En af Danmarks ældste havvindmøllepark forlænger livet

Illustration: Energinet

Den ikoniske Middelgrundens Vindmøllepark ud for København skal renoveres. Da de 20 vindmøller stod klar til brug i 2001, var vindmølleparken et af verdens allerførste offshore-vindkraftanlæg. Nu er det så tid til at give vindmøllerne en overhaling. Operatøren håber på, at det kan give yderligere 20 års produktion.

»Hvis vi kan udvikle en god model for, hvordan man kan levetidsforlænge havvindmøller, og måske endda kan fordoble levetiden, vil det være et vigtigt bidrag til den grønne omstilling,« siger Jan Kauffmann, direktør for økonomi og forretning i Hofor, til branchemagasinet Offshorewind.

Vil forlænge levetiden

I første omgang vil man renovere en af de 20 møller. Hvis projektet lykkes, skal yderligere 9 møller renoveres, før man eventuelt går i gang med de sidste 10, som ejes af et andet selskab.

»Vi begynder nu at undersøge, hvor slidte møllerne er, og i hvilken grad vi kan genbruge eksisterende dele ved at reparere skader. Derefter er det planen at finde en passende nacelle som erstatning for den gamle,« siger Peter Søgaard Winther, områdeleder i R&D A/S, den ingeniørvirksomhed, der har fået til opgave at renovere møllerne sammen med Hofor.

Det er først og fremmest den såkaldte nacelle på toppen af vindmøllen, som er nedslidt. Ifølge Peter Søgaard Winther er fundamenter og tårne relativt upåvirkede til trods for 20 års drift i al slags vejr.

Skal genbruge mest muligt

Renoveringen af den første mølle betragtes som et testprojekt, hvor Hofor og R&D A/S skal finde ud af, hvad det kræver at levetidsforlænge vindmølleparken. Planen er at genanvende så mange af materialerne som muligt.

Peter Søgaard Winther fortæller, at der findes et marked for brugte naceller i Tyskland, og at planen er at købe nogle brugte frem for at sætte nogle helt nye på.

»Vi vil prøve at finde en brugbar nacelle, som vi kan reparere og genbruge, så den bliver så god som ny,« siger han.

Virksomheden har foretaget undersøgelser, der viser, at den gamle danske Bonus 76-nacelle let kan erstattes med renoverede nacellemodeller af typen Vestas V80.

Projektet har naturligt nok stor politisk tilslutning:

»Vi har høje ambitioner for vindenergi i København og er langt fremme i planlægningen af to nye havvindmølleparker i Øresund,« siger overborgmester i København Lars Weiss i en pressemeddelelse.

Renoveringsprojektet har fået støtte af de danske energimyndigheder.

Læs også: Middelgrundsmøller til søs

»Jeg håber, at erfaringerne med at forlænge disse vindmøllers levetid og genanvende materialerne kan inspirere andre vindparker, så de kan være længere tid i drift og bidrage til at begrænse vores CO2-aftryk,« siger Lars Weiss.

Ikonisk park

Middelgrunden Vindmøllepark er en af de mest fotograferede i verden. Parken står i en bue ind mod indsejlingen til den danske hovedstad og er derfor et yndet fotomotiv.

Anlægget består af 20 møller, hver på 2 MW. Det er ikke ret meget sammenlignet med de nye offshore-vindmøller. På Doggerbank planlægger Equinor for eksempel at bruge vindmøller på hele 13 MW, mens Ørsted vil bruge vindmøller på 14 MW på sine anlæg i USA. I fuld produktion leverer disse møller op mod 67 GWh elektricitet - nok til at forsyne 16.000 europæere med elektricitet.

Hofor købte 10 af anlæggets 20 vindmøller af Ørsted i 2018. De sidste 10 ejes af et lokalt laug.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Savner en vigtig detalje i disse tider, hvor brugte vindmølle-vinger ofte fremhæves som en betydeligt miljøproblem: Er det kun Middelgrundens naceller, der skiftes, eller er det også vingerne? Det står der ikke noget om på hverken TU.no eller OffshoreWind.

  • 12
  • 0

Hvis man kan forny forkanterne på vingerne forsvarligt og har mulighed for at kontrollere dem for belastningsfejl og de så findes i orden, skulle der ikke være problemer med at køre nogle flere timer med dem.

Jeg ejede engang et glasfiber svævefly OY HBX et Schempp-Hirth Standard Cirrus fra 1970 sammen med en kammerat Niels Taarnhøj. Det er stadigt luftdygtigt og huserer over Herning som 50 årig, med Knud Erik Sørensen som ejer.

Min søn har en glasfiber båd fra 1977 der også er i fin stand.

Nu er der forskel på et fly som , jeg antager har max 4000 timer på bagen og en båd hvis timetal ikke er kendt og vindmølle der har stået i 20 år 24/7

  • 6
  • 3

fremhæves som et betydeligt miljøproblem: Er det kun Middelgrundens naceller, der skiftes, eller er det også vingerne?

Det er svært at forestille sig at de gamle vinger fra Bonus (LM) kan bruges på en Vestas V80 nacelle. Der følger jo sikkert også et sæt brugte vinger med hvis de køber brugte V80 naceller.

Er det korrekt at der er miljøproblemer med gamle vinger? Som jeg har forstået der er afhærdet glasfiber tæt på at være miljøneutral, eller ville sejlbåde af glasfiber jo skade havmiljøet.

  • 4
  • 4

Ikke for at tvære videre i fejlinformationerne, men Middelgrunden er ikke Danmarks ældste havvindmøllepark. Den blev idriftsat i 2001, hele 6 år efter Tunø Knob, som stadig fungerer i bedste velgående.

  • 24
  • 0

»Vi begynder nu at undersøge, hvor slidte møllerne er, og i hvilken grad vi kan genbruge eksisterende dele ved at reparere skader. Derefter er det planen at finde en passende nacelle som erstatning for den gamle,«

Man må formode at det første de har undersøgt er tårne og fundamenters beskaffenhed. Da fundamenterne i sin tid blev dimensioneret til 50 års brug, er de næppe et issue, og tårnene må være relativt hurtige at verificere.

Siemens-Gamesa's SWT 2,3 serien er en opdateret udgave af Bonus B76/2000, som pt anvendes på middelgrunden. SWT 2,3 skulle således passe med diameteren på krøjekransen i toppen af tårnet (men det er åbenbart også tilfældet med Vestas V80 og V90).

Tårnet skal så i princippet være i stand til at overføre 15% højere mærkeeffekt, eller vigtigere, de større momenter fra de længere vinger.

Man er med tiden blevet dygtigere til at begrænse/udjævne disse kræfter vha mere præcis og forudsigende pitch-styring, og dermed kunnet øge rotordiameteren betragteligt, uden betydelig opdimensionering af strukturen i tårn og nacelle, og når man med den erfaring man havde for 20 år siden, regnede en del mere seler og livrem ind i styrkeberegningen, er det ikke utænkeligt at de eksisterende tårne vil kunne bære nyeste revision af SWT 2.3-93 eller måske endda SWT 2,3-108, og dermed producere 50-100% mere energi i fremtiden.

Hvis man anser den hidtidige vindmøllepark som finansielt udtjent, så står man altså med et udgangspunkt til en nyt havmølleprojekt med op imod dobbelt så højt energiudbytte til langt under den halve investering, sammenlignet med det oprindelige projekt.

Vestas V80-2.0 og V90-2.0 leverer lidt mindre energi end SWT 2.3-93, men da den er mere udbredt (12.269 installeret i verden), er den sikkert billigere og lettere at skaffe i nyrenoveret/opdateret udgave.

Der er vist også noget med at lauget ikke har været helt tilfredse med serviceydelserne fra Siemens, og det kan jo have indflydelse på valget af Vestas V80/V90.

Uanset hvilken af de 2, er det svært at forestille sig et mere kosteffektivt projekt, selvom det selvfølgelig fortsat vil bære præg af serviceomkostningerne på de mange små møller, sammenlignet med moderne havmølleparker med 8-10-12 MW møller.

NB; Jesper Ørsted skal fremover vænne sig til at regne med 50 års levetid for havvindmølleparker, inkl levetidsforlængelse, når han laver serviet-kalkyler mellem vind- og atomkraft. ;-)

  • 25
  • 4

Hvis man vidste præcist, hvor længe en mølle eller et Akraftværk ville kunne leve med sikkerhed, kan man tale om Fakta og ikke før. Møllerne må ikke tabe vingerne. Og Akraftværket sikres mod alle former for udslip.

Man har efterhånden en fornemmelse for levetiden, men alle kan basere deres estimater for optimistisk eller konservativt ,om den sandsynligt forventede levetid.

Fukushima fejlede ikke noget på 40 årsdagen i 2011, men blev oversvømmet af en tzunami der brød over tzunamimuren og oversvømmede underetagen/kælderen.

  • 4
  • 2

.... efter 3 levetidsforlængelser, som er langt billigere end at levetidsforlænge atomkraftværker.

