Danmark vil bygge supercomputere med 21 andre EU-lande
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark vil bygge supercomputere med 21 andre EU-lande

Illustration: EU-Kommissionen

Danmark bliver det 22. EU-medlemsland, der tager aktivt del i European Joint Undertaking for High Performance Computing (EuroHPC).

Det har EU-Kommissionen meddelt.

Ambitionerne i EuroHPC-samarbejdet er at udvikle en supercomputer i præ-exaskala, der svarer til 100 millioner milliarder – eller 10^17 – beregninger pr. sekund inden 2020 og støtte udviklingen af systemer baseret på EU-teknologi med en ydelse i exaskala på 1 milliard milliard – eller 10^18 – beregninger pr. sekund inden 2022-23.

»Det er med stor fornøjelse, at vi byder Danmark velkommen i det ambitiøse europæiske initiativ. Ved at tilpasse vores europæiske og nationale strategier og dele ressourcer og viden, bliver vi i stand til at udvikle europæiske high performance computing-teknologier og applikationer og integrere dem i et levende økosystem,« siger Mariya Gabriel, EU-Kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Udviklingen af en verdensklasse supercomputer infrastruktur i Europa vil tillade en bred vifte af videnskabelige og industrielle brugere at få adgang til computersimuleringer og big data analyser. Det vil også hjælpe forskere inden for områder som vejrforudsigelse, klimamodellering, og vedvarende energi, til at lave modeller for hvordan vinden bevæger sig om en vindmøllevinge.«

Planen er, at EuroHPC vil være aktivt fra 2019 og indtil videre frem til 2026.

Illustration: EU-Kommissionen

Dansk tøven gav kritik

Danmarks holdning til samarbejdet har hidtil været afventende på linje med de øvrige nordiske lande.

Læs også: Danmark tøver med nye EU-supercomputere

Den position har tidligere givet anledning til kritik fra blandt andre Brian Vinther, professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet:

»Det vil være en katastrofe, hvis Danmark ikke bliver en del af EuroHPC. Hvis Danmark ikke bliver en del af programmet, giver Søren Pinds ambitioner om Nobelpriser og eliteforskning ingen mening,« sagde Brian Vinter til Ingeniøren tilbage i januar.

Dengang var Søren Pind uddannelses- og forskningsminister. Han er siden blevet erstattet af Tommy Ahlers (V), som nu melder Danmark ind i EuroHPC-samarbejdet.

»Den hurtige stigning i mængden af data skaber nye perspektiver for forskning og innovation, og det er vitalt for Europa at være frontløber på dette område. Vi er nødt til at samle vores ressourcer for at skabe de mest leve- og konkurrencedygtige løsninger. High Performance Computing vil blive en central infrastruktur for fremtidens forskning, og dygtige danske forskere og virksomheder er klar til at bidrage til udviklingen af det nye økosystem,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Læs også: Ny supercomputer sætter turbo på vindforskning

7,5 milliarder kroner til supercomputerinfrastruktur

EuroHPC har et samlet budget på omkring 7,5 milliarder kroner, hvor halvdelen kommer fra EU-Kommissionen, mens resten kommer fra de deltagende medlemslande, heriblandt nu altså Danmark.

Den danske beslutning om at deltage i det europæiske supercomputersamarbejde er en del af den national strategi for digital forskningsinfrastruktur for de nærmeste ti år.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse skrev tilbage i januar i en e-mail til Ingeniøren:

»En vigtig del af dette arbejde består i, at få defineret og klarlagt snitfladerne mellem lokal, national og europæisk HPC infrastruktur. EuroHPC projektet vil være et fokuspunkt i forhold til strategien, med henblik på at finde ud af om og hvordan Danmark skal engagere sig i projektet.«

Der findes i dag en række supercomputere i Danmark, ligesom danske forskere har adgang til flere europæiske supercomputere gennem PRACE. Ingen er dog i nærheden af ambitionerne i det nye EuroHPC-samarbejde.

Læs også: DTU’s nye supercomputer skal regne på batterier og solceller

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke bare at sætte en masse severe sammen? Ville være mere imponeret hvis de pressede Intel til at lave lave chips der kun brugte 1% strøm ved fuld load.

  • 0
  • 2

Det er ikke et EU-projekt. Det er et europæisk projekt.
Hvorfor er England ikke med i projektet?

  • 0
  • 0

10^17 instruktioner per sekund?

Men hvad bliver effektiviteten så?

1 % eller 3 % eller kan man med nye Intel processorer nå helt op på 10 %?

Mere realistisk er det nok, at effektiviteten er nede i promillerne.

Det er jo ikke noget hverken Intel eller Microsoft gør på os. Det skyldes brugerskrevet software, at effektiviteten ligger og roder i promiller. Root-cause til de fleste danske IT-skandaler i dette århundrede - bortset fra IT-factory.

  • 0
  • 1