Danmark tøver med nye EU-supercomputere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark tøver med nye EU-supercomputere

Det vækker kritik at Danmark ikke er en del af det nye EuroHPC-samarbejde Illustration: EU-Kommissionen

EU sætter turbo på udviklingen af en ny supercomputerinfrastruktur i programmet EuroHPC.

Samlet set vil der frem til 2020 blive investeret offentlige midler til en værdi af ca. 7,5 milliarder kroner.

» Supercomputere er den motor, der driver den digitale økonomi. Det er et barsk kapløb, og EU halter på nuværende tidspunkt bagefter: Vi har ingen supercomputere i den globale top ti. Med EuroHPC-initiativet vil vi give europæiske forskere og virksomheder supercomputerkapacitet i international topklasse senest i 2020 – med henblik på at udvikle teknologier såsom kunstig intelligens og skabe fremtidens hverdagsapplikationer på områder som sundhed, sikkerhed eller ingeniørvirksomhed,« siger Andrus Ansip, Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked i en pressemeddelelse.

Forklaringen lyder at europæiske forskere og europæisk erhvervsliv i stigende grad får deres data behandlet uden for EU, fordi den beregningstid, der kan tilbydes i EU, ikke matcher deres behov.

Det nye initiativ vil medføre en sammenlægning af investeringerne fra flere projekter med henblik på at oprette en førende europæisk supercomputer- og big datainfrastruktur.

Målet er at anskaffe HPC-anlæg med en ydelse i præ-exaskala, der svarer til 100 millioner milliarder eller 10^17 beregninger pr. sekund inden 2022-2023, og støtte udviklingen af systemer baseret på EU-teknologi med en ydelse i exaskala på 1 milliard milliard eller 10^18 beregninger pr. sekund.

»Det er rigtigt interessant og nyt at det ser ud til at finansieringen af af de nye supercomputere er faldet på plads. Der findes ikke supercomputere i den klasse i Europa på nuværende tidspunkt, så det er bestemt interessant for danske forskere at få adgang til de nye supercomputere i EuroHPC-samarbejdet, «siger Steen Pedersen, direktør i DeIC - Danish e-Infrastructure Cooperation og IT-chef på DTU til Ingeniøren.

DeIC leverer e-infrastruktur, blandt andet i form af supercomputere til danske forskningsprojekter, blandt andet igennem det europæiske PRACE-program.

Konkret skal der investeres i udvikling og drift af to præ-exaskala-supercomputere i verdensklasse og mindst to supercomputere i mellemklassen, med en ydelse på ca. 10^16 beregninger pr. sekund. Målsætningen er at supercomputerne skal kunne tages i brug fra 2020.

Danmark står uden for

Fællesforetagendet EuroHPC udspringer af det europæiske cloud-initiativ, der blev etableret i 2016 som led i Kommissionens strategi for digitalisering af EU's industri. For at kunne skabe et europæisk big data-økosystem anbefaler EU-Kommissionen at man også har en underliggende HPC-netværksinfrastruktur.

Planen er at EuroHPC vil være aktivt fra 2019 og indtil videre frem til 2026.

Danmarks holdning har hidtil været afventende på linje med de øvrige nordiske lande.

Den position møder kritik fra Brian Vinther, professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

»Det vil være en katastrofe hvis Danmark ikke bliver en del af EuroHPC. Hvis Danmark ikke bliver en del af programmet giver Søren Pinds ambitioner om Nobelpriser og eliteforskning ingen mening,« siger Brian Vinter, professor ved Niels Bohr Instituttet til Ingeniøren.

Han har arbejdet med udvikling og forskning inden for især software til HPC-anlæg i over 20 år

Han forklarer at EuroHPC er et storstilet forsøg på at få Europa med tilbage i det globale kapløb om supercomputere.

»Ambitionsniveauet er højt, og signalerer at EU skal tilbage i førerposition. Frem til i dag har Europa primært har været kunder i en butik, og købt HPC-infrastruktur i USA og Japan. Det nye program slår fast at ambition er at bygge de her HPC-maskiner i Europa. Det vil have stor betydning for dansk forskning at der bliver opbygget et økosystem i Europa for HPC,« siger Brian Vinter.

