Danmark undgår sølvresistente bakterier

Statens Serum Institut har på baggrund af Ingeniørens artikler undersøgt og frifundet 400 antibiotikaresistente bakteriestammer i Danmark for sølvresistens.

»Af den population på 400 antibiotikaresistente bakterierstammer vi har undersøgt, har vi ikke fundet én eneste, der også var resistent over for sølv.«

Så klar er beskeden fra overlæge på afdelingen for antibiotikaresistens og sygehushygiejne på Statens Serum Institut (SSI), Niels Frimodt-Møller. Han har pilotundersøgt 200 E.coli-bakteriestammer både fra dyr og mennesker og 200 stafylokokker fra mennesker fra forskellige tidsperioder mellem 1960 og 2007. Frimodt-Møller betegner mængde og udvalget af bakteriestammer som en "god og repræsentativ population".

Undersøgelsen er dog endnu ikke publiceret, og har derfor ikke været gennem den normale review-proces, hvor artikler gennemgår et kritisk gennemsyn, før de accepteres til trykning, hvilket får Frimodt-Møller til at betegne resultaterne som "foreløbige".

Pilotundersøgelsen blev igangsat, efter at Ingeniøren i slutningen af marts i år skrev, at svenske advarede om, at der kan opstå krydsresistens over for bl.a. penicillin, hvis bakterier hele tiden udsættes for sølvpartikler. Og det sker i større og større omfang i dag, hvor industrien bruger sølvpartikler som bakteriedræbende middel i alt fra tøj, køleskabe og vaskemaskiner.

Der er altså fare for at almindelige bakterier kan blive resistente over for antibiotika, hvis de hele tiden udsættes for sølvpartikler i hverdagen.

SSI: Oplagt med nye undersøgelser

Artiklerne førte til at flere politikere spurgte både indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og miljøminister Connie Hedegaard (K) til problemets omfang i Danmark, og hvilke initiativer ministrene eventuelt agtede at tage i sagen. Det fik SSI til at undersøge sagen.

Men problemet er altså ikke udbredt i Danmark. I hvert fald ikke endnu, siger Niels Frimodt-Møller.

»Vi kan sige, at vi ikke kan konstatere sølvresistens bredt set i Danmark på nuværende tidspunkt - og måske kommer den heller aldrig. Det vil sandsynligvis komme an på, hvor udbredt sølvpartiklerne bliver i vores hverdag,« siger Niels Frimodt-Møller.

Han mener, at det ville være oplagt at foretage nye undersøgelser af bakteriestammer, der hvor man ved, at der bliver brugt sølv i store mængder.

Det bliver der eksempelvis på brændsårsafdelinger på hospitaler, men her har SSI ikke indsamlet (og der findes i øvrigt ingen data på, hvor meget sølv der bruges i sygehussammenhæng i Danmark).

Hvorfor har I ikke taget bakteriestammer fra brandsårsafdelinger på sygehusene i Danmark?

»Vores formål var at se om sølvresistens var forekomne i almindelige human-patogene bakterier. Der er dokumentation for bakterier udvikler sølvresistens, hvis man bruger sølvnitratholdige salver på brandsårspatienter.«

»Men det kan godt være, at man skulle undersøge det mere. Der indgår sølv alle mulige steder,« siger Frimodt-Møller.

Eksempelvis er der udviklet katedre med sølvcoating.

»Man kunne screene disse patienter og undersøge om katedrene påvirkede deres bakterieflora,« siger Frimodt-Møller.

Han tror dog ikke, at disse katedre bliver brugt i Danmark.

»Men det er da en god idé at se på det, hvis de bruges, og generelt ved vi ikke, hvor store mængder sølv, der bruges i Danmark,« siger Niels Frimodt Møller.

Restriktioner på produkter med sølvpartikler

Problemstillingen omkring den udbredte brug af sølv som bakteriedræbende middel er allerede blevet rejst i EU af svenskerne.

I Sverige har offentlige indkøbere fået restriktioner på indkøbet af produkter med sølvpartikler. I USA har den amerikanske miljøstyrelse, EPA, besluttet at kræve sikkerhedsgarantier fra alle producenter af produkter med sølvnanopartikler i.

Pilotundersøgelsen som overlæge på afdelingen for antibiotikaresistens og sygehushygiejne, Niels Frimodt-Møller har gennemført, inkluderede de mest almindelige bakterier som tarmbakterien E. coli, der kan forårsage blærebetændelse, nyre-bækkenbetændelse eller blodforgiftning, og sårbakterien Staphylococcus aureus, der findes i betændte områder, f.eks. sår, buldne fingre og bylder.

Til testene fik instituttet tilsendt kontrolstammer med sølvresistente bakterier fra overlæge og docent i klinisk bakteriologi på sygehuset i Uppsala, Åsa Melhus.

Kommentarer (0)