Danmark vil være nødt til at fyre med træpiller fra udenlandske skove i mange år endnu, hvis afbrænding af træ fortsat skal være en hjørnesten i den grønne omstilling.
For selvom vi mønstrer en massiv national indsats for at øge de danske biomasseressourcer, så er der ikke udsigt til, at de danske skove bidrager med mere biomasse før efter 2030 - og kun med fokus på hurtigtvoksende nåletræer får vi mere biomasse fra skov i 2050, fremgår det af nye rapporter fra Det Nationale Bioøkonomipanel.
»Vi kommer til at være afhængige af importeret biomasse mange år fremover - og så stort forbrug af andre landes biomasse er ikke en praksis, som er globalt bæredygtig. Så er det ikke moralsk i orden. Vi skal og kan bruge smartere løsninger som varmepumper og geotermi til at komme væk fra den praksis,« lyder kritikken fra Torsten Hasforth, der er seniorøkonom i tænketanken Concito med fokus på grøn omstilling.
Det er mere end ti år siden, at Danmark for alvor begyndte at skifte kul ud med træpiller, og dengang blev det af branche og politikere betegnet som en overgangsløsning. Den formulering blev også brugt af daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) i 2019.
Men ‘overgangsløsningen’ er blevet det helt afgørende brændsel i den grønne omstilling, og forbruget satte rekord i 2021 med et forbrug – alene af træpiller – på 66,7 PJ.
Det var en stigning på 28,6 pct. sammenlignet med året før og mere end en firedobling siden årtusindskiftet.
Langt det meste biomasse bliver importeret fra Baltikum og USA, og selvom Energistyrelsens seneste fremskrivning fra 2022 viser et forventet fald i brugen af biomasse fra skove i danske ovne, så vil vi stadig være dybt afhængige af træpiller og flis til energi i 2035.
I bioøkonomipanelets rapport skitserer forskerne en fremtid i 2030, hvor vi udvinder 50 procent flere bioressourcer fra Danmark, men skovene bidrager med et rent nul.
Udfordringen er, at vi i dag stort set udnytter skovens biomasse fuldt ud.
Det kan vi ikke i en fremtid, hvor vi har lovet at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi om 30 procent naturbeskyttet areal i 2030, herunder 10 procent strengt beskyttet.
»Skovene kan jo opfylde så utrolig mange behov lige fra at sikre rent drikkevand til naturoplevelser, rense luften og værne om biodiversitet. Og vi kan desværre ikke få det hele samtidig,« siger Thomas Nord-Larsen, seniorforsker fra Københavns Universitet, der har skrevet afsnittet om skovene.
I rapporten har Thomas Nord-Larsen ovenikøbet regnet på scenarier for, at vi hvert år planter 5.600 hektar skov. Men træer vokser med den hastighed, som træer nu engang gør.
»Skove er intet quickfix. De er en tålmodighedsøvelse og en meget langsom motor, så det gælder om i god tid at tage stilling til, hvad de skal bidrage med i fremtiden,« siger han.
»Vi står over for et vigtigt, men svært og kedeligt valg om, hvor meget urørt skov vi vil have, kontra hvor meget biomasse vi vil blive ved at importere. Og man kan diskutere det moralske i at sikre dansk biodiversitet, mens man importerer ressourcerne til vores grønne omstilling fra andre lande uden skelen til konsekvenserne for biodiversiteten der.«
Hvis vi vil have maksimal biomasse ud af skovene, bør vi plante nåletræer på de 5.600 hektar, vi årligt udvider skovarealet med. Det vil øge biomasseressourcerne fra 27 til 42 PJ årligt i 2050. Men vil vi have mest mulig biodiversitet, så skal halvdelen være de mere langsomt voksende løvtræer, der kan så sig selv og dermed skabe naturlig foryngelse.
Det vil kun give 6-7 PJ årligt, hvilket er langt mindre end i dag.
»Vi skal til at indse, at vi har en ubalance i det danske energisystem. Vi bruger alt for meget biomasse. Og vores praksis kan ikke kopieres af andre lande, for så bliver der drevet rovdrift på ressourcerne. Vi lukrerer på, at vi var de første, og det er en billig løsning, men med den hastigt voksende efterspørgsel på kulstofkilder, så er jeg sikker på, at priserne vil stige,« siger Torsten Hasforth fra Concito.
Ifølge rapporter fra EU-Kommissionen forventes Europas brug af bioenergi at fordobles frem mod 2050, og både kommissionen selv og kritikere peger på, at vi kommer til at øge importen af bioressourcer.
I det lys påpeger Thomas Nord-Larsen, at det er centralt, hvordan vi udnytter skovenes bioressourcer.
»I dag brænder vi 57 procent af den fældede vedmasse. Det har vi ikke råd til, hvis samfundet skal gennemgå en omstilling mod nul-udledning i 2050. Vi skal derfor blive meget bedre til at udnytte hele biomassen til produkter, før de brændes som affald.«
