‘Danmarks flotteste busskur’ med i klimaaftalens landsbypulje

426.970 kroner går til at renovere vikingestien i Horne - fundsted for flere af vores største guldskatte fra vikingetiden. Illustration: Hjart - via Wikimedia Commons

Som en del af det politiske forlig om Klimaaftalen for energi og industri fra 2020 blev afsat ekstra midler til at forbedre forholdene for borgere, der bor tæt på landvindmøller eller solenergianlæg. Den største del af midlerne går til at nedbringe sagsbehandlingstiden for klager over anlæg til vedvarende energi, så beboere kan få afgjort deres sag inden for seks måneder.

Men aftalen ville også løfte områderne for beboerne på andre og mere indirekte måder. Gennem Landdistriktspuljen uddeles derfor over de næste fire år 40 millioner kroner til projekter i nærområder med mange landvindmøller.

De første 9,6 millioner af tilskud til projekter i områder for landvindmøller for 2021 er netop uddelt. Modtagerne er 24 meget forskellige projekter i lokalsamfund rundt om i landet, der selv har udtænkt projekterne, selv søgt om midler til dem og selv skal sørge for at udføre dem.

Beløbene går fra 101.763 kroner til et multtoilet og flere stier i en sønderjysk plantage til 800.000 kroner til at etablere kystterrasser ved en landingsplads i det nordlige Thy.

Her er de 24 projekter, der skal få landsbyer til at elske deres vindmølle – eller hade den lidt mindre.

Projekter som modtager støtte i år (kommune i parantes)

  • Fremtidens Gadekær i Højerup (Stevns): 530.250 kroner.

  • Fjordhuset Trekroner (Jammerbugt), 500.000 kroner

  • Udendørs fitnesscenter i Langå (Randers): 125.000 kroner

  • Nyt medborgerhus i Frøslev (Morsø) 768.454 kroner.

  • Fritids og Naturpark i Sdr. Bork (Ringkøbing-Skjern), 623.850 kroner

  • Multtoilet og flere stier ved shelterpladsen i Maugstrup Plantage (Haderslev): 101.763 kroner.

  • Maritimt Aktivitetshus i Udbyhøj Havn (Randers) 123.000 kroner.

  • Kystterrasser i Lildstrand (Thisted) 800.000 kroner

  • Forbedring af Hjerk Forsamlingshus (Skive): 650.000 kroner

  • Søpark i Roslev (Skive): 500.000 kroner

  • Lagertilbygning ved den gamle købmandsbutik i Aggersund (Vesthimmerland): 273.250 kroner

  • Områdefornyelse af Oddense – Fællesskabets by (Skive): 331.219 kroner

  • Bedre forhold for handicappede og børnefamilier i Jebjerg Forsamlingshus (Randers) 370.000 kroner

  • Industrikøkken i Vandet Sognegård (Thisted) 395.000 kroner

  • Aktivitets- og legeplads i Kjærgårdens Natur (Thisted) 124.000 kroner

  • Reetablering og forbedring af Vikingestien i Horne (Varde) 426.970 kroner

  • Opførelse af shelterpladsen ‘Gåsereden’ i Bøvling (Lemvig) 647.850 kroner

  • Industrikøkken i Bølling Forsamlingshus (Ringkøbing-Skjern) 148.955 kroner

  • ‘Danmarks Flotteste Busskur’, Faster Sogn (Ringkøbing-Skjern) 350.000 kroner

  • Porten til Omø – et ankomsthus, Omø (Slagelse) 193.250 kroner

  • Nyt tag på medborgerhuset i Holeby (Lolland): 588.805 kroner.

  • Op på cyklen - klyngeprojekt om unges adgang til naturen i Jyderup, Reerslev og Ruds (Holbæk) 578.693 kroner

  • Udskiftning af tag på samlingshallen i Ballen (Samsø) 164.800 kroner

  • Kælkebakken Bjerget omdannes til aktivitetsområde, No, (Ringkøbing-Skjern) 347.206 kroner

Alle projekterne er beskrevet nærmere i Projekter i områder med landvindmøller - Landdistriktspuljens 1. ansøgningsrunde 2021 (PDF).

Her kan man blandt andet læse, at projektet med det ambitiøse navn ‘Danmarks Flotteste Busskur’ er udtænkt af Sogneforeningen i den meget lille vestjyske by Faster og består i ‘etableringen af et busskur/orangeri, som har til formål at fremme nye fællesskaber og fritidsliv, og det skal udgøre et socialt inkluderende og mangfoldigt mødested i byen’.

Landdistriktspuljen ligger under Indenrigs- og boligministeriet. I år vil uddelingerne til landdistrikter samlet set svulme til mere en dobbelt størrelse og i 2021 uddeles i alt 62 mio. kroner - 38 millioner kroner mere end i 2020. Foruden midler til forsøgsprojekter, ø-projekter og forskningsprojekter, kan der fra i år søges midler til to nye typer projekter, som blev begunstiget politisk sidste år: Foruden områderne med landvindmøller i klimaaftalen, blev der med satspuljeaftale også afsat landdistriksmidler til projekter rettet mod frivillige aktører.

Klimaaftalen blev indgået imellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Foruden støtte til projekter gennem Landdistriktspuljen, afsatte aftalen 15 millioner om året de næste fire år til at sætte et loft på 6 måneder over sagsbehandlingstiden af klager over vedvarende energi-projekter i Nævnenes Hus.

Den samlede Klimaplan er beregnet til at koste 22,5 milliarder i offentlige midler frem til 2030. Støtten til beboere i landdistrikter udgør tilsammen 100 millioner kroner og anføres i oversigten over aftalens provenu-mæssige konsekvenser som udgifter til ‘overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind’.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her er en liste over bestikkelses penge til mennesker som brokker sig over at vi vil forsyne dem med energi. Hvorfor betaler vi så ikke bestikkelse til naboer til den kommend gasledning fra Norge til Polen?

Der er jo virkelig muligheder her. Bare betal bestikkelse til alle der brokker sig over et stykke vital infrastruktur, vi alle har brug for.

Tænk en balade der ville være hvis at Russisk eller Kinesisk firma begynde at bestikke folk i Danmark, for at få lov til at bygget et atomkraftværk?

  • 10
  • 9

Hej søren ploug

Tænk en balade der ville være hvis at Russisk eller Kinesisk firma begynde at bestikke folk i Danmark, for at få lov til at bygget et atomkraftværk?

"Hvis " ?

Ind i mellem giver læsningen af diverse indlæg her mig indtryk af, at dette allerede er tilfældet ...

Michael Fos har nedenfor en pointe, hvis man giver penge til folk som skal tale dansk teknologi ned til fordel for russisk eller kinesisk teknologi, sådan at regimet kan opnå indflydelse samtidig med at vi mister danske arbejdspladser og velfærd, vil man formentlig kalde det influencing, eller i min generation 5. kolonnevirksomhed.

Der er noget ret interessant i Michaels sætning: "... Russisk eller Kinesisk firma begynde at bestikke folk i Danmark, for at få lov til at bygget et atomkraftværk"

Ordet "bestikke " og "atomkraftværk" i samme sætning lyder helt naturligt.

Er der nogen der synes det er utænkeligt, at russisk eller kinesisk atomkraftfirmaer kunne finde på at bestikke? Næh tværtom.

Der bliver nok ikke bygget et atomkraftværk uden, at nogen er bestukket.

  • 8
  • 5

Det er fordeling af en pulje fra landdistriktsmidler, uden tilknytning til klima eller miljø.

Om der er quid pro quo ved opførelsae af vindmøller, virker noget besynderligt.

Det virker mere som om man ikke kan finde på noget at bruge alle de rare penge til, der er drænet fra landbrugets direkte støtte.

Byporte og rundkørsler er bygget, så der skal noget nyt på disken til kommunalvalget.

  • 3
  • 4

Hej Jan C Damgaard

landbrugets direkte støtte.

Der er forskel på mit og dit.

Landbruget ejer ikke direkte støtte, det er noget landbruget får fra skatteyderne.

Pludselig giver det supergod mening at bygge ‘Danmarks flotteste busskur’, man skulle bygge flere ‘Danmarks flotteste busskur’, det kan kun være mere fornuftigt end, at give penge for noget landbruget har i forvejen.

  • 6
  • 2

Tænk en balade der ville være hvis at Russisk eller Kinesisk firma begynde at bestikke folk i Danmark, for at få lov til at bygget et atomkraftværk?

Inkubationstiden var 40-50 år efter at Moskva havde plantet anti-atomkraftvirusset i vesten. De kom også til at le sidst med hensyn til "Menneskerettighederne", som egentligt var udtænkt for at kunne udskamme Sovjetunionen og dens versalstater, vel vidende at at der kun ville undslippe få håndfulde personligt forfulgte flygtninge, men som i stedet er endt med at blive de vestalieredes undergang, da de giver carte blanche til ubegrænset indvandring fra fejlslagne stater.

  • 0
  • 9

Jeg er sådan set ligeglad med hvad den politisk redigerede denstoredanske har at sige om menneskerettighederne.

Før 1970 var der ingen der interesserede sig for dem, derefter blev de brugt af USA og dets allierede til at slå Sovjetunionen og dens vasalstater oven i hovedet.

Det var en gratis omgang, da USSR og dens vasaller bevogtede deres grænser ekstremt effektivt, så stort set ingen slap ud, og gjorde de det alligevel, var det enten cremen af cremen, som var en propagandasejr, eller de de blev diskret returneret, hvor f.eks. Danmark sørgede f.eks. for at samle bådflygtninge fra DDR op inden de nåede dansk jord, og returnerede dem til en krank skæbne for dem selv og deres pårørende i DDR.

Nogle få år senere begyndte den indledningsvis drypvise invasion af MENAP's overskudsbefolkning, og alle afværgeforanstaltninger umuliggøres af den aktivistiske menneskerettighedsdomstol, med stadig mere abstrakte og langsøgte fortolkninger af retten til familieliv osv. Vesterlændingenes ret til at leve i fred og frihed er øjensynligt mindre vigtig end retten til uhæmmet fertilitet i MENAP.

  • 0
  • 9
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten