Danmarks fineste forskerklub fylder 275 år
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmarks fineste forskerklub fylder 275 år

P.S. Krøyers gruppebillede 'Et Møde i Videnskabernes Selskab' (1897) kan ses i selskabets mødesal.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er en eksklusiv forening med ca. 250 danske forskere og 250 udenlandske forskere som medlemmer. Mandag fejrer selskabet sit 275-årsjubilæum.

Det er ikke let at blive medlem. Hvert andet år optages ni naturvidenskabelige forskere, og forskudt herfra optages hvert andet år seks forskere fra det humanistiske-samfundsvidenskabelige område.

Der er ingen ansøgningsprocedure - man bliver indstillet til medlemskab.

I gamle dage var det endnu sværere at blive medlem, fortæller selskabets redaktør, Marita Akhøj Nielsen:

»Antallet af medlemmer lå helt fast, så der gik professorer rundt og ventede på, at de gamle medlemmer skulle dø, så de selv forhåbentlig kunne blive medlem.«

Kongen bød

Det var kong Christian VI, der tog initiativ til oprettelsen af en 'lærdt Societeet' som en fortsættelse af det arbejde, en kommission havde foretaget med at ordne og registrere den kongelige samling af mønter og medaljer.

På et møde 13. november 1742 stiftede justitsråd Hans Gram, oversekretær i det danske kancelli Johan Ludvig Holstein, professor Erik Pontoppidan og sekretær i det danske kancelli Henrik Henrichsen (senere Hielmstierne) det lærde selskab.

Den 11. januar 1743 gav kongen sin godkendelse, og stifterne blev opfordret til at beskæftige sig med 'lærde og nyttige Materier' – i dag vil vi sige, at forskningen skal bidrage til at løse samfundets udfordringer eller Grand Challenges, som det ofte ses betegnet.

Kong Christian VI regnes med til selskabets stiftere, som i antal så var fem. Kongen var også selskabets protektor, og den til enhver tid siddende majestæt har siden 1742 været selskabets protektor.

Blandt de samfundsmæssige udfordringer, selskabet tog sig af i 1700-tallet, var en kortlægning af hele Danmark inklusive hertugdømmerne og Island.

Det stod længe ikke helt klart, om selskabet egentligt var stiftet 13. november 1742 eller først 11. januar 1743 med den kongelige godkendelse.

Det var længe en ligegyldighed, men ved 100-årsjubilæet anbefalede en jubilæumskomité, at 13. november var den mest passende dato.

Anbefalingen blev forelagt selskabets præsident prins Christian Frederik (den senere Christian VIII), som noterede: »Vi ogsaa finde denne Dag den mest passende til at høitideligholde denne Selskabets Jubelfest.«

Privat klub

Efter enevældens afskaffelse og indførelsen af folkestyre i 1849 er Videnskabernes Selskab ikke en del af staten, men en form for privat klub, hvor medlemmerne regelmæssigt mødes for at holde foredrag for hinanden.

De senere år har formidling over for offentligheden fået større og større rolle.

»Videnskabernes Selskab er det øverste værn for grundforskningens vilkår i Danmark. Derudover er vores vigtigste opgave at fortælle den gode historie,« siger selskabets præsident, Mogens Høgh Jensen, der er professor i biofysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Videnskabernes Selskab fejrer sit 275-årsjubilæum med et offentligt arrangement 13. november i Den Sorte Diamant i København, hvor fire forskere fortæller om aktuel forskning inden for meget forskellige emner, og udgivelsen af en jubilæumsbog, der omhandler selskabets historie og giver en oversigt over dansk forskning med en hovedvægt på de seneste 25 år. Ingeniøren vil senere anmelde bogen.

Det bliver fulgt op af endnu et offentligt foredrag om selskabets historie 20. november.