Påstand mod påstand!

Hvorom alting er; Da teenagere ikke sparer op til pension, har investorerne i det oprindelige anlæg ikke en rygende fis ud af det udbytte, anlægget kan levere efter 10-15 års byggetid + 35 års drift.

Derfor forlanger EDF en pris, der er høj nok til at forrente HELE investeringen på max 35 års drift, og desuden fraskrevet sig ethvert ansvar for drift og omkostninger efter det 35. driftsår.

En diskussionen om 50, 80 eller 100 års driftslevetid er derfor helt og aldeles akademisk.

  • 17
  • 2

Fukushima fejlede ikke noget på 40 årsdagen

Her i 2021, har vi ikke færre end 25 vindmøller i drift, som runder deres 40. driftsår eller mere.

Da de jo ikke fejler noget, og langt det meste af møllen formentligt kan holde i 40 år til, kan de med en ny gearkasse, nye vinger, nye hovedlejer og et sæt nye lejer i generatoren, holde i 40 år til, og dermed levere de opreklamerede 80 års levetid.

Når de ca 100 andre møller, der blev installeret dengang, for længst er taget af nettet, og de nævnte 25 næppe vil blive levetidsforlænget til 40 nye år, er det med andre ord ikke fordi vindmøller ikke kan holdes i drift i 80 år, men derimod fordi det IKKE KAN BETALE SIG at holde så små, ineffektive vindmøller i drift i det elmarked vi har nu og fremover.

Det er de vilkår, der også gælder for atomkraftværker. Ingen kan forudsige hvilket elmarked et atomkraftværk skal fungere i 50 år efter byggestart, og derfor er det fuldstændig irrelevant for investoren om det påstås at kunne holde i 60, 80 eller 100 år.

Om 50 år kan levetidsforlængede vindmøller og genbrugte elbilbatterier jo betyde at elprisen generelt er lavere end prisen på selve atombrændlset. Hvad hjælper det så at atomkraftværket teknisk set kan holdes i drift kan holdes i drift i 40 år til?

  • 20
  • 1

Kan man kalde udskiftning af nacellen for renovering og levetidsforlængelse??? For mig at se, er det kun fundament og tårn der får længere levetid/funktionstid.

  • 5
  • 9

En diskussionen om 50, 80 eller 100 års driftslevetid er derfor helt og aldeles akademisk.

Mon ikke at det er akedemisk er en fordel, eller du foretrækker måske et lavere niveau?

Der er efterhånden mange reaktorer der har fået drifttilladelse til 80år eller er i gang med at forlænget deres licens til 80år. Men ja du har da ret i det kun er teoretisk og de kan blive forlænget til 100år når deres 80års licens udløber.

Mangel på levetidsforlængelse er mere et regionalt ideologisk EU problem, fremfor teknisk eller noget andet.

"The 80-Year Club Eleven reactors are already using this research to apply for a second 20-year extension.

Florida Power and Light’s Turkey Point Units 3 and 4 became the first reactors cleared by the NRC to operate for up to 80 years.

The NRC also approved Exelon's Peach Bottom Units 2 and 3 and is currently reviewing Dominion's Surry Units 1 and 2. Several other utilities, including Duke Energy, have announced plans to apply. Xcel Energy is also considering an extension.

To date, 20 reactors, representing more than a fifth of the nation’s fleet, are planning or intending to operate up to 80 years. More are expected to apply in the future as they get closer to the end of their operating licenses."

https://www.energy.gov/ne/articles/whats-l...

  • 4
  • 10

Mon ikke at det er akedemisk er en fordel, eller du foretrækker måske et lavere niveau?

Der er efterhånden mange reaktorer der har fået drifttilladelse til 80år eller er i gang med at forlænget deres licens til 80år. Men ja du har da ret i det kun er teoretisk og de kan blive forlænget til 100år når deres 80års licens udløber.

Og det er jo super at de kan levetidsforlænges - mere af det til alle CO2-lette værker.

Desværre er det jo også et af problemerne ved nyopføsel i et liberalt marked. Der er ikke private investore som er glade for investeringshorisont på mere end 10-15år - det havde været meget bedre for A-kraft hvis de kun holdte i 20år frem for 60år, men så kostede en 1/3-del at opføre.

Er der nogen som ved om projekteret levetid for de små "billige" samlebånds-reaktore er mindre, end for de store kolosser? Hvis deres CAPEX pr. installeret kW er den samme - så hjælper det ikke på investeringsvilligheden.

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten