Danmark tredobler produktionen af økologiske fisk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark tredobler produktionen af økologiske fisk

Fremtiden for de økologiske dambrug herhjemme ser så lys ud som om aldrig før. Foreløbig producerer fire dambrug 100 tons økologiske fisk, men dambrugene har svært ved at følge med den store efterspørgsel.
Konsulent Villy Larsen fra Dansk Akvakultur forventer, at produktionen forøges med 200 tons i år. Det skal sammenlignes med, at den første danske økofisk kom på hjemmemarkedet i 2005.

»Vi har i efteråret indsendt ansøgninger til Fødevarestyrelsen om støtte til omlægning af en produktion på yderligere 200 tons økofisk, og vi forventer grønt lys fra styrelsen. Så jeg er rimelig sikker på, at vi når op på mindst 300 tons i år,« siger han.

Det tal skal sammenlignes med en samlet dansk dambrugsproduktion af ferskvandsørreder på 30.000 tons.

Villy Larsen oplyser, at overalt i Europa overstiger efterspørgslen efter økofisk produktionen, og at der er regelsæt for økologisk fiskeopdræt i blandt andet Sverige, Norge, England, Irland, Tyskland og Frankrig, men at produktionen er beskeden.

»I uge 11 i 2006 afsatte Irma 5.000 økologiske regnbueørreder, og deres budskab var, at det kunne de gøre hver uge. Men produktionen kan ikke følge med,« siger Villy Larsen.

De strengeste regler

Danmark er pionerland nummer ét inden for aquakultur, og økologisk dambrug er ingen undtagelse.

Siden 2004 har der været danske regler på området, og på områder som dyrevelfærd, ydre miljø, fødevaresikkerhed, reduktion af ressourceforbrug og reduceret anvendelse af medicin er reglerne de strengeste i EU.
Eksempelvis er der regler for iltindholdet i vandet, som skal være minimum 65 procent, så fiskene ikke skal svømme rundt og gispe efter vejret. Der må heller ikke anvendes antibiotika mere end én gang pr. kuld fisk. Foderingredienserne skal være økologiske.

Reglen om, at der kun må anvendes antibiotika én gang pr. kuld er hamper at kapere. Indehaveren af firmaet Hanegal, der handler med økologiske produkter, Fie Graugaard, giver over for Ingeniøren udtryk for, at reglen efter hendes mening burde blødes op.

»Det er svært at argumentere for, at man skal smide en hel produktion på lossepladsen, hvis den lige før høst bliver syg af noget, der kan kureres med antibiotika. Det har jeg det lidt svært med,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først