Kraftværker, husholdninger og virksomheder fyrer op med stadigt større mængder af den omdiskuterede energikilde biomasse.
Danmarks samlede forbrug af biomasse steg sidste år til et rekordhøjt niveau på 189,1 petajoule (PJ), viser en ny opgørelse fra Energistyrelsen.
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Du er som altid helt forkert på den herinde. Nej jeg var brændende tilhænger af Akraft tilbage i 90'erne, og troede ikke på at man kunne have mere end 30% VE i nettet - det var parolen dengang - en parole du vist aldrig er kommet forbi. Du er vel reelt stadig i 80'erne ikke? :-) Vi er som bekendt længe over 100% af vores forbrug idag i perioder.Hører du ikke nærmere til den tabte generation der sad på hænderne i 40 år i jeres naive tro på vindmøller, mens I ophobede CO2 i atmosfæren!
I 00'erne arbejde jeg lidt med special-maskiner til vindmølleindustrien, og så dem vokse fra 25m vinger til 39m (f.eks. V80 Kileflækker og rodboremaskiner), op til 67 m. med en limrobot hos LM-glasfiber. Imens blev alle fordomme om netintegration gjort til skamme, og priserne tordnede ned. Akraft fejlede eklatant, og siden blev min opfattelse af VE og Akraftens mligheder ændret til at det var Akraft som ville forhale. Nu har jeg så ikke haf tnoget med branchen at gøre i 15 år, men ser den vokse langt over hvad nogen havde forestillet sig i størrelse og ydelse, og vingerne er nu på 115m.
Så jeg har aktivt deltaget i den grønne omstilling, og akraften er fortsat velkommen, den skal bare stramme sig an økonomisk og teknologisk. Min modstand går på nuværende Akrafts teknologi i DK - hvor den er hovedkulds tosset økonomisk, og forhaler vores omstilling. Ding egen modstand mod VE er jo et langt forsøg på at stoppe den grønne omstillings hastighed i en sky af reaktionært forskrækkethed over russere, og at ting har ændret sig siden 80'erne.
Og så får jeg knupper af tosser med uredelige ærinder, som bare vil forhale omstillingen (Benægtertosserne fra Klimarealisme), eller ikke forstår emnet i en rus af Dünning-Kruger rygklapperi på Facebook.
Så nej JAH, det er ikke ingeniørerne i Danmark som bremser den grønne omstilling. Det er gamle reaktionære NIMBY'er - men heldigvis installeres der 4x mere TWh/år VE globalt end der nogensinde blev eller realistisk bliver installeret Atomkraft, og udviklingen er fortsat eksponentielt stigende i starten af en S-kurve (se Disruption). Så udviklingen efterlader jer benægtere og reaktionære type tilbage på perronen.
Hører du ikke nærmere til den tabte generation der sad på hænderne i 40 år i jeres naive tro på vindmøller, mens I ophobede CO2 i atmosfæren!Er vi "unge" bare hysteriske
De fleste unge idag har forstået fordelene ved atomkraft, men de har naturligvis en kæmpe opgave foran sig med at lære det at kende så de kan begynde at udnytte det engang, og de starter jo desværre på helt bar bund efter jeres udskejelser!
@SHK
I forlængelse af ovenstående sidder jeg tilbage med et spørgmål jeg ofter har, men aldirg rigtig kan få svar på, endsige til at stemme generelt vedr. Klimarealisterne.
Hvorofr er det at I vil have akraft. Vi ved det er dyrt. Hvorfor mener i ikke at vi bare skal fortsætte med kul og gas?
Det giver jo ikke mening at sige vi bare skal være afslappede med klimaforandringer - men så sværge til Akraft. HVad er det for dig som gør at Akraft er lyksagliggørende fremfor alm. termiske kraftværker som jo har virket fint siden 1800-hvidkål?
Hvorfor er det at du mener Atomkraft er bedre end alm. kulkraftværker? Eller Fossil-gas kraftværker, hvis CO2 er ligegyldigt?
Er vi "unge" bare hysteriske når vi vil have synfuel fremfor arabisk olie?
Søren hvorfor bliver du ved med at skrive sådan noget sludder?Dette giver en investering på 45 milliarder kroner per gigawatt kapacitet.
Når vi har fortalt dig at RWE bygger Thor til ca. 15.5 mia kr/GW INKL. ilandføring og tilslutning.
CoWi estimerer 11mia kr/GW for møller i 2030 til en potentiel energiø, jf. deres nu noget gamle baggrundsnotat.
Det har du fået af vide, så hvorfor hager du dig fast som en anden benægter i tal du ved at forkerte - hvorfor vil du ikke bruge nyere mere retvisende tal?
Måske passer det ikke ind i dit narrativ om synfuel til 70kr/l, som du fremstiller i ekstrabladet? Seneste jf. debatten om Kassø og mehanol, hvor du også regner dig hetl i skoven og når frem til meget høje tal.
Hvad får du ud af det? Hvad giver dig motivationen til at opsøge forkerte tal?
Er du sur på de 3-armede tyveknægte, som din meningsfælle så malerisk sagde i Signe Moldes program om "Klimarealisterne" ? ( https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-der-er-ingen-klimakrise_336031 )
DEt er måske det du siger i starten af programmet, ved generalforsamlingen, siger med at du i din alder ikke bryder dig så meget om "glatte fortorve og kolde vintre", og ikke kan få øje på nogen klimakrise.....?
En helt enermt egoistisk udtalelse, jeg heldigvis tror meget få deler - men du har da dine meningsfæller frekventerende herinde...
Ja men så glæder vi os til at se de REGNSKABER, der må ligge til grund for de 250%.
For jeg kan ikke rigtigt forstå tallene. Hornsrev 3 kostede iflg. mine oplysninger 9 milliarder kroner, så vidt jeg ved uden alle de nødvendige ledningsarbejder.
Og ydelsen var i 2021 tæt på 200 MW i gennemsnit. Varierende ukontrollabelt mellem 0 og 400 MW. Nå nej. Vor nu exilerede klima- og energiminister har jeg hørt fremføre den - iøvrigt ukorrekte - påstand, at vindkraft har den fordel frem for kernekraft, at den kan reguleres ned. Men forståeligt nok ikke op.
Dette giver en investering på 45 milliarder kroner per gigawatt kapacitet.
Vi ved kke hvor Oulkiluoto 3 ender men vel omkring 75 milliarder kroner. Ydelsen vil blive omkring 1,5 GW. Investering 50 milliarder kroner per gigawatt kapacitet. Driftsomkostningerne kan ikke være meget forskellige. Så 250%?
Jeg har nu skimmet den af dig nævnte hjemmeside, og konstateret, at denne i alt væsentligt indskrænker sig til en analyse af fjernvarmeforsyningen.
@ Søren Holst Kjærsgård
Det er ikke en hjemmeside, men et link til en rapport fra EA Energianalyse
Det er også ind imellem antydet, at vind og sol jo ikke er tilforladelige energikilder. Men man håber da på en fremtidig PtX, der både kan levere grønt brændstof og overskudsvarme.</p>
<p>Eftersom der ikke for nærværende eksisterer PtX anlæg af nævneværdig størrelse, og heller ikke ses at være sådanne under opførelse, kan man kun have medlidenhed med de stakkels ingeniører og økonomer, der for at få brød på bordet er nødt til at sidde og regne på luftkasteller.</p>
<p>Og ingen ideer om og tal for hvordan og hvad det vil koste at lagre elektricitet. Men man håber på transeuropæiske elnet.
Det er flere gange beskrevet af f.eks. Energistyrelsen eller af AAU/IDA, at der ikke er det store behov for lagring Danmark. Vi har back-up fra affald, biomasse og biogas. Samt mulighed for at bruge "lager" i form af hydro fra de norske/svenske producenter.
Måske burde man interessere sig for fakta, der viser, at vinds+sols ydelse i sammenlagt 17 Vesteuropæiske lande fra Norge til Portugal 2021 varierede mellem 6 GW og 117 GW med en standardafvigelse på 43 % af middelværdien, der var 61 GW.</p>
<p>Til sammenligning ydede atomkraften i samme lande i gennemsnit 81 GW varierende mellem 60 GW og 96 GW og med en standardafvigelse på 8% af gennemsnittet.
Det er faktisk ret uinteressant, hvis man ikke samtidig ser på hvad den faktielle forsyningssikkerhed har været. Og vi er i Danmark på 99,996% !
De fleste af dette blads læsere burde være i stand til at vurdere disse to talsæt, og konkludere at vind + sol medsamt de til kompensatin for utilforladeligheden nødvendige foranstaltninger bør have en meget betydelig økonomisk fordel frem for kernekraft for at være interessante.
Se her nåede du til pointen. For vindscenariet er omkring 250% billigere end ny atomkraft.
Iht AF22 vil eksisterende og besluttede havmøller udgøre 23 GW fra og med 2040, hvortil kommer hvad de kalder "centralt forløb" med 14 GW endnu ikke besluttede, eller et alternativt forløb med bedre udnyttelse af Nordsøen på 20 GW, så havmøllekapaciteten forventes pt at lande et sted mellem 37 - 43 GW i 2050.<em>Hvis hele samfundet skal køre på el - dvs. ALT energiforbrug, så vil der gå ret lang tid med at realisere denne plan. Har nogen regnet på, hvor mange vindmøller der skal op, når al transport, al opvarmning, alle virksomheders produktion og vores øvrige energi skal dækkes?</em></p>
<p>Ja, det er der mange der har... EU er kommet frem til at der skal opsættes omkring 2000 GW VE-kapacitet... Danmarks andel ser ud til at blive omkring 35-40 GW havvind, omkring 20 GW sol og jeg kan ikke huske mængden af landvind... Men så dækker vi også en betydende andel af skibs- og flytrafik...
Dertil kommer landmøller, som ventes at stige med 3 GW fra nuværende 4,8 GW til 7,5 GW i 2032-33, for derefter at falde til 6 GW i 2050, så den samlede vindmøllekapacitet vil lande mellem 43 - 49 GW i 2050.
Af solceller forventes 20 GW i 2033 og 34 GW i 2050. [1]
Den fulde konsekvens af AF22 (som ikke afviger væsentligt fra dine tal) vil dermed udgøre 197-226 TWh fra vind og op til 50 TWh fra sol.
Men hvis vi regner med den fulde konsekvens, så involverer det også nettoeksport af ca 70 TWh el og 129 TWh elforbrug til PtX, hvoraf ca 100 TWh vil gå til eksporteret PtX, så vi vil på det tidspunkt have passeret punktet "hele samfundet kan køre på el" [2] med en længde eller to.
Vi skal faktisk ikke se længere frem end 2031-35, før vi genererer rigeligt vedvarende energi, til at dække al transport, opvarmning, industri m.v. - men de bliver jo ikke dækket før de sidste fossile forbrugere /f.eks. de fossilbiler der stadig sælges i dag) forsvinder, så i en overgang vil vi være nettoeksportører af VE, som kunne have dækket resten af vores fossile forbrug, hvis forbrugerne selv havde været klar med teknologien.
[1] Der er dog ikke tal for besluttede anlæg, så meget afhænger af om investorerne finder en så stor kapacitet rentable, hvis de selv skal betale for de nødvendige opgraderinger af nettet.
[2] Nu bliver det jo ikke hele samfundet, der kommer til at køre på el, da vi stadig har en del lokalt genereret biomass, biogas og affald, som fortsat vil blive afsat i fjernvarmen, som forventes at udgøre 80% af al opvarmning i 2030'erne
Det man siger fra myndighederne er, at vi kommer til at se brownouts i fremtiden. Lykkeligvis har vi endnu aldrig hat et brownout i DK, men blor det energinet.dk har ret til at gennemføre det (og det er nok det bedste), det tyder gevaldigt på at kapaciteten til elbiler slet ikke er tilstede.Først og fremmest så er påstanden jo, at med den allerede planlagte udbygning vil der blive kapacitet nok. Man siger ikke, at der er kapacitet nok til så mange elbiler i dag.
OG nu er den nede på 40.2 GW. Den var ellers på 42.0 imens flere værker var på vej op.PS. Der er sagt mange hånlige ord om fransk atomkraft. Ikke desto mindre ydede den i morges kl. 8 ialt 41,2 GW. Solen 0 GW. Vindkraften 5,9 GW.
Men Nej:
Cruas 3 er nu fejlmeldt og stoppet frem til ihvertfald d. 26/12
Paluel-2 er neddroslet med fejl.
Dampierre 4 er neddroslet med fejl.
Svenske Ringhals-4 er stadigvæk nede.
Finske OL-3 er stadigvæk havareeret under indkøring
Super det der stabile atomkraft....Men sådan er der jo så meget, ikke?
JEg kan huske du snakkede om stabil strøm til toge i Frankrig. I MAndags blev man frarådet at bruge elevatorer i Frankrig. Det kan jeg ikke huske man har gjort i Danmark...... Så dine Franske tog, kunne vel være stoppet, vi var ret tæt på, med kun 3GW til GRænsen. Tager du nogensiden den slags realiteter til efterretning?
Og ja Søren, vi er klarovedr at du kan beregne stadnardafvigelsen i Excel - det har du kedet os med i mange år. Faktisk er vi alle klar over at sol og vind er variable - men kan du komme lidt videre i den argumentation end dette - for det er et non-issue alt den tid at vi har verdens bedste forsyningssikkerhed.
KAn du bringe samtalen bare lidt videre - eller skal vi være på ekstrabladsniveau?
Jeg har nu skimmet den af dig nævnte hjemmeside, og konstateret, at denne i alt væsentligt indskrænker sig til en analyse af fjernvarmeforsyningen.
Det er også ind imellem antydet, at vind og sol jo ikke er tilforladelige energikilder. Men man håber da på en fremtidig PtX, der både kan levere grønt brændstof og overskudsvarme.
Eftersom der ikke for nærværende eksisterer PtX anlæg af nævneværdig størrelse, og heller ikke ses at være sådanne under opførelse, kan man kun have medlidenhed med de stakkels ingeniører og økonomer, der for at få brød på bordet er nødt til at sidde og regne på luftkasteller.
Og ingen ideer om og tal for hvordan og hvad det vil koste at lagre elektricitet. Men man håber på transeuropæiske elnet.
Måske burde man interessere sig for fakta, der viser, at vinds+sols ydelse i sammenlagt 17 Vesteuropæiske lande fra Norge til Portugal 2021 varierede mellem 6 GW og 117 GW med en standardafvigelse på 43 % af middelværdien, der var 61 GW.
Til sammenligning ydede atomkraften i samme lande i gennemsnit 81 GW varierende mellem 60 GW og 96 GW og med en standardafvigelse på 8% af gennemsnittet.
De fleste af dette blads læsere burde være i stand til at vurdere disse to talsæt, og konkludere at vind + sol medsamt de til kompensatin for utilforladeligheden nødvendige foranstaltninger bør have en meget betydelig økonomisk fordel frem for kernekraft for at være interessante.
Og det har de ikke.
PS. Der er sagt mange hånlige ord om fransk atomkraft. Ikke desto mindre ydede den i morges kl. 8 ialt 41,2 GW. Solen 0 GW. Vindkraften 5,9 GW.
Statistikken er for 2021...</p>
<p>
Da var det også tilfældet, selvom tendensen nok vil vise sig at være endnu vildere i 2022.
Jeg besøgte Nordjyllandsværket i slutningen af 2021, og der havde de lige kørt "fuldt udreguleret" i kondensdrift. (fordi elprisen var så høj). De var kun stoppet for at rette en fejl, som gjorde de ikke kunne køre videre.
Vi kan reducere vores forbrug af biomasse kraftigt ved en kombination af accelereret udbygning af vind og sol, store varmepumper i fjernvarmen, bedre udlandsforbindelser i elnettet, øget ellagringskapacitet samt omfattende energieffektiviseringer og mere fleksibelt forbrug.«</p>
<p>Dette lyder interessant. Må vi bede om et par detaljer?
@ Søren
Hvorfor læser du ikke bare selv nogen af de rapporter der er udgivet om emnet - og gerne FØR du poster indlæg. F.eks. https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2021-02/Potentialet-for-nye-teknologier-i-el-og-fjernvarme-eaea.pdf
"På længere sigt findes der dog løsninger, så man ikke går på kompromis med energiforsyningssikkerheden, forklarer Rasmus Lindø Kaslund."
»Vi kan reducere vores forbrug af biomasse kraftigt ved en kombination af accelereret udbygning af vind og sol, store varmepumper i fjernvarmen, bedre udlandsforbindelser i elnettet, øget ellagringskapacitet samt omfattende energieffektiviseringer og mere fleksibelt forbrug.«
Dette lyder interessant. Må vi bede om et par detaljer?
Jeg har i øvrigt på basis af timetallene for 2021, og et foredrag den 07.12.2022 af Professor Anke Hagen, DtU, der anførte, at man nu kunne elektrolysere brint med et energitab på kun 10% og derefter i en brændselscelle omsætte den dannede brint til elektricitet med et energitab på kun 40%, regnet lidt på hvad der skulle have været til for dække Danmarks elforbrug i 2021 med sol, vind og brint. (Jeg har ikke medregnet energitabet ved kompression og transport af brint.)
Jegfinder et eltab på i gennemsnit 780 MW, og at kapaciteten for vind+ sol skulle være forøget med en faktor 2,5.
Og nettet skulle kunne håndtere vind + solydelser varierende mellem 106 og 15.077 MW. Brintlageret skulle ikke være helt lille . 71 tusinde tons, svarende til 2400 GWh! Ved et tryk på 80 bar bliver voluminet 10 millioner m³. Eller en kugle med en diameter på 273 meter.
Rent borset fra, at at brint kun kan opbevares sikkert i beholdere fremstillet af specialstål, der kan tåle brint.
Europas støste pumpekraftværk, Vianden i Luxembourg, har en lagerkapacitet på
5 GWh. Ca. 500 gange mindre end det danske behov. Vel at mærke med det nuværende elforbrug.
Det fører for vidt på dette sted, at skrive noget om den meget betydelige samtidighed i produktionen af vind- og solenergi i hele Vesteuropa.
Man kan nøjes med at konstatere, at ideen om at lade vor energiforsyning besørges af vind+sol er vanvittig. I 2021 udgjorde vind + sol ca. 10 % af vor energiforsyning. Hvis man medregner den elproduktin, der måtte eksporteres fordi produktionen lå over forbruget.
PS. Er det tænkeligt at offentligheden i stedet for uforpligtende snik snak, kunne få adgang til ordentlige regneskaber for vore nyeste vindparker? Vi må da være et par stykker, der gerne ville kunne kigge vore politikere og vindmølleindustrien i kortene! Det samme gælder for solceller, selv om det er ret let at se, at de i denne kolde vintermåned praktisk taget intet har ydet.
Først og fremmest så er påstanden jo, at med den allerede planlagte udbygning vil der blive kapacitet nok. Man siger ikke, at der er kapacitet nok til så mange elbiler i dag.
Derudover er behovet altså faktisk ikke så stort:
- En elbil med gennemsnitligt antal km/år bruger i snit 0,5 kW.
- 1,5 mio. elbiler vil dermed i snit bruge 750 MW.
- Hvis vi koncentrerer forbruget på de 10 af døgnets timer, hvor belastningen i forvejen er lavest, skal vi dermed i snit bruge 1800 MW i disse timer.
- Til sammenligning ligger vores spidslast typisk på 5500 MW og vores gennemsnitslast på omkring 3500 MW.
Så en meget stor af behovet kan faktisk opfyldes ved blot at udfylde forbrugshullerne med elbilladning.
For tiden er der 3 mio køretøjer i DK og 100.000 af dem er elbiler. ca 3.3%.Det er en myte, at der skal trækkes nye elkabler for at forsyne ladere til elbiler, der kan lade om natten.
Hvis det bliver en realitet i 2035 (12 år) at man kun kan købe elkøretøjer, så skal der bruges væsentligt mere strøm. Hvis der er 50% elkøretøjer 1. januar 2035, så er 15 gange så meget elkøretøjsstrøm der skal bruges, i forhold til i dag.
Der sælges ca 7000 køretøjer om måneden i DK. I 2035 så er de alle på el, så elforbruget vil stige kraftigt under udfasning af køretøjer på kulstof.
Hvis det eksisterende elnet kan klare dette, så må overkapaciteten virkelig være stor.
Omvendt kan man jo sige at biomasse afgiver den co2 der er blevet optaget under væksten. Det er jo hønen og ægget om igen. Sålænge biomassen er bæredygtig er den co2 neutral. Hvis man så samtidigt fanger co2en ved afbrændingen er den co2 negativ.
En ting jeg ikke forstår er at vi ikke begynder at udnytte de omkring 2 mio ton overskudshalm der realistisk kan bjærges ekstra om året i danmark.
https://landbrugsavisen.dk/avis/mio-ton-overskudshalm-skal-udnyttes-nuHalm dyrket lokalt må betragtes som bæredygtig biobrændsel i forhold til importeret biobrændsel.
Data fra artiklen viser at vi i 2021 hentede 21,6 PJ fra halm. Med et ernrgiindhold på 14,4 GJ pr ton svarer det til at der udnyttes 1,5 mio ton. Det er ekstra 28 PJ at hente hvis vi kan udnytte de ekstra 2 mio ton.
Måske er der indsamlet mere halm i høsten 2022, det har jeg ikke data for.
Jeg ved godt at halm er et besværligt brændsel i forhold til fx. træpiller men hvad med at bruge udvalgte affalds forbrændingsanlæg til halm og samle det sparsomme affald til forbrænding på et mindre antal anlæg, der så får mere materiale til rådighed. Det er vel lavt hængende frugter.
Det er hørt flere gange tidligere men jeg har nok været uopmærksom når det er blevet dokumenteret faktuelt. Er der en tålmodig sjæl som vil gentage? På forhånd tak.når vi om vinteren kommer ind i et stabilt højtryk der dækker hele nordeuropa
Det er vel ikke uheldigt, at det ender i svenske, tyske og britiske anlæg, som er godkendt til forbrænding af affaldstræ.
Altså bortset fra, at vi selv kunne have brugt den derved producerede elektricitet, hvis det havde været muligt at bygge den slags anlæg i Danmark.
Er det i den danske statistik, du ikke kan finde affaldstræ som energikilde?
Jo, jeg kan sagtens finde statistikken over affaldstræ. Der er bare "for lidt" af det, i forhold til forbruget af træ. Jeg frygter, at det ender nogle meget uheldige steder...
Stig Libori #31,
Er det i den danske statistik, du ikke kan finde affaldstræ som energikilde?
Det skyldes nok, at det i Danmark er sværere end i andre EU-lande at få lov at bruge affaldstræ som brændsel, uden at anlægget skal klassificeres som et decideret affaldsforbrændingsanlæg.
Jeg kender til 1 dansk anlæg, der har lov at forbrænde affaldstræ, og det bygger på en tudsegammel tilladelse. Det leverer i øvrigt procesvarme og ikke el, så det indgår ikke nødvendigvis i nogen energistatistikker.
Både Sverige, UK og Tyskland har mange anlæg, der bruger affaldstræ som brændsel.
Statistikken er for 2021...
Indtil for et år siden var hovedparten af biomasseforbruget proportionalt med varmeforbruget, gerne med elproduktion samtidig. Men i 2022 har det været en glimrende forretning at producere el i kondensdrift, altså ud over den del der følger naturligt med varmeproduktionen.
Langsigtet skal biomasseforbruget ned. Men aktuelt har forsyningssikkerhed naturligvis langt større betydning.
Går man ind i forbrugsstatistikken kan man i øvrigt se, at der bruges ret mange træprodukter i enfamiliehuse, så det handler ikke kun om energisektoren. Det fremgår også, at biomasse i høj grad bruges til boligopvarmning, så varmepumper med tilhørende damvarmelagring er det oplagte middel at ty til, når forbruget af træprodukter til energiformål skal sænkes.
Affaldstræ fylder i øvrigt overraskende lidt i statistikken. Det må dække over, at mange træprodukter forsvinder andre steder hen, end til den energiforsyning, som effektivt kan håndtere lakeret træ, malet træ, trykimprægneret træ osv. Der er helt klart nogle genbrugsstrømme, som skal fungere bedre. Noget af affaldstræet ender jo nok i affaldsforbrændingerne, hvor det i det mindste gør en smule gavn, men man kan da godt frygte, at meget af det ender i naturen, i diverse bålsteder i haverne osv. Der hører det absolut ikke hjemme....
At biomasse er eller kan være lige så klimaskadelig som kul eller anden fossil brændsel er dog den værste form for greenvash af fossile brændsler.
Alden CO2 som frigives når biomasse enten rådner eller brændes er optaget fra luften under planternes vækst. hvis det er træ kan det dog være optaget for over 100 år siden, men fra fossile brændsler er det dog optaget fra luften for millioner af år siden oglagret relativt stabilt.
biomassen kan eventuelt lagres i domkirker som Nortre dame, men det frigives desvørre også, hvis biomassen ikke afbrændes men rådner frigives CO2 en i al væsentlighed også.
Fossile brændsler er roden til alt ondt, sttop greenvashning af kul og olieindustrien og lad os arbejde os væk fra den fejlgyde ved hjælp af en llaanngg række tiltag. et væsentligt bidrag til omstillingen vil komme fra skov og landbrug. De grønne arealker er og bliver langt den største solfanger som findes.
Udledningerne fra afbrænding af biomasse fremgår dog ikke i klimaregnskabet - helt i overensstemmelse med de internationale regler i dag. Biomasse regnes nemlig i Danmark, EU og resten af verden som vedvarende energi, da CO2’en lagret i træ og planter går lige op med den CO2, der frigives under afbrænding.
Når træ fældes i skovene registreres det som udledninger i landsektoren, også kaldet LULUCF eller AFOLU. For at undgå dobbeltælling af drivhusgasemissioner redegør energisektoren ikke for udledninger fra biomasse, da de jo allerede er redegjort for.
Det er altså forkert eller en misforståelse at bioenergi regnes som CO2 neutralt. Det gør det ikke.
Der er bestemt ulember ved den måde drivhusgasudledninger opgøres på, men alternative måder ville også have sine ulember. Det kan man læse mere om her: Cowie, A. L., Berndes, G., Bentsen, N. S., Brandão, M., Cherubini, F., Egnell, G., ... & Ximenes, F. A. (2021). Applying a science‐based systems perspective to dispel misconceptions about climate effects of forest bioenergy. GCB Bioenergy, 13(8), 1210-1231.https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/gcbb.12844
Jeg er enig i at en fornyelse af elnettet ikke er nødvendig.
Nedgravning af DONGs elnet kunne være et eksempel på en fornyelse er mulig ret hurtig uden det bliver særligt bemærket. Der gik 15 år fra december stormen i 1999 til 4200 km elkabler var gravet ned. Så hvis det var en udfordring, så kunne den løses. Det er gjort før.
Det er en myte, at der skal trækkes nye elkabler for at forsyne ladere til elbiler, der kan lade om natten. Det gælder både ved parcelhuse og ved etageejendomme. Er elnettet dimensioneret til almideligt forbrug, herunder madlavning, er der også tilstrækkeligt til at dække opladning, hvis blot man styrer udenom peak-perioderne.Enig, og for slet ikke at nævne den tid det tager at trække nye elkabler ud til borgerne, bare for at forsyne den første million elbiler og ditto varmepumper.
I disse spalter er der også fremlagt en beregning af Søren Lund f.ex. i indlæg #5 i debattenJa, det er der mange der har
https://ing.dk/artikel/elnettet-gronne-omstillings-skjulte-udfordring-262783
Ja, det er der mange der har... EU er kommet frem til at der skal opsættes omkring 2000 GW VE-kapacitet... Danmarks andel ser ud til at blive omkring 35-40 GW havvind, omkring 20 GW sol og jeg kan ikke huske mængden af landvind... Men så dækker vi også en betydende andel af skibs- og flytrafik...Hvis hele samfundet skal køre på el - dvs. ALT energiforbrug, så vil der gå ret lang tid med at realisere denne plan. Har nogen regnet på, hvor mange vindmøller der skal op, når al transport, al opvarmning, alle virksomheders produktion og vores øvrige energi skal dækkes?
Det er et ambitiøst projekt at nå det inden 2050. Men ikke umuligt, tempoet skal kun lidt mere end fordobles... Og tros alt så begynder politikkerne at forstå omfanget. De begynder at lægge planer og lave aftaler hen over landegrænser...Den overgangsperiode som nogle nævner, bliver betydeligt længere end de fleste forestiller sig - og den er næppe overstået i 2050.
Enig, og for slet ikke at nævne den tid det tager at trække nye elkabler ud til borgerne, bare for at forsyne den første million elbiler og ditto varmepumper. Personligt er jeg begyndt at smide det mest plastic i brandbart restaffald posen, fordi så får de i det mindste glæde af det, dem er får fjernvarme fra affaldsforbrænding. Heller det, end at skidtet ender på en strand i Bangladesh.
Hvis hele samfundet skal køre på el - dvs. ALT energiforbrug, så vil der gå ret lang tid med at realisere denne plan. Har nogen regnet på, hvor mange vindmøller der skal op, når al transport, al opvarmning, alle virksomheders produktion og vores øvrige energi skal dækkes?
Og så skal der tillige tages højde for at etablere eller vedligeholde den nødvendige back-up, så vi ikke går i stå i en situation som vi har lige nu - sne på solcellerne og vindstille og dermed stort set ingen 'grøn el' - uden at kunne erstatte denne med andre energikilder, så livet ikke skal sættes i stå.
Ja, biobrændsler udleder CO2 - det er uundgåeligt og gælder altså også biogassen fra de anlæg, der benytter gødning og grønt husholdningsaffald som energikilde. Vi har brug for energien og vi har brug for at den er der, når der er brug for den.
Den overgangsperiode som nogle nævner, bliver betydeligt længere end de fleste forestiller sig - og den er næppe overstået i 2050.
Det vigtige er jo, at vi ikke - som vi har gjort i årtier - lader gode energikilder som affald, træ, halm mv. få til spilde, men udnytter dem, inden de omsættes naturligt - uden at vi gør brug af dem.
Ved at opsamle den udledte CO2 kan vi få en udnyttelse mere, men evighedsmaskinen er vist stadig ikke opfundet, så der skal hele tiden tilføres ny energi for at opretholde en produktion, der svarer til vores forbrug.
Og helt ærligt. Hvad er bedre at bruge end affald, træ og halm, som jo produceres hele tiden?
Pyha, endelig en der har forstået det :-)
Så er det godt at det er en del af planen :) og heldigvis vare de perioder, hvor sol og vind ikke producerer ret megt, ikke ret lang tid...Derfor har vi brug for en backup med kraftværker eller at kunne lagre overskudsproduktionen.
Derfor har vi brug for en backup med kraftværker eller at kunne lagre overskudsproduktionen.
Står det i modsætning til artiklen:
?I takt med udbygningen af vind og sol vil der på længere sigt være mindre behov for biomasseværker, men de skal stå klar til at fyre op i kedlerne, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, fortæller han.
Om vi så havde 10 gange den nuværende kapacitet i vind-og solenergi hjælper det ikke meget, når vi om vinteren kommer ind i et stabilt højtryk der dækker hele nordeuropa. Derfor har vi brug for en backup med kraftværker eller at kunne lagre overskudsproduktionen.
Står det ikke tydeligt i artiklen?
Men måske journalisterne ikke forstår det? Måske kræver det at man er ingeniør for at forstå?Det er på tide journalisterne ser Green Power DK for hvad det er: En lobby organisation! Hver gang noget betegnes som grønt, bæredygtigt eller vedvarende, er det som om at man kan slippe afsted med hvad som helst.
Det er på tide journalisterne ser Green Power DK for hvad det er: En lobby organisation! Hver gang noget betegnes som grønt, bæredygtigt eller vedvarende, er det som om at man kan slippe afsted med hvad som helst.
Der er flere gange fremlagt beregninger af, hvordan vi i DK kan udbygge med VE, Sol og Vind, så vi dækker behovet. Hvis vi gør det, kan det ikke-forskydelige behov i perioder uden vind og sol dækkes af meget lidt biomasse og/eller vandkraft fra nabolande.Jo, helt afgjort, men da folk jo også vil have varme på radiatoren og strøm i kontakten, når solen ikke skinner og det ikke blæser, skal vi kunne oplagre VE-energierne i en form for energilager, for at komme af med biomassen
Jo, helt afgjort, men da folk jo også vil have varme på radiatoren og strøm i kontakten, når solen ikke skinner og det ikke blæser, skal vi kunne oplagre VE-energierne i en form for energilager, for at komme af med biomassen
Vi behøver ikke komme af med biomassen. Der vil altid være en vis mængde tilgængelig som både er lokalt dyrket og utvetydigt bæredygtigt. Vi skal bare ned på et niveau, hvor vi kan nøjes med den mængde. Se #5 for mere om hvordan og hvornår vi kommer derhen.
Arh come on.
Hvorfor sidde og vrøvle om en tung, dyr og vanskellig energiproduktion, som ville ligge flere årtier ude i fremtiden, hvis vi skulle vælge den, når vi bare kan fortsætte den plan, som allerede er lagt og installere masser mere VE, som er pålidelig og velkendt teknologi. Det er spild af tid.
Snak om akraft i Danmark tjener kun til at forsinke udfasningen af fossile brændstoffer. (Og reduktionen af biobrændsel til et niveau, som vi selv kan levere bæredygtigt.)
Bemærkelsesværdigt at atomkraft - som ville løse alle problemer - ikke er nævnt med et ord. Det viser at debatten ikke hviler på et sagligt grundlag, men udelukkende drejer sig om at pleje særinteresser.
Jo, helt afgjort, men da folk jo også vil have varme på radiatoren og strøm i kontakten, når solen ikke skinner og det ikke blæser, skal vi kunne oplagre VE-energierne i en form for energilager, for at komme af med biomassen
Ville den slags materiale ikke give mere energi ved forbrænding end ved at gå vejen om ad biogas?så planen er at sejle oliven rester fra olivenolie produktion fra Grækenland og Italien.
Hvorfor focuserer du på energilagringen. Det er vel først og fremmest VE-produktionen , vi skal have forøget.Få nu energilagringen op i gear, så kan vi stille og roligt begynde at udfase brug af træ i energiforsyningen.
Lige nøjagtig, men korttidshukommelse er åbenbart udbredt, og tålmodighed en mangelvare. Få nu energilagringen op i gear, så kan vi stille og roligt begynde at udfase brug af træ i energiforsyningen.
Har du nogensinde været inde i en skov ? Det er jo skovens samlede optage af CO2 der betyder noget, ikke det enkelt træ eller den enkelte kultur. En skov er sammensat af afdelinger i alle mulige aldre og træarter. Optaget er omtrent konstant, navnlig der hvor der skoves ved plukhugst. Fældes der et træ, får naboerne mere lys og giver sig til at vokse kraftigere. Det der betyder noget, er at skoven vedvarende er i god forstlig drift, da kulturer i alderen 20-40 år har det største CO2 optag. Og derfor er det også tudetosset at vi nu tager75.000 Ha af vores bedste statsskove ud af omdriften, for at lade dem ligge brak som enten naturnationalparker eller såkaldt urørt skov.
Helt tilbage i 2014 lavede Energinet de 4 scenrier der beskrev hvordan vi kunne komme væk fra kul, olie og naturgas i elforsyningen i 2030 og i hele energiforsyningen i 2050. Siden dengang er det vind-scenariet der er blevet fulgt.
Allerede dengang forudså de at biomasse ville være den hurtigeste vej væk fra kul, olie og naturgas, men at forbruget ville toppe omkring 2025-2030. Efter 2030 ville det falde drastisk efterhånden som varmepumper i fjernvarmenettet ville overtage mere og mere af varmeproduktionen og biomasse vil få en reservekraft-rolle... Årsagen var at de store varmepumper ikke ville være økonomisk rentable i fjernvarmenettet før omkring 2025-2030...
Vi kunne have valgt at gøre som tyskerne og satse på naturgas, som den hurtige vej væk fra kul og olie i elforsyningen, i stedet for biomasse, men det havde ikke ændret noget. Så havde vi bare kæmpet med et meget større gasforbrug i år... Vi kunne også have valgt at fortsætte med at brænde kul af, til varmepumperne og vindmøllerne var klar, men så er biomasse at fortrække. Der var ikke andre løsninger og det er der stadig ikke.
Den midlertidige overgang til biomasse, var en forudsætning for vind-scenariet. Man vidste at det ville tage år at udvikle de store vindmøller, at få gang i havmøllerne og i det hele taget gennemføre hele omstillingen af elforsyningen og energiforsyningen i Danmark. Det ville tage år at få lavet de store varmelagre ved fjernvarmeværkerne og at få prismodnet varmepumperne. Der er stadig fjernvarmeværker der etablerer de store elpatroner for at kunne brænde overskudsel af i store mængder, men det vil også kun være midlertidigt til PtX-produktionen kommer i gang...
Mit bedste bud er at stigningen vil fortsætte ca. 5-6 år endnu... Så er den sidste kul udfaset i elforsyningen...
"Træpiller kan i visse tilfælde være lige så klimaskadeligt som kul, konkluderede en videnskabelig komité under Det Europæiske Miljøagentur, EEA, for ti år siden. På trods af dette udgjorde Danmarks træpilleforbrug (som næsten udelukkende består af importerede træpiller fra USA, Baltikum og historisk set også Rusland) i 2021 på 66,7 PJ. Det svarer til en stigning på 28,6 procent sammenlignet med året før og mere end en firdobling siden årtusindeskiftet."
På den baggrund, er det jo ikke så sært at de private pillefyrsejere, der vel at mærke ikke har andre reelle alternativer en oliefyr, ikke kan få råd til at købe træpiller. Prisen er jo fordoblet i forhold til sidste år, og i sommers endda firedoblet. Men hvis kul ikke belaster klimaet mere end træpiller, så lad da endelig værkerne brænde kul af og reserver træpillerne til de private forbrugere. Rusland fyldte iøvrigt kun 12 % af vores import at træpiller, så embargoen mod Rusland kan jo ikke forklare den store prisstigning. Sjovt nok iøvrigt, er det helt i orden at købe gas af Rusland, men ikke træpiller.
Dejligt at se der kommer tal på en "for mig" indlysende logik. Dog tror jeg ikke på fortællingen om at den brugte biomasse er affald fra møbelproduktion. Eftersom jeg har set områder blive fældet og alt lavet til flis. Men godt der kommer fakta ind i en øm debat.
"Biomasse regnes nemlig i Danmark, EU og resten af verden som vedvarende energi, da CO2’en lagret i træ og planter går lige op med den CO2, der frigives under afbrænding." står der i artiklen.
Biomassen er først CO2 neutral, når ny biomasse er vokset op og massemæssigt svarer til den afbrændte mængde.
Desværre endnu et eksempel på dette er det planlagte biogasanlæg ved Ringkøbing. Der er ikke nok råmateriale til produktionen, så planen er at sejle oliven rester fra olivenolie produktion fra Grækenland og Italien. Ikke særligt klima venlig biogas.