Er Danmarks bidrag til ballistisk missilforsvar lagt på is?

En tre uger lang Nato-øvelse med skibe og mandskab fra ni deltagerlande i oktober 2015 markerede den første affyring at et missil til ballistisk missilforsvar uden for USA og den første nedskydning af et ballistisk missil over Europa. Illustration: Thales Nederland BV

Den endelige beslutning om at udstyre mindst én af de tre danske fregatter i Iver Huitfeldt-klassen med radarer til missilforsvar har været undervejs, siden daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lovede det på et Nato-topmøde i Wales tilbage i 2014. Hvis det sker, træder Danmark ind i Natos ballistiske missilforsvar i Europa, hvilket længe har været et ønske fra Natos side.

Men det nye seksårige forsvarsforlig, som blev vedtaget for få uger siden, indeholdt ikke den længe ventede beslutning om danske radarer til missilforsvar. I stedet nøjes forligspartierne med at »genbekræfte«, hvad Danmark allerede forpligtede sig til for fire år siden i Wales, nemlig at bidrage til missilforsvaret med en ikke nærmere bestemt radarkapacitet på et ikke nærmere bestemt tidspunkt.

Læs også: Efter årtiers tilløb: Nu når Natos missilskjold til Europa

Betyder det så, at beslutningen om at deltage i det ballistiske missilforsvar er lagt på is?

Ikke helt. Men det betyder, at brikkerne igen bliver kastet op i luften, så det nu ikke længere ligger fast, hvad det danske bidrag skal bestå af. Aftalen indebærer nemlig, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse nu bliver sat til at undersøge flere alternative muligheder for at bidrage til missilforsvaret.

»Den endelige beslutning om udmøntning afventer yderligere studier, der skal afdække alternative, fleksible løsningsmodeller, herunder evt. landbaserede bidrag,« lyder det i forliget.

Illustration: MI Grafik

Nye muligheder i spil

Det betyder mere konkret, at en missilforsvarsradar på mindst én fregat, hvorved Danmark alene bliver i stand til at holde udkig efter fjendtlige ballistiske missiler og varsle andre Nato-enheder, skal holdes op mod en række muligheder for et mere offensivt bidrag.

Det forklarer kommandør Per Bigum Christensen, chef for den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

»En fregatbaseret radar til ren varsling udgør det minimale danske bidrag for at indfri løftet fra Wales. Derudover foretager vi nogle tekniske undersøgelser af mulighederne for, om Danmark kan gå skridtet videre og eventuelt på længere sigt også få kapacitet til at nedskyde missiler. En mulighed, som kan kaldes en mellemting, er at levere data til de enheder, der skyder det ballistiske missil ned. Det kan foregå i form af såkaldt launch on remote eller engage on remote,« siger Per Bigum Christensen.

Måldata til destroyere eller bare varsling?

Både launch on remote og engage on remote går ud på at levere konkret måldata til skibene med de interceptormissiler, der skal stoppe et fjendtligt ballistisk missil. Missilskibene består af fire amerikanske destroyere i Arleigh Burke-klassen med de store SM3-interceptormissiler, hvoraf mindst én er på konstant patrulje i Middelhavet.

Dermed bliver de amerikanske destroyere i stand til at skyde mod et fjendtligt missil, længe inden det dukker op på skibenes egne radarer. Ballistiske missiler skal nemlig registreres og nedskydes så tidligt som muligt for at minimere risikoen for nedfald.

Med engage on remote nedskyder missilskibet kort fortalt det ballistiske missil i blinde, udelukkende baseret på måldata fra andre enheder, uden at missilet på noget tidspunkt dukker op på skibets egen radar. SM3 er målsøgende, så missilet finder selv frem til sit mål i den sidste fase af flyvningen. Med launch on remote affyrer missilskibet stadig interceptormissilet på baggrund af måldata fra andre enheder, men det ballistiske missil når at dukke op på skibets egen radar, inden det bliver skudt ned.

Beslutning inden for dette forlig

Der er i forvejen afsat 500 millioner kroner til missilforsvar med det forrige forsvarsforlig, svarende til én varslingsradar, og de danske politikere vil sandsynligvis træffe en beslutning om Danmarks deltagelse i det ballistiske missilforsvar inden for det nye forsvarsforligs seksårige levetid - når materielstyrelsen altså har gennemført sin analyse af mulighederne.

Læs også: Sådan skal Natos missilskjold beskytte Europa

Spørger man forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), ønsker han imidlertid ikke at sætte en konkret bagkant på udsigterne til en dansk beslutning.

»Med forliget genbekræftes erklæringen fra Nato-topmødet i 2014 i Wales om, at Danmark vil bidrage til Natos forsvar mod ballistiske missiler med en sensorkapacitet. Som det fremgår af forliget afventer den endelig beslutning yderligere studier, der skal afdække alternative, fleksible løsningsmodeller. Da beslutningen allerede er truffet i anden sammenhæng, er der også sat midler af til formålet. Udmøntning afventer som nævnt de yderligere studier,« skriver Claus Hjort Frederiksen i en e-mail til Ingeniøren.

De amerikanske destroyere og landbaserede batterier udgør den eneste kapacitet i Europa til at nedskyde ballistiske missiler med SM3-missiler. Illustration: Missile Defense Agency

Næppe danske SM3-missiler

Det er ikke sandsynligt, at de danske politikere indenfor den nye seksårige forligsperiode vælger den mest offensive løsning og udruster danske fregatter med SM3-missiler. De mest udbredte versioner af missilerne koster omkring 10 millioner dollars stykket, mens den nyeste generation, SM3 Block IIA med længere rækkevidde og mere sofistikeret målsøgning, koster op mod 25 millioner dollars stykket. De amerikanske destroyere og landbaserede batterier udgør stadig den eneste kapacitet i Europa til at nedskyde ballistiske missiler med SM3-missiler.

Men også som leverandører af måldata til enten launch on remote eller engage on remote får de danske fregatter en mere offensiv rolle, end hvis de alene leverer varslingsdata om fjendtlige ballistiske missiler.

Hvis Danmark nøjes med at udstyre et antal fregatter med en varslingsradar, indebærer det en udskiftning af fregatternes såkaldte Smart-L-radar fra Thales, for eksempel med producentens langtrækkende version af samme radar, som er udviklet med henblik på missilforsvar og vil øge fregatternes synsfelt fra de nuværende 400 kilometer til op mod 2.000 kilometer. Den bliver i øjeblikket installeret på fire hollandske fregatter i De Zeven Provinciën-klassen som bidrag til Natos missilskjold.

Læs også: Missilskjold kan knækkes med byge af billige missiler

Læs også: Missilskjold beskytter ikke mod langtrækkende missiler

Endelig kortlægger materielstyrelsen også muligheden for et landbaseret bidrag, som det lyder i forligsteksten. Det kan eksempelvis bestå i at opstille en stor X-båndsradar et sted i middelhavsområdet, som kan supplere eller erstatte indkøbet af nye radarer til fregatterne.

Thales-radaren er nemlig, som navnet antyder, en L-båndsradar, som er velegnet til at overvåge et meget stort område på én gang. En X-båndsradar, som blandt andet produceres af danske Weibel, afsøger derimod et smallere område ad gangen, men er bedre til at skelne ballistiske missiler fra andre flyvende objekter, for eksempel medfølgende decoys.

Ekspert: Oplagt med radar i middelhavsområdet

Natos missilforsvar består i forvejen af en stor amerikansk X-båndsradar i Tyrkiet og to radarstationer i Rumænien og Polen.

»Det er den store radar i Tyrkiet, der udgør rygraden i det europæiske missilforsvar. Man skal helst have sine radarer placeret så tæt på truslen som muligt, for det gør vinduet for at skyde et ballistisk missil ned større,« siger major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, med henvisning til, at det europæiske missilforsvar officielt er rettet mod Iran, Nordkorea og terrorbevægelser.

»Men Europa er stadig enormt tyndt dækket, når det handler om radarkapacitet til missilforsvar. Så et dansk radarbidrag i middelhavsområdet ville være meget relevant. Jo flere radarer man har, desto mere nøjagtigt kan du bestemme missilets position, og desto større chancer er der for at ramme det,« siger Karsten Marrup.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har tidligt i sine overvejelser rundet muligheden for både at udskifte L-båndsradaren på fregatterne og placere en X-båndsradar på dækket, men er hurtigt kommet bort fra tanken igen, eftersom X-båndsradaren er for stor og ville optage hele helikopterlandingspladsen på en fregat.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tøven, venden, vriden, drejen og halvhjertethed er Danmarks bidrag, skal vi virkeligt blive ved med at have det prædikat hængende, hvorfor er det vi ikke "tør" gå helhjertet ind, hvad er vi bange for, mere end vi burde være nu, hvorfor altid være det svage og tøvende led?

  • 4
  • 3

Hvor mange af systemerne er egentlig "ballistiske", altså retningen ved affyringen afgør alene hvor den ender? De fleste raketter bliver ballistiske når motoren stopper, men indtil da.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten