Danmarks første supercomputer fylder 60 år
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks første supercomputer fylder 60 år

DASK befinder sig i dag på Danmarks Tekniske Museum, som fejrer ‘cifferregnemaskinens’ 60-års fødselsdag på tirsdag. Illustration: Wikipedia/Leif Jørgensen

13. februar 1958 var en stor dag hos Regnecentralen i Valby. Det var nemlig dagen, da Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator (DASK) blev indviet.

DASK var en såkaldt cifferregnemaskine, som kunne lægge op mod 1 millioner 12-cifrede tal sammen i minuttet og skrive beregningerne ud ved hjælp af en slags skrivemaskine med 12 tegn i sekundet.

Denne type maskiner var en klar trend i udlandet, herunder i Sverige, som i 1953 havde fået en lignende maskine under navnet BESK (Binär Elektronisk Sekvens-Kalkylator), så sådan en skulle Danmark naturligvis også have.

Chefdesigner på opgaven var ingeniør Bent Scharøe Petersen, som i 1956 redegjorde for alle tankerne bag maskinen med den 0,005 MB store hukommelse i tidsskriftet Ingeniøren. Artiklen kom til at hedde: »Den elektroniske cifferregnemaskine«.

Læs også: Sådan fungerer cifferregnemaskinen DASK

Allerede i efteråret 1957 kørte det første testprogram fejlfrit igennem, hvorefter den fik sin første industrielle opgave med at udføre beregninger for Danfoss.

Den officielle indvielse fandt dog først sted i februar 1958 i den villa i Valby, hvor Regnecentralen holdt til med Ivar Bech ved roret.

Og alle var med til at få maskinen stablet på benene. Ifølge Danmarks Tekniske Museum blev koner og kærester inddraget til at håndsy de mange ferrit-kernelagre, som i senere computere var erstattet af ram. Der var i alt 65.000 af disse ferritkerner, som blev syet sammen i et net af kobbertråd. Tromle- og ferrit­lageret kunne rumme godt 9.000 decimaltal.

En levetid på ti år

Med en vægt på 3,5 ton var der ikke ligefrem tale om en bærbar maskine, og den fyldte da også godt hos Regnecentralen, hvor den i 1960 blev brugt til at lægge stemmetal sammen under folketingsvalget.

Knap ti år var DASK i brug, inden dele af den – bl.a. kontrolbord, tromlelager og ferritkernelager – blev sendt på pension hos Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Det er også her, den vil blive behørigt fejret på 60-årsdagen på tirsdag.

Museet vil vise unikke filmoptagelser fra regnemaskinens unge dage, og der vil være gratis særrundvisninger kl. 11 og 13.

DASK er i dag en del af museets udstilling Smartphonemania, hvor ungerne også kan få lært de binære tal og prøve at kode robotter ved hjælp af farvekoder.

60-års fødselsdag for DASK på Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25, Helsingør. Selve dagen fejres tirsdag 13. februar 2018 kl. 10-17, men der være fokus på DASK hele ugen. Pris: Voksne 90 kr., børn gratis.

Fra Niels I. Meyer, som var min underviser i atom- og kernefysik på DTU for rundt regnet 45 år siden, har jeg modtaget en email, som jeg med hans tilladelse bringer her.


Jeg har med interesse læst fødselsdagsartiklen om DASK.

Artiklen vækker stærke personlige minder hos mig. Det skyldes, at jeg arbejdede i 1958 på min disputats, og jeg ville ikke have kunnet gennemføre mine detaljerede beregninger om ulineær forvrængning i transistorforstærkere uden afgørende hjælp fra den nyfødte DASK.

Ikke fordi mine teoretiske analyser var specielt komplicerede, men fordi sammenligningen med mine eksperimentelle resultater krævede et uoverkommeligt antal af rutineberegninger, hvis det skulle klares med almindelig håndregning.

Med hjælpen fra DASK lykkedes det, og min disputats blev venligt modtaget af opponenterne i 1960. Jeg tror i øvrigt, at mine beregninger på DASK var en af maskinens første videnskabelige bidrag til et større akademisk forskningsprojekt (måske det første).

Niels I. Meyer, professor emeritus

  • 3
  • 0