Danmarks første diesel-elektriske amatør-ubåd
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks første diesel-elektriske amatør-ubåd

En kran løfter Danmarks første amatør ubåd, Freya, op af vandet. Freya er kun tre år gammel, men ligner allerede en rusten jernbunke; korroderet og dækket til med havbundens grønne planter.

Den har ligget i vandet i et års tid nu.

En 20 meter derfra står den splinternye ubåd, Kraka, på nogen paller. I formen ligner den Freya med de slanke linier og sin spidse næse. Den er fem meter længere og har flere udvendige detaljer end Freya.

Peter Madsen og Claus Nørregaard er de to amatør-ubådsmagere, der har bygget Kraka i fællesskab.

Over to og et halvt år og godt 3600 timer har det taget dem at bygge båden.

Lige nu er de ved at gøre de sidste detaljer færdig, så Kraka kommer ned i vandet og tage sit første dyk.

Kraka har en dieselmotor

Kraka har to motorer. Den ene motor er drevet af diesel og den anden af el.

Det har gjort båden mere dynamisk og egnet til at sejle på overfladen også i modsætning til lillesøsteren Freya.

For Freya kan kun sejle så langt akkumulatorerne rækker d.v.s. kun seks sømil svarende til ca. ti kilometer. Kraka kan til gengæld både sejle på og under vandet så langt som 80 sømil.

Med ekstra diesel i dæklasten, kan den endda tilbagelægge 160 kilometer, siger Peter Madsen.

Dieselmotoren er netop en af de væsentlige forskelle mellem Kraka og den gamle Freya.

For Freya er kun drevet af en elmotor. Det har været vanskeligt at oplade batterierne, fordi det tager 24 timer hver gang.

Og desuden har det været et handicap, at den ikke kan sejle ret langt ad gangen.

Bestod ikke stabilitetstestene

Kraka gennemgik i sidste uge mange forskellige forsøg, der skulle gøre den søklar inden så længe. Den blev blandt andet testet for sin stabilitet i vandet. Her måtte Peter Madsen og Claus Nørregaard konstatere, at deres fornemmelse for dens stabilitet var overvurderet.

»Båden var 250 kg for let. Vi kunne have undgået problemet ved at udført stabilitetsberegninger på den. Men det kræver, at vi kender vægten af samtlige udstyr, rør og små dimser i ubåden, som giver opdrift. Og det er meget vanskeligt at beregne nøjagtigt. Derfor valgte vi at sætte den i vand først og derefter måle, hvad der mangler,« siger Peter Madsen.

Efter stabilitetstesten har båden fået ekstra bly i kølen oven i de 1,5 tons, som den allerede har fået.

Kælet for detaljerne

»Båden er godt spantet,« siger Peter Madsen.

Spanterne er skelettet i en ubåd, og gør, at båden kan tåle de høje tryk nede under vandet. På Kraka sidder spanterne i 25 centimeters afstand. Beskyttelse mod korrosionen er der også tænkt på.

12 zinkklodser er boltet fast til skroget for at undgå galvanisk tæring, siger Peter Madsen.

»Zink er mere reaktionsdygtig end jern. Og det gør, at saltvandet fra havet først vil angribe zink i stedet for jern. Dermed forsinker den korrosionen af skibet,« forklarer han.

Men inde i båden er enkeltheden slående. De store maskiner som motorer, akkumulator, kompressor o.l. sidder kompakt og skjult i motorrummet, som fylder næsen hele bageste halvdel af ubåden.

Kun få nødvendige styreknapper, ventiler, TV-monitor til periskopet og nogle ledninger samlet i en bundt er til at få øje på. Der kan være tre til fire personer i den forreste del.

»Kraka er en miniudgave af en krigsubåd. Men alligevel er de mennesker, der har forstand på ubåde herhjemme, imponeret over, hvor enkel båden ser ud,« fortæller Peter Madsen.