Styrelse: Danske forskere kan stadig få adgang

Styrelsen for Forskning og Uddannelse er dog endnu ikke overbevist om fordelen ved at deltage i det nye europæiske supercomputer-samarbejde. Styrelsen skriver i en mail til Ingeniøren:

»Aktuelt har Danmark ikke taget beslutning om at tilslutte sig erklæringen, men Danmark deltager aktivt i dialogen via de løbende stakeholder-møder der afholdes, på lige fod med alle de andre lande, som heller ikke har tilsluttet sig erklæringen endnu.«

Den planlagte infrastruktur ejes i fællesskab og drives af medlemmerne, som i første omgang består af de lande, der har undertegnet EuroHPC-erklæringen, og private medlemmer fra den akademiske verden og erhvervslivet.

Indtil videre er 13 EU-medlemslande en del af EuroHPC. Det er Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien og Tyskland, Belgien, Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Slovenien og Schweiz.

Styrelsen skriver dog at man forventer at danske forskere kan få adgang til EuroHPC som brugere, selvom man ikke har deltaget i udviklingen af HPC-infrastrukturen.

»Principielt har Danmark og danske forskere adgang til supercomputerinfrastrukturen, når den en gang er etableret - uafhængigt af om Danmark har underskrevet erklæringen. Der er tale om et Joint Undertaking, hvilket betyder, at det er Kommissionen, der på fællesskabets vegne i samarbejde med industrielle partnere, påtager sig at finansiere og drive projektet sammen.«

Det bliver formentlig til sommer at danske forskere får klarhed om Danmark bliver en del af EuroHPC-samarbejdet.

Det skriver Styrelsen for Forskning og Uddannelse i en mail til Ingeniøren.

»At Danmark ikke har tilsluttet sig erklæringen endnu er ikke et udtryk for et bevidst fravalg, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop iværksat et arbejde i samarbejde med universiteterne omkring en national strategi for digital forskningsinfrastruktur over de nærmeste ti år. En vigtig del af dette arbejde består i, at få defineret og klarlagt snitfladerne mellem lokal, national og europæisk HPC infrastruktur. EuroHPC projektet vil være et fokuspunkt i forhold til strategien, med henblik på at finde ud af om og hvordan Danmark skal engagere sig i projektet.«

Strategiarbejdet forventes afsluttet sommeren 2018.

Der findes i dag en række supercomputere i Danmark, ligesom danske forskere har adgang til flere europæiske supercomputere gennem PRACE. Ingen er dog i nærheden af ambitionerne i det nye EuroHPC-samarbejde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er klart Danmarks mest videnskabsfornægtende regering ikke billiger den slags.

Forskerne og deres ulidelige computermodeller modsiger gang på gang "nyliberalismens" historiske nødvendighed at stadig mere forurening, skattelettelser til de rige og exponentiel vækst.

For slet ikke at tale om alt deres bavl om "vandplaner", "biodiversitet", "klimaforandringer" og hvad ved jeg...

  • 11
  • 6

En regering ledet af krejlere og støttet af landsbytosserne fra DF, forstår overhovedet ikke hvad en supercomputer er.

Facebook, twitter, instagram osv, skal vi have, så vi kan dele kattevideoer og anti-vaccine-konspirationsteorier.

Vi må have genskabt respekten for viden og fag-eksperter, og geninført den gode skik, at holde mund om ting og emner, vi ikke har forstand på.

Og jeg kan sagtens se ironien i det udsagn!

  • 5
  • 1

Noget der ikke blev plads til i artiklen er at dansk HPC's fremtid er under diskussion og jeg er personligt overbevist om at når den er på plads kommer Danmark til at deltagei EURO HPC. Fra de øvrige lande der endnu ikke deltager forventer forskere også at de kommer med når økonomiske usikkerheder og diverse politik elementer falder på plads. Vi har allerede et digitalt Europa i 2-3 tempi og ingen ønsker jo at de førende lande skal sætte farten op uden os andre (men vi skal så heller ikke holde dem tilbage - så EURO HPC kører nu).

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten