Danmarks første polytekniske tidsskrifter kan nu læses på skærmen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks første polytekniske tidsskrifter kan nu læses på skærmen

Illustration: Magazin for Kunstnere og Haandværkere

Tidsskriftssamlingen i Ingeniørernes danmarkshistorie har denne sommer fået en teknologihistorisk set ret sensationel udvidelse.

Nu begynder den digitale samling af tidsskrifter på ing.dk ikke længere med starten af det første Ingeniøren i 1892, men allerede i 1822, hvor H.C. Ørsteds ‘Tidsskrift for Naturvidenskaberne’ begyndte at udkomme.

Desuden har arkivet fået tilført digitale versioner af de allerførste danske ‘polytekniske’ tidsskifter, nemlig ‘Magazin for Kunstnere og Haandværkere’ og ‘Den tekniske Forenings Tidsskrift’.

Disse gulnede sider befandt sig ligeledes i kælderen under DTU’s bibliotek i Lyngby, stort det kun til glæde for faghistorikere, men kan nu læses af alle interesserede. I alt omfatter udvidelsen af arkivet ca. 26.000 nye, gamle sider.

H.C. Ørsted med den berømte magnetnål. Illustration: Magazin for Kunstnere og Haandværkere

‘Tidsskrift for Naturvidenskaberne’ udkom fra 1822 til 1828 og var redigeret af professorerne H.C. Ørsted, W. Hornemann og J. Reinhardt, der selv skrev flittigt i bladet.

Første udgave indledes således med en 55 sider lang artikel af Ørsted med titlen ‘Udsigt over Chemiens Fremskridt siden det nittende Aarhundredes Begyndelse’.

Her gennemgår han bl.a. opdagelsen af elektromagnetismen to år tidligere og opdagelsens konsekvenser, som naturligvis ikke kunne overskues på det tidspunkt.

Senere i samme årgang konstaterer Ørsted, »at der gives mange, som endnu ikke have ladet sig overbevise,« og han beskriver derfor et nyt forsøg, der ikke tillader nogen tvivl om, »at alle Punkter i Lederen have lige Virkning paa Naalen«.

En spændende diskussion om den epokegørende opdagelse, som kom til at forandre verden til ukendelighed de følgende 200 år – og stadig gør det.

Alle årgange indeholder tilsammen interessante oversigtsartikler om nye opdagelser inden for de fleste grene af naturvidenskaberne, bl.a. fugleliv (også i Grønland), botanik, meteorologi, kemi, råstoffer, geologi og palæontologi.

I femte bind bringes således to breve fra Rio de Janeiro af den verdenskendte dansk-brasilianske palæontolog Peter W. Lund (1801-1880), der bl.a. fandt den fossile sabeltiger.

Magazin for Kunstnere og Haandværkere fortalte i 1827 om et »saare hensigtsmæssig Veierredskab for betydelige Vægtstørrelser«. Vægtstangsprincippet blev brugt i den kornvægt, som fandtes på mange danske landbrug helt op til vor tid. Illustration: Magazin for Kunstnere og Haandværkere

De første polyteknikere

De næste klenodier fra DTU’s kælder er ‘Magazin for Kunstnere og Haandværkere’, der udkom i to omgange først fra 1826 til 1834 og derefter fra 1837 til 1842, nu kaldet ‘Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere’.

Det vil nok i starten genere ikke-­faghistorikere en smule, at teksten i disse tidsskrifter er sat med det såkaldt ‘gotiske’ alfabet, men det vænner man sig nu ret hurtigt til (man kan nemt finde en ‘oversættelse’ på nettet).

Det fine er imidlertid, at søgningen i teksterne sker med det latinske alfabet, idet OCR-scanningen omsætter til de gotiske skrifttegn.

Tidsskrifterne, der med rette betegnes som vore første ‘polytekniske’ udgivelser, blev i begge omgange udgivet af Georg Frederik Ursin (1797-1849), som var en alsidigt uddannet, berejst og sprænglærd astronom, matematiker og populærvidenskabelig forfatter, der så en opgave i at udbrede forståelse af naturvidenskaben blandt kunstnere og håndværkere.

I 1829-32 underviste Ursin i maskinlære på den nystartede Polyteknisk Læreanstalt, samtidig med at han var professor i matematik ved Kunstakademiet, hvor han senere desuden blev inspektør og udnævnt til ‘slotsforvalter’.

I første nummer skrev Ursin en afhandling ‘Om Aarsagerne til Fastheden af gammelt gothiskt og romerskt Muurarbeide’, og den artikel kunne man måske lære noget af den dag i dag, hvor restaurering af gamle kirker ofte løber ind i problemer med moderne mørtlers egnethed.

De følgende numre handlede ofte om samme type praktiske problemer, som f.eks. ætsning af kobber- og stålplader, en føljeton vedr. en ny ‘Metode til at bevæge Dampbaade’, papirfabrikation, beskrivelse af en ny slags lommeure osv.

Desuden gengiver bladet fast professor Ørsteds ‘Maanedsforelæsning om fysiske og kemiske emner’.

Men der blev dog også bragt mindre artikler og reportager, herunder om vandsøgning med pilekvist, hvorom Ursin bemærker, at selv om denne metode »synes uden teoretiske Grunde«, så kan man ikke fortænke landmænd i at benytte den, især i en tid med vandmangel. Den sag har såmænd også været diskuteret i det nuværende Ingeniøren for nogle få år siden.

I bladets anden udgivelsesperiode fik Ursin ingeniør C. G. Hummel (1811-1872) som medredaktør.

Hummel var udlært tømrer på Holmen, og efter tre års studier på den nye Polytekniske læreanstalt blev han i 1834 kandidat i mekanik – så på en måde fik han uafvidende landets første teknikumingeniør-uddannelse.

Hvad udad tabes …

‘Den tekniske Forenings Tidsskrift’ blev startet som medlemsblad ved stiftelsen af foreningen i 1877.

Det erklærede formål var at »at fremme Udbredelsen af tekniske Kundskaber, dels ved Møder, dels ved udgivelse af et teknisk Tidsskift«.

Foreningen var oprettet på et ønske om landets genrejsning efter det fatale nederlag i 1864 – hvad udad tabes skal indad vindes.

Dens opgave var »at udvikle de tekniske Fag i vort Fædreland, at bringe Teknikerne videre og at virke for, at de Hverv, som tilfalde dem, kunde opfyldes på en bestandig fuldkomnere, sikrere og mere tilfredsstillende Maade«.

Bladet, der på mange måder var en forløber for og senere overlappede de to større ingeniørblade, Ingeniøren fra 1892 og Ingeniør- & Bygningsvæsen fra 1905, udkom frem til 1941.

I de 65 årgange med i alt ca. 16.000 sider bringes et væld af artikler og kortere meddelelser om alle mulige tekniske emner, som var oppe i tiden. Vindkraft er et af de tidligere emner, og desuden beskrives de nye gas- og elektricitetsværker, som kom til at præge energiforsyningen i slutningen af 1800-tallet.

Udvidelsen af arkivet er sket i samarbejde med bestyrelsen for IDA – Historisk Teknologi (HITEK) og er finansieret med en donation fra Louis-Hansen Fonden. Desuden har DTU Bibliotek og Teknologihistorie DTU medvirket i denne del af projektet.

Søg selv i arkivet på ing.dk/danmarkshistorie/browse

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spørgsmål: Hvorfor er der ikke et link til H.C. Ørsteds indscannede artikel ???

Billedet "H.C. Ørsted med den berømte magnetnål" synes jeg er lidt misvisende.
Ørsted holder en metalplade i hånden med "klangfigurer", der frembringes med pladen sat på en pind, drysset med fint sand eller "heksemel" og en violinbue, som også ses på billedet. Magnetnålen står helt alene, helt umotiveret på bordet.

Et billede, som viser Ørsted med eksperimentet med magnetnålen og en strømførende ledning, kan ses på: http://denstoredanske.dk/It,teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fysikere_og_naturvidenskabsfolk/Hans_Christian%C3%98rsted, nederst til højre. På nævnte link tilskrives maleriet Wilhelm Marstrand, men på dette link: https://politiken.dk/kultur/boger/boganmel... tilskrives det C.W. Eckersberg (hvem har ret ?). Ørsteds originale kompas er åbenbart gået tabt, men et kompas, som skulle være en kopi af det originale kompas, findes i DTU's historiske samling: http://www.historie.dtu.dk/Samling/Grupper...

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten