Danmark vedtager vildsvinehegnet

I midten af juni går Naturstyrelsen ud med et EU-udbud om opførelse af det såkaldte vildsvinehegn, der skal forhindre vildsvin i at vandre fra Tyskland og ind i Danmark.

Vildsvinehegnet har fået mange hug med på vejen, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i marts blev enige om en pakke af tiltag, der skal danne bolværk mod den frygtede husdyrsygdom afrikansk svinepest.

Hvis sygdommen bliver fundet i Danmark, stopper eksporten af svinekød til lande uden for EU øjeblikkeligt, og det vil medføre tab i eksportindtægter for dansk landbrug på 11 milliarder kroner årligt. Og i dag vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet så pakken.

Ikke 100 procents sikkerhed

Kritikken omkring hegnet går blandt andet på, at man ofte ser vildsvin svømme over Flensborg Fjord, og at der vil være ’huller’, hvor veje krydser grænsen. Så et hegn ikke vil være en garanti for at undgå vildsvin sydfra. Men nok så vigtigt vil hegnet hindre andre dyr som ræv og hare i at krydse grænsen.

Verdensnaturfonden WWF Danmark og WWF Tyskland har kontaktet EU-Kommissionen omkring netop dét, og EU-Kommissionens generaldirektorat har nu svaret WWF, at kommissionen ikke kender til vildsvinehegnet og udtrykker bekymring:

»Sådan et projekt kan så sandelig påvirke områdets dyreliv, inklusive arter og Natura2000-områder, som er beskyttet af EU-naturlovgivning,« lyder det blandt andet i svaret, som WWF Danmark refererer på sin hjemmeside.

Alternativet: Eksempel på populistisk lovgivning

Sammen med Enhedslisten, Det Radikale Venstre og SF stemte Alternativet imod lovforslaget om vildsvinehegnet, og Christian Poll, fødevarepolitisk ordfører for Alternativet, glæder sig over EU-Kommissionens svar.

Selv om Naturstyrelsen ikke er færdig med at tegne stregerne for, hvor vildsvinehegnet kommer til at stå, mener han, at hegnet vil være på kant med de internationale love omkring naturbeskyttelse.

Eksperter vurderer også, at risikoen for at blive ramt af svinepest er størst på grund af mennesker, ikke vildsvin, der strejfer omkring i naturen. Og så skal man tænke på, at afrikansk svinepest endnu ikke er fundet i Tyskland.

»Der er afsat 80 millioner kroner til etablering og vedligeholdelse af vildsvinehegnet de næste fem år, men vildsvinehegnet vil skabe en barriere i naturen og være en øjebæ i naturen, ligesom det ikke vil have nogen nævneværdig effekt,« siger Christian Poll.

»Normalt bruger jeg ikke den slags ord, men jeg synes, at det ret tydeligt, at vi her har et eksempel på populistisk lovgivning, hvor midlet i den grad ikke står mål med formålet,« fortsætter han.

Ét af flere tiltag

Ministeriet har forklaret, at hegnet da også skal ses som ét af flere tiltag i kampen mod afrikansk svinepest. Og hegnet er samtidig en løsning, som har god effekt i Tjekkiet, hvor det er lykkedes at indhegne et område ramt af afrikansk svinepest, så sygdommen ikke har spredt sig. Desuden vil Polen også opføre et hegn.

Og i EU-regi anser veterinæreksperterne hegn-løsningen som en fornuftig forebyggende installation, selv om den ikke er 100 procent sikker, har institutdirektør og afdelingschef Kristian Møller fra DTU Veterinærinstituttet tidligere forklaret i Ingeniøren.

Burde afvente Efsa-rapport

Det vækker dog undren hos Alternativet, at lovforslaget bliver vedtaget nu, når EU’s fødevaresikkerhedsautoritet Efsa til efteråret ventes at komme med en rapport, der omhandler separation – f.eks. effekten af hegn til at forebygge spredning af afrikansk svinepest.

Stig Mellergaard, souschef i Fødevarestyrelsen, har tidligere i en mail til Ingeniøren svaret, at Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med indholdet af den Efsa-rapport, som er på vej. Og at det derfor ikke har været muligt at vurdere dens konklusioner og lade dem indgå i beslutningsgrundlaget for den danske løsning.

»Danmark burde have ventet på Efsa-rapporten, men nu har ministeren sat det her i værk, og så skal detaljerne selvfølgelig på. Jeg vil dog sige, at jeg føler mig ret overbevist om, at det aldrig vil blive til noget. Jeg håber bare, at man finder ud af det, før man går i gang med at ødelægge naturområderne ved grænsen. For jeg kan ikke forestille mig, at EU-lovgivningen giver lov til at anlægge et hegn,« siger Christian Poll.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har i en række svar til Folketingets miljø- og mødevareudvalg forsikret, at Danmark vil overholde alle internationale forpligtelser i forhold til etableringen af vildsvinehegnet.

Formentlig kan Naturstyrelsen gå i gang med opførelsen af det cirka 70 kilometer lange hegn langs den dansk/tyske grænse i slutningen af 2018, og hegnet forventes at stå færdigt et år efter.

Kort om hegnet

Hegnet bliver 1,5 meter højt og graves 50 cm ned i jorden for at holde vildsvin ude af Danmark.

Hegnet skal kunne pilles ned, når risikoen for afrikansk svinepest er forsvundet.

Nogle steder vil hegnet kunne udgøres af en særlig tilpasset flydespærring. Det gælder blandt andet i Rudbøl Sø, som den dansk/tyske grænse går igennem, samt i Vidåen, der også nogle steder udgør grænsen, og hvor vandstanden i åløbet ved høj- og lavvande kan svinge et par meter. Ligesom et almindeligt hegn i de områder vil også kollidere med ådiger, veje, huse og tekniske installationer.

Det brede flertal i Folketinget vedtog også højere bøder for handlinger, der øger risikoen for spredning af husdyrsygdommen, f.eks. ved manglende rengøring af dyretransporter, ulovlig indførelse af fødevarer og ulovlig fodring med madaffald.

Pakken indeholder også nye jagtmuligheder, så det bliver tilladt fra 1. juli at jage det nataktive vildsvin døgnet rundt. Og en informationskampagne skal advare mod, at madaffald (f.eks. madpakker) med kød, der er inficeret, bliver smidt i naturen.

Og der er også sat flere penge af til styrkelse af det veterinære beredskab, blandt andet så man i januar 2019 kan holde en stor beredskabsøvelse for at ruste sig til et eventuelt tilfælde af afrikansk svinepest på dansk jord.

Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 123,9 millioner kroner til den styrkede indsats mod afrikansk svinepest, og dansk landbrug bidrager med 30 millioner kroner som medfinansiering.