hvornår er terrænet (eller en vej?) et problem for et fly ?!?

Det drejer sig om et lille flyvende kamera, som kan fjernstyres derhen hvor man gerne vil se hvad der foregår (altså ikke deciderede "våbenplatforme").

Hvorfor kun sølle 2 timer - Jeg ville have skudt på 2 uger pr. mission..

Er "state of the art" virkelig så beskeden, må der virkelig være muligheder for et par friske ingeniører : )

  • 0
  • 0

Prøv lige at tænke på energien den skal bruge til 2 timers flyvning, radio kontrol/kommunikation og fotografering. Så er det imponerende at den kan trods alt flyve så længe. Medmindre du foreslår en slags atomreaktor til at drive værket, men så er vi vel væk fra "mini" modellen. /ironi.off

  • 0
  • 0

Raven har før været til test i DK og den er også med live video som de andre sikkert også er, så derfor er 2 timer en okay periode, vi snakker jo ikke droner i stil med natos AGS projekt hvor de skal forblive i luften 24 timer af gangen, for at at blive afløst af en anden dron og flyve hjem og blive re-tanket.

http://www.nato.int/cps/en/natolive/topics...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten