Danmarks astronaut hædret som rollemodel af Ingeniørforeningen

Danmarks astronaut hædret som rollemodel af Ingeniørforeningen

IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen, ønsker Danmarks første astronaut, rumfartsingeniøren Andreas Mogensen, tillykke med hædersflisen foran IDA-huset. Foto: Hanne Kokkegård

Andreas Mogensen får sin egen hædersflise og kommer i sin egenskab af rumfartsingeniør i eksklusivt selskab med en af århundredets største ingeniører, Haldor Topsøe.

Hvis du lægger vejen forbi IDA-huset på Kalvebod Brygge i København, vil du fremover blive mindet om den første dansker i rummet Andreas Mogensen, der udover at være astronaut også er ingeniør.

Ingeniørforeningen Danmark, IDA, har i dag gjort ham til rollemodel ved at lægge en hædersflise foran indgangen til IDA-huset. I forvejen ligger der kun én anden hædersflise foran huset. Den blev lagt i 2013 til ære for ingeniør Haldor Topsøe, der netop var død.

Andreas Mogensen er uddannet rumfartsingeniør, og han er meget optaget af at gøre børn, unge og voksne begejstret for naturvidenskaben. Det sætter man stor pris på hos IDA, hvor en fremskrivning viser, at Danmark kommer til at mangle 13.500 ingeniører og tekniske kandidater i 2025.

»Andreas’ indsats er en kæmpemæssig fysisk, teknologisk og oplysende bedrift, der har fået børn og voksne til at drømme om naturvidenskab,« siger IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen.

Han henviser til en undersøgelse, som Userneeds lavede for IDA efter Andreas Mogensens mission. Undersøgelsen viste, at rumrejsen havde afsmittende effekt i næsten hver tredje børnefamilie, fordi de talte mere om teknik og naturvidenskab efter rumrejsen.

Andreas manglede selv forbilleder

Andreas Mogensen var selv til stede, da hædersflisen blev offentliggjort i eftermiddag under en rumfartskonference hos IDA.

Læs også: Dansk rumstrategi klar: Nu skal vi have flere penge ud af det tomme rum

Han er mægtig glad for hædren og fortæller, at han håber at kunne skabe ekstra fokus på især ingeniøruddannelserne, og hvad ingeniørfaget og de naturvidenskabelige uddannelser kan føre til karrieremæssigt.

»Jeg husker selv, da jeg gik på gymnasiet og skulle til at vælge, hvad jeg ville studere på universitetet, at jeg havde hørt om rumfartsingeniør. Men jeg var aldrig rigtig sikker på, hvad en ingeniør lavede, for jeg kendte ingen ingeniør. Og når jeg spurgte mine forældre om det, svarede de, at ingeniører var nogle, der beregnede ting. Men jeg var ikke klar over, hvad det egentlig betød, at de beregnede ting«, siger Andreas Mogensen til Ingeniøren.

»Så forhåbentligt vil jeg kunne være et forbillede for andre unge, så flere vælger ingeniørfagene på universiteterne og senere også en karriere som ingeniør«, siger han.

Andreas Mogensen håber også, at hans arbejde kan give større forståelse i Danmark for, hvad der foregår i rummet.

Billedet er fra den 10. oktober 2014, hvor Andreas Mogensen besøgte sin gamle skole, Copenhagen International School i Hellerup, og fortalte eleverne om sin kommende rumrejse og rumstationen. Foto: Hanne Kokkegård

Arbejder for både NASA og ESA

Danmarks første astronaut og hans familie flyttede i august 2016 til Houston, hvor Andreas Mogensen er ansat hos USA’s rumadministration NASA.

Læs også: Gratis data fra rummet: Få hjælp til at finde dem

Halvdelen af tiden arbejder han som Den Europæiske Rumorganisation ESA’s forlængede arm. Han deltager i alle møder, holder styr på alt og koordinerer træning og opgaver for ESA’s astronauter, ligesom han orienterer både chefen i ESA i Køln i Tyskland og NASA.

På den måde sikrer ESA, at Europas interesser i forhold fx videnskabelige forsøg og fordeling af arbejdsopgaver på Den Internationale Rumstation, ISS, bliver plejet bedst muligt.

Den anden halvdel af tiden arbejder Andreas Mogensen for NASA og har sideløbende mulighed for astronauttræning.

I forbindelse med arbejdstiden for ESA er der også sat tid af til, at Andreas Mogensen jævnligt besøger Danmark og møder børn og unge.

Andreas Mogensens rumrejse

  • Andreas Mogensen rejste den 2. september 2015 på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.
  • Selve rejsen derop skulle oprindeligt kun have taget seks timer, men den blev udvidet til 51 timer, fordi ISS lå i en så høj bane rundt om Jorden, at Soyuz-fartøjet først kunne koble sig til rumstationen efter to døgn.
  • Han ankom den 4. september og arbejdede i otte dage på ISS med en række forskningsforsøg.
  • Den 12. september klokken 2:51:36 dansk tid landede han sammen med to kosmonauter med Sojuz-landingsmodulet på en slette i Kasakhstan.
  • Hans mission har været med til at sætte fokus på Danmarks muligheder i rummet, og siden Mogensens mission har Danmark fået en rumlov og en rumstrategi, der skal sikre, at danske virksomheder, forskere og myndigheder kan udnytte mulighederne i rummet.

Kommentarer (3)

Ville det ikke have været på sin plads med et lille udsagn fra den hvis navn står på flisen?
Eventuelt som det jeg har skrevet i emnefeltet, der kan lede uindviede til nemt at komme frem til, hvilken bedrift som navnebæreren har begået?

  • 1
  • 0