Danmarks første solspejlanlæg kommer til Thisted

En række huse i Thisted kommer fra begyndelsen af 2012 til at få deres varme fra spejle og solens stråler.

Thisted Varmeforsyning er nemlig gået sammen med firmaet Aalborg CSP om at etablere Danmarks første CSP-solanlæg.

Efter planen kommer anlægget til at producere varme for, hvad der svarer til 500 MWh om året. Et standardhus siges til at have et årligt fjernvarmebehov på 18,1 MWh, så anlægget kan dække 26-27 huses behov.

Indtil videre er planen, at anlægget skal afprøves over de næste fem år.

»Men det betyder ikke, at det er dét. Hvis det efter et år eller to viser sig at være en god investering, så kan vi godt finde på at udvide. Jeg tror, mange små kraftvarmeværker kan have glæde af denne type anlæg,« siger Søren Højmose Damgaard, driftschef ved Thisted Varmeforsyning.

Automatiske spejle følger solen

CSP står for Concentrated Solar Power. Grundideen er at koncentrere solens stråler i et brændpunkt ved hjælp af spejle.

I Thisted kommer anlægget til at bestå af en række parabolske trug, som koncentrerer solens stråler ind på et rør i trugets brændpunkt. Solenergien opvarmer vandet i rørene, som så kan pumpes direkte eller indirekte ud i fjervarmenettet.

Trugene er installeret på bevægelige sokler, og en computer sørger for, at de i løbet af dagen følger solens bevægelser, så man har en optimal mængde direkte lys på spejlene.

Anlægget i Thisted kommer til at have omkring 720 kvadratmeter spejle.

Emner : Solvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bare synd at husene behøver mere varme om vinteren, hvor solen ikke kan levere så meget, og omvendt vil der sikkert være mere end rigeligt varme om sommeren. For ikke at tale om døgnvariationerne. Det er som med vindmøller, der kræves backup fra konventionelle kilder. Selvfølgelig sparer det på de konventionelle kilder, men hvad koster det?

Gad vide hvordan 720 kubikmeter spejle ser ud.

  • 0
  • 0

Tak for at gøre mig opmærksom på fejlene. Det er selvfølgelig meget vigtigt at detaljerne passer på en historie som denne, så jeg vil gerne benytte muligheden for at sige tak for hjælpen

Det skulle være rettet nu.

  • 0
  • 0

Hmm - 720 m² solspejle til sølle 26-27 huse?? Det er en skuffende lille varmeproduktion for så stort et anlæg, men vi er jo også i kolde overskyede Danmark.

Varme er den laveste energiform vi har, så jeg synes faktisk alt i alt, at det lyder som (endnu) en dødssejler for solenergien.

Der står ikke noget om økonomi i artiklen, det er ellers ret så væsentligt! Hvad kommer en varmekilowatttime til at koste for sådant et anlæg, hvis vi regner med 25 års levetid, vedligehold, opgraderinger, renter og afdrag? Nogen gode bud?

Kære ALLE: Når man vurderer om et energiprojekt er godt eller skidt, så MÅ en væsentlig egenskab da for pokker være, at man kan skalere teknologien op i en størrelse, der har betydning. Dette er desværre et stort problem for de fleste, kun vindmøller har en vis succes i storskala.

Endelig vil jeg slå et slag for, at man i stedet for at sætte solspejle op planter noget grønt på grunden. F.eks. en lille eng, hvor sommerfuglene og vipstjerterne kan få lidt fred?

  • 0
  • 0

Tak for at gøre mig opmærksom på fejlene. Det er selvfølgelig meget vigtigt at detaljerne passer på en historie som denne, så jeg vil gerne benytte muligheden for at sige tak for hjælpen

Det skulle være rettet nu.

Efter planen kommer anlægget til at producere varme for, hvad der svarer til 500 MWH om året.

Hvad menes der med ovenstående formulering?

Havde det ikke været mere rigtigt at skrive: Efter planen kommer anlægget til at producere, hvad der svarer til 500 MWh?

  • 0
  • 0

Så så, har Carslund-Sørensen, nu bliver du lidt for pernitten ;o) - selvom du har ret. Jeg havde dog nok snarere slået ned på hvad der mon menes med "svarer til".

Altså hvor meget produceres der? Det ér vel 500 MWh? (Dvs. ikke særlig meget.)

Og så vil jeg hellere have lidt økonomi på bordet!

  • 0
  • 0

Er det så 500MWh i hele anlæggets leve tid? Og er de 500MWh i form af elektricitet?

Synes egentligt den oprindelige formulering er god og entydig.

  • 0
  • 0

Er det så 500MWh i hele anlæggets leve tid? Og er de 500MWh i form af elektricitet?

Synes egentligt den oprindelige formulering er god og entydig.

Tja - det er vel 500 MWh varme pr. år hvis det skal svare til 26 eller 27 standardhuses varmebehov.

  • 0
  • 0

Det var et retorisk spørgsmål, for at understrege at din omformulering ikke var specielt klar i mælet.

  • 0
  • 0

Det er helt godt at anlægget kan levere lige så meget varme som 26 huse bruger (årligt). Men det var måske mere relevant at oplyse hvor mange huse der er nødvendige for at aftage varmen om sommeren, når det kun er varmt brugsvand der er brug for. En god sommerdag er maks produktionen vel 500kW, så det kræver vel minimum 1000 huse, bortset fra at de ikke bruger særlig meget midt på dagen. Det er så et held at en del tabes i ledningerne.

  • 0
  • 0

så er det fornuftigt begrundet mht. effekten på anlægget kontra forbrugsmønster. Jeg vil formode at der er tilknyttet akkumuleringstank? Hvis det nu er skaleret så anden opvarmning er unødvendig i sommermånederne, varmt brugsvand og måske lidt varme til de kuldskære §;-). Så er der jo rigtig god fornuft i størrelsen.

  • 0
  • 0

CSP, som her er en solenergiteknologi, som kan producere ved næsten ubegrænsede temperaturer. Solens energi koncentreres ca. 80 gange.

Først det med termisk ole. Olien kan varmes op til 300 - 400 grader, veksles til damp og derudaf producere el. Benævnt solkraft.

I Thisted skal der cirkuleres VAND. (ikke frostsikret) der varmes op til et sted mellem 150 og 180 grader, så vidt jeg er orienteret. Dette hedtvand indgår i at drive absorptionsvarmepumpen, der er tilkoblet stedets geotermiske anlæg. Den resterende del af varmen til absorptionsvarmepumpen tilvejebringes dels fra halm, dels fra affaldsforbrænding.

I nærværnede tilfælde erstatter solenergien altså halm.

Disse oplysnisnger kunne have været værdifulde i artiklen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten