Danmark vil skære ned på biobrændstof af fødevarer

Endnu mindre biobrændstof fra fødevarer og endnu mere fra restprodukter og affald.

Det bliver klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaards (R) indspark til det kommende EU-rådsmøde for energi den 22. februar.

Her skal man diskutere et forslag fra kommissionen om at ændre kravene til, hvilken slags biobrændstof landene må bruge, når de skal opfylde målet om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020.

EU-Kommissionen vil lægge et loft over brug af biobrændstoffer fra fødevarer. Den danske regering vil sænke loftet. Illustration: arkiv

Forslaget lyder på maksimalt 5 pct. biobrændstoffer fra fødevarer, men det vil den danske regering have sat ned til 4 pct.

Samtidig vil regeringen også have denne 4 procents grænse til at gælde i det såkaldte brændstofkvalitetsdirektiv, som også skal ændres.

Det fremgår af et notat fra Martin Lidegaard til energiudvalget , som senere torsdag skal diskutere regeringens holdning til disse spørgsmål.

Ifølge notatet vil regeringen endvidere arbejde for, at der indføres et krav om, at minimum 2 procentpoint af VE-direktivets krav om 10 pct. biobrændstoffer skal udgøres af andengenerations-biobrændstoffer.

Læs også: Nu siger EU stop til fødevarer i benzintanken

Problemet ved EU-Kommissionens forslag er ifølge regeringen, at der ikke er indført nogen øvre grænse for mængden af førstegenerations-biobrændstoffer i brændstofkvalitetsdirektivet.

Det betyder, at selv om VE-direktivet dikterer maksimalt 5 pct. førstegenerations-brændstof og mindst 1,25 pct. andengeneration-biobrændstoffer - fordi disse sidstnævnte tæller fire gange i opgørelsen - så skal olieselskaberne også overholde kvalitetsdirektivet, som sætter nogle helt andre mål, der forholder sig til CO2-udslippet.

Det betyder i praksis, at selskaberne bliver nødt til at tilsætte mere biobrændstof, og uden øvre krav kan de vælge at tilsætte mere 1. generations-brændstof.

I notatet fremgår det, at formålet med ændringsforslagene er 'at skabe bedre vilkår for teknologiudvikling og en bredere råvarebasis (restprodukter og affald) for produktion af biobrændstoffer, da der skabes et særskilt marked for denne type biobrændstoffer'.

Martin Lidegaard har tidligere lovet at arbejde for at skabe et marked for andengenerations-biobrændstoffer i EU, sådan som blandt andre projektfolkene fra et stort andengenerations-bioethanolprojekt i Maabjerg har bedt ham om.

Dokumentation

Notat om Rådsmødet 22. februar

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

......at man dyrker "Energipil" "Juletræer" eller "Energihvede/Majs" på sine marker.

Lidegårds forestilling om landbruget er vist noget infantilt.

Et landbrug er en virksomhed, hvor ejeren dyrker de afgrøder der giver han det største udbytte.

Lidegaards opfattelse af et landbrug kan vist beskrives som der gøres i børnesangen "Sørens Far har penge".

Den opfattelse deler landmanden bestemt ikke. Den med at han har penge holder ikke meter.De landbrug der har overskud er industrivirksomheder med en stor gældsbyrde!

Kan man give bare en eneste god begrundelse for at man ikke må lave brændstof af kornprodukter, når man af de samme må lave tapetklister og dyrefoder.....jeg spørger bare......når kornets vej igennem en gris er en mindst lige så dårlig anvendelse, når grisen havde meget bedre af at gå frit rundt i en skov og finde føde der.

  • 0
  • 0

Fra naturens side er der CO2- og klimamæssigt ingen forskel på om en afgrøde er en fødevare eller ej. Det er kun et politisk argument, som skal ses i forhold til de lokale forholde, og fødevare situationen der. Er der lokalt mest brug for mad, så handler der oftest om hjælpe fattige til, at få en bedre teknologi til at dyrke deres marker med et højre udbytte til følge.

Når det så er sagt, så er er det restprodukterne fra fødevare produktionen, som er mest interessant, da vi nu kan lave e.g. 2. generations bioethanol/ biomethanol/ biobuthanol af dette, hvilket er ca. 15 gange så effektivt, som at bruge e.g. majs via 1. generation. Eller sagt på en anden måde kan man dyrke markerne 10% mere effektivt, så kan man godt bruge 1/15 af arealet til afgrøder til bioethanol eller biometanol - for vi har så samlet set en fødevare gevinst - og bruge de fattige derefter bioethanolen til e.g. madlavning, så undgår vi at de fælder regnskoven for at få brænde til madlavning osv. Derfor er bioethanol meget stort i bekæmpelse fattigdom og sundhed i e.g. afrika.Dertil får de fattige bønder også en indtægt fra salg, som så igen kan betale for skolegang til børnene etc.

Godt, lad os så tage den lokal situation i DK, hvor vi ikke mangler mad, indenfor en gevaldig stor radius - og smider mad ud i ekstreme mængder.

Jeg ved, at der ligger til forslag på ministerens bord til at indfører 2. generations biobrændstoffer i DK (uden mad), således at det kan bruges til transport, vel og mærke så det afgiftsmæssigt bliver udgiftsneutralt for staten. Men, dette er åbenbart ikke nok for ministeren!

Vi kunne her komme i gang med Bio-konverteringer, Flexi-Fuel, Tri-Fuel og Hybrid varianter. Det tager ca. 20 min og ca. 1000 kr. at lave en eksisterende bil om til at give en netto CO2 reduktion på 70% - dvs. mindre CO2 end fra en elbil på dansk strøm. Men, ministerens ideologi og lobbyist venner kommer åbenbart før miljøet og klimaet.

Dine argumenter holder simpelthen ikke Hr. Lidegaard... kom nu videre!

Selv Mozambique er langt foran os!

  • 0
  • 0

PS. Kan ministeren måske ved denne lejlighed forklare os, hvorfor at vores kraftværker bruger træflis fra e.g. Afrikas regnskove, som sejles den halve jord rundt på heavy-fuel, som sviner og forurener ekstremt i forhold til en bil, mens e.g. træflis fra de danske skove ligger her og rådner op?

  • 0
  • 0

Martin Lidegaard har tidligere lovet at arbejde for at skabe et marked for 2. generations-biobrændstoffer i EU, sådan som blandt andre projektfolkene fra et stort 2. generations-bioethanolprojekt i Maabjerg har bedt ham om.

De markeder politikere skaber plejer at være nogle mærkelige kunstige nogle, som ofte koster skatteyderne en masse. Noget is i maven ville hjælpe, så disse fabrikker selv lavede deres marked.

  • 0
  • 0

..., mens e.g. træflis fra de danske skove ligger her og rådner op?

  • jeg mener bestemt at vide, at Haderslev Fjernvarme bruger 'lokal flis'!(?)

Haderslev Fjernvarme har et, af myndighederne, godkendt projekt for ombygningen af anlægget, der indbefatter nye bygninger og teknisk anlæg så der fremover anvendes træflis og energi-pil/poppel/elm, som brændsel i stedet for affald

Kilde:

http://www.haderslev-fjernvarme.dk/sw/fron...

  • 0
  • 0

Prisforskellen er her principielt ligegyldig!

Vi bruge træflisen i stedet for for kul, for at vi kan reducerer vores CO2-udledningen i Danmark - Vi er jo så flinke og velmenene, at vi gerne vil betale lidt mere, da vi ved at klimaændringerne gå mest ud over de fattige i verden, som i forvejen lever, der hvor klimaet er mest ekstremt.

Nu kommer vi så ud til de fattige og laver deres skov til træflis og bidrager dermed til ødelæggelsen af bla. regnskovene - som i sig selv er en katastrofe.

Derefter sender vi olieselskaberne ind i de samme områder. De fortager store naturødelæggelser, skaber forureninger og fjerner levegrundlaget for de fattige lokalt. Men, nu har vi heavy-fuel til vores skib, som sviner helt ekstremt - et af jordrens største miljøproblemer!

Nu har vi så efterladt lille Kwong i en dårligere situation, end hvis vi havde brændt kul af i Danmark.

Havde vi derimod fokuseret på at bruge vores lokale ressourcer optimalt i Danmark, givet lille Kwong teknologi til at lave 2g. bioethanol - så havde vi sammenlagt gjort noget godt for klimaet og de fattige.

Træ til madlavning er et kæmpe problem i Afrika og når skovene er væk ændre klimaet sig lokal - derefter følger hungersnød og sygdom.

  • 0
  • 0

Landbrug er ikke mere bæredygtigt end brugen af fossiler er det. Der er ikke meget fokus på det, men fosfat er en potentielt meget større risiko for menneskeheden end fossilerne eller mulige klimaændringer. Derudover udkonkurrerer landbrug til energi jo natur og biodiversitet i mange ulande. Er det specielt bæredygtigt, eller er der bare tale om at nu er DET politisk mode for tiden?

  • 0
  • 0

".. jeg hælder ikke biobrændstof på mine fødevarer." (kun rapsolie) (ironi)

Fodermajs (ikke sukkermajs) til foder for metanskabende køer eller til bioethanol, rapsolie til forbrænding eller madlavning, brænde/flis fra skoven, halm fra korndyrkning, osv.. Det er i alle tilfælde 'afgrøder'. Ministeren skal måske til at lovgive om hvilke dele af de enkelte afgrøder, der er fødevarer/foder og hvilke dele/rester, der må bruges til biobrændstof

  • 0
  • 0
  1. Vi er en del af naturen.
  2. Vi kan INTET foretage der ikke påvirker vore omgivelser.

Dette gælder en hvilken som helst form for fødevaredyrkning, opvarmning, transport osv.

Spørgsmålet er bare hvordan vi gør påvirkningen mindst.

  • 0
  • 0

Det træflis som Danmark har importeret fra Afrika er for størstedelens vedkommende affaldstræ fra gummiplantager. Når gummitræer når en hvis alder, falder deres produktivitet og de fældes. Derefter er praksis at det brændes af på stedet for at undgå billeangreb m.m. Der er p.t. ingen lokal anvendelse for dette træ. Derudover har der været en mindre import af træ fra Nigeria, og i det tilfælde er der nok tale om ubæredygtig skovdrift. Såvidt jeg ved er dette stoppet.

Energiforbruget ved at sejle træet 5000 km til Danmark svarer til ca. det samme som at køre det 100 km i en lastbil.

Vi skal selvfølgelig tænke os rigtig godt om når vi øger vores anvendelse af biomasse til energi, men det hjælper ikke at basere diskussionen på skrøner.

  • 0
  • 0

Børn i Afrikas sulter. Derfor skal du spise op. Sådan lød det da jeg var barn.

En komplet tåbelig opfattelse, men en medvirkende årsag til at jeg er blevet for tyk.

Her ser jeg at man sammenblander forskellige steder i Afrika, men tilsyneladende tænker ingen på at Afrika er et meget stort kontinent, og der er tusindvis af kilometer mellem nævnte destinationer.

Vi henter flis i Nigeria, vi henter flis i Mozambique, og der flere tusinde kilometer mellem de to stater.

  • 0
  • 0

Det er korrekt at det flis der ender i Randers, nu er fra gummitræer - som man før brændete af på stedet.

Men, der ændre ikke noget ved, at træ, sprit, gas etc. pga. madlavning er en mangelvare på det Afrikanske kontinent. Så skulle vi gøre noget bæredygtigt, så skulle ve hjælpe dem med teknologi, så de kunne udnytte denne ressource - de brænder det af til trækul, fordi de ikke kender til andet.

Kunne de lave det til bioethanol, biogas etc. lokalt, så havde de en forarbejdet og eftertragte vare i Afrika, som de kunne tjene flere penge på en ved at sælge træet til os, for ingen ting - og når der blive mere bioethanol, biogas etc. tilrådig, så holder de op med at fælde skoven et andet sted til madlavning.

Men, andre ord vi udnytter deres ressourcer, i stedet for at hjælpe dem med at anvende dem selv.

  • 0
  • 0

Jeg skrev en kronik i Politiken om dette for et par år siden, men diskussionen synes desværre ikke at have flyttet sig.

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1134...

Det drejer sig ikke om mad eller ikke mad, brændstof eller ikke brændstof, men jeg erkender fuldt ud, at der nok er for mange vigtige detaljer i dette til at det kan sælges via politiske one-liners.

I den virkelige verden bruges fødevareafgrøder til fødevarer (surprise, surprise), foder, men også til øl, snaps, cola, kosmetik, slik, kage, andre industrielle formål og altså også brændstof.

De fleste er nok enige om at anvendelsen af fødevareafgrøder til at dække de basale fødevarebehov har første prioritet, men prioritering blandt de øvrige anvendelser er godt nok svært (og hvem skal bestemme). Derfor er diskussionen om en given afgrøde er mad eller ikke mad helt ligegyldig. Det drejer sig om at vi har et begrænset areal til rådighed og fra det areal skal vi høste både mad, foder, biodiversitet, rekreation, naturbeskyttelse, energi og brændstof og meget andet. Det er ikke så vigtigt om en afgrøde hedder det ene eller det andet, det vigtige er om den på en fornuftig måde indgår i den større sammenhæng omkring forvaltning af vores arealressourcer. I den sammenhæng er der desværre ikke noget enkelt svar, der gælder til alle tider og steder.

  • 0
  • 0

Vi sendte fødevarer fra Europa fordi det var betydeligt nemmere, end at hente af fødevareoverskuddet i den anden ende af Ethiopien.

Årsag var manglende infrastruktur. Havde der været interne transportmuligheder, så havde det da været langt billigere at købe kornet i Ethiopien og til glæde for bønderne der nu stod med korn de ikke kunne bruge til noget.

Det kostede de europæiske skatteydere mange penge fordi ingen byggede de nødvendige veje i Ethiopien, og der er der sikkert ikke endnu.

Det må høre under begrebet "manglende rettidig omhu".

Skal disse problemer løses, så skal bestemmelsesretten fjernes fra politikerne og overlades til private koncerner.

Bevares de tjener så penge, men er det bedre at mennesker sulter ihjel.

  • 0
  • 0

Det skulle vel ikke være fordi de har grundfjeldet at bygge på, mens vi typisk skal hen over en gammel mose eller en ådal?

Men, uanset hvem der bygger den vej i Afrika, så vil den hjælpe mange på sigt og spare penge fra vores lommer.

  • 0
  • 0

Med motorveje kan folk flytte væk. I København gælder åbenbart det omvendte, men i Afrika kan man flytte både mennesker og især fødevarer - d.v.s. korn og foder. Det vil mindske behovet for fødevarer fra Europa og så kan vi i stedet dyrke energipil osv, altså frigøre os fra nogle af vore "miljøforpligtelser".

  • 0
  • 0

Men, uanset hvem der bygger den vej i Afrika, så vil den hjælpe mange på sigt og spare penge fra vores lommer.

Nej, de skal selv vedtage, financiere, planlægge, designe, bygge, vedligeholde vejen. Det med at tro man kan udvikle et land udefra, har jo fejlet overalt i Afrika. Det er en centralistisk tankegang, der er ligeså ineffektiv som sovjetsystemet. Har du nogensinde VÆRET i Afrika?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten