Danmark til kamp mod a-værker i Europa

Danmark til kamp mod a-værker i Europa

Danmark er gået med i en alliance af 11 europæiske lande, der ønsker at forstærke kampen for et atomkraftfrit Europa. Schweiz har besluttet at udfase sine a-værker.

Atomkatastrofen i Fukushima har om noget blandet kortene i den internationale debat om atomkraft. Det afspejles blandt andet i de kommende dages G8-topmøde, der sætter emnet øverst på dagsordenen. Og det ses frem for alt i Europa, hvor EU vil gennemlyse sikkerheden i 143 reaktorer, og hvor der dagligt danner sig nye fronter for og imod atomkraften.

Således er Danmark i denne uge tiltrådt en alliance af i alt 11 europæiske lande, der vil forstærke kampen mod a-kraft på kontinentet. Det oplyser det østrigske miljøministerium.

Onsdag mødtes den danske regerings repræsentanter med kollegaer fra Irland, Portugal, Grækenland, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Cypern og Østrig. Mødet fandt sted i Wien på foranledning af den østrigske miljøminister Niki Berlakovich.

Målet er at udvikle en fælles anti-atomkraft-politik på basis af diskussioner om sikkerhed i kernekraftværkerne og mulighederne for et atomkraftfrit Europa. Alliancen ønsker sig, at de europæiske lande i stedet satser stærkt på vedvarende energi.

"I betragtning af de nærved-apokalyptiske og ukontrollerbare begivenheder i Japan i marts er det fundamentalt vigtigt, at vi drager de rigtige konklusioner for os og for de kommende generationer," skriver miljøminister Berlakovich i en pressemeddelelse og tilføjer: "Den nydannede anti-atomkraft alliance er et første vigtigt skridt i den rigtige retning."

Schweizere vil udfase a-værker

Næsten samtidig med dannelsen af den ny alliance meddelte den schweiziske regering, at den vil udfase sine fem atomkraftværker frem til år 2034. I dag dækker kernekraften godt 40 procent af schweizernes energiforbrug. Landet vil i stedet satse stærkere på vandkraft, vindkraft og solenergi.

Ifølge avisen Neue Züricher Zeitung begrundede energiminister Doris Leuthard beslutningen med havariet på Fukushima-værket:

»Vi har været vidner til en atomkatastrofe, som har gjort det tydeligt, at der eksisterer en restrisiko. Forbundsrådet går ud fra, at befolkningen ønsker at reducere den risiko,« udtaler hun.

Schweiz havde ellers planer om at bygge nye atomkraftværker, men de blev lagt på is efter atomkatastrofen i marts. Den schweiziske befolkning bakker op om beslutningen, som energiselskaberne til gengæld protesterer imod. Der forventes at komme en folkeafstemning om a-kraften i 2015.

A-kraft-fortalere står stærkere

Selvom atomkraftmodstanderne finder fornyet fodfæste i europæisk politik, står fortalerne stærkere. I EU holder 13 ud af 27 lande fast i kernekraften som vigtig søjle i deres energipolitik - blandt dem er indflydelsesrige nationer som Frankrig og Storbritannien. 12 lande er officielt kritiske over for atomkraften, og nogle af dem har begyndt udfasningen. Her er Tyskland den mest fremtrædende aktør.

I Belgien og Italien er holdningerne mere uklare. Belgien har ingen fungerende regering og kommer derfor ikke med langsigtede udmeldinger. Tendensen går dog pro atomkraft.

I Italien havde regeringen oprindelig besluttet at reaktivere landets atomprogram, hvilket en overvejende del af befolkningen er imod. Atomspørgsmålet skal formelt til afstemning i juni, men ministerpræsident Silvio Berlusconi har for nylig udskudt beslutningen om en reaktivering i et år - angiveligt som følge af atomkatastrofen i Japan.

Kommentarer (68)

Hvad skal vi dog i en sådan anti-forening? At vi klogeligt har valgt ikke selv at gøre det skal ikke betyde at vi skal prøve at forhindre andre i at have mulighed for at inkludere atomkraft i deres fremtidige energimix.

Vi skal passe på ikke at kunne anklages for at bedrive statslobbyisme på vegne af vores egne energivirksomheder.

  • 0
  • 0

...griner hele vejen ned i banken. De kan nu (endnu) lettere konkurrere med Europa, som med mindre akraft får dyrere energi.

Kulkraftindustrien er en anden vinder.

Taberen er miljøet: mere kul vil udsende mere Kadmium, sod, tungmetaller, radioaktive stoffer.

  • 0
  • 0

Schweizere vil udfase a-værker
Næsten samtidig med dannelsen af den ny alliance meddelte den schweiziske regering, at den vil udfase sine fem atomkraftværker frem til år 2034. I dag dækker kernekraften godt 40 procent af schweizernes energiforbrug. Landet vil i stedet satse stærkere på vandkraft, vindkraft og solenergi.

Ifølge avisen Neue Züricher Zeitung begrundede energiminister Doris Leuthard beslutningen med havariet på Fukushima-værket:

»Vi har været vidner til en atomkatastrofe, som har gjort det tydeligt, at der eksisterer en restrisiko. Forbundsrådet går ud fra, at befolkningen ønsker at reducere den risiko,« udtaler hun.

Der ser ikke ud til at man har brugt et "vægtskålsprincip" her, når man vil vurdere dødeligheden pr. produeret TWh. Ifgl. statistikken er vandkraft langt farligere, hvilket adskillige dæmningsbrud verden over vidner om. Målt pr. TWh er vindkraft også højere, skønt det dog ikke er i nærheden af vandkraft. Højest på dødeligheslisten er dog fossile energikilder, med kulkraft som den suveræne topscorer.
Når vi er et år længere fremme, vil man indse at selv med 3 havarerede reaktorer, var de næsten ingen (hvis overhovedet nogen) der er, eller vil dø som følge af stråling, og at stort set hele det forurende område er, eller vil meget snart blive beboeligt.
Kun at nævne farlighed som parameter for at fravælge kk, og ikke nævne den for de derved tilvalget alternativer, er ren populisme.
Nu er jeg tilhænger af både vandkraft og kk, da de supplerer hinanden temmelig godt, man der skal mere vandkraft til ved de alternative energikilder, så der er reelt tale om et farligere tilvalg.

  • 0
  • 0