Leder: Luk for dødens bruser – Danmark er et uland, når det handler om legionella

Illustration: MI Grafik

Vi har et bekymrende problem med legionella herhjemme – en bakterie som typisk smitter via varmtvandssystemer, og som har liv på samvittigheden. Får man vanddamp i lungerne med bakterien, kan man ende med alvor­lig legionærsygdom. Smitten er i Danmark steget markant over en årrække, rekordmange dør – og vi ligger helt i bunden blandt ­EU-lande, når det gælder om at bekæmpe bakterien.

I dag er det lagt ud til kommunerne at håndtere legionellaproblemer, men som Ingeniørens afsløringer har vist, handler de fuldstændig i øst og vest. Eksempelvis har Rambøll spurgt kommunerne, om de har en klar handlingsplan for legionella, hvilket 56 procent svarer nej til. 50 procent har heller ikke en klar procedure for, hvordan de skal håndtere et udbrud af legionella. Det kan ende med at få alvorlige konsekvenser for borgerne. Som Rambøll konstaterer: »Når en ­mistanke om et legionella-udbrud opstår, er det afgørende, at der handles hurtigt således, at et potentielt udbrud ikke får lov til at brede sig med risiko for, at (flere) borgere bliver syge«.

Helt galt er det de steder, hvor den mest sårbare del af befolkningen opholder sig. I denne uge kunne vi fortælle om en landsdækkende undersøgelse, der viser legionella­bakterier i vandinstallationerne på to ud af tre plejehjem. I 2020 døde 39 personer af bakterien, hvor vi i 2000 kunne berette om 17 dødsfald.

Manglen på handling kan hverken tilskrives manglende viden eller handlingsmulig­heder. Problemet er ikke nyt. Under overskriften ‘Forfejlet energipolitik kan være årsag til legionella’ advarede ingeniør-forskere og læger allerede i 2000 i nærværende avis om, at sparekampagner, der fik varmemestre til at skrue ned for temperaturen på vandet, kunne true befolkningens sundhed. Dengang var det på baggrund af en undersøgelse i Hvidovre, der påviste legionella i halvdelen af de undersøgte varmeanlæg. Det problem trives i bedste velgående. En væsentlig årsag til nutidens legionellaproblem er, at mange varmemestre stadig føler sig presset til at skrue ned for temperaturen på det varme vand og dermed skaber grobund for legionellavækst.

Hvad handlemuligheder angår, giver et rundkig til landene omkring os et katalog af end ikke komplicerede løsninger. Men kommunerne handler ud fra de politiske betingelser, som bliver langt ned over dem. Og problemet er her – også som omtalt i Ingeniøren – at Danmark i modsætning til flere af vores nabolande ingen krav har til handlingsplaner eller test af varmtvandssystemer, ligesom vi heller ingen grænseværdier har for, hvor meget legionella der må være i systemerne.

Der er selvfølgelig et samfundsøkono­misk aspekt, som skal belyses, inden vi eksempelvis gør som i Norge og indfører et af verdens mest skrappe testkrav, hvor plejehjem og lignende bygninger, der huser svage med­borgere, skal undersøges hver tredje måned for legionella. Hvor meget der skal postes i at bevare menneskeliv, amputerede ben og ødelagte nyrer, som er bivirkninger af legionærsyge, er en politisk prioritering.

Omvendt rejser det både en basal etisk forpligtelse – som en af Ingeniørens fagkilder har peget på – hvis en ældre medborger dør af at gå under bruseren på det lokale plejehjem. Så er man simpelthen nødt til at rykke ud. Og desuden kan niveauet af forebyggelse og indsats mod mikrober, der koster liv og lemmer, ikke overlades til en lokalpolitisk beslutning. Liv er lige meget værd, uanset hvor i landet de går tabt.

De ansvarlige politikere må nu sætte sig ned og få lavet nogle nationale ­retningslinjer, som kommunerne skal være forpligtet til at følge. Sådanne tiltag har virket i mange vores nabolande, som har langt bedre styr på legionellaen.

Helt himmelråbende bliver det, når vi kan afsløre, at de lovkrav, der rent faktisk er på området, ikke bliver fulgt. Knap to ud af tre varmtvandsanlæg kører ifølge en undersøgelse fra SSI ikke med den fornødne vandtemperatur på minimum 50 grader, som bygningslovgivningen foreskriver. Det peger på det klassiske problem, at det er langt nemmere at beslutte en lov end at implementere og sanktionere den. Her skal kommunerne blive bedre til at informere og tage stikprøver, og ikke mindst kalder det også på selvransagelse hos bygningsejere og ansvarlige driftsteknikere.

Ingeniører og teknikere på f.eks. sygehuse, plejehjem, idrætsanlæg og svømmehaller må naturligvis påtage sig deres del af ansvaret og få talt fagligheden op, hvis der lægges op til om energibesparelser eller manglende vedlige­hold af anlægget. At have ansvar for vandsystemer indebærer at have ansvar for andres liv.

Der er endnu ikke lykkedes os at få svar fra hverken Kommunernes Landsforening eller de ansvarlige ministre på, om og hvad de vil gøre ved det stigende problem, som får Danmark til at ligne et uland sammenlignet med vores ­naboer i EU. Vi må håbe, at deres tavshed skyldes, at de har for travlt med at komme i arbejdstøjet.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er nogle fjernvarmeværker der har sænket fremløbstemperaturen til omkring 50 grader

  • 7
  • 2

De nye elgennemstrømningsvandvarmere er mere effektive, med elektronisk styring. De bruger derfor kun ved forbrug og temperaturen kan stilles på varmeren eller fjernbetjent.

  • 4
  • 0

Hvad er den optimale fremløbstemperatur i et privat parcelhus med gaskedel? Det er vel et kompromis mellem behovet for en højere temperatur pga. legionella og behovet for en lavere temperatur pga. økonomi og kalkudfældning.

Efter et nyligt gasfyreftersyn er temperaturen på mit gasfyr sat ned til 50 grader. Men hvad er optimalt?

  • 5
  • 0

Hvad er den optimale fremløbstemperatur i et privat parcelhus med gaskedel? Det er vel et kompromis mellem behovet for en højere temperatur pga. legionella og behovet for en lavere temperatur pga. økonomi og kalkudfældning.

I en gaskedel som sidder hos dig selv er der ingen problem! Du skal bare holde min. 50 grader og helst lidt mere dog ikke over 60 grader i vandvarmeren (som normalt er sammenbygget med kedlen), hvad du har på radiatorrørene bestemmer du selv men det giver normalt ingen mening at have mere end 40 grader på.

Problemet opstår med fjernvarmen hvor man får 60~65 grader ind og bedes afkøle min 20 grader og det kan være svært hvis vandvarmeren skal holde min. 50 grader. Hvis nu varmeværkerne leverede 70~75 grader så ville der ikke være noget som helst problem men i besparelsernes hellige navn er det sat lavere.

En detalje som de fleste dog overser så er det klart nævnt i papirerne fra varmeværket at man ikke må have lavere temp. på varmt vand end 50 grader af helbredsmæssige årsager. Det er INGEN undskyldning for at skrue ned under 50 grader for at spare.

  • 8
  • 1

Danmark er verdensmester i fjernvarme og Legionella så det minder om AGW

Indlysende,dødssikker sammenhæng.

Det ville i øvrigt klæde et såkaldt demokrati at smittevejen i de 250-300 årlige dødsfald var offentlig tilgængelig.

  • 6
  • 6

Nej det er det ikke - det er stort problem hvis varmeværkerne ikke leverer hvad de skal, det er uanset om det er fjernvarmeværker eller lokale varmecentraler drevet af boligselskaber.

Jo det er faktisk et rigtigt stort problem.

Af nysgerrighed prøvede jeg lige at måle min vandtemperatur, den kunne lige snige sig op på godt 52° med en fremløbstemperatur på 59°.

Det passer nok meget godt med hvad en varmtvandsbeholder kan veksle sig op til.

Problemet er bare, at grunden til jeg overhovedet kunne opnå en fremløbstemperatur på 59° er fordi varmesystemet er begyndt at kalde på det varme vand - men om sommeren så står varmtvandsbeholderen kun og småfiser og medfører derfor at der ikke kommer stort nok flow til at fremløbstemperaturen stiger ordentligt.

Der hjælper det selvfølgelig at dræne beholderen med et godt langt bad, men når den så når til at skulle vedligeholde varmtvandsbeholderens temperatur, så foregår det med konstant fisen, som dels ikke får temperaturen højt nok op, dels faktisk koster en del i tomgangstab.

Noget af det kan så tilskrives den analoge Danfoss AVTB ventil, som er glad for at lumre - her havde man været meget bedre tjent med en ren on-off løsning, således at der kom et ordentligt flow når beholderen skulle fyldes.

Er der nogen erfaringer for om hvorvidt der er konstateret flere legionellaforekomster der hvor man har varmtvandsbeholder i forhold til gennemstrømningsvandvarmer?

  • 4
  • 2

Noget af det kan så tilskrives den analoge Danfoss AVTB ventil,

En af mine bekendte der er erhvervsdrivende og tvangskunde hos fjernvarmen heroppe og stikledningen er ca. 48 m lang, ( stikledningen er så lang da han er sidst / længst væk på fjernvarmenettet ) har et tomgangstab på 10 kWh / døgn uden at bygningen forbruger så meget som en slatten Joule, hverken til opvarming eller varmt forbrugsvand.

Han kan så vælge om han vil spille hasard med liv og helbred og skrue ned for bypass ventilen og slippe for at betale for tabet i stikledningen, eller skrue op og betale kassen.

Jakob & Co har utallige gange påstået at det ikke kan betale sig at isolere mere, da man ikke i fjernvarmeregi kan se at forbruget falder, er det Danfossen ( der skal sikre at kunderne ikke lider legionelladøden ), der er synderen ??.

Fjernvarmen i Danmark har et tab på 20 %+ i snit. Hvor mange kWh mon der går til i sommerheden og der ikke bliver brugt nævneværdigt varmt forbrugsvand, er der nogen bud ?

  • 8
  • 4

Tip til Magnus Thomsen. Hvis man googler Jakob Ramussen Fjernvarme Fyn, vil man under 5. afsnit fra TV2Fyn fra 8. marts 2018 kunne se Har du også undret dig? Her kan man se alternativ snerydning. For år tilbage boede jeg i et hus med fjernvarme, og betalte haveservice fast pris pr. vinter for at rydde sne på fortovet. Det gjorde jeg kun eet år, for det klarede fjernvarmen.

  • 7
  • 2

Af nysgerrighed prøvede jeg lige at måle min vandtemperatur, den kunne lige snige sig op på godt 52° med en fremløbstemperatur på 59°.

Jeg kan slet ikke forstå hvordan dit anlæg er skruet sammen.

Normalt har man en varmvandsbeholder og en varmevæksler til radiatorer, de to sidder parallelt så man om sommeren ikke kan afkøle nok da afgang fra varmvandsbeholderen er tilnærmelsesvis det som temp. i den. En evt. shunt skal man kun have på kredsløbet til radiatorerne for ikke at få for varmt vand til dem - det var relevant i gamle dage da temp. fra fjernvarmen kunne være 100 grader.

Når man ikke har varmevæksler til radiatorkredsløbet, så kan man have en shunt men den skal sidde så den KUN rammer radiatorkredsløbet.

Hvis man tilfældigvis er på en af de gamle fjernvarmeanlæg som er blevet nedjusteret fra 100 grader så kan man have en shunt et forkert sted i anlægget dvs. før vandvarmeren - den skal i givet fald holdes lukket.

Det med stikledningen lyder som noget, undskyld, forfærdeligt vrøvl: fjernvarmemålere har en temp. føler i fremledningen og en i returledningen og en flowmåler i fremledningen, man betaler for diff. mellem frem og retur så stikledningen er ude af regnskabet, jeg ville klage hvis der var lang stikledning efter måleren og efterisolere den selv hvis det ikke blev flyttet/fikset.

  • 4
  • 3

Det med stikledningen lyder som noget, undskyld, forfærdeligt vrøvl: fjernvarmemålere har en temp. føler i fremledningen og en i returledningen og en flowmåler i fremledningen, man betaler for diff. mellem frem og retur så stikledningen er ude af regnskabet, jeg ville klage hvis der var lang stikledning efter måleren og efterisolere den selv hvis det ikke blev flyttet/fikset.

Fin beskrivelse af virkemåde og i tråd med min viden om fjernvarmemålere, tab i stikledning afstedkommer at der skal være et vist flow, for at sikre temperaturen inde på veksleren.

Anlægget består i al sin enkelhed af to fjernvarmerør der kommer op af gulvet, frem og retur med hver sin afspærringsventil, forbundet op til fjernvarmeunit der er nydeligt isoleret inde i en styrenskum kasse. Der er afspærringsventiler på alle tilgange og afgange på fjernvarmeuniten.

Min bekendte har så valgt at afspærre alle ventiler uden de to hos fjernvarmen og tilmed slukke cirkulationspumpen til gulvvarmen. Resultatet er 10 kWh forbrug / døgn => 416 W afsættes et eller andet sted og det er ikke i fjernvarmeuniten , termobilleder afslører ikke noget væsentligt punkt hvor der kan lække 0,4 kW ud.

Lige så snart som han lukker for fjernvarmeventilen, så holder måleren op med at tælle, han har været i kontakt med fjernvarmen og de påstår at målerne er ufejlbarlige.

Forudsager et flow uden forbrug ( temp-diff ) at målerne registrerer et forbrug, som i teorien ikke burde være der ( unøjagtighed i måler ), eller er han bare uheldig og skal have måleren skiftet og problemet løst ?

  • 1
  • 3

Forudsager et flow uden forbrug ( temp-diff ) at målerne registrerer et forbrug, som i teorien ikke burde være der ( unøjagtighed i måler ), eller er han bare uheldig og skal have måleren skiftet og problemet løst ?

Den beskrivelse kan tyde på at en af ventilerne efter måleren er defekt så den ikke lukker helt til men det kan også være en feature, nogle ventiler har en ekstra justeringsring (som er skjult) så flow sikres eller begrænses, der er naturligvis et vis tab i fjernvarmen efter måleren men jeg syntes selv at det der lyder af meget. Har han talt med en VVS-mand om problemet (jeg er ikke VVS'er) ?

Målere er ikke ufejlbarlige men der er næppe fejl på den for så ville den også tælle når fjernvarmeventilerne er lukkede.

  • 2
  • 0

Forudsager et flow uden forbrug ( temp-diff ) at målerne registrerer et forbrug, som i teorien ikke burde være der ( unøjagtighed i måler ), eller er han bare uheldig og skal have måleren skiftet og problemet løst ?

hov, jeg glemte lige det med flowet - ja, man betaler svjv. også for flowet - det er kun når afsperringsventilerne ved måleren er lukkede at man er sikker på at man ikke betaler noget (medmindre selvf. at ventiler på fjernvarmesiden ved unit'en kan lukke helt - de kan være sat til at have flow altid af hensyn til for eksempel frostsikring).

Det er i øvrigt skadeligt for div. varmevækslere (dog ikke gennemstrømningsvandvarmere) at stå uden kørende sekundærkreds - det er vigtigt at lukke / justere på den rigtige side (dvs. fjernvarmesiden).

  • 1
  • 0

Jeg kan slet ikke forstå hvordan dit anlæg er skruet sammen.

Der er såmænd ikke så megen hokus pokus i det - det er et meget typisk direkte anlæg, dvs. der er ikke nogen veksler fsva. rumopvarmning.

Varmtvandsbeholderen er en standard Metro, dvs veksling foregår i beholderen, og styres af AVTB'en.

Problemet er så, at om sommeren hvor der ikke er noget behov for varme, så er flowet meget beskedent, således at fremløbstemperaturen også bliver det - og i det spil er AVTB'en ikke de bedste da den tillader drøvling, i stedet for on/off med et ordentligt flow og dermed høj temperatur.

Og før Hr Rasmussen kommer for godt i gang - det drejer sig ikke specifikt om mit anlæg, da jeg er bevist om problemerne, men om mange andre der ikke er det, hvorved de udsætter sig for en fare for legionella.

I det spil kunne det således være interessant om man hvar konstateret større forekomster af legionella der hvor man har varmtvandsbeholder i stedet for gennemstrømnings vandvarmer.

  • 2
  • 1

Efter et nyligt gasfyreftersyn er temperaturen på mit gasfyr sat ned til 50 grader. Men hvad er optimalt?

Nyere gasfyr har en temperatur for radiatorkredsløbet og en anden for VV-beholder. Den for VV skal så bare sættes til 60grader eller lidt mere, for at forkorte tiden for opladning til ønsket temperatur på det varme vand. Overtemperaturen for opladning er oftest bestemt af gasfyrets styring, så man skal blot vælge temperatur for VV-beholderen. Gasfyr kan i modsætning til fjernvarme altid levere ønsket temperatur og uden mærkbare tab. Selve gasfyret er blot en gennemstrømningsvandvarmer uden noget særligt vandindhold.

  • 2
  • 1

Nyere gasfyr har en temperatur for radiatorkredsløbet og en anden for VV-beholder. Den for VV skal så bare sættes til 60grader eller lidt mere

Nej, nyere fyr af denne type har mulighed for ugentligt legionella-program, som opvarmer kredsen højt - det er derfor mit varme vand er brand varmt her til morgen, og udgør en beskeden skoldningsfare. Under alm. drift og forbrug sættes temperaturen lidt under kalkudfældningen aht. energi og levetid.

Legionella dør på mindre end 60 sek. ved 70C.

MEn i vores forrige hus havde vi en 180l Nilan VGU Varmtvandbeholder (du ved en helt billige sub 20.000kr model alle typehusfirmaerne brugte i 00'erne). Helt uden mulighed for legionellebehandling. Her var DHW fremløb 46-48C for ellers performede VP'en dårligt. 180l 20-48C vand som aldrig blev behandlet, den var nok groet til indvendigt. Den fik en tur med elvarmestaven over 60 en gang imellem nå jeg huskede det. MEn der står rigtig mange af disse rundt omkring.

https://www.billigventilation.dk/vare/nila...

PS: VGU = det gode danske navn "Varme Genvindnings Unit", tosset konstruktion, ja mon ikke

  • 4
  • 1

Varmtvandsbeholderen er en standard Metro, dvs veksling foregår i beholderen, og styres af AVTB'en.

Problemet er så, at om sommeren hvor der ikke er noget behov for varme, så er flowet meget beskedent, således at fremløbstemperaturen også bliver det - og i det spil er AVTB'en ikke de bedste da den tillader drøvling, i stedet for on/off med et ordentligt flow og dermed høj temperatur.

Jeg har også en Metro men styret af FJVR og en varmevæksler til radiatorerne også med FJVR begge er 80˚C udgaver, jeg er ca. 4 km fra varmeværket i lige linje og der er et boosterværk 2 km herfra som kun kører om vinteren. Vi har 60˚ - 65˚ C ind.

Jeg har ingen problemer med varme eller varmt vand, hverken om sommeren eller om vinteren.

Jeg har så 3/4" rør fra ind fra fjernvarmen men har set at nyere installationer laves med 1/2".

Jeg har lige kikket på (vurderet) et anlæg i Frederiksværk som er 10 år nyere end vores og der er der heller ikke problem med temp. fra varmeværket det er med både AVTB og FJVR - jeg ved så ikke hvor langt der er til varmeværket. Dette anlæg har også 3/4" ind fra fjernvarmen.

  • 2
  • 1

58.40 grader ind 40 grader ud. fra og til Fjernvarmenet

Varmeydelse 1 kW

Danfos AVTB plus en meget kompakt og elegant pladevarmeveksler til brugsvand.

Er det OK eller skal værket 14km væk politianmeldes?

Der er meget lidt kalk i vandet her.

  • 0
  • 3

58.40 grader ind 40 grader ud. fra og til Fjernvarmenet

Med 58,4 grader ind fra værket "burde" du ikke have noget problem med at få 50 grader ud af vandhanen.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten